Pressemøde den 21. april 2009

Det talte ord gælder

Pressemødet kan høres i klippet herover.

Statsministeren: ”Jeg vil gerne byde velkommen til dagens pressemøde. Det er jo mit første pressemøde her i Spejlsalen som statsminister, derfor vil jeg gerne starte med at udtrykke et ønske om et godt samarbejde med jer journalister – jo ikke bare her om tirsdagen, men det er dog et sted at starte, men også mere generelt ugens øvrige dage.

Og jeg vil gerne indlede pressemødet her i dag med at give en lidt hurtig oversigt over det ret omfattende arbejdsprogram, som regeringen står med frem til sommerferien.

Håndteringen af krisen, det er jo den helt dominerende opgave. Vi skal forsvare, og vi skal videreudvikle det danske samfund midt i det største økonomiske stormvejr, vi har været ude i i generationer. Det er simpelthen hovedopgaven, det er grundvilkår i alt, hvad vi i øvrigt gør, at vi skal lede Danmark og danskerne bedst muligt gennem krisen med mindst mulige skrammer – med færrest mulige ledige og med lavest mulige menneskelige omkostninger.

Regeringen har jo allerede taget en lang række initiativer for at dæmme op for krisen. Vi arbejder meget bevidst efter en vækststrategi, hvor vi tænker krisedimensionen ind i alt, hvad vi i øvrigt gør, og vi er klar med nye indgreb, hvis det viser sig at være nødvendigt.

Skattereformen er i virkeligheden et meget godt eksempel på det. Og netop i dag har skatteministeren fået tilslutning til at fremsætte de 13 lovforslag, som tilsammen udgør skattereformen. Det er planen, at reformen kan vedtages inden sommerferien, hvorved vi gennemfører en stor – historisk stor – nedsættelse af skatten på arbejde, som vil komme alle danskere til gode, og hvorved vi jo ikke mindst bringer tryghed ind i de danske hjem, fordi skattestoppet jo består efter skattereformen, man ved, man kan regne med skattereformen i den form, den nu bliver vedtaget i Folketinget, hvor vi jo altså letter skatten på dét, vi gerne vil have mere af – nemlig arbejde, og øger den på dét, vi gerne vi have mindre af – nemlig forurening – i en form, der samtidig yder et bidrag til at sikre langsigtet velfærd og velstand i vores samfund og så samtidig en aftapning, der stimulerer økonomien, fordi skattereformen næste år vil stimulere økonomien med i omegnen af 15 milliarder kroner, som medvirker til at skabe fornyet optimisme blandt danskerne og stabilisere deres privatøkonomi. Og det sker vel og mærke jo altså på en måde, hvor skattereformen på sigt er fuldt finansieret.

Det er også relevant netop i dag, hvor forebyggelseskommissionen afleverer sin betænkning, at pege på, at vi i skattereformforhandlingerne jo har ladet os inspirere af det arbejde, der var på vej fra forebyggelseskommissionen, hvorved en del af den nye skattereform jo altså er markante afgiftsstigninger blandt andet på tobak, en hel ny fedtafgift med videre, som skal være en håndsrækning til en bedre folkesundhed.

Til juni skal vi jo indgå de årlige økonomiske aftaler med kommuner og regioner. Det er et arbejde, som for så vidt allerede nu så småt løbes i gang. Fordi det vil være naturligt, at vi også her tænker krisedimensionen ind. Og et af de elementer, der jo kan peges på her, det er jo de kommunale anslægsaktiviteter, hvor der i øjeblikket sker det i regi af Kommunernes Landsforening, at man søger at afdække, hvordan det står til med de 98 kommuners respektive planer for at udfolde dét, man kunne kalde en lokal kvalitetsfond – altså hvilke planlagte investeringer har man på de borgernære områder – skoler, daginstitutioner, ældreområde, idrætsfaciliteter. Og er der i de 98 planer, som kommunerne har en mulighed for at øge ambitionsniveauet på den korte bane, hvorved at en kommuneøkonomiaftale kunne yde et bidrag til yderligere at stimulere aktiviteterne i bygge- og anlægssektoren.

Jeg vil også gerne nævne, at indenrigs- og socialministeren på dagens ministermøde fik opbakning til at fremsætte et lovforslag, der styrker den almene boligsektor. Et lovforslag, som indebærer en sænkelse af starthuslejen i det almene nybyggeri. Samtidig hæver vi maksimumbeløbet pr. kvadratmeter for alment byggeri i en række kommuner. Og det sker alt sammen jo med sigt på at skabe yderligere aktivitet på området for almene boliger, som i en periode har stået noget i stå – blandt andet på grund af det prispres, der har været i bygge- og anlægssektoren, det er jo taget af, og i kombinationen med, at vi nu forbedrer de lovgivningsmæssige rammer, bør der være udsigt til, at der kommer betydelig mere aktivitet på området her.

På næste uges ministermøde skal vi behandle lovforslaget om en styrket indsats mod bandekriminalitet. Det er jo en del af regeringens bandepakke. Og det følges jo op af, at vi efter sommerferien vil fremkomme med yderligere forslag for at forebygge bande- og ungdomskriminalitet, herunder med afsæt i en kommende rapport fra ungdomskommissionen.

På næste uges ministermøde vil vi også behandle lovforslag om behandlingen af sager om udvisning af udlændinge, der anses for en fare for statens sikkerhed. Og i den sammenhæng, der vil integrationsministeren benytte det her lovforslag til at sende et klart signal i forhold til dét, der har været fremme i weekenden omkring flerkoneri, for det er naturligvis helt utilstedeligt, at noget sådant finder sted i strid med de grundlæggende værdier, det danske samfund er bygget op omkring. Og der kan være brug for at skærpe regelsættet, sådan at det slås fast med syvtommersøm, at det kan være udvisningsgrundlag, hvis man gebærder sig ud i flerkoneri.

