Pressemeddelelse

LLR Statsministeren deltager i Nordisk Råd (1)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager den 26.-27. oktober i Nordisk Råds 61. session i Stockholm.

I forbindelse med sessionen afholdes også nordisk-baltisk statsministermøde, nordisk statsministermøde, nordisk statsministermøde med lederne for de selvstyrende områder (Færøerne, Grønland og Åland) samt nordisk statsministermøde med Nordisk Råds Præsidium.

Statsministeren deltager herudover i generaldebatten i Nordisk Råds session samt præsenterer det danske program for Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2010.

* * *

Efter det nordisk-baltiske statsministermøde mandag den 26. oktober afholdes fælles pressemøde. Pressemødet finder sted på Rosenbad og starter klokken 18:00.

Efter det nordiske statsministermøde tirsdag den 27. oktober afholdes fælles pressemøde. Pressemødet finder sted i Rigsdagshuset og starter klokken 11:30.

Yderligere oplysninger: Pressesekretær Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22