Pressemøde

Pressemøde den 28. januar 2021

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til.

Med pressemødet i dag vil vi gøre status på epidemien. Vi vil fortælle noget om, hvordan vi ser de kommende måneder, og hvad der er den mere langsigtede plan.

I snart et år har vi nu kæmpet mod coronaen.
Og bedst, som vi kunne begynde for alvor at skimte målet, så er målstregen blevet flyttet.
Mutationerne har ændret spillereglerne.
For selvom det er positivt, ja, faktisk imponerende, at vi med årstiden og trætheden imod os alligevel er lykkes med at banke smitten ned i Danmark, så skjuler de umiddelbare tal en alvorlig udvikling.

Lige nu ser vi to tendenser på samme tid i epidemien.
Den ene drives af den virus, vi kender. Den er på vej ned.
Og den anden drives af den nye mutation, og den er på vej op.

Før nytår udgjorde den nye mutation omkring to procent af de prøver, der blev analyseret nærmere her i Danmark.
I den første uge af januar var det tal fire procent. For sidste uge er det foreløbigt 13,5 procent.
Så selvom de smittetal, som jeg tror, de fleste af os følger hver eneste dag, går den rigtige vej, så vurderer Statens Serum Institut, at den nye mutation er så smitsom, at den spreder sig, selv med de meget omfattende restriktioner, der gælder i hele Danmark.

Udviklingen med den her nye mutation, og at den spreder sig, som den gør, den kan vi ikke stoppe. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forsinke den mest muligt.
Derfor vil vores melding i dag for mange mennesker være nedslående.

Det er desværre nødvendigt at forlænge nedlukningen af Danmark med tre uger, og det vil sige til og med 28. februar.
Det er dog vores håb, os der står her i dag foran jer igen, at eleverne fra 0.-4. klasse kan starte i skole tidligere end den 28. februar, sådan at vi kan få de mindste tilbage i skole.
Statens Serum Institut er i fuld gang med at regne på det her, og vi forventer at melde ud om skolestart for 0.-4. klasse i starten af næste uge.

Det er myndighedernes vurdering, at det netop er i februar, som vi snart går ind i, at den nye mutation tager over i Danmark og bliver det dominerende.
Hvis vi på det kritiske niveau… Eller undskyld, hvis vi på det kritiske tidspunkt, hvor det sker, samtidigt åbner op, og dermed øger samfundsaktiviteten markant, og dermed øger smitten, så vil smitten i Danmark meget hurtigt kunne løbe løbsk. Det vil ske på et tidspunkt, hvor antallet af danskere indlagt på sygehuset med COVID-19 stadigvæk er for højt, selvom at også indlæggelsestallet nu heldigvis er begyndt at falde.
Og det vil i øvrigt sket på et tidspunkt, hvor vi jo, som I ved, mangler at vaccinere vores ældre og de mest sårbare, blandt andet fordi leveringerne af vacciner er blevet forsinket.

Med andre ord: Vi ville sådan set have haft et rigtigt solidt udgangspunkt for at gå ind i foråret i Danmark, hvis ikke de her nye mutationer var kommet til.
Som sagt, mutationerne har ændret spillereglerne. Vi har set i andre lande, ikke mindst i England og i Irland, hvor hurtigt den nye mutation kan bringe smittetrykket ud af kontrol. Og derfor kan vi med andre ord ikke genåbne Danmark nu.
Vi kan ikke lempe på restriktionerne, desværre.
Og selv, når vi får vaccineret flere, så bliver vi nødt til at gå forsigtigt frem.

Derfor må I heller ikke forvente en genåbning på samme måde, som det skete tilbage i foråret. Dengang, der fik vi relativt hurtigt åbnet store dele af samfundet op. Det gik både bedre, og det gik også hurtigere end forventet.
Vi kan selvfølgelig altid håbe på, at vi bliver positivt overraskede. Men det er i vores øjne rettidigt omhu, at vi allerede nu planlægger efter, at restriktionerne i Danmark desværre kun kan lempes langsomt.

Samtidig, så vil vi sætte gang i arbejdet for at gøre endnu mere brug af kviktest. I øvrigt tak til de private leverandører for et godt samarbejde og for en god indsats.
Og man må også forvente, at retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne, for eksempel i forhold til afstand, rengøring og så videre, vil blive omfattende den dag, hvor restriktionerne kan lempes yderligere.

Det her er de barske realiteter. Men uanset dem, så skal vi stadigvæk gøre alt, hvad vi kan i Danmark, for at komme igennem pandemien, for lyset er blevet tændt. Håbet findes med vaccinationerne.

Ét er tidspunktet for, hvornår vi kan begynde at udfase restriktionerne. Det tidspunkt er usikkert. Og måske med undtagelse af eleverne i 0.-4. klasse, så ser det altså nu ud til tidligst at kunne ske på et tidspunkt i marts.
Noget helt andet er så, når vi når dertil, i hvilken rækkefølge restriktionerne skal udfases i.

Tidligere på måneden, der offentliggjorde en række eksperter inden for både sundhed og økonomi og andre samfundsområder en omfattende rapport. Her vurderede de restriktionerne, altså dem vi kender, i forhold til deres betydning for blandt andet smittespredning og samfundsøkonomien.
På den baggrund har eksperterne anbefalet, at vi starter med at få de mindste skoleelever tilbage i skole. Det er vigtigt for økonomien, så er der flere voksne, der kan arbejde, og det er også vigtigt af hensyn til både børnenes og familiernes trivsel.

Eksperterne anbefaler omvendt, at det sidste, der lempes, det bliver nattelivet. Blandt andet fordi der jo, som alle ved, er stor risiko for høj… eller for smittespredning.

Med andre ord, de mindste elever først og nattelivet sidst.

Derimellem er der jo så rigtig mange andre samfundsområder – uddannelse, erhverv, arbejdspladser, kulturen, idræt, og det forsamlingsforbud, som gælder for alle i Danmark.

Eksperterne anbefaler for eksempel, at afgangsklasser i grundskolen og på ungdomsuddannelserne kommer tilbage, før de studerende kommer tilbage på de videregående uddannelser. At butikkerne åbner igen, før hjemmearbejdet erstattes af fysisk fremmøde på arbejdspladsen. At udendørs kulturinstitutioner åbner før indendørs. Og at der gives større muligheder for udendørs idrætsaktiviteter, før der gives mulighed for de indendørs idrætsaktiviteter.

Det er mit klare indtryk, at eksperternes rapport er blevet modtaget positivt og bredt af Folketingets partier, og i øvrigt også af både erhvervsliv og fagbevægelse.
Det er dermed et godt udgangspunkt for planlægningen af, i hvilken rækkefølge restriktionerne i Danmark kan udfases igen.
På den baggrund, der foreslår regeringen, at det hermed er rammen for en langsigtet plan.

Hvornår vi kan komme i gang med det, hvor mange faser der skal til, hvor lang tid vi skal bruge og dermed den helt konkrete tilrettelæggelse. Alt det skal i den kommende tid kvalificeres af myndighederne, og den proces sætter vi i gang nu.

Vi ved godt, at planlægning er vigtigt for alle.

Men nu og her, og desværre i februar måned, så må alt fortsat handle om at få smitten så meget ned, så vi skaber det bedste udgangspunkt for en senere gradvis udfasning af restriktionerne.

Vi er nået langt i Danmark. Vi er et af de lande i verden, som er længst fremme med at analysere prøverne for COVID-19 og dermed opdage mutationerne. Vi ligger godt til i forhold til at teste rigtig mange - få vaccinerne ud. Og befolkningens opbakning til at lade sig vaccinere ser ud til at være høj. Tak for det.
Alt det giver os et forspring i forhold til at blive ved med at have epidemien under kontrol.

Og så er vi i øvrigt også et af de lande i verden, hvor vi, på tværs af befolkningen, erhvervsliv, fagbevægelse, myndigheder og politiske partier, står sammen i kampen mod corona. Der er spændt et meget robust sikkerhedsnet ud under dansk erhvervsliv, dansk kulturliv, danske arbejdspladser, selvstændige og lønmodtagere.

Når restriktionerne nu igen forlænges, så skal kompensationen og hjælpen følge med. Og det skal den, fordi den her regering har valgt at føre en både aktiv og ekspansiv finanspolitik. 135 milliarder kroner skal stimulere den økonomiske aktivitet fra 2020 frem til 2022. 300 milliarder skal styrke likviditeten i danske virksomheder. Det er mange penge. Det er mange milliarder. Det er muligt for os at gøre det, fordi at Danmark har en både sund og holdbar økonomi. Men vigtigst af alt, så er dét det mest ansvarlige at gøre.
Alternativet hvis ikke vi gør det her, hvis ikke vi hjælper dansk erhvervsliv, danske arbejdspladser, danske lønmodtagere igennem den her krise, ja, det vil betyde, at mange flere mennesker vil miste deres arbejde, blive arbejdsløse, at mange virksomheder ville gå konkurs og blive stillet langt, langt sværere, også i den globale konkurrence.
Alt det, ja, det ville også i længden blive dyrere for Danmark.

