Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-09)
Pressemeddelelser

AFR Statsminister Anders Fogh Rasmussen deltager i nordisk statsministermøde i Vadstena, Sverige

Den 15.-16. juni 2008 deltager statsminister Anders Fogh Rasmussen i nordisk statsministermøde i Vadstena, Sverige sammen med de øvrige nordiske statsministre Fredrik Reinfeldt, Sverige, Matti Vanhanen, Finland, Jens Stoltenberg, Norge og Geir Haarde, Island.

På mødet ventes en række emner drøftet vedrørende det nordiske samarbejde, herunder særligt det nordiske samarbejde om globalisering.

Herudover forventes statsministrene at drøfte EU-samarbejdet med fokus på det forestående EU-topmøde samt andre aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål.

* * *

Der er fælles pressemøde mandag klokken 11.45. Yderligere oplysninger, Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22