Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-)
Corona

Pressemøde den 23. oktober 2020 i Statsministeriet om COVID-19

Statsministerens indledning ved pressemøde om COVID-19 den 23. oktober 2020 i Spejlsalen i Statsministeriet.

Statsminister Mette Frederiksen: Kære alle sammen – velkommen her til Statsministeriet. Det er fredag aften. Det er tid til at hygge sig. Det sidste, man har lyst til at tænke på, det er nok corona.
I år er der 33 nye coronaord, der er blevet optaget i den danske ordbog: smittetryk, afspritning, superspreder.
Jeg tror, der mangler et til nyt ord, at man kan være coronatrist. For jeg tror, jeg taler på de fleste danskeres vegne, måske alles, at vi er trætte af den her sygdom. Vi savner de festlige lejligheder, det spontane, de gode oplevelser sammen med andre, og vi savner, at tingene er, som de plejer at være, hverdagen, at man kan give et knus og et kram.

I foråret, der stod vi som Danmark over for noget helt nyt, og det klarede vi.
Nu begynder vi også at mærke afsavnene for alvor. Den gejst og det sammenhold, vi udviste i foråret, begynder at være udfordret, og det er der sådan set ikke noget at sige til.
Og som om, at det her ikke var nok, så går vi en mørkere og en koldere tid i møde. I weekenden, der skal vi stille urene tilbage, selvom vi nok alle sammen mest har lyst til at spole tiden frem, til at coronaen er overstået. Men corona er ikke overstået. Tværtimod, så er den tilbage med fuld styrke.

Og dét, vi gør nu som mennesker hver især, kommer til at afgøre, hvordan vi, hele Danmark, kommer igennem efteråret og vinteren. Og derfor står vi her igen til pressemøde i Statsministeriet.

I går havde vi 760 nye smittede i Danmark. Det var en kedelig rekord.
I dag klokken ti i formiddags havde vi 859 smittede. En endnu kedeligere rekord.

I sensommeren efter sommerferien, der lå smitten på et niveau, hvor vi i Danmark kunne håndtere de lokale udbrud med lokale tiltag.
I starten af efteråret begynder vi så at se en bredere samfundssmitte. Smitten lå for højt for tidligt, og derfor var vi nødsaget til at indføre nogle generelle tiltag for at fastholde kontrollen over smitten i Danmark.

I de seneste uger er Europa for alvor blevet ramt af coronaens anden bølge. Og hvis smitten, den får lov til at sprede sig for hurtigt, så risikerer vi i Danmark at miste kontrollen. Så kan vi på få dage tabe muligheden for at bremse udviklingen, før sundhedsvæsenet og før samfundsøkonomien begynder at slå sprækker. Derfor vil vi i dag indføre nye restriktioner. Dem vil jeg præsentere lige om lidt.

Inden da vil jeg gerne slå fast, at situationen er bekymrende, og den er alvorlig. Men vi er ikke det samme sted, som vi var 11. marts. Vi har brugt den tid, vi vandt på grund af nedlukningen i foråret, til at opbygge en helt anden kapacitet. Det handler om behandling. Det handler om værnemidler, og det handler om test og smitte- smitteopsporing.
Vi har også brugt tiden til at blive klogere på den her sygdom og til at skabe en mere detaljeret monitorering af, hvordan og hvor smitten den spreder sig. Det er godt. Vi står et bedre sted. Men vi ved også, hvor hurtigt, det kan gå, hvis virus får fat.

I sidste uge var jeg til topmøde i Bruxelles sammen med mine europæiske kolleger. Bekymringen også i landene tæt på Danmark, den er stor. Større – også end man oplever herhjemme. Og det gælder også i lande, der ligesom Danmark sådan set klarede sig godt i foråret. Bare nogle eksempler – og lad mig starte med Irland, som ofte bliver fremhævet her i den hjemlige debat. I Irland er det nu forbudt at opholde sig mere end fem kilometer fra sit eget hjem. I Frankrig har man i store dele af landet indført spærretid. Tjekkiet har lukket uddannelser. Belgien har lukket spisesteder, barer og indført udgangsforbud fra midnat, og man må kun have tæt social kontakt med én person ud over sin familie.

Jeg siger det her, fordi jeg bliver nødt til at minde os alle sammen om, at vi skal se den nye virkelighed i øjnene. Virus er her, og den er ligeså smitsom, som den var tidligere, og det kommer ikke til at gå uden om Danmark. Og for at bremse udviklingen, så bliver vi nødt til at begrænse den samlede aktivitet i samfundet. Eller sagt med andre ord, for at noget kan være åbent, så er der noget andet, der nu må lukke ned. Det betyder jo også, at vi skal vælge, hvad skal være åbent, og hvad skal være lukket.

Jeg vil gerne gøre klart, at fra regeringens side, der prioriterer vi at holde virksomheder, arbejdspladser, skoler, uddannelser, daginstitutioner i gang. Det samme gælder på handelsområdet, altså butikkerne.
Og vi vil strække os langt for også at kunne fastholde kultur, fritids- og foreningslivet – ikke mindst af hensyn til børn og unge.
Til gengæld bliver vi i Danmark nødt til at skrue ned for det sociale – for arrangementer, for fester og for sammenkomster. Og vi bliver nødt til hver enkelt af os i vores privatliv at skrue gevaldigt ned for, hvor mange mennesker vi ser.
Det handler om kort fortalt at holde så meget af samfundet åbent som overhovedet muligt.

I foråret, der synes jeg, at vi som samfund beviste, at vi både kan værne om det enkelte menneskes liv og samtidig være et af de lande i Europa, hvis økonomi ser ud til at klare sig bedst igennem krisen.
Sundhed og økonomi er ikke hinandens modsætninger, tværtimod. Og alle de resultater, vi opnåede igennem foråret, dem må vi ikke sætte over styr nu.

Derfor forlænger vi de restriktioner, som allerede er indført, frem til 2. januar, altså året ud. Det gælder blandt andet opfordringen til at arbejde hjemme, hvis det kan lade sig gøre og begrænsningen i åbningstider for barer og restauranter til klokken 22.00.
Men der vil også være restriktioner, som vi skærper: Krav om mundbind udvides. Det skal nu bæres i indendørs lokaler, hvor der er offentlig adgang. Det er supermarkeder for eksempel, storcentre, biografer, på hospitaler, kulturinstitutioner og ungdomsuddannelser for bare at nævne nogle af eksemplerne. Kravet om mundbind de her steder gælder fra 29. oktober, så man kan nå at få købt et lager derhjem til.
Fra på mandag – fra på mandag, der forbyder vi al salg af alkohol efter klokken 22.00. Og det er det tidspunkt, hvor barer og restauranter allerede nu skal lukke, og der kan man altså ikke længere gå ned om hjørnet til 7-Eleven og så købe alkohol dér.

Vi bliver også nødt til at stramme på reglerne for arbejdstagere fra udlandet, så vi undgår, at smitten den bæres ind i Danmark fra udlandet til danske arbejdspladser.
Og vi kommer også til, med politiets hjælp, at intensivere grænsekontrollen.
De restriktioner, de bliver fælles hverdag i en længere periode.

Derudover – altså dét, jeg lige har gået igennem nu, gælder året ud indtil 2. januar.

Derudover kommer der to tiltag, som gælder fra på mandag og fire uger frem.
Og det er to tiltag, som vurderes at være nødvendige for, at smitten kan blive slået ned nu.

For det første, så sænker vi forsamlingsforbuddet fra 50 personer til ti personer. Så vi begrænser antallet, vi ses med – altså på én og samme tid.

For det andet, så beder myndighederne nu alle om at begrænse antallet af, hvor mange forskellige personer man ser privat. Ud over dem, man bor sammen med, går på arbejde eller i skole sammen med og eventuelt har fritidsaktiviteter med, så bør man i det hele taget ikke ses med mere end ti forskellige personer. Gør vi dét, så vil vi begrænse virussens mulighed for at sprænge fra omgangskreds til omgangskreds.
Vi ved godt, at et forsamlingsbud på ti personer er meget indgribende, og derfor ønsker vi heller ikke, at det skal gælde én dag mere, end hvad det er nødvendigt. Men med den smitte, vi har i Danmark nu, og med den tid vi går ind i med efterår og vinter, så er det ikke længere realistisk, at vi, heller med de her nye tiltag, kommer til at se smittetal som dem, vi så i sommer.