Jeg glæder mig over, at den aktive krisepolitik, også på økonomien, nyder bred politisk opbakning. Det har håndteringen af corona i det hele taget gjort.

Senest er et bredt flertal i Folketinget, og tak for det, blevet enige om igen at hastebehandle et lovforslag. Nemlig regeringens forslag om, at der nu indføres krav til, at man som indrejsende til Danmark både skal lade sig teste og gå i isolation. Dermed vil Danmark have nogen af de strengeste krav i Europa. Det er fornuftigt, for i vores øjne skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at holde nye mutationer ude af landet.

Det er altså også derfor, at verden er gået i rød. Udenrigsministeriet fraråder alle rejser. De få, der alligevel har behov for at rejse ud, det kan eksempelvis være erhvervsrejsende, de kan selvfølgelig komme ind i Danmark igen. Det kan alle danske statsborgere.
Men derudover er der kun åbent for få anerkendelsesværdige formål med skærpede krav, hvis den nye lovgivning bliver vedtaget. Med andre ord: Grænserne er reelt lukkede. Og det er de, fordi vi skal, i den her svære tid, passe på det, som vi har opnået i fællesskab.

Snart er der kun én vintermåned tilbage, og dermed så rykker påsken også tættere på.
De nye mutationer skal ikke få lov til at ødelægge alt det, vi har opnået.
Vi skal nok klare også den her udfordring.

Og det skyldes altså ikke mindst den måde, hvorpå børn og unge i Danmark har tacklet den her epidemi.
Derfor vil vi gerne i aften sende en helt særlig hilsen til jer.
Jeg tror, at alle os voksne godt kan huske, hvordan det er at være barn og ung. Men der er ikke nogen af os, der står her, eller jeres forældre, der har prøvet at være det i en coronatid. Og det er svært at være barn og ung i en coronatid. Der er rigtig, rigtig mange regler og rigtig store afsavn. Mange af jer har siddet mange timer på værelset derhjemme i måneder måske, nogle endda i længere tid. I har mistet noget, som vi godt ved, I ikke får igen.

Jeg kan ikke huske, hvornår Danmark senest som samfund har bedt en hel generation af børn og unge om at yde så stor en indsats, som det vi beder jer om at yde i den her tid.
Vi har bedt jer om at se meget få venner. Aflyse festerne. Vi har sat jeres fritid, fodbold, spejder, alle de andre gode aktiviteter, på pause. Vi har bedt jer om at blive derhjemme.
Og jeg ved godt, at det har sat mange af jer over for nogle svære valg. Ingen af os er perfekte. Men coronaen kom til at teste jer som generation, og ved I hvad? Jeg synes, I har bestået. Og det har I i øvrigt gjort for længst.
Om det er dig, der facetimer med dine bedsteforældre eller sender en ekstra sms til den i klassen, som I godt ved er ramt hårdt nu af ensomheden. Eller dig, der bare hver morgen alligevel bliver ved med at stå op og tænde computeren, logger ind og gør det så godt, I kan med det skolearbejde, som heller ikke er så sjovt længere på distancen. Ingen kan forlange mere.
I har selvfølgelig fortjent at få jeres barndomsliv og jeres børneliv og jeres ungdomsliv tilbage med alt det, der hører til et godt børne- og ungdomsliv.
Vi ved, at I savner det, og jeg glæder mig til, at det hele, også for jer, bliver godt igen.

Men vi er der ikke endnu.
Der er stadig brug for, at alle påtager sig et ansvar for at få os alle sammen igennem denne her krise for hinanden, nøjagtigt som vi nu har gjort det i snart et år.

Men til børn og unge i Danmark: Jeg synes, I kan være stolte af den indsats, I har ydet for hele Danmark.

Og med de ord vil jeg gerne give ordet videre til, i første omgang, sundhedsministeren.

Værsgo.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.

Jeg vil først lige fokusere på situationen på vores sygehuse. Dagens indlæggelsestal, det er 611 indlagte med COVID. Det betyder, vi er altså stadigvæk i den her hale efter den store stigning af smitte, vi så i december måned. Det er en meget langvarig situation, når det kommer til indlæggelser, når det kommer til intensivpladser, og desværre også når det kommer til dødsfald.

Vi er faktisk stadigvæk, selvom tallet nu endelig begynder at falde med indlæggelser, så er vi stadigvæk på et niveau, der er højere end det, vi var på i foråret. Og det har vi været på nu i 42 dage. Det er et kæmpe pres på vores medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Det, vi også kan se nu, det er, at patienterne er indlagt i længere tid. Vi har aktuelt 65 patienter med COVID på tværs af landet, der har været indlagt i mere end en måned. Og hvis man zoomer ind på Region Hovedstaden, jamen, så er halvdelen af patienterne i hovedstaden med COVID har været indlagt i mere end ti dage. Og selvfølgelig sætter det sit præg på et sundhedsvæsen, som siden marts måned har kæmpet for os alle sammen og nu står over for den nye trussel med den nye mutation cluster B.1.1.7.

De tal, vi har for vores omfattende danske segmentering af de positive prøver, det tyder på, at hver gang vi har otte smittede i Danmark, jamen, så har mindst en af dem en smitte, som er med cluster B.1.1.7. i gennemsnit.
En virusvariant, vi ved, er mere smitsom. Det var den i England. Det var den i Irland. Det er den lige nu i Portugal. Og det er den selvfølgelig også i Danmark. Og den bliver ved med at vokse på trods af, at vi altså har haft lukket landet stort set ned i flere uger. Så kan vi se, at kontakttallet fra den her mutation, jamen, den er over et, det vil sige, den altså er i vækst. Det siger noget om, hvad det er for en mutation, vi har med at gøre. Og den vil overtage den danske epidemi i løbet af februar måned.

Og der er ingen tvivl om, at nye virusmutationer, den her eller andre, der kunne komme ind, det er helt klart den største trussel mod både Danmarks og Europas epidemikontrol, som situationen er nu her, fordi de kan være mere smitsomme, og også fordi at de kan være mindre følsomme over antistoffer.

Jeg vil også lige have lov til at slutte med en lidt mere positiv meddelelse, og det handler også om vores unge mennesker, fordi når man zoomer ind på den unge aldersgruppe, vores teenagere. Dem, der er i aldersgruppen mellem 10 og 19 år gammel, så kan vi faktisk se, at især i den gruppe er det lykkedes at nedbringe smitten. Den gruppe, altså vores teenagere, de er nu under landsgennemsnittet for smitte i aldersgrupper. Deres niveau er faktisk sådan, at de er ligesom deres bedsteforældre, når det handler om smitte. Det er fantastisk flot gået. Og det betyder så også for os alle sammen, det er omvendt nu. Nu skal vi lære af vores teenagere. Det skal vi nok hele tiden på mange områder, men her skal vi lære det her med at aflyse sociale kontakter. Det her med at gå direkte i isolation, hvis man er nærkontakt, eller hvis man får en positiv test. Overhold vores testråd om at lade sig teste en gang om ugen, hvis man på jobbet møder andre mennesker. Og er du smittet, hold dig ikke tilbage fra at kontakte kommunen og gøre brug af kommunernes isolationsfaciliteter, så vi kan få brudt smittekæderne i alle aldersgrupper.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Og så giver jeg ordet videre til Søren, Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.

Vi er kommet rigtig langt ned i smitte. Det er rigtig flot. Vi har endnu engang vist, at vi kan bryde smittekæderne og få smittetallet ned.

Vi er på et niveau, hvor vi var i slutningen af august, starten af september. Der var samfundet anderledes åbent. Men det er det ikke nu, og det kan det heller ikke blive, fordi at forskellen er, at det her, det er ikke sommer, men vinter. Og den danske vinter er ikke færdig endnu. Og vi ved erfaringsmæssigt, at særligt februar det er en hård måned, når det kommer til smitte. Det ved vi fra de sygdomme, som har sæsonvariation. Først og fremmest så kender vi jo de influenzaepidemier, som rammer på vores nordlige breddegrader hver eneste vinter, nogle gange hårdere end andre, faktisk fordi nogen af influenzavarianterne bider hårdere på os, ligesom vi ser med den her virus. Og det er oftest i februar, at de topper. Der er simpelthen bare nogle vilkår i vores kolde vintre, som gør, at smitte spreder sig lettere. Og man kan sige meget skidt om februar måned, men der er dog den ene positive ting ved februar måned, at den er kortere en alle de 11 andre, og i år er den kun 28 dage.

Så der er det med sæsonen, og så er der det her med de mere smitsomme virus, som er anderledes end i forsommeren.

