Pressemøde

Pressemøde den 16. december 2020

Det talte ord gælder.

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til.

Situationen omkring corona udvikler sig, og den er desværre meget alvorlig.
Smittetallene er høje. Mere end 22.000 er konstaterede smittede den seneste uge mod omkring 15.000 ugen før.
Det hører med til historien, at rigtig mange danskere bliver testet, cirka 700.000 i den seneste uge.
Men vi kan desværre se, at andelen af positive prøver har været stigende.
Vi er nu gået i det, der kaldes risikoniveau fire i hele landet – det næsthøjeste niveau, det vil sige, at myndighederne vurderer, at der er udbredt samfundssmitte.
Det såkaldte kontakttal er 1,2, altså ti personer smitter 12 nye personer. Det er et højt tal, fordi der nu er så mange smittede, som der er, og smitten derfor risikerer at stige endnu mere.

Samtidig må vi også sige, at sundhedsvæsenet er under pres. Indlæggelsestallet for i dag er alarmerende højt. Vi nærmer os nu 500 indlagte. Det betyder, at flere planlagte operationer nu vil blive udskudt, og det betyder også, at det personale, vi er så afhængige af, skal løbe endnu hurtigere. Knap halvdelen af de medicinske sengepladser til coronapatienter er nu i brug, og sundhedsmyndighederne forventer, at antallet af indlagte vil stige yderligere i den kommende tid.

Regering og myndigheder følger udviklingen meget, meget tæt. Vi vurderer den i døgndrift. Myndighederne skruer hele tiden op for testkapaciteten, og regeringen er klar til at handle på smitteudviklingen med få timers varsel.

Det er nu en uge siden, at vi lukkede Danmark delvis ned. Restriktionerne berørte til at starte med cirka halvdelen af den danske befolkning. De er nu udvidet til at gælde hele Danmark.
Der er heldigvis nogle tegn på, at de begynder at have lidt effekt. Der er færre mennesker, der rejser i myldretiden. Vi kan se, der igen er mere fokus på afstand – det er positivt. Og det viser, at jeres indsats hver især – vores indsats sammen – den virker. Det er bare ikke nok. Vi skal have aktiviteten i samfundet yderligere ned. Opgaven for os alle hver især, det er at få brudt smittekæderne og dermed redde menneskeliv.
Derfor indfører vi i dag nye landsdækkende restriktioner, som vil gælde til tiden efter nytår.

Og vi gør det nu, fordi hvis smitten er for udbredt, når vi fejrer julen, så vil det betyde, at epidemien vil tage endnu mere fart på det værst tænkelige tidspunkt, hvor vi ikke engang er halvvejs igennem vinteren. Og hvor vi i øvrigt har årstiden imod os og ikke, som i foråret, med os.
Myndighedernes forventning er, at januar og februar kan blive de hårdeste måneder i hele pandemien. Derfor skal vi gøre mere – og vi skal gøre det nu.

Vi gør det, vi gør i dag, fordi, det næsten ikke er til at bære, at vi så tæt på en vaccine, som vi er nu, risikerer, at der er ældre og sårbare, som bliver smittet med risiko for, at de bliver alvorligt syge.
Men vi gør også det, vi gør i dag, fordi, en epidemi, der løber ud af kontrol, vil have markant flere og mere alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien end de omkostninger, vi må tåle ved at lukke mere ned nu.
Dansk økonomi har indtil videre klaret sig bedre, end vi overhovedet havde turde håbe på, fordi vi har vist i Danmark, at sundhed og økonomi ikke er hinandens modsætninger. De er faktisk hinandens forudsætninger, og det er stadigvæk tilfældet.

Det grundlæggende budskab i dag er, at fra 1. juledag, altså den 25. december og frem til den 3. januar, der vil Danmark reelt være lukket helt ned.
Udover alle de restriktioner, vi allerede kender nu, for eksempel at restauranterne er lukkede, at kultur- og fritidsliv er lukket ned, så skal detailhandlen også holde lukket. Det gælder på nær dér, hvor vi køber vores dagligvarer og apoteker og lignende.

Allerede nu vil der igangsættes yderligere initiativer.
Allerede fra den 21. december, der sendes de skolebørn og elever, der ikke allerede er gået på ferie, hjem. Det gælder også for fritidshjem og klubtilbud. Og liberale erhverv, frisører, massører, køreskoler og så videre, skal ligeledes holde lukket allerede fra på mandag den 21. december.

Fra og med i morgen tidlig, den 17. december, der lukker alle indkøbscentre, stormagasiner, butiksarkader og lignende.
Dermed lukkes butikker liggende de steder, som udgangspunkt, medmindre der er tale om dagligvarebutikker og apoteker med videre, eller der er direkte adgang til butikken ude fra gaden. Men som udgangspunkt lukkes storcentrene ned fra i morgen tidlig.

Alle de restriktioner, vi kommer til at gøre rede for her i dag, løber til og med den 3. januar 2021.

Når storcentre fra i morgen lukkes ned, så ved vi godt, at julehandlen til dels vil blive flyttet over i de butikker, som har åbent frem til jul. Det gør det endnu vigtigere, at I forretningsdrivende sikrer den nødvendige afstand mellem kunderne, hygiejnen, og at vi som handlende tager et endnu større hensyn til hinanden og lytter til myndighedernes anbefalinger om eksempelvis højest at handle ind én fra hver familie.
Alt det her vil sundhedsministeren uddybe.

De her tiltag, den nye nedlukning af Danmark vil ramme mange virksomheder og lønmodtagere hårdt – på et tidspunkt, hvor vi har været igennem allerede mange måneder, som har været svære. Jeg ved, at det kan virke uoverskueligt.
I sidste uge blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at genindføre lønkompensation i hele landet – for alle brancher. Det blev fulgt op af en bred aftale med Folketingets partier om at genåbne de generelle hjælpepakker fra foråret. Kompensation for faste omkostninger og til selvstændige.

Tak til Folketinget for et godt og et hurtigt og et konstruktivt samarbejde.

Vi ved, at det her rammer særligt hårdt for mange i detailhandlen og blandt erhvervsdrivende, fordi julehandlen er et højdepunkt på året.
Allerede i aften inviterer vi til forhandlinger om eventuelle yderligere tiltag. Det vil beskæftigelsesministeren uddybe om lidt.

Når det gælder selve juleaften, så er det fortsat sundhedsstyrelsens anbefaling, at vi ikke holder jul med flere end højest ti personer. Herunder at vi kan se den allernærmeste familie – også selvom vi måske ikke har været sammen med dem lige for nylig. Generelt gælder myndighedernes anbefaling om, at vi højst samles ti personer på én gang, også i private hjem, og at vi i det hele taget højest bør have en omgangskreds i den her tid på ti forskellige personer. Men jeg vil gerne have lov til at understrege, at det her er ikke en opfordring til at samles ti personer – snarere tværtimod. Derfor må vi også forvente, at både julen og nytåret bliver anderledes.
Det vil, hvad angår nytåret ikke være rimeligt, med alle de omkostninger og begrænsninger, der kommer til at gælde nu, at vi sætter indsatsen over styr på årets sidste dag. Derfor vil myndighederne i starten af næste uge melde klare anbefalinger ud i forhold til nytåret.

Kære alle sammen – det her er alvorligt. Jeg er, for at sige det ærligt, dybt bekymret for, hvordan det kommer til at gå i de kommende vintermåneder, som meget vel kan gå hen og blive den allersværeste tid i vores fælles kamp mod coronaen.
Vi har en mulighed nu – måske den bedste vi får, for at undgå en situation, hvor vi i Danmark mister kontrollen med epidemien. Hvis det går galt, så kommer det til at ramme os alle sammen. Der vil være andre sygdomme, som ikke bliver opdaget. Der vil være endnu flere danskere, der kommer til at miste deres job. Der vil være virksomheder, som vil være tvunget til at lukke.

