Pressemøde

Pressemøde den 9. marts 2021

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen her til Marienborg, hvor regeringen i dag sammen med en række ledende eksperter har diskuteret Danmarks rolle og fremtidige prioriteter i FN-samarbejdet.

Danmark har en lang tradition for grundlæggende at arbejde for en bedre verden.
Vi var med helt tilbage i 1948 i FN’s allerførste fredsbevarende mission.
Vi er blandt de største bidragsydere til FN, altså per indbygger, og vi går nu forrest i den globale kamp imod klimaforandringerne. Det kan vi med rette i Danmark være stolte af.

Og vi er nu som dansk regering klar til et endnu større globalt ansvar.

Regeringen vil arbejde for, at Danmark får plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025 og 2026.
At blive valgt ind i Sikkerhedsrådet, det er en stor opgave, og I kan også høre en langstrakt valgkamp.
Det er også en vanskelig opgave, fordi vi skal have 129 forskellige lande til at bakke op om det danske kandidatur.
Det er ikke nogen umulig opgave. Danmark har været medlem af Sikkerhedsrådet tidligere, i alt fire gange – senest for, når vi forhåbentlig opnår medlemskab, cirka 20 år siden.

Jeg er utrolig glad for, at Kristian Jensen har sagt ja til at være særlig repræsentant for Danmark, når det gælder kandidaturet til FN’s Sikkerhedsråd.
Kristian har som bekendt været udenrigsminister for Danmark, har et omfattende og indgående kendskab både til dansk toppolitik og til international toppolitik, og det gør dig, i vores øjne, til den helt rette mand til at kæmpe for bred global opbakning til Danmarks kandidatur.
Tak, fordi du tager opgaven på dig – det er en vigtig opgave for Danmark.

For en dansk plads i Sikkerhedsrådet, det vil betyde, at Danmark kommer ind i FN’s kerne – i den globale kerne. Det er den kerne, der mødes, når der skal træffes afgørende beslutninger om global fred og sikkerhed.
Det vil give Danmark direkte indflydelse på håndteringen af nogle af de konflikter, som stadig udfordrer menneskeheden, og som har direkte betydning for Europas fremtid og dermed også for danskernes tryghed.
Det gælder selvfølgelig ikke mindst på det afrikanske kontinent, hvor konflikter ofte driver mennesker på flugt og skaber grobund for den terrorisme, som også kan ramme os selv.

En plads i Sikkerhedsrådet vil dermed give os mulighed for i Danmark at kæmpe for danske og demokratiske værdier og fremme de værdier, og i øvrigt interesser, i en verden, som er i opbrud.

Som et lille land er vi helt afhængige af et stærkt multilateralt samarbejde og et verdenssamfund, der bygger på spilleregler. Men 75 år efter FN’s oprettelse, så er det samarbejde på en række områder under pres.
Menneskerettigheder trædes under fode. Det internationale samarbejde knirker på en række områder. Klimaforandringer, terrorisme, migration slår sprækker i det multilaterale system. Overalt er vi udfordret, og derfor skal flere lande påtage sig et større ansvar.
Alt det her ser vi også i virkeligheden vinde frem med større styrke under pandemien. Her er vi jo blevet mindet om, hvor skrøbeligt og afgørende det globale samarbejde er.

FN skal stadigvæk være relevant for verden og for Danmark. I Sikkerhedsrådet, der vil vi forsøge på almindeligt dansk vis at finde de rette løsninger for flest mulige.
Vi vil stille skarpt på FN’s mulighed for at forebygge konflikter, modarbejde den migration, som er en trussel, hvis den foregår på en forkert måde – både for Danmark, for Europa.
Bekæmpe terrorismen, fremme klimakampen og forbedre menneskerettigheder, ikke mindst for kvinder og børn.

Inden jeg giver ordet videre til Kristian, så vil jeg gerne have lov til i første omgang at give ordet til udenrigsministeren og derefter til forsvarsministeren.

Værsgo!

