Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Pressemeddelelser

PNR Statsministeren møder Mandela

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fører tirsdag den 16. marts 1999 politiske samtaler med Sydafrikas præsident Nelson Mandela.

Efter samtalen er der en kort pressebriefing i Statsministeriets Spejlsal. Briefingen forventes at finde sted kl. 11.00. Det er under briefingen desværre ikke tilladt at fotografere med blitz, men der er til erstatning herfor opsat lys til TV-dækning.

For at deltage i pressebriefingen kræves akkreditering til præsident Mandelas besøg.

Statsministerens sædvanlige tirsdagspressemøde er som følge af ovenstående aflyst.