Vi kom igennem foråret. Det var hårdt, men vi klarede det bedre, end vi havde frygtet. Vi kom igennem sommeren – holdt smitten nede ved at blive i Danmark og passe på hinanden. Og vi er kommet nådigt igennem efteråret, hvor man i andre lande havde udgangsforbud, så kunne vi i Danmark stadigvæk gå i biografen og i fitnesscentret.

Og nu står vi så her ved afslutningen af året med en vaccine inden for rækkevidde – et lys, der bliver tændt i mørket.
Til syvende og sidst er der kun én ting, der rigtig virker imod coronaen. Det er, at du og jeg og vi alle sammen bliver ved med at tage ansvar for os selv og for hinanden. Ingen restriktion kan i sig selv bremse pandemien. Det er, når alt kommer til alt, vores egne handlinger og vores egne valg, som afgør, hvor godt Danmark kommer igennem krisen.

Og jeg vil derfor gerne bede alle danskere om, at vi nu igen viser den styrke og det samfundssind, som fik os godt igennem foråret. Hjælper hinanden med at holde modet oppe og smitten nede.

Vi kan godt være mindre sammen uden at føle os alene, især hvis vi passer på hinanden, selvom det er med afstand. Vi viste det i foråret. Jer, der har styrken, ressourcerne og netværket, det er nu, vi har brug for jer til at hjælpe alle dem, som føler sig alene eller nedkørt. Vi må hjælpe hinanden igennem det her og ud på den anden side af pandemien.

Og med de ord vil jeg gerne have lov til i første omgang at give ordet videre til sundhedsministeren.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.

En status på situationen lige nu i vores sundhedsvæsen.
Vi har i dag 493 indlagte, over halvdelen af dem er indlagte i Region Hovedstaden. Men smitten stiger i hele Danmark, og vi ved, at den trækker en hale efter sig af nyindlæggelser. Vurderingen er derfor, at vi inden for få dage vil overskride de hidtil højeste antal coronaindlagte – det tal, vi altså havde i foråret.
Og smitten er overalt i vores samfund. Den er også inden på sygehusafdelingerne. Den er også blandt vores hårdtarbejdende sygehuspersonale. Og hvis man laver en status der, så kan vi se, at sidste uge blev 1.808 testet positivt blandt Danmarks sundhedspersonale. Det er en stigning på en uge på 72 procent. Og som sagt, Region Hovedstaden, det er der, vi i øjeblikket ser, at man er særlig hårdt ramt. Regionen har i dag meldt ud, at de er nødt til at aflyse ikke akutte planlagte behandlinger tre uger frem. Og det er meget, meget vigtigt at slå fast her. Det skal selvfølgelig gøres, men vores sundhedsvæsen er åbent. Og hvis du har symptomer, og det er alle former for symptomer, man kan være nervøs for, så skal du stadigvæk kontakte din læge. Og det er altså kun de her ikke akutte behandlinger, som kan tåle at vente, at man skubber for netop at sikre, at sundhedsvæsenet er intakt og kan klare COVID, men jo også kræftpatienter, hjertepatienter – alt det, som vi skal have et sundhedsvæsen til at være der for os.
Så når vi udskyder nogle behandlinger, aktiverer vores beredskabsplaner, så er det for fortsat at have kontrol med epidemien.

En anden vigtig del for kontrol, det er vores test-setup, og vi har, som det har været fremme i medierne, opgraderet med flere nye former for testning, og lige nu er der rigtig mange, der har brug for at få en test. Vores testkapacitet er nu sådan, at over 200.000 danskere fremover kan blive testet hver dag. Men der er stadigvæk pres på kapaciteten, og derfor også en opfordring – følg myndighedernes anbefalinger. Bliv testet, hvis du bliver opfordret til det af myndighederne, af smitteopsporingen, eller hvis du har symptomer, hvis du er nærkontakt – og én ting til: Husk at aflys din test, hvis du alligevel ikke kan nå at komme til den, så kan en anden jo få din tid.

Sundhedspersonalet og personalet i ældreplejen, de har løftet en kæmpe opgave nu i mange, mange måneder. Tak til jer for det kæmpe arbejde. Vi har brug for jer. Ja, vi har brug for jer hele tiden. Men vi har særligt brug for jer nogle måneder endnu. Men I har også brug for os. I har brug for, at hele det danske samfund står sammen nu i de kommende måneder for at hjælpe hinanden. Og derfor vil jeg lige bruge lidt tid også på at sige: Når vi altså lukker for blandt andet storcentre, de store butikker – jamen, så går det selvfølgelig ikke, hvis vi så bare stimler sammen og spreder smitte i de butikker, der så er åbne nogle dage endnu. Det går selvfølgelig ikke. Og derfor vil vi for det første sige – rådet er altså – tag ud, hvis man skal ud og handle ind, så gør det alene, lad være med at tage familie eller venner med. Husk selvfølgelig at spritte af hver gang, man går ind i eller forlader en butik. Husk supervåbnet, hold afstand. Hvis det er i kø uden for, så hold afstand i køen, og vi vil fra regeringens side søge aftale med KL om at indføre personale til at gå på forretningsstrøg og andre steder for netop at hjælpe med at spritte af – hjælpe med, at vi holder den her afstand.

Det her vi gør – restriktioner og tiltag og test og alt det, vores medarbejdere i sundhedsvæsenet og ældreplejen arbejder med her, det har kun en effekt og giver kun mening, hvis der er en stor folkelig opbakning.
Og alt dét, vi gør hver eneste dag i vores hverdag, det bliver anderledes end dét, vi var vant til. Men vi skal gøre det. Og vi kan gøre det igen!

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Så giver jeg ordet videre til Statens Serum Institut.

Værsgo Henrik.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, mange tak for ordet.

En lille start med de aktuelle tal.
Vi meldte i starten af sidste uge ud, at det så ud til, at vi var kommet ind i det, der hedder eksponentiel vækst, hvor smittetallene steg omkring fire procent om dagen.
Der var på daværende tidspunkt noget usikkerhed om tallene, desværre har det vist sig, at det holdt stik, og det gør, at vi her op til weekenden rundede smittetal på over 3.200 og positivprocenter over tre procent.

Det har været med til at gøre, at vi har set restriktioner blive udrullet, i første omgang i Region Hovedstaden, sjællandske byer og herefter i hele landet.

Vi hørte statsministeren nævne, at vi kan se adfærdseffekter af de her nye restriktioner. Det er endnu for tidligt at se reelle ændringer i smittetal. Det forventer vi de kommende dage.

Hvis vi kigger en lille smule ned i selve smittetallene, så har det længe været de yngre aldersgrupper, der har domineret smitten. Det er det fortsat, der er høj smitte i aldersgruppen 15-24, men der sker en markant spredning ud i alle geografier, i alle aldersgrupper, og der må vi sige, at stigningen i smitte, især i de ældre aldersgrupper, er et stort problem. Det er her, vi får sundhedsmæssige problemer med øgede indlæggelser og øget dødelighed.

Og som vi alle sammen igennem denne her epidemi desværre har lært, så er der forsinkelse på, og det gør, at vi kigger ind i, på trods af allerede nu stigende indlæggelsestal og dødstal, endnu mere stigende tal. Og det er den afgørende sundhedsfaglige begrundelse for, at vi er nødt til at lave flere restriktioner på nuværende tidspunkt.

Et par ord om den nedlukning, vi står foran. Vi kan sammenligne den med den Nordjyske nedlukning af syv kommuner i oktober måned. Der så vi dramatiske fald i smittetal.
Vi har hørt statsministeren sige, at det er her, det er et sværere tidspunkt. Vi står både foran vinter, vi står foran jul. Tilsvarende er det også storbyområder med, det gør, at vi ikke kan forvente helt så dramatisk en effekt på smittetallene, men stadigvæk vurderer vi, at de her tiltag, der kommer nu, det er det, der skal afgørende til for at få knækket kurven og få faldende smittetal fremover.