 

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Tak.
Og i forlængelse af statsministeren – det, som er vigtigt for Danmark, det er, at vi også bliver hele verdens tillidsmand. At det, at vi stiller op til Sikkerhedsrådet og kan være med til at bidrage til fred og sikkerhed – den fred og sikkerhed, som i den verden, vi kigger ind i, er udfordret grundlæggende.
Vi ser krige. Vi ser konflikter. Vi ser stormagtsrivalisering. Vi ser, at autoritære regimer vokse frem – der er det vigtigt, at Danmark tager sin plads og bliver en tillidsmand for de lande og de stemmer, der vil have en regelbaseret orden baseret på vores klare værdier med menneskerettigheder helt i centrum. Demokratiske værdier, som er under pres. Også det, at vi skal levere på klimaudfordringen, i forhold til den næste generation. Vi skylder simpelthen at komme med svar. Det at sikre, at vi kan forebygge konflikter, før de bryder ud, før mennesker tvinges ud i forfærdelige situationer – det er en kerneopgave for Danmark, og derfor så stiller vi op til Sikkerhedsrådet og kommer til at gøre en forskel der.

Det er en lang og sej kampagne. Det er sådan, at det er to tredjedele af alle lande, som stemmer, der skal man have to tredjedeles opbakning af de afgivne stemmer.
Det er ikke noget, man bare får, det skal der kæmpes hårdt for.
Danmark har heldigvis en historie og en styrke – styrkepositioner.
Vi er kendt for blandt andet at kæmpe for kvinders rettigheder – både reproduktiv sundhed og seksuelle rettigheder.
Vi kæmper for at bidrage til fred og konfliktforebyggelse.
Vi har deltaget aktivt i fredsbevarende operationer – lige fra FN’s grundlæggelse. Og vi deltager også den dag i dag – både i FN-operationer, men også i andre operationer, som for eksempel vores mission i Irak, som vi leder på vegne af NATO, til bekæmpelse af Islamisk Stat og de terrorbevægelser, som også udgør en grundlæggende udfordring for os i verden.

Så når vi stiller op, så stiller vi op på et klart værdigrundlag. Vi stiller op på et ønske om at være tillidsmand for hele verden. Vi stiller op på et ønske om, at Danmark kan gøre en forskel for at sikre i sidste ende danskernes tryghed og sikkerhed.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Forsvarsministeren.

 

Forsvarsminister Trine Bramsen: Tak for det.

Forsvaret er ofte forudsætningen for, at FN kan gennemføre arbejdet med hjælp til verdens mest udsatte, og derfor har dansk forsvar deltaget i FN’s fredsbevarende missioner siden 1948. Og Danmark er kendt for vores evner og vilje til at stille op med de højt specialiserede militære bidrag, som FN efterspørger. Og det er ofte med meget kort varsel.

Senest har vi fra dansk forsvars side flere gange bidraget til FN’s mission i Mali, blandt andet med et meget efterspurgt flybidrag.

Med kandidaturet til FN’s Sikkerhedsråd bygger vi videre på den stærke indsats, som Forsvaret har ydet for FN i mere end 70 år.

Fra dansk side ønsker vi at bidrage til, at FN’s styrker indsatsen for de veteraner, som kommer hjem med skader på krop og sjæl, og i respekt og anerkendelse for deres vigtige indsats.

Samtidig vil det også være en mærkesag for os at styrke kvinders rolle i arbejdet med fred og sikkerhed rundt om i hele verden.

Tak for ordet.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og med de ord til indledning, så giver vi ordet til Danmarks nye repræsentant, særlige repræsentant på det her område.
Værsgo Kristian.

 

Kristian Jensen: Tak for det. Og tak til statsministeren og regeringen for at vise mig den tillid og bede mig om at være den særlige repræsentant i forbindelse med, at Danmark stiller op til FN’s Sikkerhedsråd.

Jeg skal være en del af en kampagne og sammen med gode kræfter fra Udenrigsministeriet – både i København, ikke mindst vores repræsentation i New York ved FN og alle ambassaderne og repræsentationerne rundt om i verden. Der skal vi i fællesskab køre en kampagne, der skal være så stærk og sikker, at Danmark bliver valgt ind og sidde ved det fineste bord, man kan få lov til at sidde ved, som et lille land som Danmark.
Og det er FN’s Sikkerhedsråd. Det er der, de store beslutninger tages. Det er der, et lille land kan få sin stemme hørt. Og der, at vi kan være med til at præge verden omkring os, fordi vi er påvirket af verden omkring os.

De ting, der sker rundt omkring, og det har vi set med pandemien, de kommer til at påvirke danskernes hverdag.
Og sikkerhed, klima, migration, rettigheder – det bliver et spørgsmål, som vi skal til at håndtere i kampagnen frem mod valget til Sikkerhedsrådet.