Og så er der jo den grønne dagsorden. Regeringen vil om kort tid præsentere et ambitiøst miljø- og landbrugsudspil om grøn vækst. Et udspil, hvor nye grønne krav til landbruget skal gå hånd i hånd med nye vækstmuligheder. Og samtidig intensiverer vi nu arbejdet frem til Klimatopmødet i december, det vil komme til at fylde en del i regeringens samlede arbejde, også mine egne aktiviteter, for lige nu og her kan julen selvfølgelig synes langt væk, men realiteten er jo, at december er rundt om hjørnet, og det er ikke nogen hemmelighed, at det bliver vanskeligt at få verdens lande til at enes om en ambitiøs klimaaftale midt under en økonomisk krise. Jeg vil derfor investere en del af min tid netop i det spørgsmål.

Allerede på torsdag tager jeg til Stockholm for at mødes med den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt. Det er jo sådan, at Sverige overtager formandskabet for EU her midt på sommeren, og netop derfor vil min svenske kollega jo spille en vigtig og central rolle i hele opspillet til COP15-mødet i København i december, og jeg har derfor fundet det naturligt, at netop Sverige bliver stedet for mit første udlandsbesøg.

Inden sommerferien skal vi jo samtidig have et forsvarsforlig på plads. Jeg håber, det vil være muligt at sikre et bredt flertal bag Danmarks fortsatte internationale engagement. Det lægger jeg afgørende vægt på.

Og endelig, så er det jo sådan, at den politiske sæson sluttes af med et valg til Europa-Parlamentet den 7. juni, og samme dag skal danskerne også stemme om en ændring af tronfølgeloven, en ændring, der ligestiller drenge og piger i adgang til tronen.

Så samlet set, så står regeringen altså i en situation, hvor vi – om end folketingsåret går hastigt på hæld – altså endnu har et meget omfattende arbejdsprogram, vi skal nå – både på den indenrigspolitiske og den udenrigspolitiske scene.

Og apropos den udenrigspolitiske scene, så vil jeg gerne komme med nogle bemærkninger til Danmarks deltagelse i Durban II-racismekonferencen. Vi har jo fra dansk side sammen med et meget stort flertal af vores EU-partnere og de nordiske lande valgt at deltage i konferencen, som startede i Geneve i går. Det har vi valgt efter tætte konsultationer med vores europæiske partnere hen over weekenden og efter drøftelser mellem jeg og udenrigsministeren. Og det har vi gjort, fordi det jo lykkedes os at forhandle os frem til et udkast til et slutdokument, som har fokus på de reelle racismeproblemer i verden.

Samtidig er der jo tale om et udkast til slutdokument, som bekræfter, at menneskerettighederne er til for at beskytte individer – ikke for at beskytte ideologier eller religioner. Forbuddet mod religionsforhånelse er ude af teksten, og der gås ikke på kompromis med ytringsfriheden. Den tekst – det udkast, der ligger nu, det er jo ikke mindst resultatet af udenrigsministerens og det danske Udenrigsministeriums meget aktive indsats, som jeg gerne vil fremhæve her, fordi det er jo sådan, at varetagelsen af vores værdier, herunder forsvaret af ytringsfriheden, ikke kommer af sig selv. Det er noget, der skal kæmpes for, også i de internationale mødelokaler. Og takket være tætte kontakter med en lang række lande, herunder i Afrika, er det lykkedes at få forbedret udkastet til slutdokumentet. Det betyder, at der nu ligger en tekst på bordet, som kan forsvares fra dansk side, og hvor kræfterne altså ikke skal bruges på at forbedre teksten. Og derfor giver det god mening at deltage i konferencen og forsvare de resultater, der er opnået.

Regeringen støtter jo fuldt op om det arbejde, der foregår i FN-regi i almindelighed, og jo altså også det arbejde, der foregår i FN i relation til at beskytte mennesker mod racisme og diskrimination. Det er et vigtigt arbejde, og derfor så er det selvfølgelig også stærkt beklageligt, at konferencen i går startede med et indlæg fra den iranske præsident, som var helt uacceptabelt, og som fuldstændig fordrejede formålet med konferencen. Derfor udvandrede Danmark, og derfor udvandrede de øvrige EU-lande under indlægget, og der blev taget skarpt afstand fra den iranske præsidents indlæg efterfølgende, herunder fra FN’s generalsekretær og FN’s menneskerettighedskommissær, og jeg noterede mig også, at den norske udenrigsminister, som var den næstfølgende taler, også i meget klare vendinger tog afstand til den iranske præsident. Og det er klart, at hvis konferencen yderligere udvikler sig i en negativ retning, eller hvis der kommer uacceptable ændringer ind i slutdokumentet, så er Danmark parat til at forlade konferencen. Det gælder, som det har gjort indtil nu også fortsat, at regeringen ikke vil være med til at legitimere et endeligt resultat, som vi ikke kan stå inde for.

Ja, og så er der mulighed for at stille spørgsmål, værsgo!

Spørger: Tak for det. Du peger selv på, at du står her samtidig med, at forebyggelseskommissionen i dag kommer med sit udspil. Allerførst – er du stadigvæk enig i daværende statsminister Fogh Rasmussens målsætning om, at vi danskere, vi skal leve 3 år længere inden for – ja, dengang var det 10 år, nu må det så være 81⁄2 år.

Statsministeren: Ja, det er en målsætning, som er regeringens, og som jeg i øvrigt selv har været med til at formulere, også med den fortid jeg jo selv har som indenrigs- og sundhedsminister. Det er en både ambitiøs, men også realistisk målsætning.

Spørger: Men når man så ser på de ting forebyggelseskommissionen gerne vil, så er de jo alle sammen blevet skudt ned – mange af de mere gennemgribende – fx cigaretpriser på 50 kr. pakken, højere alder for, hvornår man må købe alkohol – en lang række punkter – betydeligt højere sukkerafgifter osv. Hvad er det så, regeringen vil sætte i stedet for, når man allerede nu fra regeringens side skyder de store markante fingeraftryk forebyggelseskommissionen vil have sat ned.

