Pressemeddelelse

AFR Kroatiens premierminister besøger statsministeren

Fredag den 14. september mødes statsministeren med den kroatiske premierminister, Ivo Sanader, på Marienborg.

Statsministeren og den kroatiske premierminister vil drøfte en række europapolitiske og udenrigspolitiske emner, herunder forhandlingerne om Kroatiens optagelse i EU og NATO, status for EU's kommende reformtraktat og den klima- og energipolitiske dagsorden.

* * *

Premierministeren ankommer til Marienborg klokken 11.00. Der er mulighed for billeder ved ankomst. Klokken 12.00 er der kort fælles pressemøde.

For adgang til Marienborg kræves pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger: Michael Ulveman, tlf. 33 92 22 59