Men der er også en anden ting, som jeg vil fremhæve som anderledes, og det er, at vores sundhedsvæsen, særligt vores sygehusvæsen, har nu været spidsbelastet i faktisk snart over to måneder. Og det var også anderledes end i foråret, hvor vi meget hurtigt fik knækket kurverne, og der meget hurtigt faldt ro på.
Men vi har været spidsbelastet i lang tid i sygehusvæsenet. Det begynder at knække nu, men det går lidt langsomt, men det skal nok komme.

Så har vi samtidig også holdt sundhedsvæsenet åbent her over de sidste par måneder, og derfor er der bare blevet knoklet rigtig, rigtig hårdt, og vores personale har svært ved at klare mere.
Og samtidig, så er der en lang række patienter, som har fået flyttet eller udskudt deres behandlinger. Det skal vi også til at tage hul på nu.
Og vi kan ikke bære, hvis epidemien igen løber fra os, og vores sygehusvæsen igen bliver spidsbelastet i samme omfang.
Og det kan selvfølgelig bekymre, når vi ser, både med de nye smitsomme varianter, men også hvad der sker i lande meget tæt på os, som lige pludselig er blevet væltet af epidemien.
Så derfor, så skal vi have en måneds tålmodighed, og vi skal holde fast i et stykke tid endnu, desværre.

Mange tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Så går vi til Statens Serum Institut. Værsgo.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Mange tak.

Som vi har hørt, så ser vi heldigvis faldende smittetal. For eksempel har smittetallene faldet 24 procent mellem uge 2 og uge 3. Det afspejles også i lave positivprocenter. De seneste tal er nede på 0,6 procent og et kontakttal pænt under 1, nede på 0,8.
Til de af jer, der helt dagligt følger smittetallet meget nøje, skal jeg lige sige, at I skal tage dagens smittetal med et gran salt. Der har været en menneskelig fejl, som gør, at de bliver korrigeret, men det kan I se mere om på vores hjemmeside.

Faldet i smitte ses i hele landet og heldigvis også i de områder, der har været hårdest ramt. Så vi ser også betydelige fald i Region Hovedstaden og også i vestegnskommunerne, men selvfølgelig stadigvæk sådan, så vi skal have fokus på, hvor smitten er højest.

Vi har været igennem en periode med rigtig høj smitte. Det har også resulteret i overdødelighed. Der har været en overdødelighed på over 1.000 personer i Danmark, og den overdødelighed, i forbindelse også det øgede stress, der har været på vores sundhedsvæsen, det er et af de væsentlige argumenter for, at vi skal fastholde restriktioner, så vi ikke vedholder den overdødelighed, og så den ikke uddybes yderligere.

Hvis vi kigger på epidemien globalt, så kan vi sige, Danmark har klaret det godt. Der er noteret over 2 millioner døde på verdensplan. Studeret er det nok højere. Der er nok 2½ million døde. Og alene i Europa er der en overdødelighed på over 350.000 mennesker. Det er tre gange så mange, som der dør under en hård influenzaepidemi, og det på trods af den kraftige nedlukning, vi har haft. Og det er også flere gange, det er faktisk seks gange højere end den overdødelighed, vi har oplevet i Danmark.

Der er en sammenhæng mellem nogen af de lande, der har været rigtig hårdt belastet, både i sundhedsvæsener og i overdødelighed. Den sammenhæng, der er, det er altså til B.1.1.7., hvor både England, Irland og tilsyneladende også Portugal er ramt af B.1.1.7., og det er klart, det er dét, vi rigtig gerne vil undgå, også rammer os, og er en medvirkende årsag til, at vi er nødt til at fastholde restriktionerne.

Hvis vi skal forstå B.1.1.7., så kan vi klart lære meget af vores engelske kolleger, London School of Hygiene & Tropical Medicine and Imperial College, de har kigget på smitsomheden, og begge de to store universiteter konkluderer, at B.1.1.7. er klart mere smitsom.
Desværre har nye meget tidlige data også antydet, at den kan være mere dødelig. Det er nogle data, vi skal betragte som foreløbige. De kræver, at de bliver konfirmeret, og lige nu kan vi kun sige, at vi ved, at B.1.1.7. er mere smitsom, og der er ikke noget, der tyder på, at den giver mildere forløb.

Omkring B.1.1.7. i Danmark, der kan vi sige, at vi ser en klar fremvækst i andelen af B.1.1.7. Tilbage i uge 49 var det 0,2 procent, i uge 2 var det 7,4 procent, og i uge 3 var det 13,5 procent. Og det viser, at B.1.1.7. stille og roligt er ved at få overtaget, og at vi dermed stadigvæk skal forvente, at B.1.1.7. i løbet af februar bliver den virusvariant, vi skal forholde os til.

Vi har nu fået så mange tal, at vi kan lave et direkte estimat af kontakttallet for B.1.1.7., og hvor vi for alle de andre virus har et kontakttal pænt under et, så estimerer vi faktisk, at vi har et kontakttal for B.1.1.7. på 1,07. Så det vil altså sige, for hver gang, der er 100 smittede med den her virus, estimerer vi, at de smitter 107 videre. Det er selvfølgelig et usikkert tal, men det viser, at den er mere smitsom, og når det ikke er større, så er det selvfølgelig, fordi vores restriktioner, de virker rigtig godt.

Vi har selvfølgelig på Statens Serum Institut og på tværs af myndigheder 100 procent fokus på at få fundet de her nye varianter, få dem opsporet. Vi laver blandt andet en analyse, der hedder Delta PCR-analyse, hvor vi har fundet 2.138 prøver, som har været mistænkt for at være B.1.1.7. eller andre varianter, og dem giver vi så direkte videre til vores gode kolleger i Styrelsen for Patientsikkerhed, som sikrer, at de bliver godt opsporet, og dermed vi undgår, at de spreder unødigt videre.

Der er desværre også andre varianter, der giver bekymring. Der er en variant, der hedder B.1.3.5.1. Den er opstået i Sydafrika. Den har det problem, at antistoffer fra tidligere inficerede, eller for nogle der er vaccinerede, de binder dårligere til det her virus. Og det er en bekymrende ting. Den har vi fundet fire tilfælde af. Heldigvis alle sammen i forbindelse med rejseaktivitet. Og når jeg siger heldigvis, så er det, fordi det betyder altså, at vi kan ikke lige på nuværende tidspunkt se intern smitte i Danmark.

En anden variant med tilsvarende bekymring, den hedder P.1, er opstået i Brasilien, blevet dominerende i Brasilien. Den har vi heldigvis ikke fundet endnu.

Hvis man er bekymret for de her varianter, så kan jeg sige, det gode er, at vi har et godt system til at holde øje med dem, og de restriktioner, som vi har, og som vi nu forlænger, de beskytter os også som samfund mod de her nye varianter.

Vi har alle sammen store forhåbninger til vaccinerne. Det er dem, der skal, så at sige, mindske sygdomsbyrden meget snart.
Desværre har vi jo fået meldinger fra to vaccineproducenter foreløbigt, at der kommer færre leverancer, og det er også medvirkende til, at vi nu har brug for noget mere luft, før vi kan begynde at lempe på restriktionerne.

Sidst data fra HOPE-projektet. De viser, at der er rigtig god opbakning, og det er vi glade for. Tre ud af fire undgår forsamlinger. Vi ser i gennemsnit kun én fremmed. Og hvis vi kigger på vores testningsdata, så kan vi se, vi er blevet gode til at teste os igen. 118.000 PCR-tests det seneste døgn og 30.000 hurtigtests i de seneste data, vi har kigget på. Det er super godt. Det betyder, vi får diagnosticeret flere. Vi får brudt flere smittekæder.
Og med den fælles indsats, så er jeg helt sikker på, at vi nok skal komme godt igennem, også de udfordringer, de her nye varianter giver os.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vi ved godt, det er nedslående nyheder, vi kommer med, men der er heldigvis også gode ting i den her tid, og en af dem er, at vi nu begynder af have Lægemiddelstyrelsen med på de her pressemøder. Og det er jo selvfølgelig, fordi at vaccinationerne er begyndt også at virke i Danmark.
Men lad os få seneste status ovre fra jer også.

Værsgo.

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz: Tak for det.

Ja, lad os starte med status på COVID-19-vaccinerne.
I morgen forventer vi så at få den tredje vaccine mod COVID-19 godkendt i EU, og dermed også her i Danmark.
Den er lidt anderledes end de første. Det er ikke en RNA-vaccine. Den virker på en lidt anden måde. Men mere herom på et andet møde. Det kræver lidt mere forklaringstid.

Men det betyder altså, at vi har tre virksomme og sikre vacciner til vores rådighed. Og der er flere på vej. Der er mindst tre andre vacciner, som vi i Danmark har lavet forhåndsindkøbsaftaler om at få på vej hen over foråret, og forhåbentlig kommer de også i rigelige mængder. Lidt anderledes end det har været her i starten.