Statsministeren: Men sådan vil jeg heller ikke udlægge regeringens reaktion. Det er faktisk sådan, at det er i et af elementer i de lovforslag, skatteministeren fremsætter i morgen, at vi øger cigaretafgiften. Og det gør vi så inden for et balancepunkt, som i virkeligheden går på, at vi gerne vil have så høje cigaretpriser, som overhovedet muligt – så længe det ikke sætter sig i en grænsehandel, der går fuldstændig ud af styring. Og det er dét, der har været pejlemærket, og det er dét, der er baggrund for, at cigaretafgifterne hæves – i øvrigt jo antydningsvist mere end dét, der først var aftalt. Fordi i den justering, der har været af skattelovforslagene her over den sidste uge, der har parterne – altså regeringen og Dansk Folkeparti – fundet frem til, at man kunne give cigaretafgifterne yderligere et nøk.

Så vil jeg mere generelt omkring forebyggelseskommissionens betænkning sige, at den er jo først offentliggjort her kl. 11, og den skal vi have lejlighed til nu at studere, og så vil regeringen på et senere tidspunkt fremlægge en national forebyggelsesplan. Og det er jo rigtigt, at nogle af forslagene i forebyggelseskommissionens betænkning har den her karakter. Mange af dem har vi også adresseret på forhånd – blandt andet afgiften på fedt og andre afgiftsforhøjelser i skattereformen, men der er jo en række andre elementer – jeg noterer mig blandt andet, at kommissionen jo peger på fysisk aktivitet som en af, kan man sige, hovedkilderne til at forbedre folkesundheden. Og det er da i hvert fald et sted, man også kunne tage fat.

Spørger: Men der er jo andre ting, der så er blevet skudt ned på forhånd, fx differentieret moms, som jo var noget af dét, forebyggelseskommissionen gerne ville have ind i billedet – ind i forhandlingerne. Er det fuldstændig taget af bordet – dét, at man skal have billigere frugt og grønt, som virkelig ville batte ifølge forebyggelseskommissionen.

Statsministeren: Regeringen har jo haft et åbent syn på spørgsmålet om differentieret moms og jo netop derfor bedt forebyggelseskommissionen om at se på, om det var en hovedvej til forbedret folkesundhed. Og der forstår jeg, om end jeg altså ikke endnu har haft lejlighed til at læse betænkningen i detaljer, den er 45 min. gammel, at kommissionen selv når frem til, at differentieret moms vil være et redskab, hvor midlerne ikke står ... ikke er i balance med målet. Så det er jo sådan set kommissionen, der siger, at differentieret moms ikke er vejen at gå.

Spørger: Men de har jo også sagt i kommissionen, at de afgiftsforhøjelser, der er lagt op til på fx tobak, spiritus, sukker osv., det slet ikke er tilstrækkeligt. Vil I gå ind dér og prøve at gøre noget mere end dét, der ligger i skattereformen.

Statsministeren: Kommissionen har jo ikke tænkt grænsehandelsperspektivet ind, og det er balancepunktet. Altså, vi ser meget gerne, at det bliver dyrere at ryge, og det bliver det også med det lovforslag, skatteministeren fremsætter i morgen. Men det er jo også vigtigt, at vi ikke indretter os afgiftsmæssigt på en sådan måde, at vi slår så stort et hul i statskassen, at vi af den grund simpelthen kommer til at mangle ressourcer til fx at sætte ind på forebyggelsessiden på anden vis. Og der er der jo et balancepunkt – Danmark ligger, hvor vi ligger, også i forhold til Tyskland, og der har vi altså vurderet, at de afgiftsstigninger, vi laver på cigaretter, de går til kanten af, hvad vi kan gøre – og sender det rigtige signal, gør det dyrere at ryge, uden at vi bare flytter hele indkøbet ud af Danmark og dermed altså forringer, kan man sige, vores økonomiske muligheder for også at lave blødere forebyggelsestiltag, fx ved at fremme fysisk aktivitet blandt børn og unge.

Spørger: Og det er nok til 3 års længere levetid?

Statsministeren: Regeringen har en meget klar mission, og den vil vi gerne bedømmes på. Den kan man ikke lovgive sig til. For når alt kommer til alt, så er spørgsmålet omkring sundhed jo i høj grad personligt ansvar. Og jeg tror, dét, der skal være styremærket i vores arbejde, det er jo at se på, hvordan vi gør det lettere for det enkelte menneske at leve op til det ansvar, som man jo alligevel ikke i sidste ende kan løfte af vores egne skuldre. Og der er jo et væld af ideer i forebyggelseskommissionens betænkning – dem studerer vi nu nærmere, og så fremlægger vi efter sommer et udspil til en samlet national forebyggelsesstrategi. Jeg forudser i øvrigt også, at nogen af de elementer, som forebyggelseskommissionen har bragt i spil, allerede kan inddrages i de økonomiforhandlinger, der skal tages hul på om ganske kort tid. Fordi her, som på mange andre områder, så er det jo kommunerne, der er tæt på borgerne, og hvis man vil skabe bedre samfundsrammer for, at vi hver især kan leve op til vores ansvar, så er det ude i kommunerne, handlingen skal finde sted.

Spørger: Jamen tillykke med statsministerposten. Hvornår får du din egen regering?

Statsministeren: Jamen, jeg har min egen regering – Lars Løkke Rasmussen I, og den er præsenteret.

Spørger: Den store regeringsrokade, kommer den efter sommerferien eller efter FN-topmødet.