Restriktionerne kommer til igen at få stor indflydelse på alles hverdag. Det vil også påvirke virksomheder og arbejdspladser i særlige brancher, og derfor vil vi naturligvis sætte gang i yderligere kompensationsordninger for erhvervslivet og forlænge mange af de nuværende.
Vi vil også som lovet inden længe præsentere et nyt varslingssystem som kort sagt vil vise, hvad vi i store træk vil gøre, hvis smitten stiger endnu mere eller falder i den kommende tid.
Vi følger situationen tæt. Går smitten ned, og det er dét, vi håber på, den gør, så vil vi naturligvis se på, om vi kan lempe – modsat, så kan vi også få behov for at stramme endnu mere.

Jeg ved godt, det her ikke er let. Jeg kan godt mærke trætheden, men vi skal igennem. Og vi kan ikke vælge at give op.
En del arbejder hjemmefra og har gjort det allerede længe. Og det er for nogen allerede nu ved at blive for meget. Man savner kollegerne og fællesskabet og være en rigtig del af arbejdspladsen. Mange steder, der forsøger man at finde løsninger på det. Finde nye måder, når de nuværende bliver for svære. Det håber jeg, at alle arbejdspladser vil have fokus på.

En lidt bredere appel til os alle sammen. Jeg håber, at vi i fællesskab kan genfinde alle de gode idéer, vi så i foråret. Det er næsten skæbnens ironi, at det er i aften klokken 20, at fællessang igen sendes på Danmarks Radio. Og rundt omkring i landet så vi idéerne sprudle, selvom det også var et hårdt forår, at man kan træne sammen, synge sammen, grine sammen, lave lektier sammen, spise sammen, holde fredagsbar sammen – bare ikke i det samme rum, men via skærmen.
Jeg ved godt, det ikke er det samme, men vi bliver nødt til alle sammen at hjælpe hinanden med at få det her til at fungere så godt som overhovedet muligt.

I Gribskov, der har biblioteket indført bogposer ”to go”. I Greve har man indført telefonvenner. I Vestjylland er der landmænd, der pynter deres traktorer med flag. I Århus har man digitale opslagstavler, så mennesker kan mødes om dét, de brænder for.

Med andre ord, hvis man ser efter, så er der lys i mørket. Og det er også tydeligt for enhver, at den situation, vi står i nu, den udfordrer vores sammenhold i Danmark. Der kan være forskellige opfattelser af, om restriktionerne er nødvendige. Allerede nogen, allerede nu er der nogen, der efterlyser, at vi går endnu hårdere til værks. Og allerede nu er der nogen, der opfordrer os til at gøre det modsatte.
Og jeg ved godt, at vi som myndigheder og som politikere har et særligt ansvar for at være så klare i vores kommunikation som overhovedet muligt for at sikre, at der er ordentligt varsel, når vi indfører nye tiltag og for at skabe så meget logik som overhovedet muligt.
Jeg kan ikke love, at vi altid vil lykkes med dét. Men jeg vil til gengæld love noget andet – nemlig, at vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at bringe Danmark så godt som overhovedet muligt igennem denne her krise – en krise, som verden ikke har oplevet før, men hvor vi her i Danmark viste i foråret, at det kunne vi godt klare.

Jeg beder jer om én gang til, at vi skal også klare krisen her i efteråret.

Og med de ord, så vil jeg gerne give ordet videre i første omgang til sundhedsministeren.

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Tak for det.
Vi er i den situation, at vi i dag har et nyt udregnet kontakttal, og vi kan se, at det stiger igen. Kontakttallet er nu udregnet til at være 1,2, og det betyder altså, at når vi har ti personer, der er smittede, så smitter de 12 andre, det vil sige, smitten er stadigvæk i vækst i vores samfund.

Ekspertgruppen under Statens Serum Institut har lavet nogle prognoser for at se frem, hvordan vil udviklingen være, hvis ikke vi sætter ind nu. Og den viser, at i fire ud af fem regioner vil vi have meget stejle stigninger med risiko for eksponentielle smittestigninger i fire ud af fem regioner.
Hvis vi så ser på antallet af indlæggelser – jamen, vi har 125 indlagte med COVID-19 i vores sundhedsvæsen. 18 er i øjeblikket i intensiv behandling, 13 af dem er i respirator.
Geografisk fordeler det sig i hele landet, men der er flest indlagte i Region Hovedstaden. De har 55 indlagte netop nu.

Jeg er i tæt kontakt med mine europæiske og nordiske sundhedsministerkolleger. Deres besked er helt klar, og deres erfaring er helt klar – vi skal forberede os på en akut og drastig stigning i indlæggelsestallene, for det er dét, de selv har set.

Og man må sige i Danmark, jamen der er diskussioner forskellige steder, om vi skal lukke flere tilskuere ind til fodboldkampe og andet. I Polen er de i gang med at omdanne deres nationalstadion i Warszawa til et felthospital.

Kapaciteten i vores sundhedsvæsen er dén, at vi har 405 intensive sengepladser på de danske sygehuse. Dem er vi klar til at øge kapaciteten af, således at der kan laves 300 nye intensive sengepladser. Hver region har konkrete planer for, inden for kort tid at sætte det i værk. Og de planer er vi selvfølgelig klar til at sætte i værk, skulle det blive nødvendigt.
Vi kommer slet ikke udenom, at COVID-19 også i den her efterår- og vintersæson vil belaste vores sundhedsvæsen. Målet er, at sundhedsvæsenet ikke skal overbelastes.

Vi ved med sikkerhed, at virus spreder sig lynhurtigt. Det handler om at være på forkant og være foran.
Derfor test, opsporing, isolation, det er nøglefundamenter i vores håndtering af epidemien.
Og jeg kan oplyse, at de nye tal fra vores smitteopsporing, som laver stikprøver og tjek op på, om folk overholder deres selvisolation. Oplysningen er, at 93 procent oplyser, at de overholder selvisolationen. Der er 7 procent, der oplyser, at de har svært ved at overholde isolationen.
Og derfor må jeg sige meget, meget klart i dag til alle, der er i selvisolation: Det er så afgørende, at alle overholder den isolation. Hvis man går rundt i samfundet, så er man en ny smittekæde i vores samfund, og dem skal vi have stoppet.

Vi ved, at denne her sygdom rammer jo særligt hårdt, dem der er i vores risikogrupper. I Danmark er der beregnet 600.000 indbyggere, som er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Det betyder, at vi kender alle og er nært beslægtede med mennesker, som er i risiko for at blive ramt alvorligt af den her sygdom. men der er ingen, der kan vide sig sikre. Sygdommen kan også ramme hårdt og give et hårdt sygdomsforløb også med alvorlige senfølger til alle – også alle på tværs af alder.

Så det er en alvorlig situation. Men jeg vil slutte af med at sige: Der er jo også håb. Vi bliver stadig bedre til at behandle takket være dygtige læger, hårdtarbejdende dygtige sygeplejersker og vores forskere.
Vi ved, at vi før har knækket smittekurvene i Danmark, og for hver dag, der går, så er vi én dag tættere på vaccinen.
Vi har som led i EU’s samarbejde om at indkøbe og skaffe vacciner til borgerne lavet aftaler med tre af de fremmeste vaccineproducenter. Tidligere har vi oplyst, at der er indgået aftale med AstraZeneca og Sanofi. Og inden for den sidste uge er der også indgået en aftale med Johnson & Johnson.
Det betyder konkret, at vi kan melde i dag, at når og hvis vaccinerne bliver godkendt, så vil vi i Danmark have vaccinedoser nok til at tilbyde frivillig vaccine til alle borgere i Danmark, Grønland og Færøerne i takt med, at de bliver godkendt, produceret og leveret.

Vi er i en hård tid, men der er også håb forude.

Tak for ordet.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Jeg giver ordet videre til finansministeren.

 

Finansminister Nicolai Wammen: Tak for det.
Lad mig starte med at slå fast, at når vi iværksætter de restriktioner, vi taler om i dag, så gør vi det også af hensyn til danske arbejdspladser, dansk erhvervsliv og dansk økonomi. For det er utroligt vigtigt, at vi træffer de nødvendige beslutninger, men samtidig også sørger for at holde samfundsøkonomien kørende, at vi har den balance, og det har vi med dét, vi foreslår her.

For dét, det handler om, det er at passe på vores arbejdspladser og stå vagt om danske familiers økonomi samtidig med, at vi passer på hinanden.
Det viste vi i foråret, at vi kunne – en klog og en hurtig delvis nedlukning af det danske samfund kombineret med hurtige og store og vigtige beslutninger omkring hjælpepakker har været med til at sikre, at dansk økonomi er kommet bedre igennem coronakrisen end dét, vi har set i rigtig mange andre lande.

