Pressemeddelelse

PNR Statsministeren får besøg af Albaniens premierminister

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen får besøg af Albaniens premierminister Pandeli Majko i perioden søndag den 13. til mandag den 14. juni 1999.

Søndag har Poul Nyrup Rasmussen en politisk samtale med Pandeli Majko i Statsministeriet. Efter samtalen vil der kl. ca. 17 være lejlighed til at stille spørgsmål til de to ministre.