Statsministeren: Jamen, jeg er ikke bekendt med nogen stor regeringsrokade. Jeg er bekendt med, at jeg er udnævnt til statsminister med en positiv opbakning i Folketinget, og i den forbindelse har jeg lavet en omdannelse af min regering, som nu fremstår i den form – som I kender ... i arbejdstøjet her efter påske, og det er sådan, det skal være.

Spørger: Vi har været ude at spørge folk om, hvad de gerne ville spørge en ny statsminister om. Og et af de spørgsmål, der går igen, det er, hvornår vælger du, at vi skal trække vores tropper hjem fra Afghanistan?

Statsministeren: Jeg forudser, at vi skal være i Afghanistan en lang tid endnu. Når vi er i Afghanistan – for nu at sige det lige ud, så det kan forstås – så er det jo altså ikke kun af hensyn til afghanerne, så er det jo først og fremmest af hensyn til os selv – vestens værdier, sikkerhed i Danmark og Europa. Og vi skal være i Afghanistan, indtil vi så at sige kan hakke af, at Afghanistan ikke udgør en risiko for vores sikkerhed, og det er jeg ikke i stand til at sætte en deadline på i dag.

Spørger: Men det kan være 10 år?

Statsministeren: Det er ikke forbundet med nogen form med realisme at forsøge at sætte en deadline på det i dag. Det er helt afgørende for Danmark – for Vesteuropa – for den globale sikkerhed, at vi er til stede i Afghanistan. Jeg har også noteret mig, at den nye amerikanske administration – præsident Obama – som har stor folkelig opbakning, også i den danske befolkning, jo faktisk har peget på vigtigheden af større tilstedeværelse og ikke mindre tilstedeværelse.
**
Spørger: Så er der en ting, der bekymrer befolkningen meget, og det er, om du kan holde styr på Venstres gruppe, så der ikke kommer sådan nogle løsgående missiler – Søren Pind-typer og sådan nogen. Har du styr på gruppen?

Statsministeren: Det har Venstres gruppeformand, det er hans opgave at være formand for Venstres gruppe. Og Venstres folketingsgruppe er nu som før en livlig folketingsgruppe med højt til loftet og langt til døren. Og sådan synes jeg grundlæggende, at det skal blive ved med at være.

Spørger: Så jeg selv lige et spørgsmål til allersidst, og det drejer sig om Durban II. Du sagde ikke noget om Dansk Folkepartis holdning til Durban II, men er det i virkeligheden ikke sådan, hvis man nu skal skrue den barske mine på, at Irans præsident og Søren Espersen går det samme ærinde – bare fra hvert sit udgangspunkt.

Statsministeren: Nej, det vil jeg bestemt ikke nikke ja til. Altså Irans præsident har brugt en meget fornem talerstol, der er sat op i Geneve med det formål at bekæmpe racisme, finde internationale svar for, hvordan man kommer racisme til livs – har han brugt til at lave et fuldstændig fordrejet angreb på staten Israel på de vestlige værdier, vi tror på. Og sådan som jeg hører Dansk Folkeparti, så står Dansk Folkeparti jo det samme sted som regeringen i forsvaret for danske værdier, i forsvaret for ytringsfriheden. Der er så en anden vurdering, det er åbenlyst, i Dansk Folkeparti af, om vi fremmer de værdier ved at deltage eller ikke deltage. Min samlede vurdering – min og udenrigsministerens samlede vurdering, det er, at med de betydelige fremskridt, som det lykkedes at få skabt i forhold til det udkast til slutdokument, der ligger nu, der vil denne konference, hvis det dokument vedtages, være fremmende for de værdier, vi tror på.
Ja, Jesper.

Spørger: Forebyggelseskommissionen placerer kampen mod rygning som det allervigtigste, hvis man skal nå det her mål, som du erklærede, du også vil nå. Du siger nej til de dyrere cigaretter, de lægger op til. Hvad siger du så ja til? Der er også et forslag, om at man fjerner forbeholdene i rygeloven. Hvad siger du til det?

Statsministeren: Jamen kampen mod rygning er klart en central kamp, hvis vi skal forbedre folkesundheden og øge vores levetid. Det skal jo så ikke oversættes til en kamp mod rygerne. Og derfor noterer jeg mig også, at forebyggelseskommissionen har en række forslag, som tager sigte på at gøre det lettere for de rygere, der gerne vil ud af deres misbrug ... og man ved at komme ud af det. Og det tror jeg, sådan set er vejen ind. Så vil jeg sige omkring rygeloven i øvrigt, at det beror jo på en politisk aftale. Jeg har faktisk selv i sin tid indgået den, og jeg kan oplyse, at det ikke var nogen let sag at binde hele Folketingets partigrupper sammen og bygge bro over de synspunkter, der jo i deres yderpunkter jo hed – forbyd rygning – lav ingen lovgivning. Men det lykkedes jo altså at lave en ret restriktiv rygelov, som har været fremmende for at fremme røgfri miljøer, og som jeg ved også har været en lovgivning, som mange rygere har brugt som, kan man sige, en håndsrækning til at komme fri af deres egen rygning. Og den lov skal jo helt efter aftalen revideres, når vi kommer ind i næste samling. Og der møder regeringen op med åbent sind til de drøftelser. Men jeg tror, dét, der er det helt afgørende, det er, også når man ser på undersøgelser, det er sådan set at se på, hvordan kan vi lige sådan lægge en stepping stone ud i forhold til de rygere, der gerne vil fri af deres rygning og så i øvrigt arbejde målrettet på, at ikke flere unge mennesker introduceres til rygning. Og det er jo blandt et resultat, der er opnået via rygelovgivningen, som de facto jo forhindrer, at unge mennesker på uddannelsesinstitutioner eller andre steder udsættes for rygningsfristelser.

Spørger: Men hvis I siger nej til alle de forslag, som er markante og indeholder lidt pisk og kun vil bruge oplysningskampagner og tilbud – er det så overhovedet realistisk at nærme sig målet?