Men det er også vigtigt at sige, at vi fortsat står med stor usikkerhed, selv hvis vi træffer alle de rigtige beslutninger i Danmark, så er vi meget afhængige af, hvad der sker i verden omkring os. Omkring 800.000 danske arbejdspladser er direkte eller indirekte afhængige af vores eksport, og mange andre arbejdspladser er også påvirkede.
Så der sidder mange allerede i dag med bekymringer for, hvad skal der ske for deres arbejdsplads, hvad skal der ske for deres virksomhed.
Det er en bekymring vi, som regering, tager dybt alvorligt.
Der er virksomheder, der i dag er pressede af, når vi laver nye restriktioner, så ved vi godt, at så bliver deres vilkår ikke nemmere. Og vi ved også, at det kan virke som en stor mundfuld, men hvis vi ikke gjorde det her – ja, så risikerer vi at måtte se ind i en situation, hvor vi skal tage endnu mere drastiske skridt i brug, hvilket også ville kunne have en meget stor betydning for danske virksomheder og for danske arbejdspladser.

Når restriktionerne nu rammer flere, så vil vi også sikre, at vi kan hjælpe flere. Derfor lægger regeringen også op til, at vi forlænger og udvider adgangen til hjælpepakkerne. Så når vi for eksempel skærper forsamlingsforbuddet, sikrer, at de virksomheder, der nu bliver ramt, får mulighed for kompensation.
Vi lægger også op til, at der er samtidighed i restriktionerne og i mulighederne for økonomisk hjælp.
Derudover skal vi meget snart forhandle finanslov.
Da jeg præsenterede finansloven, så sagde jeg, at det ville være en coronafinanslov. Det var rigtig dengang, og det er endnu mere vigtigt nu. Vi har én meget stor opgave, når vi skal lave finanslov i de kommende måneder, og det er at bidrage til at få Danmark sikkert gennem krisen – passe godt på danske arbejdspladser, passe godt på danske virksomheder og samtidig sikre, at det sker med en grøn omstilling. Det er derfor, at vi har lavet krigskassen på ni komme 2 milliarder kroner. Det er derfor, vi afsætter et grønt råderum, så vi samtidig med, vi passer godt på vores velfærdssamfund, passer godt på arbejdspladser og laver grøn omstilling til gavn for Danmark.

Vi følger situationen dag for dag og time for time, sådan at vi bedst muligt kan få danske arbejdspladser, dansk erhvervsliv og dansk økonomi bedst muligt igennem krisen.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Brostrøm.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.
Epidemien blussede op i starten af september, og i midten af september tog vi en række tiltag blandt andet at sætte for samlingsstørrelsen ned til 50 og lukke for café og restauranter klokken ti og kraftige opfordringer til at begrænse de sociale arrangementer i forbindelse med arbejdspladser og uddannelsessteder og så videre.
Det havde effekt, og vi kunne se allerede i slutningen af september, at kurven var knækket, og vi har haft det meste af oktober en situation med en flad kurve, hvor vi har haft kontrol over vores epidemi.
Men nu har vi set den sidste uge en meget hurtig og en meget bekymrende stigning i smittetallet, som gør, at vi er nødt til at handle, hvis vi skal bevare kontrollen over epidemien. Sådan er epidemiens natur, når vi ser så hurtig en udvikling i smittetallet, som vi har set over den sidste uges tid. Så vi er nødt til at gøre noget, og vi er også nødt til at gøre noget før, det er for sent. Hvis vi ikke gør det, så bliver det svært for os at blive ved med at beskytte vores sårbare og ældre mod alvorlig sygdom og død, og så bliver det også svært for os at følge med i sundhedsvæsenet i forhold til kapaciteten.

Så derfor er vi jo nødt til at kigge på de restriktioner, som vi indførte i midten af september. Derfor giver det god faglig mening at forlænge dem, men det giver samtidig også god sundhedsfaglig mening at stramme op på nogle af dem.
Vi har nogle knapper nu, og vi ved, hvad der virker. Og der er vores opgave som sundhedsmyndigheder selvfølgelig at rådgive ind i nogle tiltag, som på den ene side er noget, hvor vi ved, vi får kontrol med epidemien, noget vi ved virker i forhold til smitteforebyggelsen – og på den anden side noget, som også gør, at vi kan holde vores samfund åbent, at vi kan holde vores arbejdspladser åbne, uddannelse, at vi kan sikre, at vores unge mennesker får en uddannelse, at vi har et kulturliv, der er åbent, at vi har et forretningsliv, der er åbent. Så det er den balance, vi skal finde, fordi det her det bliver lange seje træk igennem en måske lang og kold og kedelig dansk vinter, hvor vi vil have den her epidemi iblandt os, men hvor vi samtidig også skal kunne leve med de restriktioner.
Så den balance er vigtig, og den synes jeg, at der er med de tiltag, som vi udmelder her i dag.

Mundbind – i forhold til mundbind, så ikke blot forlænger vi kravene om mundbind i den kollektive trafik, og når man står op på en café, en restaurant og så videre, men vi udvider også kravet om mundbind til at gælde i detailhandlen, kulturinstitutioner, når man går ind ad døren på sygehuset eller ind ad døren hos lægen eller tandlægen og så videre.
Dét gør vi, fordi smittetrykket nu har nået så højt et niveau i Danmark, hvor det er noget, som vi ved vil give noget ekstra beskyttelse og samtidig, så kan vi jo også godt forklare det og forsvare det i forhold til, vi ved godt, vi generer nogle mennesker med at gå med mundbind. Men dér er smittetrykket nu, og derfor giver det mening at indføre det ekstra tiltag, så vi får en supplerende beskyttelse i form af mundbindene.

Og det andet, som vi ved virker, særligt med den her sygdom COVID-19, det er dét med, hvor mange vi er sammen, og hvordan vi er sammen. Det gælder også for alle mulige andre smitsomme sygdomme, men her med COVID-19 har vi set, at særligt det med forsamlingsstørrelsen og tætheden, det er altså noget, der virkelig har betydning. Supersprederbegivenheder er noget, som, som kendetegner den her epidemi, og det samme er det her med, at rigtig mange af dem, der er smittet, de ikke har symptomer og ikke ved, de er syge.
Så derfor ved vi, at det virker at skrue på forsamlingsstørrelsen, og derfor vil vi forvente, at vi får og kan bevare vores kontrol over epidemien ved at gå fra 50 til ti i forhold til forsamlingsstørrelsen.

Samtidig, så ved vi også, at der er rigtig meget smitte i vores sociale omgang, når vi er tæt i husstande med venner og bekendte og så videre Og derfor kan man sige det på den måde, at forsamlingsforbuddet det gælder i det offentlige rum, det gælder ikke i det private hjem.
Men for at være meget tydelige, så gør vi dét, som myndigheder, at vi tydeliggør de anbefalinger omkring social omgang. Som vi allerede udmeldte den 8. oktober, hvor vi også sagde: Begræns dine sociale aktiviteter, og hvor mange du ses med. Men nu gør vi det endnu mere tydeligt – hold dig til få personer, hold dig til de samme personer. Når du ses, så hold det kort. Prøv at holde det udendørs i stedet for indendørs. Og vi siger så også: Hold dig til en fast lille omgangskreds på max ti forskellige personer, ud over din husstand. Hvis det kan lade sig gøre, så mød hinanden udenfor. Aflys aftaler med folk, som du ikke ser særlig tit, hvis det er nogen, du ikke har set de sidste tre-fire måneder, og du ses måske kun et par gange om året, så udskyd og aflys aftalen.
Så find dig en lidt, lidt tættere og lille omgangskreds her det næste stykke tid. Og samtidig, så siger vi også, at hvis du inviterer gæster ind i dit eget hjem, så hold det til max ti mennesker i dit hjem, uanset hvor stort dit hjem er, uanset hvor meget plads du har. Det er klart, der er også nogen, der bor i så lille en bolig, kollegieværelse, eller hvad det nu kan være, hvor selv ti mennesker er for meget, så der skal man selvfølgelig også kigge på sin boligs størrelse.

Vi er godt klar over, at de her ting, vi udmelder, særligt de ting omkring social omgang, og hvordan det er i ens private bolig, det er noget, der påvirker os alle sammen. Det er noget, der påvirker vores sociale og mentale trivsel og mange familier. Og derfor har vi også besluttet, at det er noget, vi vil løbende revurdere og senest om fire uger, så vil vi se – fik vi den effekt, vi skulle have, det forventer vi, at det her noget, der skal forlænges. Og hvordan skal det være. Fordi vi ved, vi også skal kunne leve i det.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Så går vi til Serum Instituttet. Værsgo Kåre.

