Pressemeddelelser

Udtalelse fra departementschef Barbara Bertelsen

Statsministeriet

Departementschef Barbara Bertelsen udtaler følgende:

”Minkkommissionens rapport rejser markant kritik af processen, der førte til beslutningen om, at det var nødvendigt at aflive alle mink i Danmark – herunder min rolle som departementschef i Statsministeriet i forbindelse med forløbet. Det tager jeg selvfølgelig alvorligt. Jeg har nu modtaget afgørelsen i min sag, der betyder, at jeg har modtaget en advarsel, jf. tjenestemandsloven. Den har jeg taget til efterretning og accepteret.”