Lad mig lige minde om, at da vi for et års tid siden stiftede bekendtskab med denne her nederdrægtige pandemi, der var der ikke nogen overhovedet i verden, der tænkte, vi har tre godkendte vacciner i Danmark om et år.
Det skal man ikke glemme, når man af og til tænker: Ah, kan vi dog ikke få dem lidt hurtigere, hvad er det for noget. Så skal man lige huske på, at det er altså ikke bolsjer, der bliver lavet. Det er noget, der skal være sikkert og ordentligt. Det må ikke gå for hurtigt. Men selv når jeg siger, det ikke må gå for hurtigt, så er det altså gået ret hurtigt med at få dem frem.

Nu begynder vi også, og er begyndt at overvåge bivirkningerne ved de her vacciner. Vi har lige i dag opdateret vores viden om de første to vacciner, der er i brug. Og den gode nyhed er, at de bivirkninger, vi ser, de er fuldt ud af dem, som vi forventede. Milde, forbigående, lidt smerte, rødmen ved indstiksstedet, forbigående feber, let svimmelhed, hovedpine. Det går over.
Og så er der en lille smule allergi. Vi har faktisk set 10 tilfælde af lidt mere alvorlige allergiske reaktioner. De er alle sammen blevet håndteret, og vi følger det nøje, men ikke noget, der er alarmerende.

Og inden længe får vi det samlede europæiske billede fra første gang af bivirkningerne. Det er ikke offentliggjort endnu, men vi har smugkigget, har vi. Og det ser fuldstændigt ud på samme måde som det, vi ser i Danmark. Så de her vacciner, indtil nu, viser sig at være fuldstændig, som vi kan forvente, sikre at anvende.

Så alt i alt, så er der, også som statsministeren sagde, der er lys fremme. Der er også lidt bump på vejen. Sådan er det, når man hurtigt skal producere sådan nogle vacciner. Men vi ved også, at det skal nok komme op i tempo.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det var det, vi gerne ville indlede med at sige, og så giver vi ordet frit.
Og jeg kan se, det er Danmarks Radio, der lægger for, værsgo.

 

Jens Ringberg, DR: Jeg har et spørgsmål både til vaccinesituationen. Den gemmer jeg lige lidt.
Og så et spørgsmål om restriktionerne og deres udbredelse og deres varighed.

I redegør jo meget for den frygt, I har for at lempe for hurtigt. Men det er også meget klart beskrevet, hvad konsekvenserne er af restriktionerne. Altså, der er store trivselskonsekvenser. Økonomien er meget, meget hårdt ramt. Nu siger I så, at det kan måske komme på tale, at skolebørnene kommer lidt længere… Jeg vil godt spørge, er det et meget stift restriktionsregime, vi har kørende her i landet, og kunne det være mere fleksibelt? Det er noget, som erhvervslivet efterlyser. Det er noget, som nogle borgmestre efterlyser.

To eksempler. Detailhandlen, de står som næste på listen fra eksperterne efter de små skoleelever. Kunne man ikke kigge på detailhandlerne?
Og så er der det regionale. Vi hørte tidligere, at man lukkede meget ned regionalt. Kunne man ikke også overveje at lukke op regionalt.
På Bornholm, der har de haft fire smittede den sidste uge.
I Lemvig Kommune, der har de haft én smittet den sidste uge.
Så hvad med en mere fleksibel, helt generelt, tilgang, og også en mere regional tilgang, fordi konsekvenserne jo altså er enormt store af denne her massive nedlukning af Danmark, vi har gang i.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, tak for det.

I forhold til det regionale tænker jeg lige at give ordet først til Statens Serum Institut.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, tak for gode spørgsmål.

Først og fremmest, så sidder vi og kigger på de her modeller for, hvordan vi kan lempe restriktioner. Det er nogle matematiske modeller, hvor vi regner. Og i første omgang, der regner vi på, hvad det betyder med oplukning af de mindste skolepladser, hvad betyder det både for antal nysmittede og også for hvor mange, der bliver indlagt.
Og det er klart, der kan vi så også fra Statens Serum Institut, og de dygtige matematiske modellører vi har til at hjælpe os, så kan vi regne på andre modeller.

Omkring det tværregionale, der er dét, der er udfordringen, det er jo, at B.1.1.7., den er i hele landet. Der er meget lidt forskel på, hvor meget B.1.1.7. er i de forskellige regioner. Og det er dét, der er den væsentligste bekymring på nuværende tidspunkt, også det, der taler imod at lave umiddelbart en meget stor forskel i, hvordan vi håndterer de forskellige regioner.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Så vil jeg svare supplerende, vi ved jo godt, at konsekvenserne, de er mange, og de bliver flere, jo længere tid vi bliver nødt til, på grund af situationen, at have restriktioner. Og nogen af de konsekvenser, der bekymrer os meget, det er selvfølgelig det, som du også er inde på i spørgsmålet fra Danmarks Radio, altså dansk erhvervsliv, lønmodtagere, stigende arbejdsløshed, dansk økonomi under ét. Det er stadigvæk vores klare overbevisning, at taber vi epidemikontrollen, så bliver regningen både for den enkelte virksomhed og for den enkelte borger og for samfundsøkonomien på længere sigt større, end ved at vi bliver ved med at bevare en epidemikontrol.
Det er på økonomien.

En anden ting, der optager os, og som vi også må være ærlige at sige er stadig mere bekymrede i forhold til, det er jo vores almindelige trivsel i det her samfund.
Vi kan godt mærke, og det kan vi jo også selv, at det begynder at tære på kræfterne at skulle håndtere coronasituationen med alle de konsekvenser, det har for os alle sammen. Og det er klart, at når det begynder at være hårdt i de familier, der ellers normalvis har det godt, og for de enkeltindivider, der normalvis har det godt, så er konsekvenserne kun endnu større i de familier, hvor der er mistrivsel eller sårbarhed i forvejen. Og derfor kommer vi også til allerede i løbet af de næste par dage at kigge ind i, kan vi gøre endnu mere, det kan vi … vi kan altid gøre mere som samfund for de børn og unge, der rammes af ensomhed, sårbarhed. Der kan være noget også i forhold til psykisk sårbare og udsatte mennesker. Så ja, konsekvenserne, de er her, men det er de ligegyldig hvilken vej, vi vælger. Vi bliver nødt til i fællesskab at komme så godt igennem det her som overhovedet muligt, stadigvæk.

 

Jens Ringberg, DR: Så vil jeg godt, som annonceret, spørge til spørgsmålet om vaccinerne, og det er til dig, statsminister Mette Frederiksen.
I morgen er det den 29. januar. Du havde en ide om, at du kunne fremskynde processen i forhold til AstraZeneca, i forhold til Europakommissionen, sådan så at de allerede var sendt til Danmark. Det foreslog du for et par uger siden, som jeg husker det, altså sådan så vi kunne komme i gang med den i morgen.
I mellemtiden er det gået, som det ser ud for os andre på fabriksgulvet, op i hat og briller i Bruxelles. Et stort medicinalfirma slås med EU, og det kunne se ud som om, at vi er lidt taberne her i Danmark. Ullum sagde det jo lige før. De manglende vacciner har en klar konsekvens, også for restriktionerne. Sådan forstod jeg det i hvert fald.
Altså, hvad er der egentlig gået galt for regeringen og dermed for Danmark i forhold til at skibe sig ind i det her EU-projekt, som nu har vist sig at have ret mange mangler? Har vi i Danmark været for naive? Har EU været for naive? Har vi været for fedtede i forhold til at købe, sådan så vi bliver overhalet af nogle andre? For det har jo også direkte konsekvenser for restriktionerne og dermed for vores økonomi og for alt muligt andet, at vi på en eller måde er blevet taget bag i, tilsyneladende, på det her punkt.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg starter lige med at give ordet til Lægemiddelstyrelsen i forhold til indkøbet i EU.
Og så svarer jeg også på den mere politiske del af det.

Værsgo Thomas.

 

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz: Ja, altså helt faktuelt kan jeg godt sige, at det her, at Danmark forsøgte at få vaccinen distribueret tidligere, end den var godkendt, det giver rigtig god mening. Men det er altså ikke, fordi at nogen er blevet taget bag i, for at bruge det udtryk, eller at Danmark ikke har klaret det. Det er simpelthen, fordi at firmaet har nogle produktions- og frigivelsesvanskeligheder med vaccinen. Så ellers havde vi faktisk kunnet få den tidligere. Det mener jeg er et faktum, men det er ikke praktisk muligt. Så det er der intet med nogen, der har snydt.
Hvad angår, om de ellers har haft problemer, om de ikke har håndteret det ordentligt i EU. Jeg fastholder, det har jeg gjort hele tiden, at EU har handlet fuldstændigt fagligt forsvarligt ved at satse på mange forskellige vacciner. Og der er jo købt ind til mange, mange flere borgere, end der faktisk er, ud fra den betragtning, at ting kan gå galt, og nu går det så galt. Og det der med, at ting går galt, det har man altså ikke kunne forudsige, om det lige ville være den ene eller den anden vaccine.
Så set fra et fagligt synspunkt, så er der handlet fagligt korrekt. Man har satset på de bedste teknologier, og man har købt meget ind.

