Pressemøde den 30. januar 2026

Maskinetransskriberet

Statsministeren: Velkommen til pressemøde. Vi har siden nytår stået i en meget vanskelig situation for Kongeriget Danmark. Det vil fortsat kræve en indsats på alle niveauer. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt for os som regering, at vi også tager hånd om de udfordringer, som I danskere møder i jeres hverdag. Derfor er jeg rigtig glad for den aftale, der for få dage siden blev indgået om at udbetale en fødevarecheck til jer, der mærker de højeste priser mest. Pressemødet i dag handler om den udvisningsreform, som regeringen ønsker bliver gennemført hurtigst muligt. Det er en reform, hvor vi først og fremmest slår fast, at udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, som f.eks. grov vold eller voldtægt, de har ikke noget at gøre i Danmark. Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at det her ikke handler om jer, der er kommet til Danmark, og som klarer sig godt her. Jer der bidrager, og jer der er en del af det danske fællesskab. Det handler om dem, der ødelægger det for alle os andre. Takket være den stramme udlændingepolitik, der udviser vi allerede mange, men der er en gruppe af meget forråede kriminelle udlændinge. Det er mennesker, der er kommet hertil verdens bedste land. De begår grov vold. De voldtager piger og kvinder. De er involveret i bandekriminalitet, narkokriminalitet og de udviser jo ikke andet end foragt over for Danmark og os danskere. Nogle af dem har flere domme bag sig, alligevel så har vi desværre ikke kunne udvise dem. Og det handler primært om fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor hensynet til gerningsmanden nogle gange vægtes højere end hensynet til ofret og det danske samfund. Men i slutningen af sidste år, der lykkedes det Danmark at samle et flertal af landene bag konventionen. Vi er enige om, at den her fortolkning skal ændres. Og når vi står her i dag, så gør vi det, fordi vi nu foreslår at lovgive ud fra det her i Danmark. Så udlændinge, som det helt klare udgangspunkt udvises, hvis de begår alvorlig kriminalitet og straffes med et års fængsel eller mere. Og det er uanset deres tilknytning til Danmark. Nogle eksperter vil måske mene, at vi med det her bryder konventionen. Vi ser det omvendt. Det er netop fordi, at et flertal af lande bag konventionen deler Danmarks ønske om at ændre fortolkningen, at vi nu strammer yderligere. Vi indrømmer til gengæld, at vi går utraditionelt til værks. I stedet for at vente mange år på, at domstolen ændrer praksis, så lovgiver vi allerede i Danmark om det nu. Velvidende, at der er usikkerhed. Udover det her, så strammer vi grebet om udlændinge uden lovligt ophold. Det er mennesker, der ikke har noget som helst at gøre i Danmark, men som på trods af at de f.eks. er udvist af Danmark, nægter at rejse. Det er dem, der desværre sidder på Kærshovedgård. I alt for mange år har de terroriseret et lokalområde. Vi har set narkohandel, vi har set tyveri, vi har set vanvidskørsel. Der er også en kvinde, der har mistet livet, desværre. Og vi ser mennesker, der igen og igen bryder den opholds- og meldepligt, som er pålagt dem. Derfor bliver det nu sådan, at hvis man bryder de regler på Kærshovedgård, så får man en fodlænke på. Det vil sikre, at myndighederne kan følge ens færden og skride ind, når reglerne de bliver brudt. Til jer, der er naboer. Vi ved godt, at det her er svært, og vi ved også, at omkostningerne er store, og derfor strammer vi reglerne endnu mere, og vi gør det med en eneste årsag, og det er at passe bedre på jer og jeres familier. Udlændinge uden lovligt ophold skal underlægges de strammest mulige vilkår, indtil de enten rejser selv eller kan tvinges hjem af myndighederne. Vi vil også intensivere arbejdet med at oprette center uden for EU, så vi kan få bremset strømmen af migranter. Det er jo et forslag, som I ved, at Danmark, både den nuværende og den tidligere regering, har arbejdet målrettet for i rigtig mange år. Der stod vi alene. Det gør vi ikke mere. Nu er der opbakning fra rigtig mange europæiske lande. Under det danske formandskab sidste år, der lykkedes det at sikre enhed om ny EU-lovgivning, der gør det muligt at oprette de her centre. Og nu er vi så klar til at tage de næste skridt til at gøre det til virkelighed. Og med de ord, så giver jeg ordet videre til dig, Troels.

