Pressemeddelelse

AFR Marienborg-møde med danske forfattere og forlæggere

Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødes onsdag den 19. maj 2004 med et nyt udsnit af fremtrædende danske forfattere, forlæggere og litterære personligheder.

Ideen med mødet er at fortsætte dialogen om litteraturens rolle og betydning i samfundet og for samfundsdebatten. Det første møde fandt sted den 4. februar 2004.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler:

”Mødet med forfatterne er en god mulighed for direkte udveksling af synspunkter. Ved mødet i februar havde vi en sådan åben og direkte dialog, som jeg satte stor pris på. Jeg ser nu frem til at fortsætte denne dialog med endnu et udsnit af danske forfattere”.

Fra regeringen deltager udover statsministeren også kulturminister Brian Mikkelsen.

* * *

Der vil være fotomulighed for pressen ved mødets start klokken 16:00. Klokken 18:30 til 19:00 vil der være mulighed for pressen for at tale med nogle af mødedeltagerne.

For adgang til Marienborg kræves pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.

Vedlagt: Oversigt over øvrige mødedeltagere

Yderligere spørgsmål: Michael Helbo, tlf. 3392-2222

Mødedeltagere den 19. maj på Marienborg:

Maria Helleberg Ole Grünbaum Mogens Rukov Benn Q. Holm Rolf Bagger Hans Edvard Nørregaard-Nielsen Tage Skou-Hansen Niels Lillelund Camilla Christensen Ib Michael Janina Katz Claes Kastholm Jørn Lund Jakob Kvist Anders Raahauge Hans Hauge Henrik Wivel Sven Rossell Jens Martin Eriksen Jens Smærup Sørensen