Et lille kig ud i Europa. Hvis vi ser på det antal, vi dagligt ser af smittede, så ligger Danmark cirka i midten, men det skal vi huske på, at det er på baggrund af en meget, meget høj testaktivitet. Og hvis vi kigger på dødeligheden, så ligger vi faktisk meget lavt – vi har den femte laveste dødelighed. Og tilsvarende, så har vi faktisk ikke kunnet se en samlet dødelighed på nuværende tidspunkt, hverken i foråret eller på nuværende tidspunkt. Og det er selvfølgelig derfor, vi skal reagere nu, så vi netop kan holde den her situation, så vi ikke ser en markant stigning i dødeligheden.

Det er, som vi har hørt, et bekymrende tidspunkt i epidemien. Der er nogle afgørende styrkepositioner for Danmark. Det første er, at vi har et meget, meget fintfølende net, en meget fintfølende overvågning, der gør, at vi hele tiden kan overvåge epidemien og reagere, og det er dét, vi netop gør i dag. Vi har hørt både statsminister og sundhedsminister redegøre for den meget store testkapacitet. Det er det, der gør, at vi kan bryde smittekæder – dels ved at isolere og dels ved at kontaktopspore.

Og sidst, men ikke mindst, så har vi i Danmark heldigvis en rigtig, rigtig stor opbakning fra befolkningen, og det er det, der er helt afgørende for, at vi kommer sikkert ind i julen og ind i det nye år.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Og så giver jeg ordet til Sundhedsstyrelsen. Værsgo Søren.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Tak.

Sundhedsvæsenet er presset, det er særligt i hovedstaden og på Sjælland, men også i resten af landet er sundhedsvæsenet presset. Vi ser indlæggelsestallene stige. Vi ser desværre også, at vi har et stigende sygefravær blandt personalet, sådan er det desværre, når smitten stiger. Vi vil forvente også i de kommende uger at se, at indlæggelsestallet stiger.
Så man har travlt ude i sygehusvæsenet. Det er svært at følge med, og det betyder, at vi er nødt til at prioritere. Vi er nødt til at prioritere sygehusvæsenets ressourcer, sådan at personalet kan følge med, sådan at vi kan tage os af de allermest syge – ikke ”kun” coronapatienter, men også andre kritisk syge patienter.

Det betyder desværre, at der er nogle patienter, der vil opleve at få udskudt deres behandling. De vil over de kommende uger få besked fra sygehuset om, at den operation, de måske havde glædet sig til, den ikke bliver den dato, som de havde fået lovet, men at operationen bliver udskudt måske til engang i det nye år. Det kan være, man står på venteliste og skrevet op til at få sat ny hofte i eller få lavet en kikkertoperation i knæet, nedsunken livmoder eller få ordnet nogle åreknuder. Og det er alt sammen selvfølgelig noget, der er meget generende, og som man skal behandles for, og det er dét, vi har sygehusvæsenet til. Men når vi har det pres, som vi ser nu, og som vi forventer stiger, så er vi nødt til at prioritere.

Det er også vigtigt at sige, at som sundhedsministeren sagde: sundhedsvæsenet er ikke lukket. Sundhedsvæsenet er åbent. Vi prioriterer netop for, at vi kan tage os af de kritiske syge, så det vil stadig være sådan, at man kan gå til sin læge, man kan blive henvist til sygehuset. Hvis man har mistanke om kræft, så vil man blive udredt og behandlet fuldstændigt lige så hurtigt som normalt.
Men for andre patienter, hvor vi ud fra en faglig og konkret vurdering vurderer, at man kan tåle at vente, der er vi desværre nødt til at udskyde.
Og det er også vigtigt for mig at sige, at hvis man får sådan et brev eller en meddelelse fra sygehuset, så ligger der en lægefaglig begrundelse, så er der kigget på – er det her en patient, som kan tåle at vente, er det okay at udskyde, og så er det den besked, man får, desværre.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Og så går vi til rigspolitichefen. Værsgo Thorkild.

 

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, tak for det.

Nu starter der jo en ny runde af nedlukninger i en tretrinsraket, begyndende fra i morgen, fortsættende fra på mandag og kulminerende juledag den 25. december. Og det betyder, at den såkaldte forsamlingsbekendtgørelse bliver ændret i dag og træder i kraft i morgen. Og det bliver selvfølgelig politiets opgave at påse, at de her lukninger bliver overholdt. Det vil jeg gerne sige med det samme, det har vi næsten ingen problemer haft med, og det forventer vi heller ikke at få den her gang. De forretningsdrivende, de udviser en meget stor forståelse og sørger for, at de her regler bliver overholdt. Det, vi selvfølgelig også rigtig gerne vil have, det er det, der er nævnt flere gange her, at dem, der så besøger de forretninger, der fortsat vil være åbne frem mod juledag, at de holder de afstandsregler og de forsamlingsregler, der gælder i det offentlige rum. Og der gælder jo altså et forsamlingsforbud på ti personer mod spontant opståede forsamlinger.

Jeg har haft møde med politidirektørerne i dag, og vi er gået i gang med at lægge juleplanen og planen hen over nytåret, for, hvordan den politimæssige indsats skal være i det offentlige rum. Og nøgleordet bliver social afstand og små grupper. Det er det, politiet vil arbejde for, og det er det, reglerne tilsiger, så det går vi i gang med.

Tak for det.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det Thorkild.

Og så slutter vi med beskæftigelsesministeren. Værsgo.

 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Tak for ordet.

Vi strammer jo grebet på et tidspunkt, hvor der er ved at komme godt gang i dansk økonomi, især butikker og detailhandlen har travlt i de her dage. Og dagens tiltag vil unægtelig være at føles ubelejligt for mange – både for erhvervsdrivende, for de ansatte og alle andre almindelige danskere. Og derfor, så er det også vigtigt at slå en ting helt fast. De nye restriktioner kommer ikke for sjov. De kommer kun, fordi det er afgørende for hele vores samfund, at vi har styr på smitten. Af hensyn til vores fælles sundhedsvæsen og i sidste ende menneskeliv, og af hensyn til økonomien og danske arbejdspladser.
Hvis ikke smittespredningen bremses, kan det lamme hele samfundet og hele økonomien, fordi som statsministeren sagde: Sundhed og økonomi går fortsat hånd i hånd.
Og selvom restriktioner kan virke irriterende på kort sigt, så er de nødvendige for økonomien og samfundet. Vi skal så at sige lukke ned, før vi igen kan lukke op.
Og som den økonomiske overvismand har sagt det: Hvis smitten kommer ud af kontrol, så får forbruget og økonomien et ordentlig drøn. Det drøn skal vi forhindre. Smitten skal under kontrol – kun på den måde kan vi få dansk økonomi helt på ret køl igen.

