Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemeddelelser

LLR Rigsmøde i Skagen

Der afholdes rigsmøde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen, landsstyreformand Kuupik Kleist og lagmand Kaj Leo Johannesen den 10.-11. juni 2010 i Skagen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler i anledning af mødet:

”Jeg ser frem til rigsmødet i Skagen, hvor lagmanden, landsstyreformanden og jeg har en åben dialog om politiske emner af fælles interesse.

Regeringen lægger stor vægt på, at vi har et godt og konstruktivt samarbejde i rigsfællesskabet.

Det glæder mig samtidig, at vi får lejlighed til at vise vores gæster en smuk del af Danmark.”

* * *

Torsdag den 10. juni er statsministeren og gæsterne på sejlads på Limfjorden, ligesom de besøger Råbjerg Mile samt Grenen.

Fredag den 11. juni, når rigsmødet er slut, er der fælles pressemøde. Pressemødet afholdes kl. 11.00 på Ruths Hotel, Hans Ruths Vej 1, Gl. Skagen, 9990 Skagen.

Yderligere oplysninger: Pressechef Michael Helbo: 33 92 22 22.