Der er ingen tvivl om, at der vil være rigtig mange temaer, der kan tages op, men jeg tror, det er vigtigt, at Danmark bygger på de stærke fundamentale områder, hvor vi har en position i forvejen. Og det er, at vi er kendt for at være et lille land, der står ved vores ord. Vi er kendt for at være med til at tage ansvar, også når det bliver svært. Vi er kendt for at gøre en stor indsats, også med vores udviklingsbistand. Og vi er kendt for at være et land, der er med til at finde grønne løsninger, bæredygtige løsninger på verdens udfordringer.

Det her betyder naturligvis for mig personligt, at selvom jeg først starter til august måned, så kan jeg ikke fortsætte i Folketinget ret meget længere. Jeg har nogle få ting, jeg skal have afviklet. Det betyder, at jeg træder ud af Folketinget per 31. marts. Så har jeg også tid til at forberede mig og forhåbentlig vil være klar til alt træde direkte ind og påtage mig arbejdsopgaven sammen med de dygtige folk i holdarbejde med Udenrigsministeriet. Og jeg glæder mig rigtig meget til det. Og jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med hele regeringen.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Så åbner vi op for spørgsmål.
Vi starter – jeg tror måske, der er aftalt, hvem vi starter med.
Værsgo!

 

Rikke Hemmingsen TV 2: Tak for det.
Jamen, lad os lige, det her ønske om at gøre en forskel i verden.
Prøv at forklare danskerne derude, for vi er et lille land. Hvordan gør det egentlig nogen forskel om vi sidder i det råd eller ej så langt ude i fremtiden?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, hvis vi lige starter med, hvorfor FN er vigtigt. Du siger det næsten selv i dit spørgsmål. I og med vi er så lille et land, som vi er og i øvrigt kan så meget på trods af vores ringe fysiske størrelse, så er vi meget afhængige af et verdenssamfund, hvor der er nogle veldefinerede spilleregler, og det gælder selvfølgelig ikke mindst på hele sikkerhedsområdet. Og derfor er vores fortsatte opbakning til FN vigtig, men man må også sige, at den verden, vi kigger ind i, ser på mange måder ud til at blive en endnu mere urolig verden. Det er et problem for de mennesker, det går ud over – humanitært, de befolkninger, der sættes på flugt. Kvinder, hvis rettigheder trædes under fode. Menneskerettigheder, der krænkes.
Men de problemer der måtte opstå eksempelvis i Afrika eller i Mellemøsten, de vil også hen ad vejen ofte gå hen og blive et problem for vores egen sikkerhed og dermed vores egen tryghed herhjemme.
Når der eksempelvis er problemer med terrorisme i Sahel-området i Afrika, så kan det have direkte overlap til Europa. Vi har tidligere set det og ser det i dag fortsat med Islamisk Stat i Mellemøsten, og derfor er den sikkerhedspolitik, vi bedriver derude, den er helt afgørende, enten direkte eller indirekte, for danskernes tryghed og sikkerhed herhjemme.

 

Rikke Hemmingsen TV 2: Godt. Og nu siger du danskernes tryghed og sikkerhed herhjemme, og vi kommer altså ikke uden om at tale om corona lige meget, hvor meget vi gerne vil.

I dag har det helt store samtaleemne været Henrik Ullum fra SSI, som altså er ude og sige i dag: Måske var de beregninger, vi havde lavet for en genåbning, for pessimistiske. Måske skal vi til at kigge på hurtigere at åbne op.
Er det på tide med hans kommentar in mente at åbne op noget mere for Danmark?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså jeg har ikke hørt Henrik Ullum undsige sine egne beregninger, fordi når vi kigger på, hvordan tallene har udviklet sig, så ligger de jo inden for den usikkerhedsmargen, som eksperterne har arbejdet med. Det er jo i virkeligheden en ualmindelig glædelig – ikke nyhed, fordi vi har jo fulgt det over de seneste mange dage, men det er en ualmindelig glædelig udvikling, vi er i gang med i Danmark lige nu, hvor en række lande, også omkring os, lukker ned, så står vi nu over for en yderligere genåbning, fordi det er lykkedes os at stabilisere smitteudviklingen i Danmark. Og hvis vi fortsat lykkes med det, så vil det ikke alene kunne have den positive betydning, at vi kan lukke mere op, men det vil også betyde, hvis vi fastholder den gode udvikling, at konsekvenserne bliver mindre og bliver mindre alvorlige end det, der i første omgang var forudsat. Så sagt med andre ord: Det går godt i Danmark med at håndtere coronasituationen, og derfor ser vi ind i en yderligere genåbning.