Den alvorlige situation kræver de rigtige greb.
I foråret, da pandemien ramte os første gang, spændte regeringen, arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier et bredt sikkerhedsnet ud under danske lønmodtagere og virksomheder. Den beslutning var både menneskelig og økonomisk ansvarlig.
En bred vifte af økonomer har været enige om, at hjælpepakkerne har reddet tusindvis af arbejdspladser og virksomheder.
Vi kan også se, at dansk økonomi har klaret sig bedre gennem krisen end mange andre lande. Derfor spænder vi igen det brede sikkerhedsnet ud. Det er der brug for, så vi holder hånden under danske arbejdspladser og giver virksomheder bedre forudsætninger for at komme helskindet gennem krisen.
Sammen med arbejdsmarkedets parter og et bredt flertal af Folketingets partier har vi genindført de generelle kompensationsordninger fra foråret. Det gælder lønkompensationsordningen, som har reddet titusindvis af job i foråret. Det gælder også ordningen for faste omkostninger og ordningen for selvstændige. Alt sammen til gavn for dansk erhvervs- og kulturliv.
Og i går vedtog Folketinget også at forlænge den midlertidige arbejdsfordelingsordning, så private virksomheder kan bruge den hele næste år. Lige nu er knap ti tusinde danskere på ordningen.
De generelle hjælpepakker er på plads, og de holder hånden under dansk erhvervsliv. Det gælder også de tvangslukkede virksomheder.
Og vi sidder lige nu i forhandlinger med Folketingets partier om hjælpepakker, og de forhandlinger fortsætter i aften. I den forbindelse kigger vi på eventuelle yderligere målrettede tiltag.
Vi ved, at restriktionerne føles som et slag for mange medarbejdere og erhvervsdrivende, men vi så i foråret, hvordan vi ved fælles hjælp fik banket smitten ned og hjulpet økonomien i gang igen. Det er jeg sikker på, vi kan igen. For den danske samfundsmodel har også i forhold til corona vist sig at være en kæmpe fordel for os alle.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det var de indledende ord fra vores side.
Så går vi videre til spørgsmål.
Jeg kan se, det er Anja fra Danmarks Radio først. Værsgo.

 

Anja Westphal, Danmarks Radio: Tak for det.

Mette Frederiksen, du siger næsten, at hvis vi ikke skal sætte alt det her over styr, så vil der komme nye restriktioner op til nytår. Skal det forstås sådan, så vi skal have gang i nogle af de redskaber, der er tilbage i værktøjskassen. Og det er jo sådan noget som udgangsforbud. Det er meget skærpede forsamlingsforbud – helt ned til tre kan man lave det – op til nytår. Men at der ikke vil komme noget i den retning op til jul og heller ikke noget, der forhindrer for eksempel at rejse på tværs af Storebælt – så alle kan komme hjem til jul, men vi kan vente nogle restriktioner til nytår?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså det, vi lægger frem i dag, det er det, vi forventer, på baggrund af som situationen er nu, kommer til at gøre sig gældende hen over jul og henover nytår, når vi kigger på det brede samfundsliv.
Der kan altid opstå en situation, hvor der opstår noget, vi ikke har kunnet taget højde for, hvor vi har behov for igen at tage fat på den ene eller på den anden måde. Men vores forventning er, som tingene er nu, at det er det her, der kommer til at gøre sig gældende frem til 3. januar.
Så har vi en specifik, kan man sige, udfordring i vores samfund omkring nytårsaften, det plejer at være en utrolig glædelig begivenhed. I år er vi selvfølgelig bange for, at hvis der er nogen, der holder nytårsfest – ja, så kan man risikere at sætte alt det, vi nu sætter i gang, over styr – på den ene eller på den anden måde. Og derfor vil vi allerede nu opfordre til, at man holder en markant anderledes nytårsaften, end vi plejer at gøre. Men myndighederne arbejder videre, hvad angår selve nytårsaften, og det melder vi ud inden for kort tid. Men det, vi siger i dag, altså de generelle restriktioner – nedlukning af Danmark herfra – det er det, vi forventer, gør sig gældende frem til 3. januar.

 

Anja Westphal, Danmarks Radio: Som jeg forstår det, så kan man være helt sikker på, man vil kunne holde jul. Man vil kunne rejse ud til sine kære, og så skal man så ikke være mere end ti og helst under.
Mens nytårsaften, der skal man ikke begynde at planlægge noget, der er I klar med nogle yderligere restriktioner – er det så på forsamlingsforbud, hvad er det, fordi I skal jo melde et eller andet meget konkret ud, meget hurtigt, til alle de mennesker, der også går og planlægger deres glade nytårsaften?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det er det. Og altså ja, vi skal melde det meget konkret ud. Vi kigger også på, hvad andre lande gør, fordi vi vil meget gerne kunne sige til danskerne – selvfølgelig kan man markere, at året skifter, og det er en nytårsaften, men det bliver, altså, hvis man drømmer om en stor fest, og vi alle sammen venter på 2021 – vaccinens år og så videre, det må vi altså vente med at fejre. Og det bliver ikke en kæmpestor fest, der kan holdes. Vi kommer til at melde ud, sådan helt konkret, således at hver familie og hver borger, indbygger kan sige – hvordan kan det lade sig gøre og selvfølgelig holde en aften, men altså ikke sådan store fester. Det må vi desværre sige – de store festers tid, det er desværre ikke lige nu, fordi vi risikerer at sætte al den indsats, vi har, ellers overstyr.

 

Anja Westphal, Danmarks Radio: Meget hurtigt. Er det også en garanti for, at folk vil kunne rejse hjem til jul, også i Jylland fra København?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det er sådan med coronaen, at vi kan ikke udstikke nogen garantier, men på baggrund af den viden, vi har i dag, og på baggrund af den udvikling, vi ser, så er det myndighedernes klare vurdering, at vi, så at sige, kan nøjes med de restriktioner, som allerede er velkendte – plus dem, vi melder ud i dag.

TV 2.

 

Hans Redder, TV 2: Mette Frederiksen, det er jo flere gange om ugen i øjeblikket, at I melder nye restriktioner ud, senest også i går, hvor at nogle restriktioner blev udrullet – de er faktisk først trådt i kraft her for få timer siden. Mange af de her restriktioner har jo ikke nået at virke endnu. I taler selv om, at der går flere uger, før man kan se det. Samtidig stiger smittetallene. Vi hører dig sige, at vi måske skal frem til februar, før det her det topper.
Det får mig til at spørge: Har I egentlig stadigvæk kontrol over situationen lige nu?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil starte med at give ordet til Serum Instituttet, og så supplerer jeg.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, først og fremmest, så vil jeg sige, som du selv siger, så har vi jo netop ikke set effekten af de restriktioner, vi meldte ud i sidste uge. Og det forventer vi i første omgang vil afdæmpe epidemien.
Derudover vil jeg sige, da vi i starten af sidste uge meldte ud, at det så ud til, at vi var i eksponentiel vækst – det var ikke en fuldstændig sikker prognose, og vi fremskrev også den prognose længere frem, end vi normalt gør.
Det var det, der gjorde, vi begyndte at reagere i sidste uge.

Nu har det så desværre vist sig, at vores pessimistiske kig på tallene har endt med at holde stik. Vi var i eksponentiel vækst. Vi har set stigninger i hele landet, og det er det, der gør, at vi nu er på et tidspunkt i epidemien, hvor det er nødvendigt, at vi kommer med kraftigere restriktioner. Også fordi den reservekapacitet, der er i sundhedsvæsenet, den er nu mindre, end den var, da vi var lavere smittetal. Så vi har altså ønsket en proportionalitet i de restriktioner, vi har lavet. Det ønskede vi på daværende tidspunkt, og det ønsker vi også på nuværende tidspunkt.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og jeg vil supplere med at sige, at i virkeligheden er det et under, at vi har kunnet gå så lang tid i Danmark, altså næsten igennem hele efteråret, ind i vinteren, før vi har været nødsaget til at tage det, man populært kan huske fra foråret hammeren, i brug igen. Vi har hele tiden både lagt til grund, og vi har i øvrigt også sagt, at vi den her gang, der har vi årstiden imod os, og vi har hele tiden forventet yderligere smitte, når vi gik ind i efteråret og særdeleshed vinteren.
Vi har klaret det godt i løbet af efteråret – givet jo i en kombination af en dansk befolkning, som er rigtig, rigtig gode, for langt de flestes vedkommende, til at håndtere den her globale pandemi. Vi tester mange flere i Danmark, end man gør i andre lande. Og så har vi fra myndighedernes side jo lavet nogle effektive, også lokale, nedlukninger, som har været med til sikre, at situationen har været, som den er.
Nu er vi så i en ny situation, og der er vurderingen, at vi skal bevæge os ud af det, vi i foråret kaldte, det er sådan et mærkeligt begreb, ”dansen med corona”, og tilbage til at få slået smitten mere effektivt ned – ellers risikerer vi at tabe kontrollen, og det vil vi ikke.