Og så vil jeg også lige til slut sige, at i øjeblikket er der altså ikke ret meget slagsmål mellem Pfizer og kommissionen og Pfizer og Danmark. Der er tværtimod en rigtig konstruktiv tone i at finde løsninger.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, nu har Thomas allerede redegjort for de tekniske problemer, som både Pfizer og AstraZeneca har oplevet. Og det er klart, når vi er nået længere i det her forløb, så skal der selvfølgelig være en ordentlig evaluering af det indkøbsarbejde, der er sket i regi af EU.
Jeg har, og jeg vil altid gerne være med til en kritisk samtale om de beslutninger, der træffes, både på nationalt og på europæisk plan,
Jeg har til gode endnu at lade mig overbevise om, at vi havde stået bedre som et lille land med en lille befolkning, hvis vi havde skullet klare os helt alene på et globalt marked, hvor dét der er jo problemet, hvad angår vaccinerne, det er, at vi mangler dem. Der er for få vacciner, og derfor synes jeg stadigvæk, det giver god mening, at vi har slået os sammen i Europa og indkøbt vacciner sammen, også flere forskellige vacciner. Fordi på det tidspunkt, hvor vaccinerne indkøbes og hele vaccineprogrammet udvikles, der er der jo ikke nogen, der ved, hvilke vacciner, der kommer til at slå igennem og bliver godkendt først.
Men selvfølgelig skal vi have et kritisk øje, også på den europæiske strategi, også på det her område.

Og så blev det også sagt her, at det er rigtigt, fra dansk side har vi foreslået i Det Europæiske Råd, at vi skal have mulighed for at distribuere vaccinerne, inden de formelt godkendes klausuleret, så vi kan bruge dem med det samme, de godkendes. Og det viste sig faktisk, at der var bred politisk opbakning til det danske synspunkt.

Ja, vi giver ordet videre, værsgo.

 

Anders Løvenhardt, B.T.: Jeg vil godt blive i vaccinesporet lige på mit første spørgsmål her.
Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, de har netop lige opdateret deres, kan man sige, anbefaling til Pfizer-vaccinen i forhold til anden dose, hvor man nu anbefaler tre uger.
I Danmark har man jo snakket om fire uger maks. Og jeg vil egentlig bare høre, rokker det ved, hvornår de næste kan blive vaccineret, fordi man nu hurtigere skal have, altså, givet anden dose til dem, der allerede er vaccineret en gang?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det spørgsmål.

Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Nej, det ændrer ikke noget. Det er en rent teknisk opdatering. Det er fuldstændigt korrekt i produktresuméet. Det ændrer ikke på, at vores anbefaling stadigvæk er for så vidt angår Pfizer-vaccinen, at andet stik skal gives på dag 21 eller straks derefter. Men man kan godt undtagelsesvist gå længere op. Det er dét, vi har sagt, og det er dét, vi fastholder. Det ændrer den tekniske justering af teksten i produktresuméet ikke på.

 

Anders Løvenhardt, B.T.: Okay. Og mit næste spørgsmål, der går jeg lige over til de erhvervsdrivende. De kan jo nu se, at de kommer sandsynligvis et stykke hen på foråret, før de kan åbne, især de liberale erhverv. Mange melder jo om, at kassen den er ved at være tom. Den 1. marts, der skal de betale for den udskudte moms, de fik udskudt i 2020. Det er en skæbnedato for rigtig mange af dem.
Hvad vil regeringen gøre for at redde de her især små erhvervsdrivende, som ikke kan mere? Vil man opjustere, altså give endnu flere penge i hjælpepakkerne? Vil man være villig til at udskyde momsen igen for at berolige de dårlige nerver, de sikkert har nu?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, og jeg kan godt forstå, der er mange dårlige nerver mange steder i vores samfund lige nu, og vi ved, at det her har alvorlige konsekvenser. Jo længere tid, der går, jo større risikerer vi også at konsekvenserne bliver.
Der er jo en del, der har sagt til regeringen, også på det seneste: Lad falde, hvad ikke kan stå. I holder hånden under for mange virksomheder. I gør for meget for at stimulere økonomien. Og jeg skulle til at sige, også selvom det måtte blive gentaget igen og igen, så er regeringens holdning en anden. Nemlig, at det er ikke virksomhedernes skyld, det er ikke lønmodtagernes skyld, det er ikke kulturens skyld, det er ikke de selvstændiges skyld, at vi står midt i en sundhedskrise. Og derfor vil vi vedblive med at føre en aktiv krisepolitik, hvis grundlæggende idé og perspektiv er at få så mange igennem den her krise som overhovedet muligt.
Så derfor er svaret ja til spørgsmålet. Vi kigger gerne på, om der er noget, der skal justeres, ændres i hjælpepakkerne, og likviditet og betaling af moms er selvfølgelig også helt relevant at kigge på.

Værsgo til næste spørgsmål.

 

Anders Lomholdt, TV2’s kriminalmagasinet Station 2: Jeg vil gerne spørge dig, Mette Frederiksen, om situationen omkring de her protester og demonstrationer, vi har set.
Hvilke tanker går igennem hovedet på dig, når du ser, at flere og flere mennesker går på gaden for at demonstrere mod regeringens coronarestriktioner?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså vi lever i et af verdens absolut stærkeste demokratier. Og man er i sin gode ret til at være uenig med regeringen, være kritisk over for regeringen og også ytre sin kritik.
Men det er klart, at vold og chikane og anden udemokratisk opførsel, det synes jeg ikke, hører hjemme i Danmark.

 

Anders Lomholdt, TV2’s kriminalmagasinet Station 2: Og de største demonstrationer, de har jo været ledet af en gruppe, der hedder Men in Black. De betragter sig som en slags frihedskæmpere. Og de er meget kritiske over for, at regeringen går for hårdt til værks med de her restriktioner. De synes, man skyder langt over målet i forhold til at behandle eller imødekomme den her virus.
Hvad siger du til deres kritik?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi indfører de restriktioner, som den globale pandemi tvinger os til at indføre. Der er ikke nogen, hverken i myndigheder eller på Christiansborg eller i regeringen, der har noget som helst ønske om, at der skal være flere restriktioner, end hvad nødvendigt er. Men vi står midt i en global pandemi, og vi skal redde liv. Vi skal sørge for, at sundhedsvæsenet kan håndtere situationen, og vi skal have hele Danmark, inklusivt dansk erhvervsliv, virksomhederne, lønmodtagerne, de selvstændige, godt igennem denne her krise. Det er derfor, vi gør, hvad vi gør.

Og næste spørgsmål. Ja, værsgo.

 

Emilie Fog, Politiken: I nævner blandt andet, at mutationen spreder sig voldsomt på trods af nedlukningen, og forlænger restriktionerne.
Hvad er argumentet for, at 0.-4. klasse måske kommer tilbage inden den 28.?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Statens Serum Institut først.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, argumentet er jo flerfold. For det første, så skal vi jo altså have kigget på det og være sikre på, at der er luft til det og regne på det, og være sikre på, det er sikkert, at vi kan gøre det.
Generelt ved vi, at børn og unge bidrager relativt mindre til smitte end øvrige aldersgrupper. Det ved man fra forskning, så det giver god argument på den måde - sådan rent videnskabeligt.
Det sidste er, at så er der stor enighed fra andre faggrupper og fra den samfundsvidenskabelige forskning også, at det har jo en meget, meget dyr pris for vores samfund at holde de små skolebørn hjemme. Og det er klart, når vi som sundhedsmyndigheder kigger på, hvad er det for nogle sektorer, det giver mest mening at lukke op, så fylder den slags argumenter selvfølgelig også rigtig, rigtig meget.

 

Emilie Fog, Politiken: Hvilken viden har I om smitterisiko blandt den eller for den nye mutation og børn?

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Når vi kigger på både de engelske data og de danske data, så ser det ikke ud som om, at den her nye B.1.1.7., den spreder sig anderledes i forhold til andre ... de tidligere stammer hos børn og unge.
Helt tidligt kom der nogle data fra England med let øget forekomst af den nye variant, men det havde formodentlig noget med, at det lige præcis var skolerne, der var åbne der.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og næste spørgsmål, værsgo.

