Pressemeddelelser

Pressemøde om COVID-19

Statsministeriet indkalder til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i dag tirsdag den 5. januar kl. 15.00 om COVID-19 i Danmark.

Bemærk:

  • Det vil kun være muligt at sende én journalist eller korrespondent per medie for at begrænse antallet af personer til stede.

  • Der kræves tilmelding for at deltage i pressemødet. Da der er et begrænset antal pladser i Statsministeriet, sker tilmelding efter først til mølle-princippet. For tilmelding sendes en mail til pma@stm.dk senest kl. 14.15 i dag tirsdag den 5. januar. 

  • Journalister har adgang til Statsministeriet fra kl. 14.30 og skal bære pressekort synligt.

  • Der vil ikke være adgang for teknikere eller tv-fotografer i Spejlsalen. Danmarks Radio leverer et billede-feed med lyd fra pressemødet, som kan tilgås via https://www.dr.dk/tv/live/test/dr-web-3#!/ ved brug af hls-player, vlc el.l.

 

For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.