 

Hans Redder, TV 2: For lige at vende tilbage til noget af det,  Danmarks Radio også var inde på. Vi kan jo se, at smittetallene og indlæggelsestallene er exceptionelle høje i hovedstadsområdet i øjeblikket og meget højere ned de i eksempelvis dele af Jylland, og det har også fået nogle læger, nogle eksperter til at sige, man bliver simpelthen nødt til at overveje rejseaktiviteten over julen.
Har I i løbet af de seneste dage, også i de møder I har haft i indsatsgruppen, i løbet af i dag, overvejet at indføre egentlige rejserestriktioner i forhold til, om man kunne rejse internt i landet?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Søren, værsgo.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Nej, det har vi ikke. Og det er ikke, fordi vi ikke er betydeligt bekymret for udviklingen og også belastningen på sygehusvæsenet. Men vi har jo nogle meget klare og præcise anbefalinger i forhold til den sociale omgang, som statsministeren også nævnte, at man skal se max ti. Det er de samme ti, man ser. Og man skal ikke være mere end ti i sit eget hjem, uanset hvor stort et hus, man har.
I forhold til julen har vi sagt, at man selvfølgelig også kan se de allernærmeste juleaften, det er en særlig højtid. Og der har vi ikke vurderet, at det er sådan, at man skal indføre deciderede rejserestriktioner på tværs af landet.
Men det er jo klart, at man skal selvfølgelig følge vores råd og vores anbefalinger om, at man max ser ti, og det har vi jo sådan set også sagt vedrørende julen, så det er det, der gælder. Og det betyder jo også, at man skal jo tage sine restriktioner med overalt, hvor man er i landet. Nu er det så udstrakt til alle 98 kommuner, så man rejser jo ikke fra den ene ende af landet til den anden for oplevelser eller for shopping eller for anden omgang, så gør man det for at se meget få mennesker og de allernærmeste, som man i forvejen ser.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og værsgo til Ritzau.

 

Bertil Fruelund, Ritzau: Jeg vil gerne høre statsministeren til den her relativt svære problemstilling med, at vi har nogle ældre, som er meget ensomme og har brug for at se nogle mennesker, men samtidig har vi også en enorm svag udsat gruppe i de ældre, der risikerer at lide rigtig meget, hvis der kommer corona ind på plejehjemmene.
Hvor lægger regeringen snittet over julen for dem i denne her nærmest uløselige situation?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan egentlig godt lide den måde du stiller spørgsmålet på, fordi det er næsten uløseligt. Og jeg synes personligt, at det er et af de sværeste dilemmaer, vi har skullet håndtere i år, fordi vi har udbredt problemer med ensomhed. I øvrigt ikke kun blandt ældre, men også i andre grupper, og det tager til under den her globale pandemi. Vi har mange sårbare ældre, der er er alene på et plejecenter, et plejehjem, og som er meget, meget afhængige af at få besøg af sin familie – og det er jo nærmest det samme i alle familier, at det er i højtiden, at det er i julen, vi har aller-, allermest behov for at se hinanden.
Der har været store ønsker om, at vi har skulle lempe meget på reglerne, hvad angår plejehjem og julen. Og vi bliver jo nødt til at sige det, som det er, at vi kan se, at hvis corona får fat på plejecentre lige nu, har vi i vores øjne for meget smitte på især nogle plejecentre i Danmark, så kan det gå rigtig, rigtig stærkt, fordi det er der, vi har de aller-, allermest sårbare. Og derfor gælder de restriktioner og retningslinjer, som er udstukket fra sundhedsmyndighederne fortsat, selvom det er smerteligt, og det er noget, der gør ondt på os alle sammen.

 

Bertil Fruelund, Ritzau: Og i forhold til de her restriktioner og den situation, vi står i, det virker det lidt som om, man måske holder lidt igen for at sørge for, at vi kan komme hjem og holde jul.
Sparer I lidt på restriktionerne for at sørge for, at man kan få jul med familien, og havde I gjort mere nu, hvis ikke der havde været jul lige om hjørnet?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, man må sige, at det er en stor nedlukning, vi anmelder i aften. Når vi kommer ind fra 1. juledag, så er Danmark reelt lukket ned. I lighed med i foråret, så vil den private produktion kunne fortsætte, og kritiske samfundsfunktioner kan selvfølgelig varetages, men derudover er samfundet stort set lukket ned. Så det er en reel nedlukning af Danmark, der kommer til at ske.
Vi ved samtidig godt, at julen er noget særligt. Det er den for hele Danmark, det er den for alle familier og måske i særdeleshed i år. Sundhedsmyndighedernes retningslinjer gælder også hen over julen, og så er der lagt det element ind, at man kan se sine nærmeste pårørende, også selvom man måske ikke har set dem igennem den senere tid. Men vi må alle sammen heroppe være ærlige og sige, der er risiko forbundet ved det og med det, og vi appellere alt det, vi overhovedet kan til, at man holder afstand. Man spritter af, lufter ud, ordentlig hygiejne og i øvrigt passer om muligt endnu bedre på hinanden den 24. om aftenen, end man næsten plejer at gøre, fordi der er en risiko forbundet med at holde jul i år, det er der desværre.

 

Morten Buttler, Bloomberg News: Morten Buttler, Bloomberg News. Jeg kunne godt tænke mig at spørge statsministeren om de økonomiske konsekvenser af den her nedlukning. Det er jo dog en uges tid, måske ti dage for nogen – ja, 14 dage for nogen, det kan jo være meget for nogle af de industrier, som har travlt mellem jul og nytår for eksempel. Har I regnet på, om det kan komme til at koste arbejdspladser, om det kan komme til at koste på BNP, på – ja, på virksomheder der skal lukke?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det koster på økonomien at lukke ned. Det gjorde det i foråret, og det har nogle af de restriktioner, der har været gældende igennem en længere tid, eksempelvis på restaurationslivet, det koster. Og det koster potentielt både på BNP’en, men jo altså også på lønmodtagerbeskæftigelsen, og der er jo også selvstændige, der vil komme i klemme. Og derfor er vores udgangspunkt det samme, som det har været hele vejen igennem. Vi holder hånden under som mange, som overhovedet muligt med lønkompensation, kompensation i det hele taget, hjælpepakker, forhandler allerede i aften.
Og så er det også vores klare overbevisning, at hvis vi lader smitten stige, som det vi ser nu og går ind over en jul, så vil vi risikere, hvis ikke vi får lukket effektivt ned, som vi lægger op til at gøre her for resten af året og ind i det nye år, så ville vi risikere at skulle lave en endnu mere omfattende nedlukning af Danmark, altså potentielt både i bredde og i dybde og længde, som vil have endnu større omkostninger.

 

Morten Buttler, Bloomberg News: To opfølgende spørgsmål i den sammenhæng.
Kan du sige noget om, eller kan beskæftigelsesministeren sige noget om, hvad det er for nogle konsekvenser, I forventer af det her – og dermed også, hvad I lægger op til, at sådan en hjælpepakke skal indeholde?
Og så konkret til dig statsminister: Er du bekymret for dansk økonomi på vej ind i 2021?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Først beskæftigelsesministeren.

 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, først og fremmest, så vil jeg sige, som vi også allerede begge to, statsministeren og jeg, fik fortalt i indledningen, at vi jo så at sige spændte det helt brede sikkerhedsnet ud, som vi også udviklede og havde indført i foråret, og det var med til at holde hånden under rigtig, rigtig mange lønmodtagere. Lønkompensationsordningen alene, på sit højdepunkt, var 245.000 danskere omfattet af den, og det var heldigvis kun få af dem, der endte med rent faktisk at miste deres arbejde, langt de fleste vendte tilbage til arbejdet igen.
Det samme gælder ordningen for faste omkostninger, hjælp til selvstændige og så videre.
Men én af de ting, ét af de elementer, der også er på forhandlingsbordet i aften, bare for at nævne et eksempel, det gælder jo hjælp til, hvad kan man sige, selvstændige, der er mere sæsonafhængige her i juletiden, bare for at nævne et enkelt element.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi videre til Kristeligt Dagblad, ser det ud til.

