Pressemeddelelse

AFR Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger Polen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen aflægger d. 22. april besøg i Warszawa. Statsministeren skal mødes med den polske præsident Lech Kaczynski og premierminister Donald Tusk.

Formålet er at drøfte en række internationale og europapolitiske spørgsmål af fælles interesse, herunder ikke mindst klima og energi. Polen og Danmark skal være værter for de næste to FN-klimakonferencer (COP14 i Poznan i december 2008 og COP15 i København i december 2009) og der er derfor grundlag for et betydeligt samarbejde mellem de to lande på klimaområdet.

* * *

Yderligere oplysninger: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22