Pressemeddelelse

LLR Statsministeren modtager budskaber fra civilsamfundet i Bella Centeret

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil mandag 7. december 2009 kl. 13 i Bella Centeret modtage budskaber fra centrale grupper i civilsamfundet.

 

I løbet af 2009 har den danske regering arbejdet på at mobilisere det globale civilsamfund omkring klimaspørgsmålet. Der er derfor gennemført en række globale konferencer i Danmark med det formål at levere input til de globale klimaforhandlinger fra forskellige dele af civilsamfundet.

 

Repræsentanter fra henholdsvis ungdommen, forskningen, lovgivere, erhvervsliv, kommuner og NGO’er vil på mødet overbringe deres anbefalinger.

 

Yderligere oplysninger: Pressesekretær Michael Helbo 33 92 22 22