Pressemeddelelse

PNR Statsministerens udtalelse i anledning af Thule-dommen

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtaler i anledning af Thule-dommen:

'Vi har nu fået en afgørelse om begivenheder, der foregik for snart 50 år siden. Landsretten har fastslået, at flytningen af Thulebefolkningen i 1953 skete på en måde, der var retsstridig.

Vi tager landsrettens afgørelse til efterretning. Det er godt, der nu er skabt klarhed over det historiske forløb, som har berørt mange menneskers liv i Thule fra den tid. Regeringen vil ikke tage initiativ til at bringe sagen for Højesteret. Sagen har nu kørt længe nok.'