Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-09)
Pressemeddelelser

AFR Regeringen Anders Fogh Rasmussen III

Statsministeren har d.d. indstillet til Hendes Majestæt Dronningen, at der med virkning fra d.d. foretages følgende ændringer i regeringens sammensætning:

Undervisningsminister og kirkeminister Bertel Haarder udnævnes til undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde.

Socialminister og minister for ligestilling Karen Jespersen udnævnes til velfærdsminister og minister for ligestilling.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen udnævnes til finansminister.

Miljøminister og minister for nordisk samarbejde Connie Hedegaard udnævnes til klima- og energiminister.

Minister for familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen udnævnes til transportminister.

Transport- og energiminister Jakob Axel Nielsen udnævnes til minister for sundhed og forebyggelse.

Medlem af Folketinget Birthe Rønn Hornbech udnævnes til minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister.

Medlem af Folketinget Troels Lund Poulsen udnævnes til miljøminister.

Den samlede regering modtages i audiens på Amalienborg i dag kl. 10.00.

Finansminister Thor Pedersen og minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj udtræder af regeringen og modtages i afskedsaudiens på Amalienborg i dag kl. 11.00.

Der vil være overdragelser i de berørte ministerier som følger:

Kl. 13.30 Integrationsministeriet
Kl. 13.30 Miljøministeriet
Kl. 13.30 Velfærdsministeriet + Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse (afholdes i det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium)
Kl. 14.30 Finansministeriet
Kl. 14.30 Transportministeriet (afholdes i det tidligere Transport- og Energiministerium)
Kl. 14.30 Kirkeministeriet
Kl. 15.15 Udenrigsministeriet (nordisk samarbejde)