Pressemeddelelse

AFR Statsministeren mødes med unge politiske ledere fra Asien og Europa

Torsdag den 25. oktober 2007 holder statsminister Anders Fogh Rasmussen et indlæg i forbindelse med åbningen af ASEM-konferencen: ”The Future of ASEM: Youth Responses to Global Challenges”.

Konferencen er den anden i rækken for unge politiske ledere fra Asien og Europa, og udspringer af et dansk-kinesisk initiativ, der blev fremsat på ASEM-mødet i Hanoi i 2004.

Konferencen arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og bl.a. Asia-Europe Foundation (ASEF) og med støtte fra Udenrigsministeriet.

***

Konferencen finder sted i Eigtveds Pakhus, 2. sal, lille sal. Åbningssessionen er kl. 10.00 – 10.50.

For adgang til Eigtveds Pakhus kræves pressekort. Pressekortet skal fremvises og bæres synligt.

Yderligere oplysninger: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22