Pressemeddelelse

AFR Statsministeren til Slovakiet

Statsminister Anders Fogh Rasmussen tager på officielt besøg til Slovakiet den 9. og 10. januar.

Statsministeren udtaler i den forbindelse:

”Besøget er det første til en række af de central og østeuropæiske lande, der har søgt om optagelse i EU. Jeg glæder mig til på første hånd at få et direkte kendskab til Slovakiet, der meget ihærdigt er i gang med at udvikle og omstille deres samfund.”

Statsminister Anders Fogh Rasmussen skal blandt andet mødes med den slovakiske præsident Rudolf Schuster, og have politiske samtaler med den slovakiske statsminister Mikulas Dzurinda og formanden for det slovakiske parlament Jozef Migas. Samt repræsentanter for det slovakiske europaudvalg og udenrigsudvalg.

Der vil blive afholdt pressemøde undervejs.

I programmet indgår også et aftenbesøg til det slovakiske nationalteater, hvor statsministeren sammen med statsministerfruen vil overvære en opsætning af Romeo og Julie.

Yderligere oplysninger og tilmelding for pressen:

Michael Kristiansen 33922259