Pressemøde den 11. januar 2011
Det talte ord gælder
Se eller hør pressemødet i klippet herover.
Statsministeren: ”Velkommen til det første pressemøde i 2011. Godt nytår til alle.
I dag tager Folketinget jo hul på den sidste del af folketingssamlingen 2010 og 2011, og der ligger en meget tung og vigtig dagsorden foran os, som jeg vil tillade mig her til starten af pressemødet lige at sætte nogle ord på.
Regeringen vil jo i forlængelse af min nytårstale om ganske kort tid – nærmere bestemt i forbindelse med regeringsseminariet, der holdes mandag-tirsdag – fremlægge et helt konkret forslag til en tilbagetrækningsreform, hvor det centrale element jo er en udfasning af efterlønnen. Med det udspil, der tager vi et meget væsentligt skridt i forhold til at sikre vækst og varig velfærd.
Det er en tilbagetrækningsreform, som skal ses i sammenhæng med den 2020-plan, som regeringen sigter efter at fremlægge ultimo marts-primo april. 2020-planen er jo – kan man sige langtidsbudgettet for det danske samfund, det vil tegne et helt præcist billede af regeringens prioriteringer og også de udfordringer, som Danmark står over for de næste 10 år. Og jeg forventer, at det på det tidspunkt vil stå klart for alle, at alternativet til en offensiv reformdagsorden, det vil være en begyndende langsom nedslidning af kernevelfærden i vores samfund. Det tror jeg ingen ønsker. Og derfor har jeg også det håb, at vi i forlængelse af fremlæggelsen af tilbagetrækningsreformen og 2020-planen har skabt et grundlag for at kunne optage drøftelser med partierne bag velfærdsaftalen om efterlønnen.
De kommende måneder vil også stå i Vækstforums tegn. På næste fredag afholdes endnu et møde i Vækstforum – det næstsidste. På mødet skal vi drøfte erhvervsuddannelser, de videregående uddannelser og indretning af vores universiteter. Men så skal vi også drøfte – nok så vigtigt – det første foreløbige udkast til den vækststrategi, som medlemmerne af Vækstforum er i gang med at udarbejde. En strategi, som skal give svar på de 10 udfordringer om ny vækst i Danmark, som der er enighed om i Vækstforum. Det er Vækstforum uden regeringens repræsentanter, der har udarbejdet dette foreløbige udkast. Der er af Vækstforums midte udpeget to tovholdere – Lars Nørby Johansen og Jørgen Elmeskov – som har haft arbejdet med at koordinere dette udspil, der altså i sit udkast drøftes næste fredag. Det er planen, at et færdigt udkast til strategien skal drøftes på et møde i marts, som så samtidig bliver det afsluttende møde i Vækstforum.
I forbindelse med arbejdet i Vækstforum, der lancerede regeringen jo før jul en meget omfattende konkurrencepakke, som har det sigte at skabe mere dynamik og dermed mere vækst i Danmark, og som retter sig både mod den private og den offentlige sektor. Den konkurrencepakke vil vi senere på måneden – den 19.-20. januar – starte drøftelser med Folketingets politiske partier om.
I det hele taget, så er vi jo i gang med at følge op på efterårets mange reformudspil. Et SU-udspil, der ansporer de unge til at blive hurtigere færdige med studierne. Vi har startet drøftelser i forligskredsen. Et udspil til en reform af førtidspensionen. Vi siger nej til, at unge under 40 år parkeres på livslang pension. Ja til at give de unge muligheder for at komme videre i livet. Der er afholdt foreløbigt et møde med partierne i december, og der er planlagt yderligere tre møder i den kommende tid. Et udspil til en bedre folkeskole. En folkeskole med faglighed og frihed. Der er afholdt et møde i forligskredsen, der er aftalt nyt møde i januar, og desuden er der aftalt et møde med folkeskolens vigtigste parter også her i januar måned.
Og så kan jeg nævne, at vi er i fuld gang med at følge op på regeringens ghettostrategi. Den 26. januar afholder vi, hvad man måske nok kan tillade sig at kalde et topmøde med de 5 ressortministre, der har hovedansvaret i denne sag, og de 17 borgmestre, der har direkte aktier i sagen. Og formålet med det ghettotopmøde, det er jo at indgå strategiske samarbejder mellem stat og kommune, så vi sammen kan bringe antallet af ghettoer ned.
Så har regeringen jo indgået en aftale med Dansk Folkeparti om et pointsystem, der moderniserer 24-års-reglen og gør reglerne mere fleksible. Det er en aftale, som nu bliver udmøntet i et lovforslag, som vi fremsætter i anden halvdel af februar.
Og så har vi jo igangsat et arbejde med at undersøge, hvordan adgangen til offentlige indkomstoverførsler og ydelser i Danmark mere generelt i højere grad kan placeres på optjeningsprincipper – ligesom vi ser det i flere andre lande – for at kunne håndtere den situation, at vi har et meget højt velfærdsniveau, og vi ønsker sådan set, at vores land er et åbent land for udenlandsk arbejdskraft, hvordan får vi det til at gå hånd i hånd. Planen er, at det udvalg, der er nedsat i marts måned, kommer med de første bud på løsninger.
Jeg vil også gerne pege på den store udfordring, det er, med at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Vi har jo sat det mål, at vi i 2050 skal være et fossiltfrit, fossiluafhængigt samfund, det er en meget omfattende opgave.
Vi skal finde løsninger, som sikrer holdbarheden i de offentlige finanser. Danske virksomheders konkurrenceevne om mest vedvarende energi for pengene. Det er afgørende, at de rammer, vi lægger, bliver de rigtige. Det vigtige er altså at gøre det rigtige og ikke bare gøre noget hurtigt. Regeringen kommer med sit udspil i løbet af foråret.
