Pressemeddelelse

AFR Mindehøjtidelighed for de danske flodbølgeofre i Asien den 16. april 2005

Mindehøjtideligheden for de danske ofre for flodbølgen i Asien vil blive holdt i Khao Lak i Thailand lørdag den 16. april 2005.

Statsministeren har i går i et personligt brev indbudt de nærmeste pårørende til de danske omkomne og savnede til at deltage i mindehøjtideligheden.

Kronprinsparret deltager i mindehøjtideligheden sammen med statsministeren og fru Anne-Mette Rasmussen.

Deltagerne i mindehøjtideligheden flyver med særfly fra Kastrup til Phuket torsdag den 14. april og returnerer til Kastrup tirsdag den 19. april.

Yderligere presseoplysninger: Michael Helbo, 33922222