Pressemeddelelse

AFR Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger Bruxelles og deltager i World Economic Forum i Davos

Statsminister Anders Fogh Rasmussen rejser torsdag den 24. januar til Bruxelles for at mødes med EU-kommissionens formand José Manuel Barroso, EU's Høje Repræsentant Javier Solana og repræsentanter fra Europa-Parlamentet. Formålet er at udveksle synspunkter omkring EU's udvikling og drøfte arbejdet frem til klimakonferencen i København i december 2009.

Fredag den 25. januar og lørdag den 26. januar deltager statsministeren i World Economic Forum i Davos. Statsministeren vil deltage i en række paneldrøftelser om klimaforandringer og EU.

Henvendelser kan rettes til: Pressechef Michael Ulveman, 33 92 22 59