Endelig kan jeg nævne, at vi følger op på arbejdet for et Danmark i balance. Vi vil gøre det lettere for kommunerne i ydreområder at tiltrække og fastholde små virksomheder, skabe nye attraktive bosætningsmuligheder. Regeringen vil fremsætte et lovforslag om ændring af planloven i sidste halvdel af januar.
Så vidt indenrigspolitikken, som altså er præget af en tung dagsorden, der i en situation, hvor vi er ved at være fri af krisen, skal bringe os ind i fremtiden med vækst og velstand og velfærd i behold.
Også på det udenrigspolitiske område står vi over for en række store opgaver.
Først og fremmest vil året i 2011 jo markere et vendepunkt i Afghanistan. NATO og den afghanske regering har besluttet, at afghanerne i år begynder at overtage ansvaret for deres egen sikkerhed. Regeringen ønsker derfor, at vi i 2011 gradvist begynder at omlægge vores indsats fra kamp til træning og støtte. Og efter 2014 ønsker vi ikke danske kampsoldater i Afghanistan. Det er en begyndende omlægning her i 2011, som naturligvis skal afspejles i den Helmand-plan, som vi nu går i gang med at forhandle i kredsen af partier bag vores indsats. Jeg lægger endog meget stor vægt på fortsat bred politisk enighed. Og jer håber derfor, at vi vil kunne opnå enighed om en ansvarlig omlægning af indsatsen, som kan begynde at tegne sig i indeværende år, og som har det klare sigte, at vi ikke har kampsoldater i Afghanistan efter 2014.
Jeg vil også nævne, at jeg i næste uge – den 19.-20. januar – skal deltage i et britisk-nordisk-baltisk topmøde hos den engelske premierminister David Cameron i London. Her vil regeringscheferne fra Norden og de baltiske stater og UK sammen med erhvervsledere og organisationsfolk, blandt andet deltagere fra det danske Vækstforum, diskutere de udfordringer, som moderne nordeuropæiske økonomier står overfor. Den diskussion, vi skal have i London, ligner sådan set den, vi har i vores nationale danske Vækstforum.
I EU vil vi fortsat have fokus på håndteringen af den økonomiske krise. Der er et stort arbejde med at få den dér såkaldte permanente krisemekanisme på plads som et værn mod fremtidige økonomiske kriser. Og der skal udarbejdes et konkret traktatændringsforslag med henblik på, at en sådan krisemekanisme kan være på plads i 2013, når den midlertidige mekanisme løber ud.
Ved siden af det står jo så arbejdet med at sikre tilstrækkeligt fokus i alle EU-landene på at få konsolideret de offentlige finanser.
Så vi tager altså hul på et kalenderår og på anden halvdel af folketingsåret, som er præget af en omfattende dagsorden – både på det indenrigspolitiske og det udenrigspolitiske område. Regeringen har en tæt pakket kalender for de kommende måneder. Vi tager skridt for skridt en rejse af den farbare vej – væk fra krisen – ind i et vækstscenarie – gennem sund fornuft, sund økonomi, sunde offentlige finanser, hvor vi sikrer, at vi ikke bruger flere penge, end vi tjener – og sørger for i øvrigt at skabe det arbejdsudbud, der kan trække væksten, så vi kan komme til at tjene endnu flere penge. Det er regeringens vej, og den hviler jo på den helt logiske antagelse, at det er og forbliver umuligt at låne sig til varig velfærd.
Ja værsgo!
Spørger: Der er nogen misfornøjelse tilsyneladende i den konservative gruppe over, at der har været en forståelse mellem dig og Lene Espersen om, at det var Venstre, der gik ud og ligesom markedsførte efterlønsindgrebet – også efter nytårstalen ... eller dagene efter nytårstalen. Kan du forstå, hvis der er en misfornøjelse i den konservative folketingsgruppe over det?
Statsministeren: Det er jo regeringen, der har spillet ud med en reform, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at ønsket om at udfase efterlønnen er jo opstået i en anden del af regeringen, før den er opstået i hele regeringen, så jeg har et billede af en regering, som ser fuldstændig ens på det her, og det er jo også derfor, at det er mig som regeringsleder, som statsminister, der har fremlagt den her tanke i nytårstalen.
Spørger: Men var der en forståelse om, at det var dig også, der skulle være ordføreren på den de første tre dage og så kunne de konservative støde til senere hen?
Statsministeren: Jeg tror, at der er en hel grundlæggende forståelse for, at jeg er regeringens ordførende minister. Jeg er regeringens statsminister, og jeg står i spidsen for denne her regering, som kommer med det her udspil. Så kan jeg i øvrigt ikke bekræfte alle mulige presseforlydender i den henseende.
Spørger: Men kan man så ikke sige, at der måske er grund til, at der er nogen – både i den konservative folketingsgruppe og måske også i baglandet – som synes, at en konservativ mærkesag bliver overtaget lidt af Venstre på bekostning af de konservative?
Statsministeren: Altså det gode ved politik er, at der ikke er copyright. Altså hele ideen med politik er sådan set at få andre til at mene det samme som én selv. Derfor skal man jo glæde sig over, at det lykkes. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at Det Konservative Folkeparti nåede til den konklusion, at vi måtte gøre velfærdsaftalen fra 2006 mere ambitiøs, end den var, før det blev et regeringssynspunkt. Jeg synes, vi i fællesskab skal glæde os over, at regeringen nu har fremlagt et meget, meget klart svar på, hvordan vi håndterer den dobbelte udfordring, vi står overfor de kommende år, nemlig at vi både har brug for at få flere hænder ud på arbejdsmarkedet for at skabe den vækst, der giver velstand, der er forudsætningen for velfærd, og at vi samtidig står i en situation, hvor vi kommer til at mangle penge i den offentlige sektor, og at vi derfor – hvis ikke vi tager et opgør med en meget, meget dyr ordning – risikerer at skulle slide på vores kernevelfærd.
