Pressemeddelelse

HTS Statsministeren mødes med Tyrkiets præsident

Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, og dennes hustru, Hayrünnisa Gül, aflægger den 17.-19. marts 2014 statsbesøg i Danmark ledsaget af en tyrkisk erhvervsdelegation på ca. 60 virksomheder. Som led i statsbesøget mødes den tyrkiske præsident den 18. marts 2014 med statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Statsministerens samtale med præsident Gül vil bl.a. have fokus på de bilaterale politiske og kommercielle relationer og forholdet mellem EU og Tyrkiet, herunder Tyrkiets optagelsesforhandlinger med EU. Statsministeren og præsidenten ventes derudover at drøfte en række udenrigspolitiske emner, blandt andet situationen i Syrien.

Efter mødet afholdes underskrivelsesceremoni samt fælles pressemøde.

***

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, telefon 33 92 22 59.