 

Olivia, Dagbladet Børsen: Jeg kunne godt tænke mig at høre, om I kan sige lidt mere om, hvad I sådan ved med sikkerhed om B.1.1.7., og hvad I fortsat mangler at få svar på?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg ved ikke, om man kan give en udtømmende liste over, hvad vi mangler at få svar på med virus og biologi, men Henrik, jeg tror, du er den bedste til i hvert fald at komme så langt, som det kan lade sig gøre fagligt.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen helt kort, så ved vi helt sikkert, at det er en virusvariant, der er fundet i det sydøstlige England først.
Vi ved, at den dér har bredt sig meget, og den har bredt sig ud til hele Storbritannien. Vi ved, at det har den gjort, fordi den er mere smitsom end de varianter, der tidligere har været.
Vi kan se, at den har ophobet en lang række mutationer, altså genetiske ændringer, som på en eller anden måde giver den en overlevelsesfordel. Både englænderne og vi har tidlige data, der kunne antyde, at der er lidt mere virus i vores luftveje af den her. Der er også teoretisk grund til at tro, at den kunne binde sig bedre til de celler, den skal ind i luftvejene. Så det ved vi. Og som sagt, så var der altså nogle meget, meget præliminære, altså tidlige data fra England, hvor de siger, at det kunne være, den er mere dødelig. Det vil jeg sige, det er ikke noget, vi ved.
Der skal flere studier til, før vi kan konkludere det.
Til gengæld kan man sige, at hvis de i nogle studier kan viser øget dødelighed, så må vi sige, der er ikke ret stor sandsynlighed for, at den skulle være en mildere variant, hvis man havde håb om det.

Sidst, men ikke mindst, så er der lavet de der undersøgelser omkring immunitet. Der er ikke nogen forskel tilsyneladende i immunitet. Hvis man tidligere har haft en af de andre varianter, og man så tager antistoffer fra det, så kan man se, de binder sig lige så godt til B.1.1.7. Og tilsvarende, hvis man er blevet vaccineret, så binder antistofferne sig også lige så godt til B.1.1.7.
Så det er dét, vi ved.

 

Olivia, Dagbladet Børsen: Så spurgte jeg faktisk også, hvad I fortsat mangler svar på i forhold til det.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Det synes jeg, det er de der meget tidlige engelske data med, om den kunne være mere alvorlig. Det er da noget, vi rigtig gerne vil vide mere om. Og det er klart, det er også noget, vi har mulighed for at kigge på. Vi har ikke så mange data endnu i Danmark, men vi er til gengæld rigtig gode til at holde styr på dem. Så det er noget, vi prøver at kigge på, hvor alvorlig den er.

 

Olivia, Dagbladet Børsen: Så kunne jeg godt tænke mig at høre i forhold til den udskudte vaccinationskalender.
Hvad betyder det så isoleret set for udsigten til lempelser af restriktioner?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Søren først.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, altså der er jo ingen tvivl om, at de svigt i leverancer, både i forhold til, hvad vi synes, vi var blevet lovet, også hvad vi havde forventet, det er selvfølgelig en streg i regningen.

Først og fremmest, så er jeg meget ked af, at vi ikke kom i gang med de allerældste i sidste uge, som vi havde planlagt i forhold til første stik, fordi vi var nødt til at bruge de få vacciner, vi havde, til at færdigvaccinere blandt andet plejehjemsbeboere og sundhedspersonale.

Så konkret, så betyder det jo nu, at vi skal i gang med de allerældste. Det er dem, vi prioriterer nu. De står på en andenplads og en tredjeplads på vores prioriteringsliste, og det betyder jo så konkret, at der er noget sundhedspersonale, som kommer til at vente et par uger, før de bliver inviteret ind til første stik.

Og der er jo ingen tvivl om, at vaccine og vaccineudrulning er jo selvfølgelig et væsentligt nyt element i vores epidemikontrol, så det, at vi ikke lige får så mange vacciner så hurtigt, som vi gerne ville have dem, det er selvfølgelig lidt en streg i regningen. Og det er selvfølgelig også noget, som er medvirkende til, at vi er nødt til at fastholde restriktionerne her midt i den her sæson. Men det er ikke det eneste element. Det er vigtigt at understrege.

 

Martin Borre, Berlingske: Vi har her i dag kunnet berette om læger, børnelæger, psykologer, Børns Vilkår, BørneTelefonen, som oplever et stigende antal børn, som har alvorlige psykiske problemer, ensomhed, selvskade som det værste, nogen børn der tager for mange Panodiler, som en læge kunne berette om.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, Søren Brostrøm, i første omgang, som jo også har et bredere perspektiv end kun epidemi, men også kigger på folkesundhed på psykisk velvære.
Hvornår synes du, at de mindste børn skal i skole igen?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jamen, der er jo ingen tvivl om, at vi deler også den bekymring for børn og unges mentale sundhed og trivsel, som er udtrykt fra de forskellige fagfolk og eksperter. Og det tror jeg, vi alle sammen gør, som står heroppe. Og det er jo blandt anden derfor, at det indgår i, at man peger på særligt de små klasser. Det er et væsentligt element i det, det er selvfølgelig bekymring for børns mentale sundhed og trivsel.

Og vi har haft et stort fokus også på mental sundhed undervejs i den her epidemi, og har det fortsat.

Jeg synes også, det er vigtigt at holde fast i, at vi har jo netop af samme grund også sørget for at holde psykiatrien og børnepsykiatrien åben her under den sidste del af epidemien. Men der er jo ingen tvivl om, at vi ønsker jo alle sammen at kunne åbne op, særligt for de forskellige tilbud, undervisningstilbud, fritidstilbud for børn og unge, når vi synes, at det er forsvarligt i forhold til epidemikontrollen. Og man må heller ikke gå i den anden grøft og miste kontrollen over vores epidemi. Det er jo det, der er den vanskelige balance at gå.

 

Martin Borre, Berlingske: Og hvornår var det, du synes, det var?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Magnus, værsgo.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak.

Ja, ja tak for det. Og jeg siger bare også tak, fordi I tager fokus på det her fra Berlingskes side, fordi det er nogle gange en underbelyst del i vores samfund, men det er en del af vores samfund. I alle familier kender vi til det, og det er helt afgørende, at vi har fokus på det, og derfor også en opfordring til mig. Hvis du kender unge mennesker eller børn, som du kan se, her er altså nogen, som har det dårligt. Ræk ud til dem, hjælp dem, men også hjælp dem ind i vores… Vi har telefonrådgivninger, der er masser af gode organisationer både på nettet, og man kan ringe til BørneTelefonen, der er Headspace. Der er rigtig mange gode organisationer, som faktisk står klar nu og yder en kæmpe indsats. Og til alle, hvis man har nogen, hvor man ser, her er nogen på radaren, som man kan være nervøs for, at de begynder at have mistrivsel og have det dårligt. Ræk ud og hjælp og tag samtalen med dem, og hjælp dem ind til de tilbud, der faktisk er.

 

Martin Borre, Berlingske: Ja, jeg fik ikke rigtig svar på, hvornår du synes, Søren Brostrøm, det skulle være. Men jeg vil egentlig godt sende spørgsmålet videre til Mette Frederiksen i forhold til, at de her nedlukninger af skolebørn, de størstes var i starten af december og beslutningen om de mindste børn var i midten af december. Og nu står vi her i slutningen af januar.

De her organisationer, jeg snakkede om før, peger også på, at man ved ikke, hvilke konsekvenser, det her får for børn og unge på lang sigt.
Den her tid, der har været nu, 1½ måned op til 2 måneder, hvad har du som børnenes statsminister gjort for at sikre dig, at også de her konsekvenser kommer med i jeres beslutningsgrundlag, for fortsat at holde nedlukket for børn og unge, som du også adresserede i dit oplæg.

 

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, overvejelserne har været med i hele vores epidemikontrol. Altså, både når vi har skullet forholde os til at lukke ting ned, men også når vi har, i foråret, haft mulighed for at åbne op, og nu skal vi jo igen på et tidspunkt til at lempe på restriktionerne. Altså, vi har faktisk hele vejen igennem valgt både at have et fokus på de hårde tal på økonomien, men også på trivselsspørgsmålet. Og det er jo for eksempel en af grundene til, at vi valgte at lade børnenes idrætsaktiviteter køre længere tid end de voksnes. Fordi vi ved godt, at det at komme i skole er vigtigt, at have struktur på sin hverdag, komme afsted om morgenen, følge undervisningen, være i en klasse, have god voksenkontakt. Men det er også vigtigt at kunne komme i et fritidstilbud, hvor der nogle andre vokse, som måske fungerer som en god mentor eller en god støtte, hvis der er problemer derhjemme.

Jeg vil gerne gentage det, sundhedsministeren sagde. Vi har heldigvis i Danmark et fantastisk stærkt civilsamfund, som vi jo også har valgt at give flere penge undervejs i denne her globale pandemi.

Så hvad enten det er telefonlinjer, det er arbejde omkring ensomhed, eller dér, hvor man rækker ud, hvor der er alvorlige sociale problemer, så vil jeg opfordre alle til at bruge det.