 

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Tak for ordet.
Det er jo sådan så, at når vi følger epidemien fra Statens Serum Institut, så er det ikke et enkelt tal, vi kigger på. Vi kigger på rigtig mange forskellige parametre. Vi kigger på antallet af tilfælde, det daglige antal tilfælde. Vi kigger på, hvor mange der er blevet testet. Vi kigger på positivprocenten, altså hvilken andel der tester positive. Vi kigger på aldersfordelingen af tilfældene. Vi kigger på, hvor de bor henne i landet. Vi kigger på hvilke signaler, der er, altså hvordan folk er blevet smittet ud fra den viden, vi har, det er ikke altid, den er fuldstændig klarlagt, men det er med i vurderingen. Så kan vi sidde og regne på tallene. Vi kan blandt andet beregne kontakttallet, som jo nu er beregnet til 1,2, det vil sige, at vi har en epidemi, der er i stigning. Og vi sidder også og prøver at lave nogle fremskrivninger for at kigge ind i, hvad er det, vi ser i ind i, og der er det, vi ser de her meget, meget stejle kurver. Alle de parametre, som jeg snakker om her, de peger desværre den forkerte vej. De peger ind i en en epidemi, der er i acceleration, og derfor er det nødvendigt at handle.

Når man så ser på antallet af indlagte tilfælde, så er det jo 125 i dag. Og det lyder måske ikke af så meget, når man kigger på, hvad det er for en kapacitet, der er i det danske sundhedsvæsen. Men, men dét, der er vigtigt i denne her forbindelse, det er ordet acceleration. Så derfor et det nødvendigt at handle nu. Og det er så vores klare anbefaling til beslutningstagerne, at der skal lægges noget mere oven i. Og det er jo noget, der ligger i selve epidemiens natur. Når man ser denne her acceleration, bliver man nødt til agere. Man skal, som jeg før har sagt, handle, førend det er nødvendigt, fordi venter man med at handle, til det er nødvendigt, så handler man for sent.
Så når de her omfang af restriktioner diskuteres, så bliver der ofte fokuseret meget på omfanget, hvad er det præcist, man man gør. Men dét, der i virkeligheden er det mest afgørende, det er timingen. Og dér er det vores klare anbefaling, at man skal agere nu, fordi ellers vil vi komme ind i en situation, hvor der er risiko for, at det danske sundhedsvæsen blive betydeligt overbelastet, og det er allerede noget af dét, man kan se rundt omkring i Europa. Og så er det, man bliver nødt til at handle uproportionalt, fordi man handler for sent. Som så meget andet i det her liv, så er timing, det er afgørende. Og det er derfor, det er nødvendigt at handle nu, selvom vi stadigvæk har epidemien under kontrol.

Når man så kigger på, hvad der driver smitten, så kan vi desværre ikke pege på et enkelt element, fordi hvis vi kunne sige – jamen, det skyldes alene smitte i ungdomsinstitutioner, eller det skyldes alene spredning af minkrelaterede virusvarianter. Eller det skyldes alene bestemt smitte på bestemte arbejdspladser. Så kunne man jo gå meget mere målrettet til værks. Men, men dét, vi ser, det er en udbredt spredning, og hvor alle de her forskellige smittemåder er i spil på samme tid. Så derfor bliver man nødt til at gå ind og så prøve at begrænse en videre samfundsmæssig samfundsmitte. Og det understreges blandt andet af, at vi faktisk ser nu 84 af de danske kommuner, der har en sygdomsforekomst på over 20 per 100.000 indbyggere, og 55 af dem, de ligger faktisk over 50. Så det er et meget, meget højt smitteniveau. Og det er spredt ud over hele landet. Det er spredt i mange forskellige aldersklasser, og vi kan pege på rigtig mange risikofaktorer. Så derfor er det, man bliver nødt til at supplere de mere generelle forholdsregler og hele teststrategien med nogle mere vidtgående adfærdsregulerende ting.
Og det er jo lidt dystert at se ind i. Men heldigvis så har alle epidemier en løbetid. Der er ikke nogen epidemier, der ikke er gået over. Men det kommer altså til at tage noget tid for at få denne her epidemi bragt ned igen, specielt når vi nu går ind i efteråret og vinteren. Så hvor at vi i foråret havde årstiden med os, så har vi desværre nu årstiden imod os. Og det er jo så med til at understrege situationens alvor.

Og det var mine ord.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Så giver vi ”talepulten” videre til sidste mand i hvert fald her indledningsvist til, til Rigspolitichefen.

Værsgo Thorkild.

 

 Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja tak.
I politiet har vi jo efterhånden fået en del erfaring med dét, som i politijargonen nu efterhånden går under tilnavnet coronakontrol. Og det betyder faktisk, at jeg mødes selv ugentligt på video med alle landets politidirektører, og vi følger faktisk løbende udviklingen over hele landet.
Som Kåre Mølbak sagde før, så er udfordringen jo med den her krise, at beslutningerne skal tages på forkant, for venter man med at tage dem til, vi er på bagkant, så er det for sent. Det giver selvfølgelig nogle særlige udfordringer, når politiet arbejder, fordi vi skal jo kunne kommunikere til befolkningen, hvorfor vi gør det, hvad det er, der ligger bag. Og der er det selvfølgelig vigtigt, at vi formår at trænge igennem til befolkningen med det budskab, der hedder – det er nødvendigt nu og her, også selvom vi endnu ikke befinder os, og forhåbentlig ikke kommer til at befinde os i en situation, som man har i set i landene syd for Danmark.

Vi har efterhånden som sagt en hel del erfaring i håndhævelse af forsamlingsforbuddet. Nu skal vi tilbage til ti personer i de næste fire uger, og der er det jo igen værd at minde om, at det gælder både de planlagte arrangementer, og det gælder også de spontant opståede forsamlinger i det offentlige rum. Der skal vi tilbage til den situation, I husker fra foråret, hvor politiet altså er tilstede og gør opmærksom, hvis for mange mennesker samles spontant i det offentlige rum.

Vi skal også igen have intensiveret grænsekontrollen. Og vi skal igen have kigget på indrejserestriktioner og så videre i forhold til dem, der færdes hen over den danske grænse. Det er også et område, vi har erfaring i i politiet, og som vi er i gang med at planlægge for med henblik at bygge det op til det niveau, som er nødvendigt med det smittetryk og den sygdomsudvikling, vi kan se lige nu.

Tak for det.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak, det var dét, vi ville sige indledningsvist.

Vi starter med Danmarks Radio.

 

Christine Cordsen, Danmarks Radio: Der sidder jo mange familier nu, som skal vænne sig til de her nye regler. Og når i siger, at I anbefaler, at man højst har en social kontakt med, med ti andre personer. Hvis man nu er en familie med mor og far og to børn, betyder det så, at hver enkelt af de må have kontakt med ti personer uden for eller er det familien som sådan, der må have kontakt med ti andre?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige helt generelt, så skal alle tænke over at få minimeret sociale aktiviteter af privat karakter, fordi det bliver forudsætningen, tror vi, for, at vi kan holde så meget af det almindelig samfundsliv kørende som overhovedet muligt.
Så ligegyldigt, jeg giver ordet videre til Brostrøm om lidt for nærmere forklaring af det, så er det den generelle anbefaling, at alle skal prøve at minimere sociale aktiviteter. Men jeg giver lige ordet videre til Brostrøm for en mere detaljeret gennemgang af det her.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså dét, der er vores anbefaling, det gælder for hver person, og at man skal være, når vi så siger max ti, så der det dem, man har meget tæt og sådan hyppig kontakt med. Det er jo ikke tilfældige mennesker, man sådan ikke ser så tit. Det er heller ikke dem, vi er på arbejde med. Det er heller ikke dem, der er i, i daginstitutionen eller i skolen. Så det er venner, som man ses tæt med. Så det er selvfølgelig ti for hver person. Det er klart, hvis man er en stor familie med en stor husstand og mange familiemedlemmer, så vil vores opfordring da selvfølgelig være, at man drøfter i den familie, hvor mange man egentlig synes, at man har. Og det er jo meget vigtigt for mig at sige, at det her, det er vores anbefalinger. Det her, det er ikke et krav. Det er ikke noget med, at politiet kommer og håndhæver det eller banker på døren. Det her, det er noget med gode råd til, hvad vi ved reducerer smitten. Og grunden til, at vi gør det, det er jo fordi, vi ved, at en pæn del af smittekæderne og smitten, det er faktisk i de tætte relationer i husstande og familier og sådan noget. Man kan ikke bryde husstandene op. Det må vi acceptere i denne her epidemi, at der sker smitte. Og vi kan heller ikke lade være med at ses med venner og bekendte og pårørende. Men vi kan reducere det og leve i det. Og det er dét, der er vores mål med de her anbefalinger, som vi godt ved kan være meget indgribende i forhold til vores sociale liv.