Forsvarsministeren: Tak for det. Jeg synes, det er helt forkert, at kriminelle udlændinge, som har fået halvanden års fængsel for eksempelvis grov vold, ikke kan sendes hjem. Det er uholdbart. Det skal vi gøre noget ved. En ting er, at det krænker danskernes retsfølelse, og også min egen retsfølelse, når den her type mennesker lever her i Danmark på vegne af vores skattekroner, og med den handling, de så begår, er med til at underløbe vores fælles samfundsmodel. Noget andet er jo også, at de her få mennesker desværre også ødelægger det for de mange, som er i Danmark og som bidrager til det danske samfund. Derfor er det også vigtigt, at vi nu tager en særlig indsats for at gøre noget mere i forhold til de kriminelle udlændinge. Jeg vil også insistere på, at vi nu udnytter mulighederne for at sende den her type mennesker hjem. Det skylder vi. Det skylder vi ikke mindst alle de danskere, som desværre er udsat for de her forbrydelser. Derfor er jeg også rigtig glad for, at det lykkes nu med 27 europæiske lande at lave en fælles position tilbage fra december måned 2025, i forhold til, at der nu kan strammes op, netop i forhold til de her kriminelle udlændinge. Sagt med andre ord, flere vil ganske enkelt ryge hjem. Og det er godt. Det er godt for det danske samfund, og det er godt for vores retsfølelse. I min optik er vi heller ikke færdige endnu. Der er mere, der skal gøres, og derfor er jeg også glad for, at vi i løbet af de næste par måneder vil fortsætte at arbejdet både op imod Menneskerettighedskonventionen og også Statsborgerretskonventionen. Det er godt, at vi nu styrker den indsats, der er brug for at sætte flere og bedre kræfter til. Både at hjælpe vores udlændinge- og integrationsminister og også vores konventionsambassadør i deres vigtige arbejde. For det kræver folk i arbejdstøjet rundt om i Europa for at nå videre. Og så må vi se på, hvor langt vi kan komme ned af det spor. Det skal i hvert fald afsøges. For det andet, så skal vi også bruge en bred vifte af politiske redskaber til at sikre, at lande, hvor forholdene er blevet bedre, tager imod flygtninge og asylansøgere, der har fået afslag. Det er jo i bund og grund sund fornuft, men mere skal gøres i den sammenhæng. Her har vi i en vis grad brugt udviklingsbistanden som værktøj, så man kan koble krav om at tage imod egne borgere til bistand til sådanne lande. Der så jeg også gerne, at vi gjorde noget mere. Derfor er det også positivt, at vi nu laver en noget for noget pulje til ting, som ikke vil tælle som udviklingsbistand. Derfor opretter vi en pulje på 25 mio. kr. til formålet. Det giver den nye udsendelsesambassadør et ekstra værktøj i værktøjskassen, når man nu skal videre af den her vej. Og endelig vil jeg også gerne fremhæve, at udsendelsen også handler om økonomiske incitamenter. Nu prøver vi her i 2026 at give større økonomiske incitamenter til, at eksempelvis flygtninge og familie sammenførte fra for eksempel Afghanistan og Syrien, kan vende hjem igen. Den såkaldte repatrieringsstøtte er god for den enkelte, så man kan komme hjem og starte på en frisk i ens hjemland med et ordentligt afsæt. Og så er det også godt for Danmark, fordi den pris er langt mindre for det danske samfund end et varigt ophold her i Danmark. Så alt i alt, så er det vi præsenterer i dag et godt skridt fremad. Det er vigtigt, at vi nu intensiverer arbejdet, og derfor glæder jeg mig også over, at vi nu har taget et godt og også rigtigt skridt i måden for nu at sikre en mere retfærdig behandling af alle de danskere, som opfører sig ordentligt, og også de udlændinge, som bidrager til det danske samfund.

Statsministeren: Tak for det. Lars.

