Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Pressemeddelelser

PNR Præsident Jacques Chirac på arbejdsbesøg

Nice-traktaten er på dagsordenen, når præsident Jacques Chirac kommer på arbejdsbesøg hos statsminister Poul Nyrup Rasmussen mandag aften den 27. november 2000.

Besøget indledes med en fremvisning af Bjørn Nørgaards gobeliner i Riddersalen på Christiansborg. Statsministeren er herefter vært ved en arbejdsmiddag. Efter middagen og umiddelbart inden mødet fortsætter vil der være

Pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet den 27. november kl. 21.55

For de fotografer der måtte ønske det, vil der udover pressemødet være mulighed for fotos, når statsminister Poul Nyrup Rasmussen modtager præsident Jacques Chirac i Riddersalen kl. 20.30. Adgang sker gennem Dronningeporten i Indre Slotsgård senest kl. 20.20.

Yderligere oplysninger hos Trine Hammershøy tlf. 33 92 22 01