Pressemeddelelse

AFR Regeringen Anders Fogh Rasmussen II

Efter statsministerens indstilling er der d.d. foretaget følgende ændringer i regeringens sammensætning:

Minister for flygtninge, indvandrere og integration samt minister for udviklingsbistand Bertel Haarder er udnævnt til undervisningsminister og kirkeminister.

Trafikminister og minister for nordisk samarbejde Flemming Hansen er udnævnt til trafik- og energiminister.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs er udnævnt til minister for udviklingsbistand.

Miljøminister Connie Hedegaard er tillige udnævnt til minister for nordisk samarbejde.

Medlem af Folketinget Rikke Hvilshøj er udnævnt til minister for flygtninge, indvandrere og integration.

Medlem af Folketinget Lars Barfoed er udnævnt til minister for familie- og forbrugeranliggender.

Den samlede regering modtages i audiens på Amalienborg i dag kl. 10.00.

Kirkeminister Tove Fergo udtræder af regeringen og modtages i afskedsaudiens på Amalienborg i dag kl. 11.00.

Der vil være overdragelser i de berørte ministerier som følger:

Kl. 12.30 Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender

Kl. 12.30 Integrationsministeriet

Kl. 13.15 Undervisningsministeriet

Kl. 14.00 Kirkeministeriet

Kl. 14.45 Udenrigsministeriet (udviklingsbistand)