Udenrigsministeren: Tak for det. Moderaterne støtter den faste og fair udlændingepolitik, som skiftende danske regeringer har stået for siden 2001, og som jo har betydet, at vi har strammet op på reglerne for opholdstilladelse og familiesammenføring, skruet på ydelserne, kommet med større krav til sprog og beskæftigelse. Listen er meget lang og er jo årsagen til, at vi sådan set står, også i sammenligning med andre lande, i en gunstig situation med et rekordlavt antal spontane asylansøgere, med et rekordlavt antal mennesker i udvisningsprocedurer. Det skyldes subsisive beslutninger, som jeg også selv som statsminister to omgange har haft æren af at være en del af. Og det er jo det arbejde, vi nu fortsætter med udspillet her i dag. Og det er vigtigt af mange gode grunde, blandt andet også for at fastholde den folkelige opbakning til det, der ved siden af velfærdsaftalen jo er kronjuvelen i vores økonomi for tiden, nemlig international arbejdskraft, som halvdelen af de opskrevne råderum, vi har leveret i den her regeringstid, kan tilskrives. En tredjedel af den anden halvdel kan tilskrives det forhold, at folk med udenlandsbaggrund i højere grad er i beskæftigelse. Så det er faktisk fire sjettedele af de mange milliarder, som økonomien har vokset med under denne regering, som der står udlændinge på. Skal der være opbakning til det, så skal der også være styr på tingene. Og det er sådan set derfor, at vi nu øger indsatsen for at sikre, at folk, der begår kriminalitet, udvises, og nok så vigtigt, at dem, der udvises, rent faktisk også rejser ud. Og det gør vi så med respekt for de internationale konventioner, som vi så udfordrer indefra, sådan som vi faktisk også har haft held med det tidligere. Der er en stribe initiativer her, og en del af dem handler jo så om, at når vi med det her udspil får dømt flere til udvisning, at vi så rent faktisk også får dem udvist. Og der vil jeg i forhold til også mit eget ressort pege på en række ting. Vi har nu besluttet at åbne en ambassade i Syrien. Det betyder, at vi bliver blandt de første lande i Europa, som er fuldt til stede i Syrien. For at kunne presse transitionsregeringen til at indgå aftaler med os, også om tvangsudsendelser. Det er der få europæiske lande, der har haft en lille smule held med. Det er ikke nemt, men det skal vi gøre en indsats for. Vi udpeger også en udsendelsesambassadør, som skal bane vej for, at flere personer uden lovligt ophold i Danmark kan hjemsendes. Og så indleder vi for det tredje et teknisk samarbejde med Afghanistan, uden på nogen måde at anerkende Taliban-regimet, for også at sikre, at der kan gennemføres tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan. Og endelig for det fjerde, så introducerer vi, som forsvarsministeren også var inde på det, en ny type støtte til lande, som vi gerne vil hjemsende flere borgere til. Sådan at vi ved siden af den almindelige udviklingsbistand kan give støtte til konkrete projekter i sådan en noget-for-noget tænkning, hvis det kan bane vejen for flere udvisninger. Vi har jo som land længe stået i spidsen for, at Menneskerettighedsdomstolen skal have mindre indflydelse på de enkelte landes udvisningsdomme. Sådan at den her balance mellem hensynet til familielivet og så nationernes ret til at beskytte sig selv, den balanceres af anderledes. Det var derfor, at vi i 2018 fik lavet den såkaldte København-erklæring, som handlede netop om det. Dengang mente vi, at kriminelle udlændinge i videst muligt omfang skal udvises. Det mener vi stadig. Og vi kan også godt se, at domspraksis i nogen grad er ændret. Og det er også derfor, at det naturlige skridt nu er at tage et skridt videre. Historisk har det jo været sådan, at Danmark altid har stået lidt alene, og så har andre fulgt med. Og det handler jo om politisk at tage gevinsten af, at det, der var et særligt dansk synspunkt, begynder at blive mainstream, og skabe det her pres ind på den måde, man fortolker konventionerne på, sådan at vi kan passe på vores land. Når det er sagt, er det også vigtigt, at vi bliver i konventionerne, fordi hvis vi ikke bliver i konventionerne, så har vi netop ikke den her mulighed for at øve dette pres. Vi har været et foregangsland i mange år. Det er vi stadigvæk. Det er jeg sådan set stolt af, og derfor er det et godt udspil, vi præsenterer her i dag.

Statsministeren: Og Rasmus, så er du på.

Udlændinge- og integrationsministeren: Ja, tak. Jeg ventede med to konkrete eksempler. Først en jordansk taxachauffør, som blev idømt et års fængsel. Han begik et seksuelt overgreb på en yngre kvinde, der var kunde i hans taxa om natten. Kvinden var spirituspåvirket og kunne ikke modsætte sig. Det andet eksempel. En mand fra Kosovo blev idømt et års fængsel. Han havde taget kvælertag på sin datter, sparket sin hustru, slået deres børn med en grydeske og et bælte en periode på mindst fem år. Fælles for de to mænd er, at de ikke blev udvist af Danmark, selvom de fik en fængselsdom på et år. Over de sidste fem år har 315 kriminelle udlændinge fra lande uden for EU fået en dom på mere end et års fængsel. De er alligevel ikke blevet udvist af Danmark, og det er vi mange, der har svært ved at forstå. Det er de mennesker vi nu, som det helt klare udgangspunkt, vil have udvist af landet. Derfor præsenterer vi i dag tiltrængte stramninger over for kriminelle udlændinge, for ofrenes skyld og for at passe på uskyldige danskere. For at passe på den tillid og fællesskabsfølelse der kendetegner Danmark. Menneskerettighederne har i for mange tilfælde beskyttet de forkerte. Det laver vi om på nu. Nu skal det først og fremmest være befolkningen, ofrene, der beskyttes, ikke gerningsmændene. Den unge kvinde, der får ødelagt sin ungdom ved, at udenlandske mænd begår overgreb mod hende. Hun skal vide, at regeringen gør alt, hvad vi kan, for at hun ikke skal møde ham igen. Danmark er hendes land, ikke hans. For kriminelle udlændinge skal slet ikke være i Danmark, de skal sendes ud af Danmark. Derfor er jeg glad for, at vi i dag går endnu længere, end nogen anden regering har gjort, og det er ikke kommet af sig selv. Det skyldes et stort arbejde på alle niveauer med statsministeren i spidsen for at skabe et momentum i Europa, der lige nu kun går i en retning. Mod en strammere og mere retfærdig udlændingepolitik. Og med det udspil, vi præsenterer i dag, er jeg stolt over, at Danmark går forrest. Ikke kun i forhold til udvisning, men også i forhold til at kontrollere udlændinge uden lovligt ophold. Styrke indsatsen for hjemrejse og intensivere arbejdet med at etablere et modtagecenter uden for EU.