 

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Ja, Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad. Mette Frederiksen, du var meget begejstret for, at vi trods alt i Danmark har klaret så rimeligt godt indtil nu i forhold til andre lande i Europa. Men der er jo nogen, der – og det er nemt at være bagklog, men der er jo nogen, der spørger, hvorfor i alverden har vi ikke gennemført det, nu vi gør den 1. november for eksempel. Vi ved jo, at det her er noget, der stiger eksponentielt, så havde vi måske undgået at komme hertil?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Statens Serum Institut.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, jeg mener ikke, at vi den 1. november var på et tidspunkt, hvor vi kunne samlet forudse den situation, vi står i nu. De matematiske modeller, vi arbejder med, de kan altså ikke forudsige epidemier sådan en hel måned frem. De kan forudsige det nogle dage frem. Og vi har hele tiden ønsket at lave en proportional reaktion. Og det er sådan set forklaringen på, at vi ikke gjorde det allerede i november.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så vil jeg tilføje apropos spørgsmålet, jeg fik før, som jeg faktisk ikke huskede at svare på. Jeg er ikke bekymret for dansk økonomi, men det er klart, at vi har samlet set klaret os bedre i 2020 på samfundsøkonomien, end vi havde turde håbe på. Og med en ny omgang smitte – udbredt samfundssmitte, og deraf nødvendige nedlukninger, så vil vi blive sat lidt tilbage, kan man sige, i den positive udvikling, vi er inde i. Det gør os ikke bekymrede, men det er klart, at for dem, der bliver direkte berørt, altså de lønmodtagere, og det gælder en del, der sendes hjem – for de virksomheder der blive nødt til at lukke deres aktivitet ned, selvstændige som ikke kan varetage deres opgaver, der er der behov for igen at spænde sikkerhedsnettet ud.
Og når jeg lige svarer det her også til spørgsmålet fra Kristeligt Dagblad, så er det, fordi det at lukke et samfund ned, det er den mest vidtgående beslutning, kan man sige, vi kan træffe i håndteringen af corona, og selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan for at komme igennem så mange måneder uden så omfattende nedlukninger, som det vi har behov for at gøre nu, og det er jo faktisk lykkedes i Danmark, indtil det her tidspunkt.

 

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Jeg har tidligere spurgt til juleaften og julegudstjenester, det er den mest travle dag i kirken normalt. Og sidst, jeg spurgte, der blev der svaret blandt andet, at nogle kirker havde været meget kreative og ville gerne tage sportshaller i brug, fordi man kan sidde med stor afstand der. I mellemtiden er der kommet besked fra Kommunernes Landsforening, som i hvert fald nogle steder er blevet opfattet sådan, at det alligevel ikke kan lade sig gøre.
Kan I give et klart svar på, om der kan holdes julegudstjenester i år, også i sportshaller og det hele taget, og hvorfor kan der det, så at sige, hvis der kan?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Generelt, så vil jeg sige, vores fornemmelse er, at der er en meget, meget stor ansvarlighed i Folkekirken i forhold til at følge de regler og retningslinjer, som der er omkring gennemførelse af kirkelige handlinger og gudstjenester. Det er klart, vi har jo, altså én af de ting, som man har været rigtig kede af i Folkekirken, det er jo blandt andet, vi har sagt, at hvis man vil synge salmesang, så er det mindst to meters afstand, og det gør det rigtig, rigtig svært i en almindelig dansk folkekirke at have særligt mange i kirken, hvis man vil afsynge en sang. Og jeg har noteret mig, at der er rigtig mange forskellige gode, som du siger, kreative løsninger i forhold til at gennemføre gudstjenester.
Jeg tror også, at man skal erkende, at julen har en helt særlig betydning og er en helt særlig højtid i vores samfund for rigtig mange mennesker. Men jeg synes også, at man må anerkende, at Folkekirken har været meget kreativ, og der har jo både sådan, det har vi også set tidligere i epidemien, været drive-in gudstjeneste og virtuel gudstjeneste og så videre. Og det er jeg sikker på, man vil kunne gennemføre rigtig fint og ansvarligt.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det er bare lige for at supplere Brostrøms svar her.
Jeg er ikke lige viden om her, hvad det er, der præcist er sket mellem KL og de her kirker. Det undersøger vi lige bag efter. For meldingen er, at hvis man har planlagt at afholde sin juleaftensgudstjeneste i et andet lokale, det kan jo være en idrætshal med god afstand, og overholder alle de retningslinjer, der er der – jamen, så kan man godt afholde dem. Og det skal jeg lige undersøge præcis, hvad der er sket i den kommunikation, fordi det er jo vigtigt, at den planlægning også kan blive gennemført.
Men til alle, og det gælder selvfølgelig også juleaftensgudtjeneste, det er det samme, selvom man har lyst til at give hånd og give knus og andet – hold den afstand! Fordi smitten, den holder altså ikke juleaften.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så er det B.T. Værsgo.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Ja, Henrik Qvortrup fra B.T. Statsminister, i foråret brystede regeringen sig af at have bragt Danmark sikkert gennem coronakrisen. Nu kan man måske sige, at situationen er en lidt anden sammenlignet med andre nordeuropæiske lande ligger det danske smittetal højt nu. Finland, Norge ligger for eksempel væsentligt lavere, end Danmark gør.
Mit spørgsmål, til dig Mette Frederiksen, skal lyde: Hvad er der gået galt?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg mener ikke, man kan sige, at der er noget, der er gået galt. Hvis jeg husker ret, så kom både Norge og Finland også bedre igennem foråret, end Danmark gjorde. Det er vores to broderlande. Der var en del af vores indsats i foråret, der var meget parallelt.  Og så har vi at gøre med et par lande, som har en bedre geografi i håndteringen af corona, end vi har.

Når det er sagt, så er det kun glædeligt, at der er mange lande i Norden, der klarer sig godt.
Jeg mener ikke, vi er et sted, hvor man kan sige, der er noget, der er gået galt. Vi er fortsat i en global pandemi. Vi har hele tiden vidst, at vinteren ville blive en udfordring. Og jeg tror i virkeligheden, man skal vende det rundt og sige, det er lidt et under, at vi har kunnet gå så langt ind i efteråret og vinteren, før vi er nødsaget til at træffe de beslutninger, som vi træffer nu.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Og så vil jeg gerne spørge til den planlagte nedlukning af detailhandlen. Hvis man ser syd for grænsen, så kan man jo se, at der har man i Tyskland besluttet sig for at lukke fuldstændig ned allerede nu.
Regeringen har besluttet sig for, det først skal ske lige efter juleaften, altså først juledag.
Mit spørgsmål skal lyde: Hvad er egentlig visdommen i, at man så lukker storcentre og dermed tvinger folk ind i de små forretninger med, går jeg ud fra, forøget smitterisiko til følge?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Søren.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jeg vil sige, den sundhedsfaglige begrundelse for, at vi særligt kigger på restriktioner til storcentre, arkader, basarer og andre meget store detailhandelsinstitutioner, det er, fordi de indbyder til en anden indkøbsoplevelse end de meget små dele af detailhandlen. Altså, der er jo mange mennesker, som bevæger sig rundt i meget lang tid, og måske endda også familier, og der er meget trængsel i for eksempel et storcenter. Og der er vores vurdering med det meget høje smittetryk, vi har i Danmark nu, og hvor vi har lavet nedlukninger af andre dele af samfundet, at det er der, trængslen og dermed smitten vil søge hen. Derfor, og det er den sundhedsfaglige begrundelse for, at vi kigger på lige præcis den del med storcentre med videre. Og det gjorde vi jo i øvrigt også i foråret.
Og så kan man sige, der gælder nogle andre forhold for de meget små detailhandelsbutikker. Der er meget, meget klare krav til, hvor mange der må komme ind i forretningen. Der er tydelig skiltning på døren, og man kan se rigtig mange af de små forretninger, guldsmeden nede om hjørnet, skohandleren og så videre, indbyder ikke til den samme form for indkøbsoplevelse. Man går ikke ned til guldsmeden for at opholde sig, eller skomageren, for at opholde sig der i mange timer hele familien. Så derfor er det anderledes. Men vi har også drøftet på tværs af myndighederne i indsatsgruppen, at med de her nye restriktioner, der holder vi meget nøje øje med resten af detailhandlen, for eksempel trængsel på gågader og foran forretninger og kødannelser, for at se, om der er yderligere, der skal gøres.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, værsgo. Jeg tror, det er Altinget.

