Pressemeddelelse

HTS Statsministeren mødes med NATO’s generalsekretær

Statsminister Helle Thorning-Schmidt mødes mandag den 20. april 2015 med NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, som er på officielt besøg i Danmark. Mødet finder sted i Statsministeriet.

Statsministeren og generalsekretæren vil på mødet bl.a. drøfte opfølgning på NATO-topmødet i Wales i september 2014 samt NATO’s fortsatte udvikling i lyset af de aktuelle udfordringer.

***

Fotomulighed
Der vil være en kort fotomulighed på statsministerens kontor ved mødestart kl. 12.00.
For deltagelse i fotomuligheden sendes mail med navn og medie til kontorfuldmægtig Tina Søndergaard Valenta, tsv@stm.dk, samt pressesekretær Jakob Bøving Arendt, jba@stm.dk.
Frist for tilmelding er søndag den 19. april kl. 12.00.


Pressemøde
Efter mødet afholder statsministeren og generalsekretæren et fælles pressemøde i Statsministeriets Spejlsal kl. 13.30.
Adgang til pressemødet sker via Folketingets besøgsindgang (ikke via Prins Jørgens Gård). Ankomst til Folketingets besøgsindgang i Rigsdagsgården er kl. 12.50.

Pressekort skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Jakob Bøving Arendt, telefon 33 92 22 59.