Pressemeddelelse

AFR Den rumænske præsident besøger statsministeren

Rumæniens præsident Ion Iliescu besøger statsminister Anders Fogh Rasmussen tirsdag den 16. marts 2004.

Statsministeren udtaler i anledning af det forestående besøg:

”Jeg ser frem til mødet med præsident Iliescu. I september 2003 besøgte jeg Rumænien. Det var tydeligt, at Rumænien er et land i forandring på sin vej ind i NATO og EU. Præsident Iliescu har haft en nøglerolle i disse forandringer, og det er derfor en særlig glæde at mødes med ham.

De dansk – rumænske kulturelle og handelsmæssige forbindelser styrkes til stadighed. Også i fremtiden vil forbindelserne mellem Danmark og Rumænien blive styrket – ikke mindst som følge af Rumæniens medlemskab af NATO i år og forventede optagelse i EU i 2007.”

* * *

Statsministeren holder møde med Præsident Ion Iliescu klokken 12:15. Der vil være fotomulighed i forbindelse med mødets start. Efter mødet er statsministeren vært ved en frokost for Præsident Ion Iliescu. Efter frokosten afholdes fælles pressemøde i Statsministeriets Spejlsal klokken 14:45.

For adgang til Statsministeriet kræves pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger: Michael Helbo 3392-2222