Spørger: Der er jo så også det aspekt, at da de konservative så meldte sig på banen i debatten, der var det blandt andet med et krav om skattelettelser, og det vil også være et krav, de fører frem i valgkampen. Hvad synes du om, at de fører det budskab frem – fx i en stor annoncekampagne?
Statsministeren: Jamen det er jo et kendt konservativt synspunkt, at man ønsker, der skal ske mere med skatterne. Regeringens synspunkt er også kendt. Vi har indgået sidste år en – ja, det er jo så forrige år er det jo blevet til i mellemtiden, det var 2009 – en aftale om en meget omfattende skatteomlægning – en stor skattereform, som medfører den største sænkning af marginalskatterne siden indkomstskatten blev indført – på en i øvrigt fuldt finansieret måde, hvor vi har vismændenes ord for, at Danmark bliver 5,5 milliarder kroner rigere på grund af den her reform.
På grund af behovet for at genoprette økonomien efter en meget offensiv krisestyring, hvor Danmark kommer bedre igennem med færre arbejdsløse, end man ser i andre lande, har vi været nødt til at pause de sidste skattelettelser, der lå i den reform. Og så længe de er pauset og ikke aktiveret igen, så giver det fra regeringens position ikke nogen mening at tale om yderligere skattelettelser.
Spørger: Men kan der komme skattelettelser i den kommende valgperiode, for det er jo noget fx fagforeningerne interesserer sig meget for. Et efterlønsindgreb – skal det bruges på skattelettelser. Kan du garantere, at det kommer ikke til at ske?
Statsministeren: Efterlønsreformen skal ikke bruges til at finansiere nye skattelettelser. Efterlønsreformen er nødvendig for at konsolidere dansk økonomi og sikre os imod en nedslidning af kernevelfærden. Alternativet til at lave en efterlønsreform, det vil være, at Danmark kommer i permanent ubalance, at vores indtægter og udgifter ikke kommer til at passe sammen, og at vi ikke får råd til at lave den løbende udbygning fx af vores sundhedsvæsen, som vi får brug for – både af hensyn til den almindelige teknologiske udvikling, hvor vi sådan set gerne vil have, at danske patienter skal have de samme muligheder, som man har internationalt, men også af hensyn til demografien. Så det er for at sikre kernevelfærden i vores samfund. Det er mit synspunkt, det er regeringens synspunkt, og det er derfor også både Venstres og Det Konservative Folkepartis synspunkt.
Spørger: Så kan du godt give sådan en garanti om, der kommer ikke skattelettelser, hvis det står til Venstre, i den kommende valgperiode, hvis I fortsat har regeringsmagten.
Statsministeren: Hele tanken med at lave efterlønsreformen, det er at konsolidere dansk økonomi og sikre kernevelfærden. Og jeg tror desværre ikke, at der opstår en mulighed inden for de næste 4-5 år for at sætte skatterne ned – ud over dét, der er sat på pause, som jo altså er finansieret og betalt, men hvor vi er af likviditetsgrunde har været nødt til at pause det. Det regner jeg jo ganske bestemt med, at der skal vi på et tidspunkt jo trække på play forward-knappen igen.
Ja værsgo!
Spørger: Jeg hører, at Færøerne og Grønland ønsker større og større selvstændighed, de ønsker indflydelse på deres egne forhold på flere og flere området. Og senest har vi også hørt, at Grønland i forbindelse med CIA-overflyvningerne ønsker større indflydelse på udenrigspolitikken. Er det rimeligt, at Grønland og Færøerne har to folketingsmedlemmer hver, der bestemmer over alle forhold i Danmark, for danske skatteydere, for danske borgere, når danske borgere ikke har samme ret på Færøerne og Grønland. Jeg ved godt, du er lidt inhabil i det her – men alligevel.
Statsministeren: Nej, jeg er bestemt ikke inhabil, men det rokker så i øvrigt ikke på mit svar, som er – ja, det er rimeligt, at både Grønland og Færøerne har folketingsmedlemmer, og det følger jo af, at vi har et rigsfællesskab, der udspringer af vores grundlov. Det er i øvrigt også regeringens synspunkt, at det skal vi værne om og bevare. Jeg lægger selvfølgelig også fra tid til anden øre til politiske drøftelser – både i Grønland og på Færøerne, som trækker i retning af et ønske om større selvstændighed. Det er jo en drøftelse, som jeg har respekt for, og som jeg ikke ønsker at blande mig i. Forholdene i Grønland og forholdene på Færøerne bestemmes jo af henholdsvis det færøske og det grønlandske folk. Så længe vi har rigsfællesskabet, så har vi altså også det system, hvor vi har fire nordatlantiske medlemmer i Folketinget.
Spørger: Er det rimeligt, at de har samme indflydelse som et dansk folketingsmedlem over danske forhold, når danske folketingsmedlemmer ikke har samme indflydelse på færøske og grønlandske forhold. Vi plejer jo at snakke om ligebehandling. Men det er der jo ikke tilfældet om her.
Statsministeren: Ja, det er rimeligt, og de særlige muligheder, man har i Grønland og på Færøerne, de udspringer i øvrigt af en lovgivning, der er lavet af det danske Folketing – altså fordi har jo altså et rigsfællesskab, og i forlængelse af det rigsfællesskab og grundlovens spillerregler om det, så har vi så overladt stadig større selvstyre og selvbestemmelse til henholdsvis Færøerne og Grønland. Det er helt i tråd med den politik, jeg står for.