Statsministeren: Nu vil jeg foreslå, at vi gør det på den måde, at spørgsmålene, der relaterer sig til udvisningsreformen, dem tager vi først. Og så er det selvfølgelig helt forståeligt, hvis der også er nogen, der måtte have nogle spørgsmål til nogle andre, og også vigtige diskussioner. Vi starter med TV2.

Journalist, TV2: Ja, altså nu siger I jo det her med, at Løkke også siger, at vi skal blive i konventionerne. Altså har det reelt nogen effekt, det her? I siger, at der er 27 lande, der bakker op. Det her kan jo tage mange, mange år, før det her bliver lavet om. Så er det her mere signalpolitik end realpolitik? 

Statsministeren: Nej, det er det bestemt ikke. Men hvis vi havde gjort, som man oftest ville gøre, nemlig at afvente, at domstolen ændrer praksis, efter vi har fået opbakning fra alle 27 lande, så ville det tage lang tid. Og den tid har vi ikke. Som Rasmus meget rigtigt siger, så er der jo danskere, der får ødelagt deres liv på grund af kriminelle udlændinge, og det vil vi ikke. Og derfor ændrer vi dansk lovgivning allerede nu. Så vi vender i virkeligheden rækkefølgen. Så i stedet for at afvente domstolens ændring, som vi forventer kommer, fordi det er jo de 27 lande, der nu er flertal, der ejer konventionen. Men i stedet for at vente, så gennemfører vi lovgivning allerede nu.

Journalist, TV2: Det kan jo tage lang tid før den bliver ændret?

Statsministeren: Nej, ikke lovgivning. Nej, nej, nej, nej. 

Journalist, TV2: Konventionen, altså? 

Statsministeren: Nej, altså, det er jo sådan, at vi er en gruppe af europæiske lande, der så at sige ejer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi har nu fået et flertal af de lande i december måned med på, at vi vil ændre fortolkningen af den konvention, vi ejer. Hvis man kan sige det på den måde. Når vi er et flertal af lande, der ønsker at varetage ofrenes rettigheder og samfundets rettigheder, så har vi selvfølgelig en klar forventning om, at domstolen ændrer praksis. Det kan komme til at tage tid. Og i stedet for at vente på det, så ændrer vi dansk lovgivning nu.

Journalist, TV2: Et eksempel på TV2 i dag er, der har været en dom i Aarhus i dag med en kvinde, der har været nede og lave terrortræning. Hun har fået fem års fængsel, men retten siger, vi kan ikke udvise hende, fordi hun har en niårig datter og har relation til Danmark. Altså, hvad kommer det til at betyde i forhold til sådan en sag? Kommer det til at betyde noget som helst?

Statsministeren: Altså, som det er på alle andre pressemøder, så kan vi ikke gå ind i en konkret sag, og slet ikke i en konkret sag, der kører ved domstolen. Men det, der er det helt klare udgangspunkt med det lovforslag, som nu bliver sendt i høring, og som skal vedtages så hurtigt som overhovedet muligt, det er, at hvis man begår kriminalitet, der giver fængsel over et år og er udlænding, så er det klare udgangspunkt, at man ikke længere skal være i Danmark.

Udenrigsministeren: Må jeg ikke bare lige sige, at der er også licens på den dom. Altså, det kan være, at den bliver anket, og vi kan ikke gå ind i konkrete domme. Men altså, jeg tror, der er nogle misforståelser om, at vi nu skal sidde og vente på en domstol, der gør noget andet. Altså, vi laver jo øjeblikkelig dansk lovgivning, som med øjeblikkelig virkning bliver sat igennem hos danske domstole. Og så ved vi godt, at det hviler på, at vi har en vurdering af, at retspraksis i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i de her år undergår en forandring, hvad den også gør. Så det er jo på en slags forventet efterbevilling om, at det sker. Og vi tror sådan set, at det, at vi er med til at skabe det pres, og jeg vil også gerne komplimentere statsministeren for at have stået i spidsen for det her arbejde europæisk, som opfølgning på en mange, mange årig indsats, hvor man kan se, at tingene har flyttet sig. Det er jo det, der skal få det her til at give effekt. Og domstolens afgørelser har jo netop været dynamiske, og dynamik kan jo ligesom gå begge veje.