 

Rikke Hemmingsen TV 2: Det får DR lov at følge op på.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så Danmarks Radio.

 

Sally Hamilton, DR: Der har været en del kritik af valget af en politiker i den her position.
Hvorfor ikke vælge en embedsmand? Hvorfor vælge en politiker?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren.

 

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja altså, det, som er vigtigt for regeringen, det er, at vi kører den stærkest mulige kampagne til Sikkerhedsrådet. Og vi har en sindssyg dygtig udenrigstjeneste, dygtige diplomater, der knokler dag ud og dag ind for Danmark i hele verden. Og så har vi også politikere, som har erfaring og netværk, der gør, at når vi skal lave en stor kampagne, som vi går ind i nu til Sikkerhedsrådet, så skal vi trække på sådan nogle gode kræfter.

Vi synes, og vi kan også se, at andre lande har gjort det, der har kandideret til FN’s Sikkerhedsråd, de har haft særlige repræsentanter, så vi synes, det er en god idé at trække på Kristian Jensens enorme dygtighed og erfaring i den her type stilling.
Det er en særlig mulighed, vi bruger, når der er et særligt kompetencemiks til en profil, som vi har brug for, så vi i virkeligheden udvider tangenterne på klaveret, når vi ser på, hvordan det danske diplomati og Danmark skal være repræsenteret og arbejde for en mærkesag – nemlig at blive valgt til FN’s Sikkerhedsråd. Så det er det, der er baggrunden – altså, at vi laver denne her politiske udpegning.

 

Sally Hamilton, DR: Og så vil jeg lige fortsætte, hvor min kollega fra TV 2 slap med i forhold til genåbningen. Det her tal 870, det har der også været flere blå partier, der har været ude og kritisere, at man har lagt for stor vægt på en prognose, som jo så ikke holder stik.
Hvad tænker du om den kritik?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tænker helt generelt, det er sådan, at prognoser er prognoser. Det har vi i øvrigt sagt hele tiden. Det har myndighederne også, at selvfølgelig er det forbundet med usikkerhed.

Jeg vil jo tillade mig at glæde mig over, at det går bedre end det, vi kunne have frygtet. Og det minder jo om andre situationer, vi har også har stået i, hvad angår corona, at tingene arter sig på en bedre måde i Danmark end det, som de matematiske modeller de forudsiger.
Men igen – den udvikling, vi er i gang med lige nu, ligger jo ikke langt fra det, som myndighederne har vurderet kunne ske. Men det går godt, og det går godt med smitten, og det tror jeg ikke mindst er takket være danskernes fortsatte meget, meget store indsats.

 

Johan Blem, Politiken: Hej. Johan Blem fra Politiken. Jeg kan forstå, at det kun skal være i særlige tilfælde, at man udpeger politikere til poster i udenrigstjenesten.
Mette Frederiksen, kan du udelukke, at vi fremover vil se regeringen udpege nuværende eller forhenværende politikere for den sags skyld til, hvad kan man sige, mere reelle ambassadørposter rundt om i verden?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså i forlængelse af det, udenrigsministeren siger, så er det her ikke, og det skal ikke ses som en grundlæggende ændring af det danske, hverken diplomati eller den danske udenrigstjeneste, som kører utroligt godt, og som i øvrigt er internationalt respekteret og anerkendt. Men der kan være nogle særlige opgaver, det er der her, det er et kandidatur, det er en meget langstrakt valgkamp, vi skal ud i globalt. Og der har vi altså vurderet, at Kristian Jensen qua sin baggrund med flere ministerposter, men selvfølgelig ikke mindst udenrigsministerposten i den her sammenhæng og i øvrigt den politiske profil, Kristian Jensen besidder og repræsenterer, at det er det rigtige valg.

Jeg kommer ikke til at gå ind i nogle hypotetiske diskussioner om fremtiden. Jeg kan bare sige, vi har ikke yderligere udnævnelser planlagt. Det her er en udnævnelse som særlig repræsentant, der relaterer sig til kandidaturet til FN’s Sikkerhedsråd.