 

Signe Løntoft, Altinget: Yes, Signe Løntoft, Altinget. Det er et spørgsmål til både Mette Frederiksen og Søren Brostrøm.

I sommer, så sagde både ministre og myndigheder, at de forventede, at vi kunne undgå en voldsom anden bølge og en omfattende nedlukning.
Er der noget, som er gået galt, kan man sige? Eller kan man sige, at der er noget, der er gået anderledes end forventet, siden vi nu står med en udvikling med de højeste indlæggelsestal, kan man sige, vi har set?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Søren, værsgo.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Som statsministeren allerede har forklaret, så er det et under, at det er kommet så sent, at det har ramt Danmark. Vi har haft en rigtig god epidemikontrol, og det er helt klart også vores forventning, at vi bevarer epidemikontrollen med de her ganske betydelige restriktioner, som nu er lagt ned over hele vores samfund.
Vi har jo haft en periode med faktisk en relativ flad kurve, men på et meget højt niveau. Og så kan man sige – lige pludselig, så får vi en meget hurtig udvikling. Og som direktør for Statens Serum Institut også forklarede, så er vores prognostiske modeller desværre ikke sådan, at vi kunne forudse det. Så derfor reagerer vi meget hurtigt. Og det synes jeg faktisk, vi har gjort herover de sidste par uger. Jeg forstår godt spørgsmålet om, at så kom den ene restriktion og så kom de yderligere, så kom de yderligere.
Men hvis man også kigger på det lidt fra helikopteren, så er vi meget hurtige i Danmark til at reagere og få besluttet og udført vores restriktioner. Og det er ikke alle lande, der er det samme sted som os. Og det har vi bevist gang på gang, på gang – både i foråret, også senere. Både lokalt og nationalt er vi i stand til at lave nogle tiltag, som meget hurtigt bliver sat i værk og med en meget stor efterlevelse i samfundet. Det er helt klart også vores forventning nu.

 

Signe Løntoft, Altinget: I mange lande med den samme smitteudvikling eller samme udvikling i epidemien i hvert fald som Danmark, der er antallet af personer, der må forsamles, for eksempel til jul, lavere end ti. Herhjemme, så har vi set, der er nogle eksperter, der i medierne har anbefalet, man sænker det her forsamlingsforbud.
Har Sundhedsstyrelsen lavere forsamlingsbud i værktøjskassen, og er det noget, man allerede har anbefalet, eller er det noget, man overvejer?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: I myndighedernes værktøjskasse – jeg skal understrege, det er jo en fælles værktøjskasse. Nu har vi snakket rigtig meget om den her famøse værktøjskasse, og den har vi jo også med varslingssystemet, har vi jo også på tværs af myndigheder og ministerier også vist, hvordan vi tænker i vores værktøjskasse, uden at der er en en-til-en-automatik. Og i den værktøjskasse ligger selvfølgelig overvejelser omkring forsamlingsstørrelse, fordi det er basal epidemihåndtering, det stod nærmest i lærebogen, før vi blev ramt af COVID-19, at lige præcis det her med forsamlingsstørrelsen er noget, der virker. Men der er heller ingen tvivl om, og det ved jeg også er det, man drøfter i myndigheder i andre lande, at det er nogle meget hårde værktøjer, men også nogle meget effektive værktøjer. Og selvfølgelig har vi på tværs af myndighederne også vurderet, særlig det her med forsamlingsstørrelsen og forventet effekt til det.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo.

 

Caroline Rossmeisl, Dagbladet Børsen: Caroline Rossmeisl fra Dagbladet Børsen. De sidste restriktioner her starter jo den 25. december og skal allerede udløbe den 3. januar. Kan man nå at se effekten af de restriktioner på bare ti dage. Eller er det meget sandsynligt, at I skal forlænge restriktionerne yderligere?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Henrik.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Nej, som du siger, så kan man, det har vi jo allerede flere gange været inde på her i dag, der går noget tid, fra man har lavet en restriktion, til man kan se effekten af det.
Men vi kan jo nå at se effekten af de restriktioner, vi allerede på nuværende tidspunkt har implementeret, og vi kan nå at se, hvad hedder det, effekten af de restriktioner, der træder i kraft netop nu. Dem har vi styr på, når vi rammer den 3. januar, men det er klart, den fulde effekt af de seneste restriktioner, det kender vi ikke, men vi har altså effekten af de foregående restriktioner og kan vurdere ud fra det.

 

Caroline Rossmeisl, Dagbladet Børsen: I forlængelse af det, så fortæller I, at både januar og februar vil være nogle hårde måneder. Og I sætter restriktionerne til at udløbe allerede den 3. januar. Burde I ikke bare forlænge det, altså hele, alle vintermånederne simpelthen?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige, at når man indfører så omfattende restriktioner, som det, vi allerede har gjort, og det, vi nu gør i dag, så skal vi kun gøre det for den periode, som det er nødvendigt, fordi vi er smerteligt bevidst om, at det her også har store omkostninger potentielt både for beskæftigelsen, for erhvervslivet, for dansk økonomi. Så det vil være, synes vi, usagligt, når vi trods alt ikke har et kendskab til epidemiens udvikling over måneder at træffe så vidtgående beslutninger.
Så i lighed med, hvordan det i øvrigt har været siden marts, så følger vi udviklingen på daglig basis. Og det, vi melder ud nu, det er, at stort set hele Danmark lukker ned til og med 3. januar med noget indfasning på nogle enkelte områder.

Værsgo.

 

Torsten Cordes, Berlingske: Torsten Cordes, Berlingske. I har haft et ønske om at være foran epidemien. Og I har den seneste tid indført en række tiltag.
Først, så startede I med at ensrette strøget i København. Og derefter, så er der så blevet flere markante tiltag i brug, blandt andet en delvis nedlukning af landet.
Men smittetallene, de stiger stadig.
Og mit spørgsmål, det er til jer, om I er ved at tabe den kamp mod corona?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Henrik først.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Nej, det mener jeg ikke. Vores klare forventning er, at de her restriktioner, de vil knække kurven og få smittetallet til at falde.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Magnus, vil du supplere?

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det vil jeg gerne. Fordi det er jo sådant et alt andet lige-spørgsmål – og jeg har respekt for spørgsmålet, men svaret er selvfølgelig mere komplekst, fordi hvis vi ikke havde indført de her ting – ja, det startede med en ensretning, det var i den klart, klart milde ende i forhold til, hvor vi er nu.
Men hvis vi ikke løbende havde justeret og faktisk jo strammet skruen, når – og fundet de små hamre frem og fundet lidt mere hammer frem – når myndighederne vurderede – nu er der noget, vi skal være opmærksomme på. Og så har vi jo netop set, når vi gjorde det – jamen, så er der oftest sket det, at smittekurven har begyndt at flade ud, og i nogle landsdele faktisk også gået nedad. Og det er jo den måde, som har bragt os så langt ind i december måned, før vi er nødt til at gøre det, vi står med nu her.