Journalist, DR: Så holder vi os til dit eget eksempel, Mette Frederiksen, for du sagde i din nytårstale, at hvis man for eksempel dømmes for voldtægt, grov vold eller anden alvorlig kriminalitet, så er det slut med at være i Danmark. Hvad sker der, hvis man, når jeres lovgivning her er vedtaget, får en dom på et år som udlænding, har familie, børn i Danmark, bliver man så sendt ud med det samme? Eller hvis man anker, skal man så afvente, at der bliver taget stilling til den sag? Hvis man får medhold som den udviste, vil man så blive hentet tilbage til Danmark igen? Altså, hvordan vil I håndtere det her helt praktisk?

Udlændinge- og integrationsministeren: Der vil jo ske det, at der vil være en retssag, der foregår ved domstolene. Bliver man så idømt et års fængsel, så vil det klare udgangspunkt være, at man bliver udvist. Og det er jo det nybrud, vi skaber nu. Det er jo, at vi har, som jeg også nævnte i min indledning, en række eksempler på folk, der har fået et års fængsel de senere år for alvorlige forbrydelser, som nogle af de eksempler, jeg nævnte. De er ikke blevet udvist. Nu prøver vi at tage forskud på den praksisændring, vi forventer vil ske. Og jeg vil også sige, også lidt i forlængelse af det spørgsmål, TV2 stillede, at hvis ikke der er nogle nye sager, der rammer domstolen, så har den jo heller ikke en chance for at ændre sin praksis på baggrund af det signal, de her 27 lande sendte. Meget markant signal, hvor man helt specifikt peger på, at det er medlemsstaternes ret at føre deres egen udlændingepolitik og udvise kriminelle udlændinge, som er baggrunden for initiativet.

Journalist, DR: Så bliver man udvist, og den pågældende klager måske, til Menneskerettighedsdomstolen, som siger fy Danmark, det må I ikke. Lars Løkke siger, at vi skal holde os inden for konventionerne. Siger Danmark så undskyld, vi tager den pågældende hjem igen, og vi gør det aldrig mere? Eller hvordan vi håndterer det?

Udlændinge- og integrationsministeren: Vi har jo hele tiden sagt, at vi holder os til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi respekterer den konvention. Vi synes det er godt med en regelbaseret verdensorden. De seneste ugers begivenheder viser jo også, at det her med bare at kaste det hele over bord, som nogen har haft et ønske om, også i forhold til EU, det måske ikke er så klogt. Når vi i et hypotetisk scenarie, måske en dag får en dom imod os, det håber vi jo ikke, men lad os bare sige, at det sker for at gå med på dit tankeeksperiment. Så respekterer vi det. Og der vil vi jo så tage bestik af den specifikke dom og sige, ændrer det noget generelt for vores lovgivning, eller er det den her specifikke sag, hvor der er noget særligt, der så skal gå om ved en dansk domstol. Og så må vi jo tage bestik af det til den tid.

Journalist, DR: Har kritikerne så ikke ret i, at den her lovgivning måske slet ikke får nogen betydning, hvis I alligevel retter ind i sidste ende? 

Forsvarsministeren: Det synes jeg altså er forkert. Fordi det, der sker nu, det er jo, at vi ligesom vender hele sagen om, hvor vi før har ligesom deponeret mange af vores synspunkter i forhold til konventionsspørgsmålene og afventet, hvad der skete. Nu tager vi jo bestik af at gøre noget med det samme. Og vi siger jo også åbent i dag, at der også er en hvis procesrisiko i forhold til det, vi gør, fordi vi nu går foran bolden. Og derfor har det her en effekt. Selvfølgelig kommer det til at have det. Og vi insisterer jo også på, og det synes jeg er rigtigt, som Rasmus nævner, at det i øjeblikket er sådan, at der i visse tilfælde er udtryk for, at menneskerettighederne beskytter de forkerte. Og det er jo ikke i orden, at man begår den slags forbrydelse, og at man så ikke kan sendes ud af Danmark. Det krænker jo alles retsbevidsthed. 

Statsministeren: Men jeg tror også, vi skal tilføje, at som land udviser vi allerede mange kriminelle udlændinge. Og det er jo både godt og dårligt. Altså det dårlige er jo, at der er mennesker, der bliver ved med at komme til Danmark og begår kriminalitet. Det er for mig helt uforståeligt. For os helt uforståeligt. Men vi er et af de lande, der udviser rigtig mange, fordi vi har valgt at gå til grænsen af flere omgange. Og nu flytter vi så den grænse altså i vores retning. Forstået på den måde, at vi nu har et flertal af de europæiske lande med. For bare få år siden, der havde det overhovedet ikke kunne lade sig gøre. Og vi har selvfølgelig også en tiltro til, at når et flertal af de europæiske lande bakker op om det her, så kommer der til at være en praksis ved domstolene. Vi vil bare ikke vente på den, og det er derfor, vi gerne vil gennemføre lovgivningen nu.