Statsministeren: Du kan heller ikke udlægge det sådan, at vi siger nej til alle ting – altså regeringen går altså i Folketinget i morgen med et forslag, der hæver prisen på cigaretter – bare for nu at tage et eksempel. Så er det rigtigt, at det forslag ikke er så vidtgående som forebyggelseskommissionen. Det skyldes, at det altså er regeringens ansvar at balancere hensynet til at gøre rygning dyrere, som er et ideelt hensyn, og ud fra en ren sundhedsbetragtning godt kunne gives noget mere, men det hensyn skal så balanceres over imod, hvad betyder det her for grænsehandelen. Fordi hvis den eneste effekt, man opnår, det er, at der fortsat ryges ligeså meget, men de cigaretter, der ryges, de er afgiftsbelagt i et andet land end Danmark, så har man i virkeligheden gjort sig selv en bjørnetjeneste.

Spørger: Men du siger, I hæver prisen med et par kroner – og her taler vi om 18 kr. – de to ting kan jo slet ikke sammenlignes. Det forslag, regeringen er på vej med, skaber ikke jo ikke mange meget færre rygere, det må du vel også vide som sundhedsminister – altså så stor er følsomheden på prisen jo ikke, at det forslag vil skabe meget færre rygere. Hvordan vil I nærme jer målet, hvis I siger nej til alle de hårde tiltag?

Statsministeren: Men det er heller ikke rigtigt, at vi siger nej til hele forebyggelseskommissionens betænkning. Jeg har netop stået her og sagt, at vi nu vil nærlæse forebyggelseskommissionens betænkning, og det vil vi oversætte i en konkret forebyggelsesplan, som forfølger den målsætning, der er regeringens – nemlig, at vi øger levetiden med 3 år over de næste år. Og der er kampen mod rygning – ikke mod rygere – men kampen mod rygning, det er selvfølgelig en central del af det. Senere i næste folketingssamling, der skal rygeloven revideres, og der må man i en dialog med Folketingets politiske partier se, om der er basis for at gøre mere end dét, der allerede er gjort. Så hæver vi altså priserne på tobak så meget, den kan tage, uden at vi forringer statsfinanserne, og dermed altså bringer os tilbage i forhold til at kunne løse andre ting. Fx noget af dét, som jeg tror virkelig bliver påtrængende – altså svage og udsatte gruppers sundhedstilstand, som kræver en meget mere håndholdt og målrettet indsats, og som derfor også er forbundet med noget økonomi. Og der kan det jo ikke nytte noget, at vi slår et hul i kassen, som forringer vores muligheder for at sætte ind dér, hvor vi rent faktisk vil sætte ind.

Spørger: Jeg vil lige spørge generelt med hensyn til den her kommission. Nu, da skattekommissionen kom, der var det meget vigtigt – magtpåliggende – for regeringen, at man ikke på forhånd skød ... startede med at skyde noget ned – der skulle være fordomsfri forhandling. Nu er I i hvert fald negative over for en række af de udspil, der kommer, allerede inden den er kommet. Hvad skal vi så overhovedet med den kommission?

Statsministeren: Jamen, jeg er ikke negativ – altså, vi har nedsat denne her kommission, fordi vi gerne vil have en vifte af handlemuligheder i forhold til at nå dét, der er vores politiske ambition – nemlig at øge den danske levetid med 3 år. Vi har nedsat den kommission for at få et klart gensvar på – er der noget at hente i differentieret moms, det har vi fået. Og så læser vi nu kommissionens betænkning, og forholder os til den. Så er det rigtigt, at i forhold til afgiftsspørgsmålene, der har der altså været den timingmæssige udfordring, at vi netop for ganske få uger siden sad og lavede hele skattesystemet om. Og det ville jo altså være dårligt politisk håndværk, hvis vi dér havde negligeret udfordringen – altså den folkesundhedspolitiske udfordring og sagt – det venter vi med, så ser vi, hvad forebyggelseskommissionen gør. Så derfor gjorde vi dét i stedet, at vi jo altså orienterede os i, hvad er det for nogle overvejelser, man gør sig i forebyggelseskommissionen om at bruge afgiftsvåbenet til at fremme folkesundheden. Og det har regeringen handlet på, og derfor vil man se i de forslag, der lægges frem i salen i morgen, at der er flere elementer, som direkte adresserer det her. Blandt andet med en afgift på fedt, som er ny – også hvis man kigger internationalt på det – at bringe kampen mod fedme direkte ind i skattesystemet. Der er højere afgifter på cigaretter og tobak – bare for at nævne et par eksempler, så det er jo faktisk et udtryk for, at vi har reageret på kommissionen, før den kom med sin betænkning. Ja, Niels.

Spørger: Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor var det så vigtigt for dig, at Søren Pind skulle være retsordfører i Venstres gruppe, og hvorfor tror du ikke, at resten af folketingsgruppen vil være med til det?

Statsministeren: Men det ved jeg ikke, hvor du har det fra. Altså det er sådan, at gruppen konstituerer sig selv, og det er ikke noget, jeg blander mig i.

Spørger: Er det ikke rigtigt, at du havde et ønske om, at Søren Pind skulle være retsordfører?

Statsministeren: Jeg blander mig ikke i gruppens konstituering, og derfor kan du allerede af den grund konkluderer, at det ikke er rigtigt.

Spørger: Hvorfor tror du, det har været så svært for Venstres folketingsgruppe at få besat de ordførerposter – nu er det et forløb, der har taget 14 dage, og det virker som om, der er rigtig meget ballade.

Statsministeren: Ja altså, nu har jeg jo i modsætning til dig det privilegium at være medlem af Venstres folketingsgruppe, og jeg er ikke bekendt med, at der hverken skulle være ballade eller nogle som helst problemer. Jeg er bekendt med, at gruppen holder møde – ja, det gør de vel lige aktuelt nu – og der konstituerer sig.

