Pressemeddelelse

PNR Statsministeren får besøg af Hashim Thaci

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen får besøg af den kosovo-albanske politiker og leder af UCK Hashim Thaci tirsdag den 15. juni 1999. Thaci var leder af den kosovo-albanske delegation ved forhandlingerne i Rambouillet tidligere på året.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtaler i anledning af besøget:

'Nu skal freden vindes. Det kræver en vedholdende, stor og mangeårig indsats. Danmark kan og vil spille en meget aktiv rolle i dette arbejde.

Jeg har i dag drøftet med Albaniens premierminister Pandeli Majko, hvordan vi sikrer fred og stabilitet på Balkan. Jeg ser frem til i morgen at fortsætte drøftelserne om dette emne med Hashim Thaci.'

Tirsdag eftermiddag har Poul Nyrup Rasmussen en politisk samtale med Hashim Thaci i Statsministeriet. Efter samtalen vil der ca. kl. 16 være lejlighed til at stille spørgsmål til statsministeren og Thaci.