Journalist, Ritzau: I forventer at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ændrer praksis og løber dermed den her procesrisiko. Og Justitsministeriet har sagt, at de mener, at det er behæftet med en betydelig usikkerhed. Er der uenighed mellem regeringen og embedsværket?

Statsministeren: Nej, det er der ikke. Vi siger også i vores udspil i dag og her på pressemødet, at vi løber en risiko med det her. Og den risiko er vi villige til at løbe for at passe på danskerne.

Journalist, Ritzau: Oversælger I reformen?

Statsministeren: Nej, vi lægger det meget åbent og ærligt frem, at takket være den stramme udlændingepolitik, kommer der nu færre ind i Danmark. Takket være de opstramninger, vi har lavet, hvad angår udvisninger, så er der flere, der bliver udvist. Nu arbejder vi videre også af et spor, hvad angår Afghanistan og Syrien, og nu tager vi så yderligere initiativ omkring Kærshovedgård og det her. Vi siger meget ærligt, at der er en procesrisiko med det her. Vi er villige til at løbe den procesrisiko. Så derfor er vi egentlig ret transparente om, hvad der foregår. Og det, der er vores arbejdsmetode som regering, det er at gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at passe på Danmark. Og en meget, meget stor del af det, det er, at kriminelle udlændinge ikke skal være her.

Journalist, Politiken: Jeg har et spørgsmål til Stoklund og et til Frederiksen. Først til Stoklund. Har I vurderinger i ministeriet af, hvor mange I regner med at kunne nå at udvise efter de nye skærpede regler, inden de første udvisninger rammer Menneskerettighedsdomstolen, og I risikerer, at I må tage dem tilbage igen?

Udlændinge- og integrationsministeren: Nej, vi har ikke et tal på det her. Det er udfordret af, at det her ikke er en eksakt videnskab, men vi har selvfølgelig en fornemmelse af, at det her vil være et betydeligt antal i lyset af det, jeg sagde tidligere med, at der her inden for de senere år er cirka 300 udlændinge, der har fået en dom på et års fængsel. Og heraf mener vi, at det er en betydelig del, der vil kunne udvises efter den lovgivning, vi nu vedtager, som træder i kraft fra 1. maj.

Journalist, Politiken: Og opfølgende, ifølge inkorporeringsloven fra 1992, skal Danmarks domstol efterleve Menneskerettighedskonventionen. Kommer det til at stå klart i den her lov, at de danske dommere sådan set skal fravige fra Menneskerettighedsdomstolens retspraksis velvidende, at man risikerer, at det er mod retspraksis? Kommer det til at stå klart?

Udlændinge- og integrationsministeren: Ja, det er rigtigt, at hvis vi ikke aktivt forholder os til inkorporeringsloven og til, at danske domstole er forpligtet til at følge retspraksis i Strasbourg, så vil der ikke ske en ændring i de domme, der falder i danske domstole. Det er også derfor, at det har været et lidt kompliceret lovforslag at skrive. Nu er det på vej i høring, og det er netop, fordi det skal tage højde for den erklæring og for den forventede ændring i retspraksis, der vil følge af udtalelsen fra de 27 lande. 

Journalist, Politiken: Og så til statsministeren. Ikke en gang Justitsministeriets egne jurister har ville lægge navn til regeringens vurdering af, at Menneskerettighedsdomstolen vil justere sin kurs på grund af jeres brev, eller jeres udtalelse fra de 27 lande. Er det ikke lidt tyndt, at I kommer her kort før et valg, og fortæller vælgerne, at det her kan lade sig gøre, velvidende at det kan være, at Menneskerettighedsdomstolen, når de første udvisninger lander, siger, at det kan I ikke alligevel?

Statsministeren: Nej, det er det ikke. Og det bliver også nødt til at være sådan i et demokrati, at det er os, der har det politiske mandat, der har ansvaret for, hvordan vores samfund fungerer. Og det er jo det, vi er lykkedes med at overbevise nu et flertal af de europæiske lande om, at det er uholdbart. Det er uholdbart, at menneskerettighederne beskytter de forkerte. Det var i øvrigt aldrig det, der var meningen med menneskerettighederne. Jeg tror sådan set ikke, da man skrev mange af de internationale regler på det her område, havde nogen fantasi til at forestille sig, at man ville flygte fra Mellemøsten og så komme til verdens bedste land og begynde at voldtage piger og kvinder. Jeg tror slet ikke, altså jeg tror slet ikke, man havde tænkt dengang, at ofret blev til en gerningsmand. Det skal jeg love for, at mange af dem desværre er blevet. Og det er jo det, vi er op imod. Så jeg mener, det er rigtigt, jeg mener, det er legitimt, jeg mener også, det er helt nødvendigt, at de europæiske lande selvfølgelig kan sætte sig ned omkring et bord og sige, vi vil hellere beskytte vores egne befolkninger og i øvrigt de udlændinge, der er kommet til vores lande, som klarer sig godt og som ikke kunne drømme om at begå de her forbrydelser, end vi vil beskytte nogle gerningsmænd. Det er vi enige om. Det skal domstolen jo respektere. Domstolen har flere funktioner i et samfund, men den overordnede retspolitiske ramme, det er jo et politisk ansvar, og det skal domstolene kunne fungere ind i. Så det har vi selvfølgelig en klar forventning om, også kommer til at ske på europæisk plan. Det ved jeg også gælder for en række af mine kolleger.