Spørger: Men du vil altså afvise, at du har sendt et signal om, at Søren Pind skulle være retsordfører i Venstre.

Statsministeren: Jamen, det er sådan, at jeg blander mig ikke i konstitueringen, så det kan jeg klart afvise. Jeg har ikke sendt nogle signaler af nogen slags. Gruppen lever sit eget liv. Og så længe, at gruppen i øvrigt lever et liv, som ikke bringer regeringens liv i fare, så har jeg det sådan set meget fint med det.

Spørger: Så har jeg et rigtig useriøst spørgsmål. Jeg kan se, at talerstolen er blevet gjort noget lavere. Er der andre ting i Statsministeriet, du har måtte lave om?

Statsministeren: Undskyld!

Spørger: Jeg sagde, det er et meget useriøst spørgsmål, jeg sagde, talerstolen er blevet gjort lavere, er der andre ting i Statsministeriet, du har måttet lave om?

Statsministeren: Nej, jeg tror, Statsministeriet ser nogenlunde ud, som det altid har set ud.

Spørger: Tak.

Statsministeren: Ja, Annemette! Nej – ja, o.k.

Spørger: Jeg vil spørge dig – udviklingen af ældrepolitikken, hvad tænker du på dér?

Statsministeren: Ja, det er jo et meget bredt spørgsmål.

Spørger: Bare kort.

Statsministeren: Ja – jo ...

Spørger: De vigtigste punkter så.

Statsministeren: Ja, altså – men det er jo altid dejligt at få brede spørgsmål. Men hvis de så samtidig skal besvares kort, så bliver det jo lidt af en udfordring. Jamen altså, jeg har, kan man sige, det holdningsmæssige udgangspunkt, at alder ikke er nogen sygdom, men det er et privilegium, man opnår, hvis man lever længe nok. Og dét er sådan jeg synes, man skal møde vores ældre medborgere ... som individer, der har levet et langt liv – har været ansvarlige for sig selv, har kunne træffe egne valg, og så må det være sådan, at hvis man i sin alderdom mister mobilitet eller på anden måde svækkes, så skal vi selvfølgelig yde en personlig målrettet service, som altså værdimæssigt hviler på, at vi – så langt det overhovedet er muligt – respekterer den enkelte ældres egne valg. Annemette Svane ...

Spørger: Jeg vil lige tilbage til Durban II. I bliver rost til skyerne af oppositionen for håndteringen af at netop at blive på konferencen, mens I får meget kritik fra Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard skrev i går, at det var en farce, og hun kalder det direkte uansvarligt, at regeringen deltager. Hvorfor har hun ikke ret i det?

Statsministeren: Hvorfor har hun – undskyld ...

Spørger: ... at det er direkte uansvarligt, at regeringen deltager – blandt andet, når allierede som USA, Canada, Israel osv. – Tyskland, Holland – de bliver væk.

Statsministeren: Af de grunde, jeg startede med at trække frem – altså, at der har været en positiv bevægelse i hele arbejdet op mod Durban II, som, kan man sige, har ændret udgangspositionerne, hvor det for måneder siden jo kunne tage sig ud som om, at dét, der blev vores opgave – de vestlige demokratier – dét, der blev vores opgave, det var så at sige at erobre en fundamentalistisk borg, så er det jo altså lykkedes – ikke mindst takket været udenrigsministerens forbilledlige flotte indsats – at få ændret slutdokumentet sådan, at det så at sige er os, der nu står og forsvarer borgen, står og forsvarer de fælles frihedsværdier. Og da ville det altså være underligt at rømme borgen, når man lige har indtaget den. Da er det altså klogere at blive og forsvare det. Jeg kan heller ikke genkende billedet, når du nu fx trækker USA frem. Det er rigtigt, at USA ikke deltager. USA deltog heller ikke i Durban I, og det er jo forklaringen på, at man heller ikke deltager i Durban II. Men det er jo værd at notere sig, at den amerikanske administration i meddelelsen om ikke at deltage i Durban II jo samtidig har fremhævet den indsats, som USA’s allierede har gjort for at fremme menneskerettighederne i det her slutdokument. Så selv fra USA’s side, som altså når en anden konklusion end Danmark, da er der faktisk ros til den indsats, som blandt andet Danmark har gjort.

Spørger: Du forbeholder dig retten til at kunne trække Danmark ud af konferencen, hvis der eksempelvis, siger du, sker en negativ udvikling. Altså kan det blive meget værre efter dét, vi så i går fra den iranske præsident?

Statsministeren: Jeg synes, det er vigtigt at skelne mellem de indlæg, som nogle af konferencens deltagere holder, og så dét, der bliver resultatet af konferencen. Og resultatet af konferencen skulle jo gerne blive et slutdokument. Og hvis det slutdokument kan vedtages i den form, det ligger nu, så fremmer det vores frihedsværdier, så fremmer det menneskerettigheder, så er det et opgør mod dem, der gerne vil forbyde religionskritik, og så skal vi selvfølgelig vedtage det. Så det er jo det helt afgørende. Og så følger vi jo altså i øvrigt konferencen her hen over hele ugen. Og det er jo klart, at hvis dét, vi så i går, ikke forbliver ved en undtagelse, men altså bliver hovedreglen omkring konferencens afvikling, så er det klart, at så kan der selvfølgelig opstå en situation, hvor alene formen på konferencen – og misbrugen af konferencens talerstol – kan gøre, at vi efter konsultation med de 22 – ja, 21 er det jo så – EU-lande, som har den samme position som Danmark – vælger at trække os. Ja, værsgo!

Spørger: Ja, jeg vil gerne spørge, om Anders Foghs hurtige afgang til Nato – skyldes det, at han frygtede Haag?

Statsministeren: ... skyldes, at han frygtede ...

Spørger: ... at han frygtede Haag.

Statsministeren: ... jeg kan slet ikke høre, hvad du siger.