Spørger: Og så noget andet. Regeringen har i dag præsenteret et udspil til en ny OPS-strategi – altså offentligt-privat samarbejde, og i den indgår, at man vil tvinge kommunerne til at konkurrenceudsætte en række områder. Hvilke områder i kommunerne mener du ikke kan konkurrenceudsættes?
Statsministeren: Hvis du spørger helt ned til bundlinjen, så kan man sige, de områder, der ikke kan konkurrenceudsættes, det er jo myndighedsopgaverne, altså det er dér, hvor man udøver et skøn, altså træffer en myndighedsafgørelse, det kan man jo ikke overlade til andre. Men det er jo i princippet så også den eneste opgave, der ikke også kunne løses af private. Det afgørende for mig og regeringen er jo ikke at gøre opgaveløsningen privat frem for offentlig. Det afgørende for os er, at vi bruger skattepengene bedre. Vi må jo desværre nøgternt konstatere, at det ikke er lykkedes de sidste 20 år jo faktisk at holde væksten i den offentlige sektor inden for de rammer, der egentlig var det politiske sigte. Det lykkedes ikke under den tidligere socialdemokratiske regering, det er lykkedes lidt bedre under denne her regeringen, men det er stadigvæk ikke lykkedes. Nu står vi efter krisen i en situation, hvor vi kan se, at for hver gang, der er fem, der forlader arbejdsmarkedet, er der kun fire, der kommer ind. Vi har den frie verdens største offentlige sektor, den fås ikke større i den frie verden. Og selvom vi nu laver en efterlønsreform, så vil det ikke rokke ved, at vi skal være mere påpasselige med de offentlige udgifter de kommende år. Og derfor skal der i det kommende år være en langt større fokus på udgiftsstyring og på at få noget for pengene. Og ét af midlerne til at sikre, at man får noget for pengene, det er jo at have en fredelig kappestrid. Det handler ikke om at lade det offentlige monopol erstatte af et privat monopol – det går jeg ikke ind for, men det handler om at bruge det forhold, at vi nu har større kommuner til, at man i den enkelte kommune, inden for den samme opgavetype – både kan løse opgaver selv og have nogle andre inde, sådan at der opstår, kan man sige, en positiv konkurrence mellem den måde kommunen selv løser opgaverne på, og den måde andre løser opgaven på.
Ja værsgo!
Spørger: Ja tak. Jeg kunne godt tænke mig lige at vende tilbage til de konservative. Kan du fortælle, hvorfor var det egentlig nødvendigt at lave sådan en aftale om, at Venstre skulle have et par dage eller tres forspring i forbindelse med annonceringen fx omkring efterlønnen lige her efter nytår.
Statsministeren: Men jeg kan hverken af- eller bekræfte, at der skulle være sådan en aftale. Altså jeg kunne ikke drømme om at gå ind i en drøftelse her om den dialog, jeg har med udenrigsministeren. Dét, der er det helt afgørende, det er, at regeringen har truffet en beslutning om at lave en tilbagetrækningsreform, den blev konfirmeret ved et ministermøde den 1. januar, og den blev kommunikeret af mig som statsminister.
Spørger: Men hos de konservative, der har der jo efterfølgende været hård kritik af den her aftale, om den så har fundet sted eller ej. Der har også været nogle meningsmålinger, der har sendt dem ned under en 5-6 procent. Hvordan ser du egentlig på, at jeres regeringspartnere har det så svært i øjeblikket?
Statsministeren: Jeg kommenterer jo ikke på meningsmålinger. Jeg kan sige meget klart, at regeringens politik er hele regeringens politik. Både Venstres politik og Det Konservative Folkepartis politik. Og den er lagt frem af mig i nytårstalen – i øvrigt så også understøttet af fælles annoncer mellem de to partier. Og ingen skal da være i tvivl om, at jeg både håber og ønsker, at danskerne vil kvittere for det i forhold til begge de partier, der indgår i regeringen. Om det sker, det er jo ikke til at vide, fordi det her udspil kommer jo ikke for at tækkes nogen. Det her udspil kommer, fordi det er nødvendigt. Alternativet til reformer, en tilbagetrækningsreform, det vil være en begyndende nedslidning af kernevelfærden i vores samfund. Det ønsker vi ikke. Det er derfor, vi har foreslået det.
Spørger: Men når du hører om intern kritik i den konservative folketingsgruppe, og du hører om kritik af udenrigsministeren, synes du så det er et problem for regeringen?
Statsministeren: Jeg har svært ved at finde noget at kritisere udenrigsministeren for. Det er jo en kendt sag, at tanken om at vende tilbage til velfærdsaftalen fra 2006 skærper ambitionsniveauet. Det er en tanke, som i det offentlige rum – der er udtrykt tidligere af Det Konservative Folkeparti end mit eget parti. Så det ville jo være noget underligt noget at begynde at kritisere udenrigsministeren for, at det der har været hendes synspunkt, nu er regeringens synspunkt. Det synes jeg er lidt den omvendte verden.
Ja værsgo!
Spørger: Kan du sige noget om, er Danmark på vej til at deltage i en økonomisk hjælpepakke til Portugal.
Statsministeren: Nej, det har jeg ingen kommentarer til, fordi jeg heller ikke har nogen kommentarer om, hvorvidt der skulle være en hjælpepakke på vej til Portugal.
Spørger: Det eneste, jeg gerne vil spørge dig om, det er – i august 2007, der fremlagde regeringen et omfattende udspil til en kvalitetsreform af den offentlige sektor, hvor der skulle ske, sagde man, et markant kvalitetsløft af ydelserne og for de ansatte i den offentlige sektor – frem mod 2018 skulle der investeres 50 milliarder kroner. Hvordan er fremtiden for den kvalitetsreform i forhold til den udvikling, der er sket siden?
