Pressemeddelelse

AFR Statsministeren besøger Kina og deltager i ASEM- topmøde

Statsminister Anders Fogh Rasmussen aflægger besøg i Kina den 20.–25. oktober 2008. Statsministeren besøger Shanghai og Beijing.

Statsministeren vil være ledsaget af en delegation af danske virksomheder og erhvervsorganisationer.

I forlængelse af besøget deltager statsministeren i topmødet mellem EU og Asien (ASEM7), som afholdes i Beijing den 24.–25. oktober. ASEM er et samarbejde mellem EU og 16 asiatiske lande.

Det foreløbige program for turen omfatter:

Mandag den 20. oktober (Shanghai)

  • Ankomst Shanghai
  • Møde med pressen
  • Møde med erhvervsdelegationen

Tirsdag den 21. oktober (Shanghai)

  • Virksomhedsbesøg
  • Møde og frokost med Shanghai’s borgmester og bystyre
  • Møde med pressen
  • Deltagelse i ”Shanghai International Creative Industry Week”

Onsdag den 22. oktober (Shanghai/Beijing)

  • Indvielse af ”Chinese Talent Development Workshop”
  • Transport til Beijing og indkvartering
  • Politiske samtaler
  • Møde med pressen

Torsdag den 23. oktober (Beijing)

  • Åbning af ”Danish-Chinese Climate Change Conference”
  • Arbejdsfrokost med danske og internationale journalister
  • Globaliseringstale ved kinesisk universitet (pressen deltager)
  • Middag med deltagere fra ”Danish-Chinese Climate Change Conference”

Fredag den 24. oktober og lørdag den 25. oktober vil statsministeren deltage i ASEM7 (Beijing).

I forbindelse med ASEM7 har statsministeren flere bilaterale samtaler med asiatiske ledere som led i forberedelsen af klimakonferencen i 2009.

Bemærk, at programmet ikke er endeligt, og at der kan komme ændringer.

* * *

Dansk presse, der måtte være interesseret i at følge statsministerens besøg i Kina og deltagelse i ASEM7, bedes kontakte Statsministeriet, pressechef Michael Ulveman, på telefon 33 92 22 59, hurtigst muligt og senest den 3. oktober.