Spørger: Nå, o.k. – så siger jeg det lige igen. Anders Foghs hurtige afgang til Nato – skyldes det, at han frygtede Haag?

Statsministeren: ... frygtede Haag?

Spørger: Ja, altså menneskehedsrettigheden ...

Statsministeren: Ja, ja – jo, jo – men altså, det tror jeg, du må folde lidt yderligere ud.

Spørger: Ja, jeg vil bare spørge, om du som statsminister vil garantere, at der ikke er blevet fejet ind under gulvtæppet vedr. Irakkrigen.

Statsministeren: Altså når du spørger til, hvorfor Anders Fogh Rasmussen, han blev Natos nye generalsekretær, og hvorfor han blev det med den hastighed, han blev det, så er svaret jo ene og alene, at Nato skulle have en ny generalsekretær, og der lå en køreplan i Nato, efter hvilken der var et fælles ønske om, at den beslutning blev truffet i forbindelse med Nato-topmødet – jubilæumstopmødet her for ganske nylig. Det er forklaringen på det.

Spørger: O.k.

Statsministeren: Ja.

Spørger: Undskyld – må jeg sige ...

Statsministeren: ... ja.

Spørger: Kan du så garantere, at der ikke er blevet fejet noget ind under gulvtæppet vedr. Irakkrigen.

Statsministeren: Altså, nu blev der jo tidligere spurgt til, om der var lavet andet om i Statsministeriet, og jeg er i hvert fald ikke bekendt med, at der skulle være installeret flere løse tæpper eller andet. Ja.

Spørger: Tror du, at Danmark havde deltaget i Durban II, hvis ikke det var, fordi vi havde klimatopmødet til efteråret – altså at man på den måde måske giver lidt køb på vores holdninger, fordi vi frygter, at der bliver boykot af klimatopmødet?

Statsministeren: De to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Vores deltagelse i – fortsatte deltagelse i Durban II beror alene på, om den konference fremmer – snarere end det modsatte – vores kamp for menneskerettigheder og vestlige frihedsværdier. Det er vurderingen af det spørgsmål, der ligger til grund for, at vi fortsat er på Durban II sammen med i øvrigt med 21 andre europæiske lande. Så ligger det selvfølgelig, kan man sige, en opbakning til FN-systemet i almindelighed. Og det lægger jeg meget vægt på. Fordi vi lever på én klode, og hvis vi ligesom på forhånd afskar os fra at være i dialog med andre lande, fordi vi havde et andet udgangspunkt, så ville vi jo altså minimere sandsynligheden for, at nogen internationale forhandlinger kunne føres frem til et resultat. Men jeg vil gerne understrege, at hvis konferencen i Geneve får et forløb, der ser anderledes ud, end det ligger til nu, som gør, at vi ender i et slutdokument, vi ikke kan stå bag – jamen så forlader vi konferencen.

Spørger: Der er jo kræfter, der gerne vil have et yderligere samarbejde i EU omkring udenrigsområdet. Viser denne her sag ikke, at det er utopi at forestille sig, at der kunne blive enighed i EU om en udenrigspolitik.

Statsministeren: Jamen, jeg skal ikke lægge skjul på, at vi jo fra dansk side meget gerne havde set, at EU kunne tale med én stemme – også på Durban II. Der har været brugt rigtig mange kræfter på det, og det er jo værd at fremhæve, at langt, langt de fleste EU-lande – altså har den samme position som den danske. Og det udfordrer selvfølgelig – kan du sige – EU, også på den mellemlange bane, fordi det her, det viser jo, at der i hvert fald skal arbejdes for det, hvis man skal fremstå internationalt med én europæisk stemme. Skal vi lige tage et par sidste spørgsmål. Ja.

Spørger: Siden statsministerskiftet er det skinnet igennem, at du gerne vil være, hvad skal man sige, en mand af folket – eller mere folkelig – eller hvad man skal sige. Hvordan vil det personligt komme til udtryk, at du gerne sådan vil ud og vide, hvad der rører sig i befolkningen?

Statsministeren: Jamen, det har jeg egentlig ikke noget meget præcist svar på. Fordi jeg har ikke selv det der billede af, at siden statsministerskiftet, så har jeg villet være noget andet end, jeg har været hele tiden. Altså jeg har jo kendt mig selv – også før jeg blev statsminister. Og jeg har tænkt mig i størst muligt omfang at være tro over for mig selv. Jeg har levet hele mit politiske liv med afsæt i de ting, der berører danskerne i deres hverdag – skole, daginstitutioner, ældreomsorg – folk som ikke er tilsmittet af, at solen skinner på dem – altid. Syge, narkomaner – det er så at sige – det er den klangbund, jeg altid har talt ud fra. Det har jeg da tænkt mig at blive ved med. Hvordan det så sætter sig, det må man vel bedømme over tid.

Spørger: Men jeg tænker på sådan – bliver det noget med, at man vil se dig mere ude blandt folk – end vi hidtil har kendt det fra statsministre?

Statsministeren: Også min forgænger var jo en mand af Danmark og voksede op i en mindre by, ligesom jeg selv – har jo hele tiden også kæret sig for danskernes hverdagsproblemer. Så der imødeser jeg egentlig ikke sådan nogen store ændringer. Men det er klart, at jeg bliver selvfølgelig statsminister på et tidspunkt, hvor jeg har en alder, der gør, at jeg også har skolesøgende børn, som går i folkeskole, som går til fritidsaktiviteter, som kommer hjem med kammerater, og det skaber selvfølgelig en – altså et lidt andet hverdagsliv, måske – end dét, jeg kunne have, hvis jeg med et fingerknips var 10 år ældre, og de alle sammen var flyttet hjemmefra, ikke. Men altså det er ikke noget, jeg spekulerer meget på. Jeg tror ikke, man skal spekulere så meget i – på den måde – hvem man er, og hvordan man er.