Og så skal jeg jo ikke stå og gøre reklame for en enkelt lærer, men jeg tror ikke, jeg var den eneste, der forleden aften, jeg tror det var søndag, at jeg sad og fulgte med i et indslag fra Esbjerg med en folkeskolelærer, der kørte rundt og hilste på alle sine elever. Og det er alt det der, vi får behov for i den kommende tid. Altså alt, hvad vi kan mobilisere af glæde og smil og overskud, og at vi passer på hinanden og rækker ud. Den der energi havde vi en del af i foråret i Danmark, hvor der var rigtig mange, der gik en kilometer ekstra for at handle ind for naboen eller bage kage til nogen i familien, man måske ikke havde set. Eller ringe rundt, FaceTime, hvad vi end kan finde på. Alt, hvad alle kan finde på i den kommende tid, det hilser vi mere end velkomment, fordi det er en mørk tid. Restriktionerne er her stadigvæk. Den globale pandemi, den buldrer derudaf, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at passe godt på hinanden, ikke mindst dem, der er sårbare og er ensomme i den her tid.

Værsgo til næste spørgsmål.

 

Rolf Larsen, Websitet Hverdagsnyt: Jeg vil gerne spørge, statsminister, du har hele tiden sagt, at det her er dansen med corona. Nu begynder det at ændre sig, nu siger du kampen mod corona.

Jeg vil gerne tilbage til vaccinen. Er den så sikker nu? Kan vi være sikre på, at det er vejen ud af det her, og at den stadigvæk holder de der 90 procents sikkerhed, eller bliver den ved med at mutere, så vi skal vi hele tiden skal have nye vacciner?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Lægemiddelstyrelsen.

 

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz: Altså, der er et par spørgsmål. Det er nærmest et kinderæg, så jeg tager lige det første spørgsmål, hvad angår vaccinernes sikkerhed.

Altså, de første vacciner, der er på markedet nu, og som er i brug, de er 90-95 procent sikre, i hvert fald i den periode, man har studeret dem. Og vi følger dem jo nøje henover tid for at se, bliver de ved med at virke, og det skal firmaerne faktisk også gøre.

Så må vi se, hvad de kommende vacciner har af effekt, om de er på samme niveau, eller om det er… hvad der er af forskel. Der kan jo godt være lidt variation. De er jo ikke sammenlignet med hinanden.

Det andet spørgsmål: Skal vi vaccineres igen? Det er der heller ingen, der rigtig ved endnu. Hvis vaccinen kun virker et halvt år eller et år, ja, så skal man, hvis der stadigvæk er COVID-19 i samfundet eller coronavirus i samfundet, så skal man have et skud til, ligesom man ser det med andre vacciner.

Og så spørgsmålet om mutationer, og det er det store spørgsmål indtil videre, heldigvis.
Med den første B.1.1.7., der lader det til, at vaccinerne er fuldstændig lige så effektive.
Men der kan selvfølgelig i fremtiden opstå mutationer, hvor de nuværende vacciner ikke dækker.

Den gode nyhed, og dem er jeg jo blevet overbringer af i dag, heldigvis har jeg fået lov til det, det er, at den her RNA-teknologi, den er ret let at omstille til også at kunne ramme de nye eventuelle mutationer.
Så jeg mener faktisk, at når vi først får hele produktionsmaskineriet op at køre, og det hele kører lidt mere smurt i olie, end det gør i dag, så er jeg ikke så bekymret for, at vi ikke vil have effektive vacciner, også i fremtiden.

 

Rolf Larsen, Websitet Hverdagsnyt: Tak.
Sidste spørgsmål, det er, det er allerede fremme, at på ungdomsuddannelserne, der… for hver dag, der går, og det er lukket ned, så er der flere og flere eksamener, som bliver aflyst ligefrem.
Kan vi få studenter i år, som ikke kommer op til eksamen?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, eksamensspørgsmålet presser sig på for hver dag, der går. Der bliver bekymringerne omkring eksamener selvfølgelig også større, og det sidder vi og kigger på ikke mindst i Undervisningsministeriet nu. Så jeg vil gerne have lov til, at vi vender tilbage, når vi er helt sikre på svaret på det spørgsmål. Men det er bestemt på arbejdsbordet netop nu.

Og så tror jeg måske, det er Børneavisen, vi skal sige velkommen til.

 

Valdemar Holmstrøm, går i 5. klasse, Børneavisen: Hvordan kan I forklare med ekspertgruppen på en måde, så jeg også kan forklare det til mine venner?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ved du hvad Søren, den får du.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså, hvad tænker du på, den ekspertgruppe, som har peget på, hvad man ligesom skal genåbne først, er det den ekspertgruppe, du tænker på – ja.

Altså, der har siddet folk i den ekspertgruppe, som har forstand på både smitte, sygdomme og på økonomi, altså hvad der ligesom får vores samfund til at køre rundt. Og så har der faktisk også siddet nogle folk, som er eksperter på, hvordan for eksempel unge mennesker trives og har det godt. Så man ligesom har haft mange forskellige eksperter til at pege på, hvad for nogle dele af samfundet betyder mest for os og koster mest, og hvor gør det mest ondt. Og det er blandt andet dem, der har peget på, at for eksempel åbningen af de små skoleklasser er det, der står allerførst i køen, kan man sige, når vi skal til at genåbne. Så har de også peget på nogle andre dele af samfundet, både for børn og unge, men også andre dele af samfundet.
Så det er det, eksperterne har gjort.

Og det, som vi så skal gøre, det er, at vi skal få det til at hænge sammen med, hvad vi ved om smitten, fordi at det ikke bare sådan, at det er en spiseseddel for at åbne i den rækkefølge. Vi skal finde ud af noget timing. Hvornår synes vi, vi kan gøre det, uden at epidemien den løber fra os igen.

 

Valdemar Holmstrøm, går i 5. klasse, Børneavisen: Hvorfor ikke at sende 0.-9. klasse i skole, hvor en del er i skole om formiddagen og nogen er i skole om eftermiddagen?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså dét, du spørger til, det er, kunne man tage alle elever tilbage med det samme, og så måske dele op i formiddag og eftermiddag?
Altså, der er i virkeligheden to grunde til det. Det ene er, at når man for eksempel går i 0. klasse eller 1. klasse, så kan man ikke være alene derhjemme, så skal man have nogen voksne til at passe på en, i hvert fald det meste af tiden. Når man bliver lidt ældre, så kan man lettere sidde alene, selvom vi godt ved, det er en træls måde at gå i skole på.
Det er derfor, vi gør lidt forskel på de mindste elever og de ældre og de ældste elever.

Og så må vi se, hvad eksperterne kommer frem til i forhold til det her med 0.-4. klasse, men indtil nu har vurderingen været, hvis alle elever kommer tilbage, så er risikoen for, at der kommer for meget smitte på én gang i omløb, den er nok for stor. Det er derfor, vi kigger i første omgang på de mindste elever.
Jeg håber, det var svar på spørgsmålet.

Så går vi videre til den næste. Værsgo.

 

Theis Ehler Molin, Zetland: Jeg ved godt, det sidste nogen af os kan overskue at tænke på lige nu er nye pandemier, men vi er jo i årevis blevet advaret om, at risikoen for pandemier og epidemier er høj, og den er desværre ikke blevet mindre, bare fordi vi lige nu kæmper mod corona.

Den næste kan komme i morgen, hvis vi er enormt uheldige.
Så jeg vil gerne spørge, hvordan regeringen ser på den risiko og forbereder sig på den.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren først.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Men ved du hvad, hvor er jeg glad for, at du stiller det spørgsmål, og jeg ville næsten ønske, at der havde så stor opmærksomhed om det for to-tre år siden. Fordi det, vi kan se, det er jo, at skiftende regeringer, også regeringer, jeg har været medlem af, har jo faktisk underprioriteret pandemiberedskabet.
Der har jo faktisk været de her advarselslamper, og man har jo ikke kun i Danmark, men generelt i hele verden, lidt overhørt og sige: Ah, det går nok. Og der må man bare sige, det var nogle utroligt dyre lærepenge i hele verden, men jo også Danmark betalte, da vi ikke havde … Altså, vi måtte jo opbygge alt. Vi måtte skaffe værnemidler. Vi måtte skaffe testkapacitet, hele setuppet, epidemiovervågningen, sekventering. Alt det, vi stadigvæk, faktisk, kæmper for at få, i døgndrift, for at støtte de medarbejdere, kæmper for at få op at stå og vedligeholde og udbygge.
Det kunne jo have været fantastisk, om vi havde dem allerede tilbage for et år siden, hvor vi første gang fik meldingerne der fra Kina og begyndte at komme til Europa.

Det, vi jo har gjort nu på den finanslov, som blev vedtaget før jul. Det er jo netop nu, at vi har nu givet de midler, der skal til, til vores styrelser, til deres pandemiberedskab, som de jo har fået nej fra af tidligere regeringer, men nu er der altså investeringer her, således at man kan have et epidemiberedskab, ligeså vel som lagre for værnemidler, er jo ikke noget, vi har haft i Danmark før. Men det har vi jo nu en hel styrelse til at sikre, at vi ikke skal være afhængige af, hvad der sker et helt andet sted i verden, for at sikre, at vi har værnemidler til at beskytte det danske sundheds- og ældreområde.

Så vi gør, hvad vi kan for at høste alle erfaringer, mens vi håndterer den her pandemi. Det er fuldstændig afgørende, for du har jo ret. Vi tør ikke tænke på det, men vi er nødt til at forberede og lære af den her situation.