Christine Cordsen, Danmarks Radio: Et af de lyspunkter, som jo trods alt plejer at være i den mørke vinter, det er jo julen. Forventer I, at det bliver muligt at holde almindelig jul og julefrokoster i familien. Jeg snakker ikke om store firmajulefrokoster, men, men julefrokoster i familien. Vil det være noget, man kan anbefale, eller, eller vil I tale imod det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg tror, de fleste allerede nu ved, at julefrokoster, som vi vel, i hvert fald for de fleste af os, flestes vedkommen har været en del af igennem årene med rød Ålborg på bordet og måske dans også på bordet på et tidspunkt, eller hvad der nu sker til en, hvad ved jeg, til en, en julefrokost  – det, det tror jeg ikke, der er nogen, der gør sig en forestilling om, at vi kommer til i, her i december. Men vi ved jo godt – og det gælder både som myndigheder og som regering, at julen er en meget, meget, meget vigtig tradition i Danmark. Jeg holder selv utrolig meget af den. Og, og, og derfor er vores forhåbning selvfølgelig, at det bliver muligt at holde julearrangementer og se hinanden i familierne. Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt love præcis, hvordan, hvordan det kommer til at se ud.

 

Spørger: I læste jo selv tallene op – 125 indlagte, 18 på intensiv i øjeblikket, og sundhedsministeren sagde direkte igen i dag, at målet er, at sundhedsvæsenet ikke skal overbelastes. Og der er virkeligheden jo i dag, at der er vi meget langt fra at blive overbelastet. Jeg kan samtidig forstå, at indlæggelsestiden, altså hvor længe man er indlagt med corona, også falder i øjeblikket. Derfor Mette Frederiksen, kan du ikke forstå, og du taler også selv om denne her coronatræthed, kan du ikke forstå, hvis der er rigtig mange erhvervsdrivende derude, også danskere som bare hungrer efter et socialt liv, at de nu får at vide, resten af året kan de godt skyde en hvid pil efter det, når vi ser på tallene, at vi er så langt fra at nå en overbelastning af det danske sygehusvæsen?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså for det første vil jeg sige, man skal ikke skyde med en hvid pil efter også at kunne se nogle venner. Vi har jo ikke indført en lockdown af Danmark. Vi har ikke lukket restauranterne i Danmark. Vi lukker heller ikke foreningslivet. På mandag, der møder børnene ind i skolen. De unge fortsætter med deres uddannelse. Vi holder arbejdspladserne i gang. Det er ikke en lockdown, men, men, men det er sådan med en virus, at vi bliver nødt til at have nogle ting droslet ned, for at vi kan holde så mange aktiviteter som overhovedet muligt åbne. Og der er det vores vurdering, at vi som samfund bedre kan leve med, at vi hver især bliver nødt til at reducere nogle af vores sociale aktiviteter, for til gengæld – at virksomhederne kan køre videre, at der er beskæftigelse til lønmodtagerne, at, at, at børnene stadigvæk kan spille fodbold, at kulturinstitutionerne stadigvæk kan køre videre.
Det er vigtigt for mig at sige indledningsvist.

For det andet, jeg forstår det hele. Jeg forstår godt, vi savner det hele, det gør jeg da også selv. Vi savner tiden, som den var før, og som den skal blive igen på et tidspunkt. Så jeg forstår det, jeg forstår det fuldstændigt. Men vi må også bare sige, at den erfaring, vi har med os fra foråret, det er, at det lykkedes os jo i foråret som samfund at komme på forkant med situationen.
Vi var ikke på bagkant med COVID-19. Vi var på forkant med COVID-19, og derfor er vi jo i en situation, hvor det ser ud til, at Danmark er et af de lande i Europa, der kommer bedst igennem denne her krise. Så timing og tidspunkt betyder noget for, om de erhvervsdrivende, der lige nu er ærgerlige, det ved jeg godt, nogle vil være, at, at, at forudsætningen for, at de kommer bedst muligt igennem det her, det er i vores vurdering, at vi igen skal på forkant med udviklingen, som den er.
Hvad angår kapaciteten i sundhedsvæsenet, skal alle jo huske på den berømte ”hale”, der går tid fra, at vi begynder at se smitte, og vi begynder at se den bredere til flere forskellige målgrupper, og så til at indlæggelsestallene kommer til at afspejle dét, som smittetallene viser os. Men det kan vores sundhedsfolk sige noget mere om.

Magnus først.

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Ja tak for det.
Jamen, det er jo fuldstændigt rigtigt. Bare for at sige, der er ingen af os, der er ingen på jorden, der har bedt om denne her situation. Den er i Danmark, og den er i Europa, den er i hele verden. Det er vilkårene. Og hvis man sammenligner med indlæggelsestallene i dag med, hvordan det var den 11. marts, da vi også stod her i Spejlsalen, da vi lavede den store delvise lockdown af samfundet. Jamen i dag er der 125 indlagte. Dengang, den dag, der var ti, der var ti indlagte den dag, vi gjorde det. Dengang havde vi jo langt stejlere smittetal og langt stejlere indlæggelsestal. Og der gik, der gik jo ugevis med daglige stigninger i tallene, før vi kunne se en effekt, netop den ”hale”, som statsministeren nævner. Og derfor så er det, når myndighederne så entydigt siger det, og når vores europæiske kolleger så entydigt kan vise, dokumentere, der skal sættes ind nu, ellers så får i en situation, også i jeres sundhedsvæsen, som er ude af kontrol – jamen, så gør vi det selvfølgelig.

 

Spørger: Så et spørgsmål til, til mundbind, fordi det er nok også noget af dét, som rigtig mange vil, vil blive påvirket i hverdagen. Det er ret indgribende for folk, at man nu skal til at have mundbind på langt, langt flere steder, end det hidtil var tilfældet. Hvis du skal ud at handle, alle mulige andre offentligt tilgængelige steder, så længe de er indendørs. Der har været en del diskussion om, hvorvidt det overhovedet virker. Har I evidens for nu, at det gør en forskel, at folk har de her mundbind på, eller er vi mere ude i noget symbolsk?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Brostrøm.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, : Vi er ikke ude i noget symbolsk, for så ville vi ikke anbefale som sundhedsmyndigheder. Jeg er også nødt til at være ærlig og sige, at vi har ikke den perfekte evidens for mundbind. Og det er jo noget, vi også har diskuteret før, fordi vi sagde jo faktisk noget andet i foråret, hvor vi ikke var overbeviste om det. Men vi er blevet overbevist om, at der, blandt andet udenlandske erfaringer og nyere dokumentation, så der er i vores lys tilstrækkelig dokumentation til, at vi kan se, vi får et supplerende beskyttelse ved at bruge mundbind. Og det er også dét, der anbefales af myndighederne i udlandet. Det anbefales også af det europæiske smitteagentur, som så sent som i går, tror jeg, udsendte en ny og opdateret retningslinje. Det anbefales også af WHO. Så, så der står vi på solid grund. Og jeg ved godt, der er nogen, der udfordrer og siger, at der mangler evidens og sådan noget, men der er rigelig dokumentation for, at vi i den nuværende situation kan tage det ind.

Så har der været meget snak om også, hvor højt skulle smittetrykket være, før at det gav mening at bruge mundbind, og der har været snakket om, hvor mange tusinde der skal bære mundbind og så videre Og det er derfor, at vi i Danmark også har været mere tilbageholdende end nogle af vores kolleger i syd for grænsen, fordi vi ikke har haft det smittetryk, der tilsagde det. Men det har vi nu. Altså, det tror jeg også bare, man skal, i forhold til, grunden til, vi står her en fredag aften og udmelder de her ting, det er, fordi vi har set en meget, meget hurtig udvikling. Vi har i dag rundet mere end 800 nysmittede på et døgn, så ender vi på et niveau, hvor over 100 nysmittede per 100.000 per uge. Det er fem gange det alarmeringsniveau, som vi havde bare for et par måneder siden, hvor vi sagde – uh, der er noget bekymrende i Silkeborg eller Århus. Der var vores bekymringsniveau 20 per 100.000 per uge.
Faktum er jo i dag, at stort set alle landets kommuner i Danmark, bortset fra en 13-14 stykker ligger over det her niveau på 20. Og faktum er også, at jeg tror, 20 kommuner eller mere ligger over de 100 per 100.000 per uge nu. Så vi er bare et andet sted med et andet smittetryk, derfor giver det mening, og det er vi ikke i tvivl om,

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så vil jeg præsentere Qvortrup rigtigt denne her gang – B.T. værsgo.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Tak for det.
Jeg har et spørgsmål til, tror jeg, en af de to læger, som står heroppe, fordi jeg noterer mig, at der bliver talt enormt meget om antal smittede, og det gør det vel interessant at kigge lidt nærmere på, hvor farligt er det så at blive smittet. Og der kunne jeg godt tænke mig at kigge lidt på det antal døde, vi har af corona indtil nu, 674 eller 94, jeg husker ikke det præcise tal. Men der siger I jo, de mennesker er døde med corona.
Jeg kunne godt tænke mig at spørge enten dig Brostrøm eller dig Kåre Mølbak, hvor mange af de her mennesker er døde af corona. Kan man sige det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Mølbak, værsgo.

