Pressemeddelelse

LLR Dansk soldat omkommet i Libanon

En dansk soldat er i dag omkommet og en dansk soldat kvæstet ved en ulykke under tjeneste ved FN-styrken UNIFIL i Libanon. I den forbindelse udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen:

"Det er med sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat i dag er omkommet ved en ulykke i Libanon i forbindelse med hans tjeneste ved UNIFIL. Mine tanker går først og fremmest til de pårørende i denne stund. De har lidt et uerstatteligt tab.

Mine tanker går også til den dræbte soldats kammerater ved styrken i Libanon, som bidrager til en vigtig opgave med at forhindre fornyede kamphandlinger og skabe betingelser for en varig fredsløsning."