Journalist, Zetland: Mette Frederiksen, du har brugt lang tid i det nye år på at forsvare de internationale spilleregler i forbindelse med Grønland. Blandt andet med opbakning fra Tyskland og Frankrig. De to lande har for eksempel ikke underskrevet det her brev. De er ikke blandt de 27 lande, der har gjort det. Dine egne jurister, en masse eksperter siger, at I risikerer konventionsbrud. Virker det ikke lidt sådan, at du forsvarer de internationale spilleregler, når de kommer lige præcis dig og din politik til gavn, men vælger at ignorere en masse advarsler, når det ikke kommer Socialdemokratiet og regeringens politik til gavn?

Statsministeren: Nej, sådan mener jeg ikke, at man kan stille det op, og jeg vil jo mene, at det er ualmindeligt farligt, hvis man, og det er ligegyldigt, om det er national lovgivning eller det er europæisk lovgivning, tænker, at man ikke kan ændre den, når verden forandrer sig. De spilleregler, der er bygget op internationalt, er primært funderet i en efterkrigstid. Der er meget at takke dem for. Det har været afgørende for den måde, verden har udviklet sig på. Men de migrationsstrømme, der er kommet til efterfølgende, og det faktum, at folk, der er flygtet for at få vores hjælp og beskyttelse, er blevet gerningsmænd, og med deres kriminelle handlinger underminerer og nogle steder ødelægger vores samfund, gør jo, at vi bliver nødt til at reagere. Så mit klare udgangspunkt og også min anbefaling, det er, at de internationale regler, dem respekterer vi forstået på den måde, at de bør bestå, men det betyder jo ikke, at man ikke skal gøre alt, hvad man kan for at ændre dem. Så som Troels også var inde på før, at man faktisk passer på ofret og ikke på gerningsmanden.

Journalist, Zetland: I nytårssalen, der brugte du et konkret eksempel på en irakisk mand. Han er født i Danmark. Hans forældre bor her, hans bedsteforældre, hans søskende. Han har aldrig været i Irak. Hvorfor er det egentlig Iraks ansvar at tage imod sådan en kriminel person, når han nu har brugt hele sit liv i Danmark og er formet her? Hvorfor er det så Irak, der skal tage ansvar for det?

Statsministeren: Han har jo så brugt det liv utroligt dårligt. 

Journalist, Zetland: Men han er jo ikke flygtet hertil, for eksempel.

Statsministeren: Nej, nej, men det er da mærkeligt at blive født i Danmark, og så kvittere for vores gæstfrihed ved at begå alvorlig kriminalitet, så skal han jo ikke være her. 

Journalist, Zetland: Men hvorfor er han Iraks ansvar? 

Statsministeren: Hvis han har et statsborgerskab der, så har han et statsborgerskab der. Hvis der er andre spørgsmål, så når vi lige et par stykker.

Journalist, Ekstra Bladet: Jamen, jeg vil spørge dig, Troels Lund. Du var ude og sige, at man ville inden det her år er omme, skal man ud af konventionen om statsborgerret. Jeg kan ikke se, at der står noget om det. Er du blevet banket på plads, eller mener du det stadig? Eller skal I slås om det i en valgkamp?

Forsvarsministeren: Altså, jeg er ikke blevet banket på plads. Jeg har jo nogle relativt fornuftige og gode kolleger, så vi slås jo ikke på den måde. Der står også noget om i det her udspil, at vi nu bruger 2026 på at afsøge hele spørgsmålet om Statsborgerretskonventionen. Men jeg står fuldt og helt på mål for det, jeg sagde. At hvis vi ikke når i mål med at få en anden fortolkning af Statsborgerretskonventionen i 2026, så mener jeg, at vi er kommet dertil, at så skal vi træde ud.

Journalist, Ekstra Bladet: Du gjorde meget ud af det, at du skulle svare her, at man skal blive konventionerne Løkke, og virkelig understrege det. Var det en helt tilfældig understregning?