Statsministeren: Nu rummer kvalitetsreformen mange forskellige aspekter, fordi det handler jo både om at skabe bedre ledelse – altså både opruste ledelsen rent fagligt og give større ledelsesmæssigt rum. Det handler om at lave mål/rammestyring i stedet for processtyring. Og det er for en stor del af opfølgning på kvalitetsreformen – det er jo blandt andet det, vi har lavet ved at lave afbureaukratiseringsplaner – fjerne alle regler, hvor vi har bundet armene på ryggen af de offentlige ansatte til fordel for et større ledelsesmæssigt frirum. Så er det rigtigt, så rummer kvalitetsreformen også en ambition om at investere, og det er jo i høj grad en ambition, vi har levet op til. Noget af det, vi har gjort, da krisen var værst, det er jo, at vi kørte med nogen historisk høje kommunale anlægsbudgetter, ligesom vi jo altså nu er i gang med at lave de største anlægsinvesteringer i Danmark siden de store kirkebyggerier omkring årtusindeskiftet – nemlig en række nye supersygehuse. Jeg kan ikke stå her på et ben og gøre rede for den præcise investeringsprofil, men der er ingen tvivl om, at den ambition, vi havde i kvalitetsreformen med at give et løft til de borgernære områder – skoler, dagsinstitutioner, sygehuse – det både er én vi har levet op til og fortsat også ønsker at leve op til. Det er også derfor, det er så helt afgørende, at vi nu får lukket dét, man kunne kalde det strukturelle hul i dansk økonomi. Vi er kommet gennem krisen, vi er kommet flot gennem krisen. Vi har håndteret den umiddelbare kriseregning med genopretningspakken. Men vi kan nu se, når vi kigger nogle år frem, at fordi der er flere, der forlader arbejdsmarkedet, end unge, der kommer ind, så vil der være et strukturelt hul. Og hvis ikke vi får lukket det, så får vi ikke den økonomi, der skal bruges til fortsat at udbygge vores kernevelfærd.
Spørger: Så der er ikke nogen ændringer i ambitionsniveauet om at investere 50 milliarder frem imod 2018. Det skal opretholdes.
Statsministeren: Vi har ikke på det punkt nogen ændringer i vores ambitionsniveau. Vi er udfordret af, at krisen har givet os et tilbageslag. Vi er udfordret af, at der er et ekstraordinært behov for at konsolidere den offentlige økonomi. Og det er jo præcis derfor, at denne her øvelse, jeg nu har sat i gang med at sige, nu laver vi en tilbagetrækningsreform, og vi sætter den i perspektiv ved sådan et langtidsbudget 2020 – altså nødvendigt, fordi hvis ikke vi gør det, så bliver vi nødt til at slække på vores ambitioner. Så bliver vi nødt til at se i øjnene, at vi ikke fortsat kan udbygge de centrale dele af velfærdstilbuddene i det her samfund.
Spørger: Ifølge de seneste tal, så er der i øjeblikket 6.000 ungdomsarbejdsløse – jeg tror, at det var i din tiltrædelsestale, at du fremhævede din egen søn og sagde, at han ikke kendte til ungdomsarbejdsløshed, og du håbede egentlig, at det begreb ville forsvinde for tid og evighed. Men det er det så tilsyneladende ikke endnu, så hvad vil du gøre ved det?
Statsministeren: Regeringen har jo taget en række initiativer for at undgå, at vi fik for voldsom arbejdsløshed under krisen. Når vi kunne gøre det, så er det jo, fordi at vi i de gode år med de store overskud nedbragte vores gæld og mødte krisen uden nogen nettogæld. Derfor har vi kunnet føre noget nær Europas mest offensive krisepolitik. Den samlede effekt af de finanslove, vi har vedtaget under krisen, og den pengepolitik vi har ført, der har holdt renten lav til glæde for boligejere og andre, det er jo i omegnen 130.000 stillinger – altså uden vores politik, så ville du have haft en arbejdsløshed der alt andet lige ville være 130.000 højere. Det er jo dét, der gør, at selvom arbejdsløsheden nok er steget, så er den ikke steget til det niveau, vi ser andre steder. Og det man særlig kan glæde sig over, det er, når man ser på ungdomsarbejdsløshed og på langtidsledighed, så er det jo også steget – nuvel, men slet ikke i det dramatiske omfang, man har set i andre lande. Og selvom vi aktuelt har et problem – specielt med de lidt ældre unge, så har vi altså stadig en ledighedsprocent, som er lavere, end da den sidst toppede i 2003. Hvad kan vi så gøre ved det? Jamen vi kan først og fremmest sørge for, at vi nu får væksten igen. Og det at få væksten igen, det kræver først og sidst sunde offentlige finanser, fordi det er forudsætningen for, vi kan holde renten nede. Og så kræver det, at vi tager nogen reformbeslutninger, som skaber et større arbejdsudbud, fordi der er jo altså den økonomiske sammenhæng, at når vi øger arbejdsudbuddet, så øger vi også antallet af stillinger. Så den politik, vi fører, det er jo dén, der skal sikre, at der er beskæftigelsesudsigter også til de unge.
Så har vi taget en række målrettede initiativer. En række målrettede initiativer for at styrke indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed – en ny chance til alle unge, bedre koordination ude i kommunerne omkring de helt unge. Vi har løftet den bonus, der er for at oprette praktikpladser. Så vi har taget en række målrettede initiativer. Også muligheden for, at virksomheder, der ansætter unge akademikere, kan opnå støtte til det.
Og jeg udelukker ikke, at man kan gøre mere af den slags. Men den helt overordnede måde at løse det her problem på, det er sådan set at føre en ansvarlig økonomisk politik.