 

Torsten Cordes, Berlingske: Mange privatansatte er blevet fyret under coronakrisen. Og der er også mange virksomheder, som er gået ned. Og nu bliver vi så ramt af det her sidst på året.
Har I regnet på konsekvenserne fra for eksempel butiksejere og også for samfundsøkonomien generelt, før I lukker erhvervene ned? Hvis I har, hvad viser de beregninger så?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Beskæftigelsesministeren.

 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jeg vil sige: Jeg tror, det er svært at skønne noget økonomisk for branchen her. Men det vil jo helt klart, for så vidt angår stormagasiner og efterfølgende også almindelig detailhandel, ramme hårdt. Vi kan ikke udelukke, og det er forventeligt også, at der vil også være lønmodtagere, der bliver ramt.
Til gengæld – det, vi jo har set hele vejen igennem, og det, som denne her regering har prioriteret, det har jo været, når vi breder det brede sikkerhedsnet ud, så gør vi det jo både af hensyn til den enkelte lønmodtager, men i virkeligheden også for at gøre det så nemt som muligt for både virksomheder og danskere i almindelighed at efterleve restriktionerne. Altså, fordi vi ønsker, det skal gå ud over så få som overhovedet muligt, og der har vi sagt, at vi er villige i at investere, hvad der investeres skal i at redde flest muligt arbejdspladser og få os sikkert igennem denne her pandemi her – også, fordi vi vurderer, at det ville være dyrere, markant dyrere, at lade være.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo. Næste spørgsmål.

 

Knud Meldgaard, TransEuropa Magasinet: Tak. Meldgaard, TransEuropa Magasinet. Jeg har et spørgsmål til sundhedsministeren og et spørgsmål til Thorkild Fogde, som jeg lige så der i baggrunden.

Men først og fremmest til sundhedsministeren. En dosis vaccine, har jeg læst mig til, kommer til at koste mellem 160 og 230 kroner. Er det for én dosis, Magnus Heunicke, eller er det for den dobbeltdosis, som der jo skal vaccineres med. Og er det en pris, der er aftalt mellem den danske regering og udbyderne, eller er det et take it or leave it?

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, når vi køber vacciner til danskerne –jamen, så er det en del af det store EU-indkøb. Og nu må jeg bare være helt ærlig og sige, vi ville ikke have en chance som forholdsvis lille land, på trods af at vi er et forholdsvis velstillet land, ville ikke have en chance i forhandlingerne om pris og ikke mindst hurtig levering af de her vacciner, hvis vi stod på egen hånd. Og derfor har det været helt afgørende for os, at vi er en del af det samlede EU-indkøb, og vi får altså, når EU får doser – jamen, så får vi så, hvad der svarer til cirka 1,3 – 1,4 procent af de doser til Danmark, hvad der svarer til vores befolkningstal i forhold til resten af EU.
Og de priser, som EU køber ind til – jamen, det er samme priser, som vi leverer. Jeg kan ikke gå ind på helt konkrete priser. Det er selvfølgeligt også nogle fortrolige oplysninger, du der var inde på. Så jeg kommer ikke til at gå nærmere ind i selve prisfordelingen af de forskellige vacciner.
Men vær opmærksom på, der kommer altså først én vaccine til Danmark, forhåbentlig kommer den, så vi kan begynde at vaccinere i dagene efter jul. Det skal jo først godkendes, og vi venter på det. Men når først de er der – jamen, så vil der og så gå noget tid, og så kommer der flere vacciner – flere forskellige vacciner, en kæmpe operation, som vi forbereder os maksimalt på.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så var der lige et spørgsmål til Thorkild Fogde også. Nu har vi mistet.

 

Knud Meldgaard, TransEuropa Magasinet: Der har været meget snak om nytårsaften, hvordan vi skal forholde os. Og nu er der så kommet de nye restriktioner her i dag. Der bliver jo en stor tumult omkring en nytårsaften, men det er altså vigtigt for mig, og også for danskerne at få at vide, har du og dine folk, har I truffet nogle særlige foranstaltninger, eller kommer I til at træffe nogle særlige foranstaltninger nu her på baggrund af de nye restriktioner, der er indført i dag?

 

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, det er et godt spørgsmål, fordi de fleste vil nok kunne regne ud, at modsat juleaften, som politimæssigt er en ret fredelig aften, så er nytårsaften faktisk ofte en politimæssigt ret udfordrende aften.
Vi håber og tror jo på, at nytårsaften i år bliver anderledes, hvis befolkningen følger de opfordringer, som er givet, så bliver nytårsaften anderledes. Men det er klart, vi er i gang med at planlægge for, hvordan politiet kommer igennem nytårsaften i en god samklang med befolkningen, uden unødvendige konfrontationer. Men samtidig selvfølgelig også sådan, at det forsamlingsforbud på ti personer, det gælder altså også nytårsaften – og det gælder også nytårsaften omkring midnat.
Så politiets kraftige opfordring til folk nytårsaften omkring midnat. Det er jo helt klart at lade være at søge derhen, hvor man har gået hen traditionelt. Lad være at søge ind på Rådhuspladsen. Lad være at søge ned til Søerne, hvis vi er i København. Lad være at søge ind til de centrale pladser i de andre store byer.
Men politiet vil selvfølgelig sende folk ud, og så vil vi forsøge, ligesom vi har gjort igennem hele den her coronaepidemi, så vil vi forsøge at løse det i dialog og fornuftig samklang med befolkningen. Men vi er en anelse bekymrede for nytårsaften, især omkring midnat, og vi kommer til at planlægge mere for det.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så når vi det sidste spørgsmål. Værsgo.

 

Nina Holm, Altid Media: Hej, mit navn er Nina Holm fra Altid Media. Mine spørgsmål, generelle spørgsmål.

I dag har jeg talt faktisk med to eks-COVID-patienter. En var meget glad og livlig og fremme, men den anden var en pige, og hun var rigtig ked af det. Og det værste var, samtidig med hun fortalte til mig sin historie og sine problemer, og jeg sagde til hende, at jeg ville støtte hende fremover, men så tænker jeg, hvis dette er en situation, hvor jeg så hende på facetime, så tænker jeg, hvor man andre COVID-eks-patienter er desperat hjemme, alene, uden, ja, desperat?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Det du skriver, det er altså de her senfølger, som vi jo desværre kan se – husk på, det her er jo stadigvæk en ny sygdom i mennesker, og det vil sige, vi bliver stadigvæk klogere på, hvor langt – dem, der har senfølger, hvor alvorligt er det, hvor lang tid vil det vare. Og vi har oprettet senfølgeklinikker i hver eneste region i forbindelse med sygehusene. Og anbefalingen er altså, hvis man har haft en positiv prøve og har været igennem, og man ikke længere er smitsom, men man stadigvæk har symptomer, så kontakt lægen og få råd og vejledning, også for at vi har brug for at få monitoreret og få indsamlet data om den her nye sygdom, men selvfølgelig først og fremmest for at hjælpe de mennesker, som døjer med det.
Og det er fuldstændigt korrekt, det her er en sygdom, som man på ingen måde bare kan afskrive som, det er en hurtigt overstået, en mild influenza. For nogle mennesker er der få symptomer eller ingen symptomer, men for andre mennesker, der rammer den altså langt hårdere.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og det var, hvad vi nåede i dag. Vaccinen er på vej. Men smitten i Danmark er for høj, og derfor bliver vi nødt til at lukke Danmark ned igen.

Vi klarede den i foråret. Vi er sikre på, både fra myndighederne og fra regeringens side, at vi klarer også vinteren. Og vi klarer også resten af året 2020.
Men vi gør det kun, hvis vi alle sammen gør vores allerbedste – og det appellerer vi til, at alle gør herfra.

Tak fordi I så med eller lyttede med – og pas på jer selv derude!