Udenrigsministeren: Nej, det er sjældent, at jeg siger noget, der er helt tilfældigt. Jeg siger det først og fremmest, fordi jeg mener det også som replik til det spørgsmål fra før. Altså, jeg synes, man lige skal holde fast i noget, der er meget, meget principielt. Det er, at ikke mindst et lille land vinder jo enormt meget ved, at vi har en international retsorden. Den er der rigtig mange, der sætter spørgsmålstegn ved i øjeblikket. Det har vi også selv oplevet helt fornyeligt. Jeg tror også, danskerne, det ved jeg, reagerer intuitivt, når man sidder og ser en amerikansk præsident, der siger, jeg melder mig ud af den, og jeg melder mig ud af den, og Paris-aftaler, og en masse FN-organisationer. Jeg møder mange danskere, der tænker, kan man bare det? Altså de regler, de er ikke i mit favør væk med dem. Der må vi jo aldrig sætte os selv. Og det er jo derfor, at det vi kommer med her i dag, det er jo med fuld respekt for, at Danmark er en del af det internationale regelbaserede samfund. Men det er jo ikke det samme som, at når der så er udfordringer, og det er der, så skal man bare ligesom lægge armene over kors og sige, det kan vi ikke gøre noget ved. Så skal vi da påvirke det. Og Danmark er et eksempel på, at det er lykkedes. Der findes jo også andre tidligere afgørelser, f.eks. også omkring midlertidighed i flygtningebegrebet, hvor der også har ligget skrivelser fra Justitsministeriet, hvor man har sagt, at der er procesrisiko. Det er da vores opgave at prøve på at trække det her, så langt vi nu kan i forhold til de politiske holdninger, vi har, men med fuld respekt for, at vi respekterer det internationale regelsæt. Men vi skal jo ikke give op over for det, og det er derfor, vi skal søge at påvirke det. Og det er jo præcis det, der er hovedindholdet i forslaget her i dag.

Journalist, BT: Ja, Mette Frederiksen. Forleden, for nogle måneder siden, viste en meningsmåling, at næsten halvdelen af danskerne synes, at indvandrere på offentlig forsørgelse skal sendes ud. Og det er mere end syv ud af ti danskere, mener udlændinge, dømt bare efter straffeloven, og altså ikke efter mindst et års ubetinget fængsel, skal udvises ved første dom. Hvorfor er I så meget blødere end så mange danskere? 

Statsministeren: Som vi sagde det før, så er vi villige til at gå så langt, som vi overhovedet kan, inden for de internationale regler, der er. Og når de internationale regler ikke er gode nok til at beskytte vores samfund, så laver vi dem om. Og det er det, der er vores grundholdning. Jeg tror, at nogle af de tal, du refererer til, afspejler en meget, meget stor vrede hos mange danskere, som jeg deler. Og jeg er en af de danskere, der bliver meget, meget vred, når man kommer udefra til vores fantastiske land og ikke opfører sig ordentligt. Og det er en følelse, det er en stemning, som vi kan genkende. Og derfor gør vi alt, hvad vi overhovedet kan for at udvise kriminelle udlændinge. Det går bedre, end det gjorde. Vi er et af de lande, der udviser rigtig mange, og med det her tager vi så et skridt til at udvise endnu flere. 

Journalist, BT: Der har været rigtig meget debat, inden vi alle sammen snakkede om Grønland, så har der været rigtig meget debat om remigration. Et ord, som mange slog sig på. Jeg er nysgerrig på, hvad du selv tænkte om den debat, Mette Frederiksen, om remigration. 

Statsministeren: Jamen, jeg har det sådan, at hvis man kommer til Danmark og ikke anerkender vores spilleregler, og det er både dem, der vedrører vores lovgivning, nu er det jo meget straffelovgivning, vi har talt om i dag, men også respekt for mænd og kvinder, om man er tilhænger af demokrati eller ej. Hvis man ikke kan finde sig til rette i at bo i et vestligt samfund med fred og frihed og demokrati, så synes jeg, det er bedre, at man bor et andet sted. Og derfor har vi jo igennem en årrække understøttet, at folk kan rejse herfra igen, hvis ikke de kan finde sig til rette af den ene eller den anden årsag. Omvendt vil jeg også gerne gentage, hvad jeg sagde til en indledning, at der er rigtig mange mennesker, der er kommet til Danmark, som er vores kollegaer, som er vores naboer, som er vores venner rundt omkring i hele landet, som taler vores sprog, som går på arbejde, som er frivillige fodboldtrænere, som går ned og stemmer, når der er valg, og ikke kunne drømme om at begå kriminalitet. Og vi skal jo kunne håndtere alle de her forskellige mennesker i den diskussion, vi har. Men min grundlæggende holdning er, at kommer man hertil, begår alvorlig kriminalitet, arbejder imod vores demokratiske samfund, så synes jeg, man skal finde et andet sted at være. Det var det, vi nåede i dag.