Spørger: Men når du vælger at fremhæve ungdomsarbejdsløsheden i så vigtig en tale for dig som denne her tale, så må det vel også være, fordi du synes, det er et problem. Hvordan ser du på den udvikling, der er nu?
Statsministeren: Når jeg fremhævede det den gang, og også gerne vil gøre det nu, så er det, fordi at arbejdsløshed er jo et problem uanset, hvem det rammer. Men det er klart, at den unge, der så at sige skal træde ind på arbejdsmarkedet første gang, og som rammes af arbejdsløshed – for ham eller hende er det værre. Fordi man risikerer, og det var dét, vi så den gang, jeg selv var ung, at man taber en generation. Og derfor har vi under hele krisen haft et enormt stærkt fokus på at sikre, at arbejdsløsheden ikke eksploderede. Og nuvel – arbejdsløsheden er steget, men jo slet, slet ikke til det niveau, man kunne frygte – slet, slet ikke til det niveau, man også så historisk i Danmark, og slet, slet ikke til det niveau, man ser i andre lande. Jeg tror som sagt Spanien har en ungdomsarbejdsløshed på 40 procent. Så dét, der er det væsentlige nu, hvor vi sådan set er ved at være fri af krisen med nogle arbejdsløshedsprocenter, der ikke er eksploderet mellem fingrene på os, det er jo at sørge for nu at løbe væksten i gang, så der kommer mere dynamik i det danske samfund og bliver skabt flere arbejdspladser. Og det er dét hele indsatsen i det her forår har sigte på – både med at lave en tilbagetrækningsreform, en SU-reform, en førtidspensionsreform, ved at lave en vækststrategi i Vækstforum, det er jo simpelthen for at løbe et bæredygtigt opsving fuldt i gang.
Spørger: Jeg har lige et spørgsmål om noget andet – opfølgning på dét, du svarede Anja, at du sagde, at du ikke kunne se for dig, at der ville komme yderligere skattelettelser de næste 4-5 år. Betyder dét, at i et kommende regeringsgrundlag, hvis I kan fortsætte, at der skal der ikke stå noget om skattelettelser?
Statsministeren: Men altså i dag – jeg skriver jo ikke regeringsgrundlag i dag. Og jeg præsenterer heller ikke regeringsgrundlaget for en ny regering i dag. Vi har en regering. Og der er ikke noget valg. Og den her regering har lagt et meget offensivt program frem fra foråret. Der indgår i det program jo ikke nogen nye skattelettelser. Der indgår behovet for, at vi tager nogle reformbeslutninger, der kan konsolidere dansk økonomi og sikre os imod en nedslidning af vores kernevelfærd. Det er dét arbejde, vi er i gang med. På et tidspunkt skal der være et valg, og så må partierne jo svare på, hvad de går til valg på. Jeg kan sige allerede nu, at jeg kommer ikke til at gå på valg på noget løfte om nye skattelettelser. Og det er ikke, fordi at jeg er arv modstander af, at folk skulle betale noget mindre i skat, altså det er sådan set ikke ideologisk betinget. Men det er, fordi jeg kan ikke få øje på, hvor de penge skulle komme fra, når vi kigger en årrække frem.
Ja, Berlingeren – og så skal vi nok så småt overveje at runde af.
Spørger: Jeg skal gøre det kort. Der er ... din forgænger lovede en tilbundsgående undersøgelse af de amerikanske CIA-flyvninger. Nu er der noget, der tyder på, at danske embedsmænd har sagt til amerikanerne, at det kan de tage ganske roligt, regeringen har slet ikke brug for at få noget svar. Kan du afvise, at der har fundet sådan et dobbeltspil sted?
Statsministeren: Jeg kan henvise til, at der i 2008 var en grundig undersøgelse af det her. Og jeg henviste til, at den daværende udenrigsminister Per Stig Møller jo i de seneste dage meget klart har tilkendegivet, at der ikke har fundet sådan et dobbeltspil sted. Så er der i øvrigt indkaldt til et samråd i Udenrigspolitisk Nævn her på fredag, og det må jeg nok henvise til.
Spørger: Men hvis der havde fundet sådan et dobbeltspil sted, så går jeg ud fra, du ville være enig i, det ville være uden for de, hvad skal man sige, de almindelige spilleregler.
Statsministeren: Det er aldrig en god ide at føre noget dobbeltspil, men jeg lægger også her jo meget klart mærke til, at den daværende udenrigsminister meget bestemt har afvist, at noget sådant har fundet sted. Denne her sag blev jo grundigt undersøgt i 2008. Det førte jo i øvrigt også til det resultat, at han i dialog med den amerikanske udenrigsminister fik meget klare tilsagn om, at den danske regering ville blive kontaktet og involveret, hvis der skulle finde fangeflyvninger sted over dansk territorium. Så den sag er undersøgt. Så er udenrigsministeren kaldt til et samråd på fredag, og jeg må henvise til hende.
Spørger: Vil du gøre noget for at undersøge, om der rent faktisk er embedsmænd, der har sagt sådan her til amerikanerne?
Statsministeren: Men sagen er undersøgt. Den blev undersøgt i 2008, og den daværende udenrigsminister har meget klart tilkendegivet – også inden for de sidste dage – at den sag var undersøgt, der fandt ikke dobbeltspil sted, og det må jeg henvise til.
Spørger: Så skal jeg lige spørge om en helt anden ting. På De Radikales Nytårsstævne havde du nogle meget markante udtalelser omkring kontraktpolitik, hvor man må forstå, at det passer så ikke til den tid, vi lever i nu. Kan man herudaf lede, at du er klar til, hvad skal man sige, nærmest at gøre hvad som helst for at redde økonomien. Der er ikke længere noget, som er helligt efter et valg med dig som statsminister.
