Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-09)
Pressemeddelelser

AFR Møde i Kvalitetsgruppen 2. september 2008

Kvalitetsgruppen mødes tirsdag den 2. september kl. 10-14 for at diskutere gennemførelsen af kvalitetsreformen.

Regeringen har fremlagt en grundigt forberedt kvalitetsreform, der skal give bedre service til borgerne og bedre arbejdspladser for de offentligt ansatte.

Kvalitetsreformen indeholder bl.a. målrettet afbureaukratisering, en omfattende uddannelsesindsats, en ledelsesreform og 50 mia. kr. til investeringer i bedre sygehuse, skoler, ældreboliger og daginstitutioner.

Kvalitetsreformen skal nu gennemføres på alle landets 15.000 institutioner.

Kvalitetsgruppen blev nedsat af regeringen som et led i forberedelsen af kvalitetsreformen. Kvalitetsgruppen består af 26 centrale personer fra organisationer, regioner, kommuner, erhvervsliv mv.

Fra regeringen deltager statsministeren, finansministeren, velfærdsministeren og sundheds- og forebyggelsesministeren i mødet.

* * *

Kvalitetsgruppemødet afholdes på Vilvorde Kursuscenter, Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund.

Der vil være door-step ved mødets afslutning kl. 14.00. Der vil desuden være fotomuligheder ved ankomst og mødestart. Selve mødet er ikke åbent for pressen.

For adgang kræves pressekort som skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger: Michael Helbo 33 92 22 22