 

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Ja, det skal jeg nok svare på. I øjeblikket er der 697, der er registreret. Og vi har lavet et review af dødsattesterne på en, på en stor stikprøve af de her patienter, og det er over 95 procent, der er døde af en diagnose, der er forenelig med og død af corona. Så, så på den måde er der ingen tvivl om, at langt, langt hovedparten af de her patienter, de er, de er døde af corona.
Og når man kigger rundt omkring i Europa, så ser man i mange lande en betydelig overdødelighed, og der kan man se, at den overdødelighed, den er fuldstændig sammenfalden med den coronarelaterede dødelighed, der er blevet registreret parallelt med denne her demografiske registrering af overdødelighed. Og, og de fleste af de data, de tyder faktisk på, at coronadødeligheden er underestimeret, og jo større epidemien har været, desto større er underestimeringen af dødeligheden, hvilket betyder, at har man en lille epidemi, så har man styr på sine tal, man har styr på sine dødsfald. Man har i øvrigt også bedre styr på behandlingen. Mens hvis det er, man ser en en større smittespredning, så, så, så, så har man faktisk en underregistreret dødelighed.
Og der er ikke noget, der tyder på, at virus som sådan har ændret natur. Den er stadigvæk lige alvorlig, når den rammer specielt de følsomme og sårbare og de ældre.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Men, men nu stiller jeg altså et opfølgende spørgsmål, der er sikkert nogen, der vil finde det upassende, men jeg stiller det alligevel. Hvor mange af de her mennesker, der så er døde enten af eller med corona, er mennesker, der alligevel inden for en ganske kort periode, ville være døde?

 

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Det kan vi jo ikke svare fuldstændig på endnu. Men når vi kigger på de her overdødelighedstal, så kan vi se, at det også er noget, der går ned i de yngre generationer. Og det så vi allerede under den første smittebølge, således at det også er folk, der er i 40’erne og 50’erne, hvor der er en, en overdødelighed. Nogen, der er yngre end både du og jeg. Så det er ikke en sygdom, man skal, man skal negligere, og det er en sygdom, der også, som det er blevet sagt, der har mange ansigter.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, Funding.

 

Thomas Funding, Avisen Danmark: Ja, jeg vil gerne stille et spørgsmål. Søren Brostrøm siger, at I tror på, at de her initiativer kan få, altså kan, kan bevare kontrollen over situationen, men alligevel, så har vi jo siddet her nogle gange, hvor I har været nødt til at indføre nye restriktioner. Tallene går i den forkerte retning, I snakker om eksponentiel stigning, potentielt lige om lidt. Så har I styr på det? Har I styr på den her situation?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil også gerne svare på det, men Brostrøm først.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja altså, det er jo rigtigt, vi har jo stået her mange gange. Og vi, men, men jeg tror også, at man skal kigge tilbage på, i hele det her lange forløb, hvor meget klogere, vi er bleven på både sygdommen, virussen, smittemåderne, og hvilke tiltag der virker. Og så tror jeg også, man skal huske på rigtig mange gange, vi har stået og udmeldt noget, at det faktisk har virket.
Det var derfor, jeg startede min introduktion før med at sige, sidste gang vi så en opblussen af den her, det var i starten af september. Vi reagerede både på noget lokalt, men da vi stod her i september og udmeldte noget nationalt, der sagde vi også, at nu troede vi ikke, at det længere var tilstrækkeligt kun med noget lokalt, som vi havde prøvet i Århus og i Silkeborg og Ringsted, udbruddet oppe ved Sindahl i Hjørring. Vi havde også lagt noget ned over Storkøbenhavn, og der stod vi jo også og sagde, det kan ikke klares med én kommune længere, det var så 17 kommuner på én gang. Uanset, at nogle af de kommuner, vi tog med i Storkøbenhavnspakken på det tidspunkt, faktisk ikke havde noget smitte af betydning. Dragør, Gentofte Kommune, Frederiksberg, havde ikke noget smitte på daværende tidspunkt. Men det fik de, og vi kunne se, at den pakke, vi udmeldte, den var effektiv i forhold til at bevare kontrollen, og det gjorde også i de tiltag, som vi lavede den 18. september, har givet os en lang periode med kontrol over den epidemi. Men nu sker der nogle yderligere ting, som så formentlig er mange forskellige ting, ikke kun noget med mink og vandrende arbejdstagere, men også noget med sæsonskifte og efterårsferie, vi er rykket indendørs, som gør, at nu blusser den op igen. Og så er vi nødt til at skrue på knapperne igen.
Jeg er optimistisk i forhold til, at vi kan bevare kontrollen over denne her epidemi med de her tiltag, men jeg kan jo ikke stå og sige, at det er sidste gang, vi står her. Det kan jeg jo ikke.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg er ret sikker på, det ikke er sidste gang, at vi kommer til at stå her. Og jeg er sådan set også ret sikker på, at det, at det er tilfældet i de andre lande. Og hvis man skal gøre en status her per, per oktober 2020, så kan man vel sige det på den måde, at det gik bedre i foråret, end vi overhovedet havde turde håbe på. Og vi havde en bedre sommer, end vi havde turde håbe på.
Det kom ikke som en overraskelse, og det sagde vi allerede i sensommeren, at vi ville få en opblusning her i efteråret, men den kom tidligere, end hvad godt er. Og nu, nu ser vi altså nogle smittetal, som er langt større, end hvad godt er, taget i betragtning af, at vi stadigvæk er i oktober måned. Og det er i øvrigt det billede, man må sige, gælder for Europa, altså til forskel fra tidligere er Europa nu epicentret for COVID-19. En række europæiske lande ser ud til at få en værre runde to eller bølge to, end dét man opleverede i foråret. Og selv nogle af de lande, der kom godt igennem foråret, selvom der var smitte, er allerede nu hårdt belastet. Og det gør, det gør for os et stort, meget, meget stort indtryk, at der allerede nu er europæiske lande, der begynder at nærme sig kapacitetsgrænsen i deres sundhedsvæsen, altså vi taler om sammenlignelige lande i forhold til, hvad det er for et sundhedsvæsen, man, man har med at gøre. Og derfor er det myndighedernes, må jeg sige, meget klare anbefaling til os, at vi skal reagere nu. Jeg kan her delagtiggøre i, at vi havde planlagt et pressemøde til engang i næste uge i forhold til varslingssystem og forlængelse af restriktioner, men allerede i den planlægning har virkeligheden overhalet os inden om.

Du skal have lov at have et opfølgende spørgsmål.

 

Thomas Funding, Avisen Danmark: Ja, og det går lidt på det her, som finansministeren var inde på, og jeg tror, også du var statsminister i forhold til kompensationer.
Altså, vi ser jo nogle brancher, der er hårdt ramt lige nu. Vi har en hotelbranche, vi har en restaurationsbranche, v har et kulturliv, fodboldklubber og så videre. Hvad er det, regeringen lægger op til i forhold til, hvilke brancher skal have kompensation, yderligere kompensation? Hvad er det for typer kompensation, I har i jeres hoved?