Spørger: Så du vil fortsat komme på pizzabaren i Græsted.

Statsministeren: Jeg kan i hvert fald bekræfte, at jeg har aflagt den et besøg, også efter jeg har indtaget kontoret her. Ja, et sidste spørgsmål – er det ...?

Spørger: Nu, lidt andet. På baggrund af, at Venstres daværende ledelse i 1993 bag lukkede døre beskyldte hoffet på Amalienborg for at fjerne den daværende VK-regering ved et kup. Jeg henviser til Søren Pinds artikel i BT, den 25. januar 1993. Og på baggrund af, at Marianne Jelved dengang beskyldte Uffe Ellemann for at have forsøgt et statskup, så vil jeg godt spørge dig – også fordi du har jo med din underskrift godkendt det her regeringsskift – dvs. den gamle regering er gået af – og der er kommet en hel ny regering til, og de vilkår har jo godkendt med din underskrift. Så vil jeg godt spørge dig, hvorfor er der forud for dette her skifte – hvorfor er der ikke blevet gennemført en dronningerunde eller et, hvad hedder det, gruppeformandsmøde, som vel også kunne have gjort, at man indkaldte Folketingets partier og have hørt – hvordan de ville have gennemført dette her skifte. Eller som et minimum, så kunne man have bedt Lene Espersen, man kunne have bedt Anders Samuelsen og Pia Kjærsgaard sammen med dig gå til Dronningen – over for hende bekræfte, at de var parlamentarisk grundlag for din regering. Men man gjorde noget helt andet for første gang i Danmarks parlamentariske 100-årige historie, så har det altså ... så har den afgående statsminister ført nogle samtaler på hans kontor, og så er han gået over og fortolket det over for regeringen. Det har vi aldrig set før. Med baggrund i de der erfaringer fra 93 – hvorfor har man ikke gjort, som man har gjort tidligere.

Statsministeren: Det er præcis med baggrund i alle tidligere historiske erfaringer, at min forgænger i samspil med departementschefen i Statsministeriet har tilrettelagt et forløb, hvor partilederne fra de partier, der er en del af den nye regerings parlamentariske grundlag – direkte over for statsministeren og protokolført – fuldstændig entydigt har givet deres opbakning til dannelsen af ny regering med mig som statsminister. Og det er resultatet af de møder, som i øvrigt også sætter alt det sniksnak, der har været om transportformer i relief, for du rører jo ved det mest dyrebare, vi har – nemlig, hvem skal magten have. Med afsæt i de samtaler har den tidligere statsminister så over for Kongehuset kunne informere, at der fuldstændig entydig er en politisk situation, hvor der er positiv parlamentarisk opbakning til min statsministergerning. Hvilket jo i øvrigt rækker videre end det, der er som det statsforfatningsmæssige krav, fordi vi jo har negativ parlamentarisme i Danmark, så det er et forløb, som der ikke kan sættes en finger på.

Spørger: Men dengang i 93, der gjorde man præcis det samme, som Anders Fogh Rasmussen har gjort. Der førte man også nogle samtaler på Schlütters kontor. Og så var det meningen, at så skulle man bare lave en ny VK-regering, men det var ... det blev altså forhindret i sidste øjeblik af Dronningens kabinetssekretær. Han måtte gribe ind ... man var ellers på vej til at lave det. Altså vil man ikke i en fremtidig situation sige – jamen, vi gør da bare sådan, for sådan gjorde man i 2009?

Statsministeren: Jeg tror, at man i fremtiden vil kigge på det forløb, der var i 2009, og så vil man nå den konklusion, at det har foregået fuldstændig efter bogen. Og nu sigter jeg ikke til nogen drejebog eller andet, men nu sigter jeg sådan set til statsforfatningsbogen. Fordi det har været et forløb, som – selvom det var ekstraordinært, og der var en tidsklemme – har været tilrettelagt med stor omhu og stor akkuratesse. Det er jo bl.a. også det, der nødvendiggjorde, at visse personer fysisk måtte være til stede, om end det var, kan man sige, ubelejligt. Og det er med afsæt i det protokollerede forløb, at statsministeren har kunnet give Dronningen en fuldstændig entydig anbefaling, som Dronningen så har fulgt, og som er baggrund for, at jeg blev kaldt til Dronningen den foregående søndag – må det have været.

Spørger: Et sidste spørgsmål. Hvorfor skulle der være alt det kissejav, og Lene Espersen kaldes hjem på den måde? Det kunne jo bare have taget et par dage – altså var det alene af hensyn til, at Anders Fogh Rasmussen personligt ønskede at være på sit hotelværelse i Istanbul søndag aften – var det derfor, at statsretten skulle trædes under fode?

Statsministeren: Statsretten er ikke trådt under fode. Det forløb, der har været omkring statsministerskiftet, har været fuldstændigt i orden. Jeg synes i øvrigt, at spørgsmålene nu bliver lidt cirkulære, fordi det er altså et faktum, at det for at være i orden nødvendiggjorde et fysisk fremmøde af de partiledere, der er en del af regeringens parlamentariske grundlag. Og det fysiske fremmøde fandt sted den søndag. Og så spørger du – jamen kunne det ikke have været næstfølgende mandag eller en anden ugedag, og til det må jeg svare, at det må jo være sådan, at når landets statsminister har fået et nyt job og har besluttet sig for ikke længere at skulle bestride statsminister posten, så må vedkommende jo fratræde hurtigst muligt. Så var det i øvrigt i en dansk udenrigspolitisk interesse, at statsministeren – ikke i hans egenskab af statsminister – men i hans egenskab af ny Nato-generalsekretær kunne deltage i konferencen i Istanbul, og det nødvendiggjorde i sagens natur allerede af den grund, at statsministeren var ophørt med at være statsminister inden den konference fandt sted.
Godt – tak skal I have.”