Pressemeddelelse

PNR Regeringsrokade

Statsministeriet meddeler:

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen præsenterer i dag på Amalienborg kl. 11.00 5 nye ministre samt 4 ministre med nye ansvarsområder for Hendes Majestæt Dronningen.

De afgående ministre er i afskedsaudiens kl. 12.10 på Amalienborg.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for pressen kl. 12.00 i Spejlsalen i Statsministeriet.

Nye ministre i regeringen er by- og boligminister og minister for ligestilling Lotte Bundsgaard, skatteminister Frode Sørensen, kirkeminister Johannes Lebech, sundhedsminister Arne Rolighed og minister for udviklingsbistand Anita Bay Bundegaard.

Følgende ministre overtager nye ansvarsområder: Finansminister Mogens Lykketoft overtager posten som udenrigsminister. Erhvervsminister Pia Gjellerup overtager posten som finansminister. Minister for udviklingsbistand Jan Trøjborg overtager posten som forsvarsminister. Skatteminister Ole Stavad overtager posten som erhvervsminister.

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen, by- og boligminister og minister for ligestilling Jytte Andersen, forsvarsminister Hans Hækkerup og sundhedsminister Sonja Mikkelsen udtræder af regeringen.

Der er overdragelse i ministerierne på følgende tidspunkter:

Udenrigsministeriet, udviklingsministeren kl. 13.30 Finansministeriet kl. 14.00 Skatteministeriet kl. 14.00 Forsvarsministeriet kl. 14.15 By- og Boligministeriet kl. 14.30 Sundhedsministeriet kl. 14.30 Kirkeministeriet kl. 14.30 Udenrigsministeriet, udenrigsministeren kl. 15.00 Erhvervsministeriet kl. 15.00