 

Finansminister Nicolai Wammen: Det vi jo ser i dag, det er, at vi ved jo godt, at der er en række dele af dansk erhvervsliv, der er hårdt ramt allerede indtil nu, og derfor har vi jo lavet en række hjælpepakker. Når vi nu forlænger restriktionerne, så giver det også rigtig god mening, at vi forlænger hjælpepakkerne. Og når vi skærper nogle af restriktionerne – jamen, så er der virksomheder, som ikke i dag måske er så meget berørt, som vil blive det.
Et eksempel, hvis du har en cateringvirksomhed, der leverer til private selskaber, så er det klart, at hvis du har været vant til, at der var familiefest og andet med op til 50 deltagere, nu kan man kun være ti, så vil det også have en indflydelse på den pågældende virksomhed. Bare for at tage ét eksempel. Og derfor vil vi jo for det første forlænge de hjælpepakker, der er allerede nu, og vi vil også se på, hvor kan vi gøre dem bedre, sådan at vi får fanget flere ind, der bliver berørt. Det betyder også, at vi forventer større udgifter til de her hjælpepakker, end der har været indtil nu.
Vi kører i øjeblikket med udgifter i forhold til denne her del af det på cirka En 1,3 milliarder kroner. Og vi forventer, at med de her nye initiativer, så vil det beløb blive væsentligt højere.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Godt, så herovre.

 

Noa Haimoff, Politiken: Noa Haimoff fra Politiken. To spørgsmål til statsministeren.
Det første er, hvad bliver konsekvensen for de nye tiltag for det danske kulturliv.
Det andet er, der her forsamlingsbud på ti mennesker, er det begrundet ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, eller er det statsministerens egen mavefornemmelse?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Lad mig starte med det sidste. Der, vi har ikke gjort noget i regeringen på noget tidspunkt siden marts måned, hvor vi for alvor startede den her indsats baseret på statsministerens mavefornemmelser, og det ville også være forkert at gøre.
Dømmekraft er noget andet, og dét at få et et et blik på hele samfundslivet er afgørende for at håndtere en sundhedskrise. Så mavefornemmelser kan man ikke bruge til at håndtere en global pandemi. Det kan man til gengæld, man kan til gengæld bruge summen af den evidens og den viden, vi har på det tidspunkt, hvor vi træffer beslutningerne, kombineret med et ønske om at få alle dele af samfundet så godt med igennem det her som overhovedet muligt, og indtil nu er det lykkedes ret godt.

Kulturlivet, det er et, et udfordret, jeg skulle til at sige erhverv, men det ville være forkert at kalde vores kulturliv et erhverv, det er det også. Det er meget, meget andet end det. Og det er vigtigt for os i dag at sige, vi lukke ikke dansk kulturliv ned med de beslutninger vi lægger op til her. Biografen som et eksempel, en vigtig kulturinstitution i Danmark, kan fortsætte de aktiviteter, der er i gang. Det går i øvrigt godt lige nu, fordi der er populære også danske film, der vises, som i øvrigt er gode. Dét, der bliver forskellen i biografen, det er, at nu skal man bære et mundbind, når man går ind og måske køber en pose slik, og så kan man tage det mundbind af, når man sætter sig og ser filmen.
Det bliver ikke nogen ændringer for eksempel for teatrene.
En anden vigtig kulturinstitution – her skal man også bære et mundbind, men det kan man tage af, når man, når man, når man sidder ned.
Sporten er en, er en, er en anden, en anden historie. Vi, vi tænker meget over, vil jeg gerne sige, hvordan vi får os alle sammen igennem det her efterår. Og, og, og jeg tror ikke – nej, lad mig sige det, lad mig sige det, som det er, jeg tror, der var noget i foråret omkring os alle sammen. Vi gik lysere tider i møde. Vi vidste, der var en sommer. Vi kunne lave nogle aktiviteter uden for, som, som det blev sagt lige før, nu har vi årstiden mere imod os. Og derfor er vi meget optaget af, at så mange som overhovedet muligt stadigvæk kan røre sig. Komme ud og få kulturoplevelser. Folkeoplysningen fortsætter. Og derfor har vi valgt at sige, hvad angår børn og unge, der er der ikke nogen ændringer af det her nye, den her nye grænse på ti – de kan blive ved med at spille håndbold, de kan blive ved med at mødes til fodbold. Man må rigtig gerne tænke sig om, altså i forhold til hvor meget kontakt, der er. Men, men alt det kører videre. Der bliver nogle begrænsninger i forhold til, til voksne udøvere af, af sport med, med, med de her restriktioner.
Så man kan sige, kulturlivet fortsætter, men vi ved godt, at, at rigtig mange er udfordret, og det kommer selvfølgelig også til at indgå i arbejdet omkring, omkring hjælpepakkerne.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo.

 

Julie Dalgas, Berlingske: Julie Dalgas, jeg kommer inde fra Berlingske. Jeg har et spørgsmål angående varslingssystemet. I siger, at der er et varslingssystem på vej, hvornår regner I med, at det vil være klar? Og kan virksomheder og danskere regne med, at det vil være varslet i forvejen, inden næste gang, der kommer restriktioner, hvis der kommer flere?

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Ja, vi har arbejdet med det her i noget tid, det er fuldstændigt korrekt. Vi har også være i tæt dialog med andre lande for at lære af deres erfaringer. Et af de lande, som er blevet bragt frem meget også i Berlingske, det er Irland, og det er også et meget, meget fint system. Jeg er selv i tæt kontakt med min irske sundhedsministerkollega. Man må sige, at de forskellige niveauer er ligegyldige nu i Irland, for de er oppe i det rødeste niveau. De er altså, hele landet er i en undtagelsestilstandslignende situation, hvor de har lukket stort set alt aktivitet ned i samfundet, og det vil sige det fine modelarbejde, de har lavet i Irland, som jo virkelig er inspirerende, viser også sine begrænsninger. Det er ikke lige dét, man kan kopiere en til en ind. Så vi arbejder hårdt på det, men målet er jo at gøre, at have et system, som både politikere og erhvervsliv, kulturliv og alle borgere kan, kan se, og som ikke skal ændres hver dag, og det har vi desværre set, at der er nogle lande i Europa, som har måtte ændre fuldstændig deres varslingssystemer. Fordi det er selvfølgelig en stor opgave at lave et system, som har forudsigelighed i en uforudsigelig situation. Og vi arbejder hårdt på det, som statsministeren nævnte – jamen, så var planen sådan set at lancere det engang i næste uge, og det arbejder vi stadig på.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og må jeg ikke bare lige sige i forhold til varsling. Altså, dét vi, det vi gør nu, jeg tror, der var nogen, der havde tænkt åh, nej et pressemøde fredag – ændres alting så fra midnat. Altså de nye restriktioner, der indføres, starter på mandag. Hvad angår mundbind, der har man yderligere et par dage, så, så, så lagrene hjemme i familien kan, kan, kan blive fyldt op. Det varer de, hvad angår forsamlingsforbuddet og de ti personer gælder fire uger frem, så nu ved man, hvad man har at gøre godt med.
Hvad angår de generelle restriktioner, som er indført her efter sommer, så gælder de nu året ud. Og det skulle også gerne være med til at skabe mere klarhed. Og vi ved godt, at alle gerne vil have klarhed, der er ikke noget, vi hellere ville. Jeg, jeg elsker fire-års-planer. Jeg lover jer, COVID-19 indgår ikke i den måde at tænke på. Jeg ville da ønske, jeg kunne viser jer en tavle i dag om, hvordan det præcist kommer til at være. Så vi gør alt, hvad vi kan for at skabe forudsigelighed, men vi kan lige så godt nu sige med den udvikling, der er i Europa, der kommer givet til at være flere pressemøder. Og vi kan også være tvunget til at indføre yderligere restriktioner hen ad vejen.

 

Julie Dalgas, Berlingske: Men, men jeg spørger bare lige igen. Kan I garantere, at der ikke kommer flere restriktioner, uden at virksomheder og danskerne er varslet i forvejen?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, vi giver et generel varsel om, at i en global pandemi, der skal alle være obs på situationen, og hvis vi står i en situation, hvor vi risikerer, det kommer ud af kontrol, der kan vi være nødsaget til at indføre restriktioner hurtigt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at varsle det. Og her er der så indført nogle restriktioner, der gælder i fire uger, og der giver vi selvfølgelig besked i ordentlig tid i forhold til deres eventuelle fortsættelse eller det modsatte.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, værsgo.

 

Spørger: Er alle indgreb, der indføres her i dag, indstillet af Sundhedsstyrelsen, eller har regeringen lagt noget ekstra oveni ud fra et forsigtighedshensyn?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Svaret er ja, og så ser vi, om Brostrøm svarer det samme.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja.

 

Spørger: Yes, og opfølgende, hvis vi stadig havde den gamle epidemilov, så kunne regeringen ikke have indført sådan nogle restriktioner her, uden indstilling fra Sundhedsstyrelsen, det kan vi så se, det, det ville heller ikke have været aktuelt. Men det kan man jo med den nuværende hastelov fra marts. Nu har vi, regeringen sendt en ny epidemilov i høring og lægger op til, at regeringen og kommende regeringer, hvem de end måtte være, også fremover vil kunne indføre indgreb eller lave nedlukninger uden at have opbakning fra Sundhedsstyrelsen. Er der en mistillid hos regeringen til de sundhedsfaglige eksperter?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er der ikke.
Værsgo.