Statsministeren: Nej, det kan man bestemt ikke udlede. Jeg har i mange år haft det private motto, at man skal holde, hvad man lover, og så skal man ikke love mere, end hvad man kan holde. Dét jeg ønsker at tilkendegive, det er, at i forbindelse med Poul Nyrup Rasmussens gigantiske tillidssvigt tilbage i 1998, der skete der noget med dansk politik. Det var et tillidsbrud af dimensioner – den ene dag at garantere, jeg laver ikke noget om – for så efter et valg at lave det om alligevel. Det skabte en tillidskløft. Og for at bygge bro over den tillidskløft, der har vi haft en lang årrække, hvor vi har været mere end almindelig præcise på, hvad lover vi, og hvordan lever vi op til det. Det tager jeg ikke afstand fra. Det var nødvendigt for at genetablere den tillid. Jeg må bare sige, at vi står nu over for nogle udfordringer, som kræver et højere beslutningstempo. Og ledelse kan ikke kun bestå i at gå bagved flokken og så håbe på, at de på et eller andet tidspunkt besinder sig og lader være med at vandre ud mod afgrunden. Ledelse må bestå i så også at gå op foran flokken og sige, vi er nødt til at ændre kurs. Så er det klart, at hvis man får brug for at ændre kurs på nogle helt centrale områder, så er man nødt til at tilrettelægge det kursskifte på en sådan måde, at danskerne i deres egenskab af vælgere kan tage stilling. Det kan enten ske ved, at man laver et kursskifte og sørger for, at der er et valg, inden det bliver sat i værk, sådan at vælgerne kan omgøre det. Eller det kan ske ved, at man i forbindelse med et valg tilkendegiver et kursskifte.
Spørger: Men fx med hensyn til dagpengereformen, så ... din forgænger sagde altid, at politik – det var ikke sådan noget, der skulle foregå i røgfyldte lokaler, hvor I kom op med en eller anden reform. Det skete jo sådan set med dagpengereformen ... den er vedtaget så vidt jeg husker ...
Statsministeren: ... det skete ikke ved dagpengereformen, fordi røgfyldte lokaler – det er noget, der hører historien til ...
Spørger: ... ja, men bortset fra det ...
Statsministeren: Dagpengereformen er jo vedtaget på en sådan måde, at de første mennesker, der mærker effekten af dagpengereformen, den forkortede dagpengeperiode, det er i sommeren 2012. Vi har med bestemthed haft et folketingsvalg inden sommeren 2012. Og derfor er det et meget godt eksempel på dét, jeg siger – nemlig, at her har vi så vedtaget noget, der er nødvendigt. Og inden det så at sige bliver sat i værk på en måde, hvor det enkelte menneske mærker effekten af det, der har vi valg. Og derfor kan man gøre det om. Nu står det mig meget uklart, om det bliver gjort om. Altså fordi vi blev jo mødt af en skræmmekampagne fra LO med nogle lidt fiktive eksempler. Så fik vi nogle meget klare tilsagn om, at det hele skulle rulles tilbage. Så blev der stor tavshed. Så sagde Villy Søvndal, det skulle rulles tilbage. Så sagde Helle Thorning-Schmidt, at det skulle det nok, men det skulle det ikke alligevel. Så det blafrer jo noget i vinden. Jeg ved bare, at regeringen står ved den beslutning, vi har truffet om at lave en dagpengereform. Det frigør 3 milliarder. Det frigør ret mange hænder på arbejdsmarkedet, så det på sigt både gør Danmark rigere og sparer os for nogle penge. Det er en rigtig, rigtig god ide. Men hvis danskerne synes, det er en dårlig ide, så har man jo altså en mulighed for at sætte os på porten, inden den bliver effektueret.
Spørger: Men det er vel eksempler på, at fremover vil det være sådan, at det der ikke er blevet lovet, at man ikke vil gøre noget ved, det kan sådan set komme i spil efter et valg.
Statsministeren: Nej, jeg siger meget klart, at hvis man laver nogle uvarslede kursskifter, så er man nødt til at tilrettelægge det på en sådan måde, at danskerne i deres egenskab af vælger har en mulighed for at sanktionere det, inden det sættes i værk. Den frihed jeg bare tror – ikke bare tror – den frihed jeg derimod mener, at politiske ledere skal have, det er jo friheden til at kunne tage pejling af tidens udfordringer. Og Danmark er mere udfordret nu end vi har været. Der har været det største økonomiske tilbageslag siden 2. verdenskrig. Derfor er Danmark et andet sted nu, end vi var, før vi blev ramt af det største tilbageslag. Og der kan det jo ikke nytte noget, hvis man har bundet sig så meget med hænderne på ryggen og så meget ned i detaljen, at man ikke kan lede. Jeg mener sådan set, vi har en forpligtigelse til at lede. Det er også derfor, jeg er så trist over, at oppositionen er halvanden plan bagud, fordi de kom med Fair Løsning, som var gensvar på Genopretnings-pakken. Halvdelen af den plan er der ikke gjort rede for – de 12 minutter. Og vi andre er allerede forbi det og snakker nu om Danmarks udfordringer de næste 10 år, og der er slet ikke noget svar. Så selvfølgelig skal man være ærlig og åben og klar i sin kommunikation. Og så skal man give det løfte, at hvis noget i tiden gør, at man må justere sin kurs, så skal det tilrettelægges på en sådan måde, at danskerne har en mulighed for at sige fra over for det. Det kan jo ikke nytte noget, at man ligesom deponerer sin politiske handlekraft hele tiden fire år ude i fremtiden, for den tid har vi ikke med de udfordringer, Danmark står i nu.
Ja Jens Ditlev og så tror jeg, det er ved at være slut.