 

Theis Ehler Molin, Zetland: Tak.
Og det var jo lidt om, hvad man kan gøre, når sygdommen rammer.
Så lad mig spørge måske til sundhedsmyndighederne og bede om jeres faglige vurdering.
Når jeg taler med eksperter ude på universiteterne, så siger de, at landbruget er et af de steder, hvor den næste epidemi meget vel risikerer at komme fra.
Så jeg vil gerne spørge jer, om I er enige i den vurdering, og om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at holde dyr, som vi gør lige nu, i landbruget?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi starter med Statens Serum Institut.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jeg er helt enig i vurderingen.
Hvis man kigger sådan i de trusler og infektiøse, så er der måske to store trusler.
Det ene, det er det vi kalder One Health, det er altså samlivet mellem dyr og mennesker, især når vi har mange dyr, at så kan dyreinfektioner smitte over på mennesker. Vi ved det fra influenzatyper, at nye influenza kan udvikles i dyr og så smitte os mennesker. Og derfor har vi i Danmark et rigtig, rigtig stærkt One Health-beredskab, hvor vi netop kigger på de her ting sammen, og det gør vi på Statens Serum Institut.

En anden ting, der også kan give bekymring, det er den globale opvarmning. Den gør altså, at infektioner, som vi tidligere opfattede kun kunne være i lande, der er varmere end os, de naturligvis rykker tættere på. Så nogle af de der globale ting, der sker med vores miljø, kan også påvirke vores infektiøse trusler.
Men jeg er enig i, hvad sundhedsministeren siger, at det er der blevet rustet op på, og det skal vi have fokus på fremover.

 

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Mit første spørgsmål, det er til Mette Frederiksen.
Hvad vil du sige til de borgmestre og borgere, der bor i kommuner med meget lave smittetal, som ikke forstår, hvorfor at de, også de næste tre uger, skal være lukket ligeså meget ned, som de kommuner, der har meget smittetal?

 

Statsminister Mette Frederiksen: For det første vil jeg sige godt gået, fordi vi havde for kort tid siden en meget højere og ret bred samfundssmitte, og der er det jo altså lykkedes i det hele taget at få smitten ned på tværs af landet. Med nogle kommuner er vi helt nede på nul smittede, eksempelvis i dag. Det er fantastisk godt gået, så først og fremmest et tillykke med indsatsen.

Og det næste, jeg vil sige, og det bliver selvfølgelig en gentagelse af det, Statens Serum Institut sagde før, at når vi kigger på den britiske mutation, som er den, der giver størst alvor hos os og de potentielle andre mutationer, der kommer til.

Hvis vi kigger på den britiske for nu, så er den desværre ret udbredt i landet. Og derfor er vi jo simpelthen bange for, at hvis man gik ind på den tankegang, som vi selvfølgelig hører nogle steder fra: Lav en geografisk genåbning eller udfasning af restriktionerne, at vi så alligevel ville få det, vi gør alt hvad vi kan for at modvirke, nemlig, at det eksploderer mellem hænderne på os, som vi har set det i andre lande.

Danmark er et meget, meget lille land. Vi har diskuteret geografi. Vi brugte jo geografien, kan man sige, i sommeren og i eftersommeren, hvor vi havde nogle lokale udbrud, blandt andet i Nordjylland, minkrelaterede. Vi havde det virksomhedsrelateret i Ringsted. Der kunne vi bruge geografien, men vurderingen er ikke, at det kan lade sig gøre nu.

 

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Og det andet spørgsmål, det handler om de mindste klasser. I siger, at I regner med at melde noget ud i starten af næste uge. Hvad er det konkret, der skal til, for at I på mandag kan melde ud, at de mindste klasser, de kan starte noget tidligere. Altså, hvad er der helt konkret, I skal ind og kigge på? Hvad er det, der vil afgøre, om de yngste, de kan komme af sted tidligere?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Statens Serum Institut.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, jeg kan sige, at vi har nogen, der sidder og laver matematiske modeller, der kigger på, hvad vi forudser den fremtidige udvikling af både fremtidig smitte og fremtidige indlæggelser vil være. Og det kigger vi i første omgang på med genåbning af de små klasser. Men kigger faktisk også ind i, hvad effekten af vacciner er og af den øvrige aktivitet i samfundet. Og vi har ikke sat sådan en præcis: Nå, men der skal så mange procent ændring til. Men når vi så ser de her modeller, så kigger vi på det og siger, hvad kan vi så anbefale ud fra, hvad modellerne viser, og hvad vi i øvrigt ved om, baggrundsmæssigt, hvad det betyder at lukke skoler op.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så tager vi det sidste spørgsmål, værsgo.

 

Knud Meldgaard, Transeuropa Magasinet: Tak for det.

Først et spørgsmål til statsministeren og bagefter et spørgsmål til Søren Brostrøm om længden af … varigheden, hvor lang tid vi skal trives med denne her coronapandemi.

Men først til statsministeren.
Vi lukker Danmark ned, både for indrejse og udrejse, men der er jo stadigvæk nogen, der snyder på vægten. I dag hører vi om mennesker, der rejser til Østrig på skiferie og udgiver sig for at være løsarbejdere. Andre rejser til Saudi-Arabien.

Kontant spørgsmål, statsminister: Har vi nogen mulighed for rent juridisk at straffe disse mennesker, som jo har muligheder for at bringe nye variationer hjem til Danmark?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det er lige præcis derfor, at verden er gået i rød og anbefalingen meget, meget klart er, at man ikke rejser ud. Det er, fordi man risikerer at tage mutationen med sig, enten fra et land til det næste, eller tilbage til Danmark, hvis man vender her tilbage.

Opfordringen kan jo ikke siges tydeligere og klarere fra Udenrigsministeriet, end hvad tilfældet er i dag, når verden er i rød, så betyder det, at man ikke skal rejse ud, medmindre man har et så vigtigt ærinde, at det ikke kan undgås. Og det er jo nogen meget, meget få personlige forhold og nogle få erhvervsrejser.

Jeg hører godt dem, der siger: Kan I forbyde rejser helt? Altså skal I simpelthen gøre det ulovligt for danskere enten at rejse ud og/eller rejse ind til Danmark igen. Og det er jo en diskussion, som vi er vendt tilbage til nu igennem det seneste år. Altså vi er kommet, må man sige, meget, meget langt med vores epidemikontrol i Danmark i en, synes jeg, egentlig ret enestående, fin balance mellem nogle restriktioner, som selvfølgelig hviler på lovgivning, og så nogle meget, meget klare anbefalinger, som, må man sige, langt hovedparten af os gør alt, hvad vi kan for at efterleve.

Og det er jo ikke sådan, at der er ret mange danskere, der rejser ud lige nu. Altså de fleste danskere, de bliver hjemme og passer på alt, hvad de overhovedet kan, tror jeg, ikke mindst på grund af mutationsspørgsmålet i dag.

Nu har vi bedt Folketinget om en hastebehandling med skærpede indrejserestriktioner i forhold til testning og isolation, og det håber vi på et flertal for, og så får vi et af de strammeste regelsæt på indrejse i EU, og det håber vi altså, er nok.

 

Knud Meldgaard, Transeuropa Magasinet: Tak for det.

Søren Brostrøm, målstregen er blevet flyttet, sagde statsministeren i sin indledning, og det er jo godt. Men alle taler om, at vi skal lære at leve normalt igen efter coronaen er overstået.
Men der er jo endnu flere, efterhånden, der taler om, at vi skal ikke tale om at leve efter, men vi skal tale om at leve med coronaen. Altså, at coronaen nu bliver den nye efterårsinfluenza.
Hvad siger du til det?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jamen, det er der jo ingen, der har svaret på. Virussen kan mutere. Det er jo det, vi ser nu, desværre. Der kommer nye varianter frem, som har mere tænder, end dem vi kendte. Det kan principielt set også gå den modsatte vej. Det har vi set andre gange med andre virusser og epidemier, at de så mister deres kraft både smittemæssigt og sygdomsfremkaldelsesmæssigt. Det er også et muligt scenarie.

Vaccinerne er helt klart noget, som giver os grund til rigtig meget optimisme.
Men som Thomas også har sagt: Vi kender jo stadigvæk ikke vaccinernes fulde potentiale særligt i forhold til, om den beskyttelse, vaccinerne giver, er langvarig, eller om den brænder af, om vi skal genvaccineres og så videre. Om vi kan justere på vaccinerne. Om vi skal vaccineres hver sæson og sådan noget.
Så der er mange forskellige bolde oppe i luften.

Og jeg kan bare i hvert love én ting. Det er, at lige så snart vi ved noget mere, så skal I nok høre om det.

 

Knud Meldgaard, Transeuropa Magasinet: Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det var, hvad vi nåede i aften.

Pas rigtig godt på hinanden derude. Tak, fordi I så med eller lyttede med.