 

Spørger: Ja, jeg kunne godt tænke mig, vi kom tilbage til hjælpepakkerne, for jeg synes ikke, der er blevet svaret helt så meget på det på min gode kollegas spørgsmål før. Når, jeg ved ikke, om det bliver finansministeren, der indkalder til forhandlinger, hvad er det så egentlig, der er regeringens oplæg til de forhandlinger. Hvor meget mere end 1,3 milliarder skal det være. Er der nogle konkrete tiltag i tankerne – sæsonvirksomheder, for eksempel alle dem der ikke må arrangere julefrokoster.
Hvem har man i tankerne, og hvad skal der ske?

 

Finansminister Nicolai Wammen: Jamen, jeg kan sige, at erhvervsministeren og i øvrigt også kulturministeren vil invitere de politiske partier til drøftelser om det her allerede i morgen med henblik på at få opbakning til, at vi fortsætter de hjælpepakker, som er sat i søen, også nu hvor vi forlænger restriktionerne, sådan der er en sammenhæng dér, og så også med konkrete idéer til, hvor kan man forbedre de hjælpepakker, der er nu. Nu nævnte jeg eksempelvis cateringvirksomheder for et øjeblik siden. Det kunne også være i forhold til messeindustrien, som jo i sagens natur også vil blive omfattet af det her. Er der nogen bedre måder, vi kan hjælpe dem på.
Så vi vil fra regeringens side sige, at vi fortsætter det gode, der allerede er sat i værk, og vi er helt opmærksomme på, at der er behov for yderligere initiativer, og det vil erhvervsministeren og kulturministeren, fordi kulturområdet jo også, som statsministeren pegede på for et øjeblik siden, er et af de steder, hvor der er økonomiske udfordringer i øjeblikket.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Godt. Undskyld, ét opklarende.

 

Spørger: Én af de ting, som der blev debatteret meget i forhold til de hjælpepakker, der, der var i foråret, det var jo, hvor mange, altså hvor mange urørte midler, der var, for eksempel den her ordning med de faste omkostninger. Der er nogle krav til, hvornår man kan kvalificere sig til det – jeg mener, det er 70 procents omsætningstab, hvis du er en iværksættervirksomhed, en ny bar eller en ny restaurant og lider i de her tider, så har du jo ikke et regnskab fra sidste år måske eller for to år siden, hvor du kan sammenligne med. Der var jo enormt mange, som sagt urørte midler her. Kigger man på, om man skal ændre lidt på kravene dér for eksempel?

 

Finansminister Nicolai Wammen: Altså vi kigger jo hele tiden på, hvordan kan vi sørge for, at de hjælpeinitiativer, vi sætter i kraft, hjælper bedst muligt. Det er også rigtigt, at på nogle af de hjælpeordninger, vi satte i værk, der har der ikke været det forbrug, som man kunne have set for sig. Men det ændrer ikke på, at vi hver eneste måned afsætter et milliardbeløb til at hjælpe, og det er fornuftigt, fordi det er én af de måder, vi kan få dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser bedst igennem denne her meget, meget svære situation. Og det vi lægger op til fra regeringens side, det er altså initiativer, som vil betyde, at vi skal afsætte flere penge, end vi allerede har gjort, til at hjælpe danske virksomheder og danske arbejdspladser. Præcist hvor stort det beløb ender med at blive, det kommer jo også an på, hvad vi bliver enige med de politiske partier om.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så tager vi det sidste spørgsmål herovre.

 

Theis Ehler Molin, Zetland: Ja tak. Theis Ehler Molin fra Zetland. Tak fordi jeg måtte være med her i pølseenden.
Vi har set faktisk en række eksperter de senere dage tale imod strengere restriktioner, fordi de frygter, at befolkningen bliver udmattet og simpelthen stopper med at lytte efter og gøre de ting, vi ved er vigtige. Jeg går ud fra, at I har taget det med i jeres overvejelser. Jeg vil egentlig bare gerne høre, hvilke restriktioner I konkret er mest betænkelige ved at bruge i forhold til den her udmattelse?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror ikke man kan sige, at der er restriktioner, vi er, vi er mest betænkelige ved, men vi ved jo godt, hvad det er for nogle restriktioner, der er mest indgribende. Og, og, og jeg tror da, der er mange i øvrigt lige som mig selv, der synes, det her mundbind er irriterende simpelthen. Men jeg håber da, at der er rigtig mange, ligesom mig selv, der tænker, hvis det er dét, der skal til, så er det trods alt i den mildere ende af de restriktioner, man kan indføre som samfund i forhold til, hvis vi risikerer en reel lockdown af, af, af samfundsaktiviteter. Og det får mig også lige til at sige, altså det her er, det er en fortsættelse af en række restriktioner, det er nye restriktioner, men vi lukker ikke Danmark. Man kan stadigvæk gå ud på restaurant. Man skal gå hjem klokken 22.00. Men man kan stadig gå på restaurant. Man kan gå i biffen og se en god film, inden man går på restaurant. Børnene kan stadigvæk gå til idræt. Skolen er åben på mandag. Og derfor, det vi, det vi hele tiden arbejder med, det er, hvordan kan vi holde så mange arbejdspladser og virksomheder som overhovedet muligt i gang. Og forudsætningen for dét, det er så, vi skruer ned nogle andre steder.
Og så er der det dér med udmattelsen. Jamen, jeg kan godt mærke den, og jeg kan jo også mærke, at den offentlige debat er et helt andet sted, end, end den var i foråret, det tror jeg også den politiske debat kommer til, det fornemmer jeg allerede nu. Og jeg vil bare sige, der er ikke en mulighed at give op. Det er ikke en mulighed at lave regnestykket, at, at så må en masse mennesker dø. Og hvis de har en eller anden alder, så kan man også være ligeglad med det. For os findes den mulighed ikke.
Vi skal have Danmark godt igennem det her. Det kræver ofre. Det kræver tålmodighed, og vigtigst af alt kommer det til at kræve et enormt sammenhold af os alle sammen, og så må vi bande det langt væk, og man er også velkommen til at skrive sure breve til mig, og hvad man ellers har lyst til. Men vi skal igennem det her, og derfor håber jeg også, at vi – vi var jo gode til det her i foråret, og vi var også gode til stive hinanden af og i alle mulige sammenhænge sige, vi kan godt det her, og nu, nu ranker vi lige ryggen og kommer igennem foråret.
Og det er dét, jeg appellerer til nu, at vi ranker ryggen i fællesskab og lige – ja, det var en, det var dejligt i sommers, at vi kunne slappe lidt mere af. Nu er vi her igen. Og, ja, det kommer til at kræve noget af os alle sammen. Vi kan godt det her.

 

Theis Ehler Molin fra Zetland: Og så vil jeg lige høre i forhold til vaccinerne, som sundhedsministeren taler om, ti millioner i alt, hvis det bliver godkendt. Der kan godt være et årstid til, at vi kan få det, måske mere. Allerede i dag er der omkring en femtedel danskerne, der siger, de ikke vil tage imod en coronavaccine, hvis de fik den tilbudt. Hvad gør I for at undgå, at den vaccineskepsis den stiger i takt med, at folk bliver mere udmattede?

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Men det kan vi jo desværre se i store dele af Europa, at der er en stigende vaccineskepsis. I Danmark har vi et, traditionelt set, en meget stor opbakning til vores vaccinationsprogrammer, børnevaccinationen, men jo også, hvor vi har købt ekstra ind af influenzavaccine, og er blevet faktisk presset på kapaciteten af influenzavacciner. Men det er noget, vi tager meget alvorligt fra politisk hold, og det ved jeg også sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm nikker, tager også meget alvorligt. Det er klart, der bliver ikke introduceret vacciner mod corona, COVID-19, i Danmark eller i Europa, uden de er sikre, uden man har testet for bivirkninger, uden at de har den ønskede effekt. Og derfor introducerer vi ikke, vi presser ikke på for, at det skal gå hurtigere, end myndighederne kan sige: Nu er det her sikkert. Og når det så er sikkert – jamen så har vi så købt tilstrækkeligt, således at vi kan tilbyde det, ikke med tvang, men tilbyde det til den danske befolkning, Grønland og Færøerne.

Statsminister Mette Frederiksen: Det var dét, vi nåede i aften. Vi fortsætter både diskussion og arbejde.

Tak, fordi I kom her – og så med.