Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt I (2011-14)
Pressemeddelelser

HTS Rigsmøde i Danmark

Den 28.-29. august 2013 mødes statsminister Helle Thorning-Schmidt, lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og landsstyreformand Aleqa Hammond til rigsmøde i Danmark.

Rigsmødet holdes den 29. august på Arken i Ishøj. Inden mødet vil statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden den 28. august besøge Bogø, Møn og Sydsjælland.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt udtaler i anledning af mødet:

”Jeg ser frem til det årlige rigsmøde. Rigsfællesskabet er et helt særligt fællesskab med stærke politiske, historiske og kulturelle bånd. På rigsmødet har lagmanden, landsstyreformanden og jeg mulighed for at have en åben og fri dialog om aktuelle emner i rigsfællesskabet.

Jeg glæder mig samtidig til at vise lagmanden og landsstyreformanden nogle områder i Danmark, som jeg kender godt og selv holder meget af.”

***

Pressemuligheder i forbindelse med rigsmødet:

28. august:
Kort fotomulighed, når statsministeren og Stephen Kinnock tager imod lagmanden og landstyreformanden samt deres ægtefæller i sommerhuset på Bogø klokken 10.30.

Fotomulighed når statsministeren, lagmanden, landstyreformanden og deres ægtefæller går tur ved Møns Klint klokken 12.30

29. august:
Fotomulighed ved ankomst til Arken klokken 9.30

Fotomulighed ved mødestart klokken 10.15.

Statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden afholder fælles pressemøde klokken 11.45.

For adgang til pressemuligheder ved sommerhuset samt på Arken kræves gyldigt pressekort samt forudgående tilmelding til på mail til pressesekretær Lea Juel Henriksen: ljh@stm.dk senest tirsdag den 27. august klokken 13.00.


Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, telefon +45 33 92 22 59.