Pressemeddelelse

LLR Den polske præsident omkommet i flystyrt med mange omkomne

Et polsk fly er styrtet ned under indflyving til lufthavnen i den russiske by Smolensk. Alle ombordværende, herunder den polske præsident Kaczynski, er omkommet.

I den anledning udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen:

"Det er med sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at et stort antal mennesker har mistet livet ved den tragiske flyulykke. Mine tanker går til de efterladte og til hele det polske folk.

Den polske præsident, Lech Kaczynski er blandt de omkomne. Præsident, Kaczynski vil blive husket som en markant og respekteret politiker, der både som deltager i den polske frihedskamp mod kommunismen og som præsident tjente det polske folk".