Pressemeddelelse

AFR Rigsmøde i Grønland

Der afholdes rigsmøde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen, landsstyreformand Hans Enoksen og lagmand Jóannes Eidesgaard den 9. – 10. august 2004 i Grønland.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler i anledning af mødet:

”Jeg ser frem til de politiske drøftelser, som jeg skal have med landsstyreformanden og lagmanden på rigsmødet, der med landsstyreformanden som vært i år afholdes i Itilleq i Grønland.

På rigsmøderne drøftes aktuelle, politiske emner af fælles interesse i en åben dialog, som er kendetegnende for samarbejdet mellem regeringen og Grønlands og Færøernes landsstyrer”.

***

Efter rigsmødet er der fælles pressemøde. Pressemødet afholdes lokal tid klokken 17:30-18:00 på Hotel Sisimiut i Sisimiut.

Yderligere oplysninger: Michael Helbo: 33 92 22 22