Pressemeddelelse

LLR Besøg af Kroatiens premierminister Jadranka Kosor

Kroatiens premierminister Jadranka Kosor aflægger besøg i Danmark den 22. marts 2011. I den forbindelse mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med premierministeren i Statsministeriet tirsdag den 22. marts kl. 13:30.

Formålet med mødet er at drøfte aktuelle internationale og europapolitiske spørgsmål af fælles interesse, herunder status for Kroatiens EU-optagelsesforhandlinger samt de bilaterale relationer mellem Kroatien og Danmark.

***


Mødet finder sted i Statsministeriet. Der vil være en kort foto mulighed ved mødets start. Efter mødet er der fælles doorstep. Door step forventes at starte klokken 15:00. For adgang til Statsministeriet kræves pressekort, som skal bæres synligt.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, 33 92 22 59.