Pressemeddelelse

AFR Statsministeren kondolerer i anledning af pavens død

I anledning af Pave Johannes Paul II’s død har statsminister Anders Fogh Rasmussen sendt et kondolencetelegram til Vatikanet.

Statsministeren udtaler i denne forbindelse:

”Med tabet af pave Johannes Paul II har verden mistet en pave, hvis indflydelse og anseelse rækker ud over den katolske kirke.

Pave Johannes Paul II har gennem sin store rejseaktivitet over mange år spillet en stor rolle i arbejdet for fred og forsoning i verden.

Hans betydning for de fredelige omvæltninger i Polen og de øvrige central- og østeuropæiske lande i 1980erne fortjener stor anerkendelse. Det vil vi huske ham for.”