Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemeddelelser

LLR Statsministerens møder fredag den 2. oktober 2009

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afholder fredag den 2. oktober møder med flere udenlandske stats- og regeringschefer i forbindelse med deres deltagelse i IOC kongressen i København. Formålet med møderne er blandt andet at drøfte klima og andre aktuelle udenrigspolitiske emner.

Statsministeren mødes blandt andet med USA’s præsident Obama, Spaniens premierminister Zapatero og Brasiliens præsident Lula.

Fredag aften er statsministeren vært for en arbejdsmiddag med FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, hvor klima vil være et centralt emne.

En fuldstændig liste over statsministerens møder og tidspunkter for møderne vil blive udsendt fredag morgen.

* * *

Der vil ikke være pressemøder i forbindelse med møderne. Alle møderne vil blive dækket af Scanpix og Polfoto.

Statsministeren vil afholde to pressebriefinger i Statsministeriets Spejlsal. Den første afholdes kl. 13 og den anden kl. 17. Adgang til pressebriefingerne kræver gyldigt pressekort.

Yderligere oplysninger:

Pressechef Søs Marie Serup 3392 2259
Pressesekretær Michael Helbo 3392 2222