Spørger: Men det er lidt i forlængelse med det, fordi jeg synes, det kunne være sjovt at vide, hvornår er det, du bliver klogere på efterlønnen. For helt frem til, så vidt jeg husker, for et par måneder siden, der stod du på denne her plads og forsikrede os alle sammen om, at regeringen ikke havde planer om at røre ved velfærdsforliget. Så hvornår er det, du bliver klogere. For man kan vel godt sige, det er et løfte, du har givet os alle sammen, at I ikke havde planer om det. Så de planer, de opstår pludseligt. Det er også rigtigt at sige, der er vel ikke sket noget i Danmarks økonomiske situation de sidste to måneder, som har skullet gøre dig så meget klogere, at du skulle bryde dit løfte om ikke at have planer. Så hvornår får du den åbenbaring?
Statsministeren: Jamen jeg har desværre ikke fået nogen åbenbaring. Desværre virker tingene ikke på den måde. Det kunne da være, det var en fordel. Når jeg her har stået og sagt, at vi ikke har haft nogen planer, så er det, fordi vi ikke har haft nogen planer. Vi får en plan i samme øjeblik, regeringen vedtager, vi skal have en plan. Og det er i forbindelse med nytårstalen. Jeg tror, man må forstå, at da jeg blev statsminister, så var der et direkte sammenfald – altså det er ikke årsag og virkning, men der var et tidsmæssigt sammenfald mellem, at jeg blev statsminister, og vi stod med den største krise – det største tilbageslag, vi har stået med i generationer. Da sagde jeg, min første vigtigste opgave, det er at prøve på at få os igennem den her krise med så få menneskelige omkostninger som muligt. Og derfor skød vi med alt, hvad vi havde. Fremrykning af offentlige investeringer, frigivelse af SP, forlængede kredittider, forhøjede kommunale anlægsbudgetter – en stribe initiativer, som skulle sikre, at arbejdsløsheden ikke eksploderede, og det lykkedes. Det efterlod så et hul, der blev slået i kassen med åbne øjne, og derfor var den næste opgave at samle det op umiddelbart. Og det er en efterlønsreform ikke noget svar på, fordi det handler om, at vi lige nu og her skal gøre vores kassekreditovertræk lidt mindre i 2011, i 2012 og 2013. Den opgave blev vi færdige med, da finansloven blev vedtaget lige før jul. Og derfor er det et logisk tredje skridt at sige – nu har vi styret os fri af krisen med få menneskelige omkostninger, nu har vi samlet den umiddelbare regning op, nu har Danmark brug for en diskussion om, hvordan ser så fremtiden ud. Og det er derfor, at det er præcis og rigtig timing på det tidspunkt, jeg valgte – nemlig nytårstalen – og sige, vi kommer ikke uden om en tilbagetrækningsreform.
Spørger: Men altså du vil have os til at tro på, at for to måneder siden, der havde du ingen planer om at afvikle efterlønnen. Det er noget, der opstår pludseligt ...
Statsministeren: ... det vil jeg ikke have dig til at tro på ...
Spørger: ... men du har jo stået og sagt til os, at du ingen planer havde om det. Altså enten lyver du eller også noget andet ikke.
Statsministeren: Nej, jeg lyver bestemt ikke, fordi det er, som jeg siger, altså vi får en plan i det øjeblik, vi vedtager en plan. Du spørger, har jeg haft nogle overvejelser – ja selvfølgelig har jeg haft nogle overvejelser. Men jeg bliver nødt til at sige, at det gælder om efterlønsudspil, som det gælder om devalueringer og ministerrokader og udnævnelse til internationale topposter, at der er jo altså ikke rum til, at man kan stille sig op her en eller anden tirsdag og sige, jeg går for tiden og funderer og har nogle løse overvejelser, det kan føre det ene sted hen, det kan føre det andet sted hen. Nu må vi vente at se. Altså det kan jo ikke fungere på den måde. Og derfor har jeg altså benyttet det privilegium, jeg har, til selv at beslutte, hvornår jeg siger noget om hvad. Og for mig er der meget, meget logik i at sige – den første opgave, det er at få os igennem et stormfyldt vand. Den anden opgave, det er at få repareret de umiddelbare huller i skroget, og den tredje opgave det er dén, vi står med nu, det er at få lagt en sejlplan ind i fremtiden. Og det er af hensyn til det, at vi har brug for en tilbagetrækningsreform, og derfor taler jeg selvfølgelig om tilbagetrækningsreform på det tidspunkt, hvor det giver mening for mig og regeringen. Det er dét privilegium, jeg har – undskylder mange gange!
Godt et allersidste spørgsmål!
Spørger: Jamen, det er en nyhed, der lige er tikket ind her under pressemødet. En gruppe danskere har fået Højesterets ord for, at de kan sagsøge dig, statsministeren – der må være et sammenfald – i forbindelse med Lissabon-traktaten, den højesteretssag, der har kørt igennem længere tid. Hvad er din kommentar til, at der nu skal til at køre en sådan sag sandsynligvis?
Statsministeren: Ja, nu hører jeg det jo kun fra dig, men hvis den kreds af borgere har fået Højesterets ord for, at de har en tilstrækkelig retlig interesse i at kunne rejse en sag, så må jeg jo tage det til efterretning, og så kommer der sådan en sag. Den sag, der er kørt ved Højesteret, som øjensynligt så er sluttet ... jeg er ikke bekendt med det, det er jo ikke en sag, der handler om det materielle indhold, altså om de her mennesker har ret i deres påstand eller ej. Det er en sag, der handler om, hvorvidt de har en så tilstrækkelig retlig interesse, at de kan føre en sag. Og hvis Højesteret mener, de har det, så må jeg jo tage det til efterretning. Det ændrer jo ikke ved min vurdering af sagens materie, altså at der ikke er noget at komme efter.
Godt – tak skal I have.”