 

Johan Blem, Politiken: Og som det også blev nævnt før, så har der været kritik fra flere sider af denne her manøvre.
Ser du selv nogle risici for negative bivirkninger ved det, I har gang i her?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det gør jeg sådan set ikke – altså, fordi det skal jo være i de særlige tilfælde, hvor der er en person, som måtte have nogle særlige kvalifikationer, der gør, at vedkommende ville være den rigtige for Danmark.
Og det er klart – det at kandidere til et Sikkerhedsråd, det er jo en særlig situation, hvor jeg tror, det ville være godt at få bragt de kompetencer i spil, som Kristian Jensen repræsenterer.
Jeg synes måske også lige, vi skal tilføje, at det er jo ikke en global nyskabelse, vi ser her. I en række lande, og det gælder de nordiske lande, som vi ofte sammenligner os med, der er det her jo en arbejdsmetode, som man har set igennem flere år i forskellige sammenhænge. Så mere vildt er det altså trods alt heller ikke.

Qvortrup.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Ja, jeg har et spørgsmål til dig Kristian Jensen
Først og fremmest tillykke med jobbet.
Men jeg kunne godt tænke mig at høre dig, Kristian Jensen, hvordan er det at træde ind i Udenrigsministeriet velvidende, at mange af de diplomater, du nu skal til at arbejde sammen med, grundlæggende synes, det er en rigtig dårlig idé, at man tager en udefra til sådan en post.
Jeg læste en artikel i Jyllands-Posten i dag, hvor to, ganske vist tidligere medarbejdere i Udenrigsministeriet, forudså, at du ville optræde – citat: ”Som en elefant i en glasbutik”. Det er ikke ligefrem den bedste start at få vel?

 

Kristian Jensen: Det må jeg jo så bare modbevise. Og det er op til mig at bevise, at det valg, regeringen har truffet her, og bedt mig om at tage posten på mig, at det var et rigtigt valg. Og det skal jeg jo gøre med den stil og den måde, som jeg er på som person. Den arbejdsindsats, jeg har tænkt mig at lægge, er jo en arbejdsindsats, der skal gøre, at jeg kan modbevise de kritikpunkter, der er. Det er også kritik, der er rejst i hvert fald før, de formelt har vidst, hvem de får ind i kontoret. Så det er jo min opgave at modbevise den kritik.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Og så et spørgsmål til statsministeren om corona og flere af mine kolleger har allerede været inde på det her med de 870 indlagte.
Jeg var til det pressemøde, hvor tallet blev nævnt. Det var et pressemøde, hvor der blev åbnet for 0. til 4. klasse. Og selve tallet 870 indlagte blev brugt som argument for, at man ikke kunne åbne yderligere, fordi så galt kunne det gå.

Mener du statsminister, at tiden er ved at være kommet til, at man ikke vedblivende kan basere beslutninger alene på worst-case-scenarier?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det har vi ikke gjort på noget tidspunkt. Og det har vi heller ikke gjort i den her sammenhæng.
De 870, som er et tal, der har været nævnt mange gange, er ikke et worst-case-scenariet. Det kunne have været gået meget værre, hvis vi ikke havde tilrettelagt en genåbning af Danmark, som er klog, og som har de nuancer og de balancer, der skal til. Så det er faktisk ikke rigtigt, at de 870 er worst-case. Vi har ikke baseret den danske coronastrategi på noget tidspunkt på worst-case. Vi baserer den, og det har vi gjort hele vejen igennem på, at vi skal have landet godt igennem den her krise – både i vores personlige liv, mange mennesker skal overleve det her. Sundhedsvæsenet skal ikke bryde sammen, og hele samfundet skal godt igennem.

Nu er vi så – ja, det er tæt på, jeg siger igen i en situation, hvor det ser ud til, at vi klarer os bedre, end vi næsten havde turde på – og med det, vil der så givet være plads til yderligere genåbning.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Men jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, hvis jeg siger, at de forudsigelser, der er kommet fra myndighederne, det være sig seruminstituttet eller andre myndigheder, sjældent har været for positive, det er nok hyppigere sådan, at de har malet et billede, der viste sig at være at være for sort.

Hvad tænker du statsminister, at det gør i forhold til troværdigheden af den politik og nødvendigheden af de tiltag, som gennemføres, at danskerne gang på gang kan se, at de skrækbilleder, der bliver manet frem, ikke viser sig at holde stik? Og det er selvfølgelig glædeligt, det er vi alle sammen enige om, men udsigten til det, man siger kunne ske, viser sig oftest slet ikke at ske. Og hvad betyder det for troværdigheden?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan slet ikke genkende, at der tegnes skrækbilleder. Jeg synes, vi efterstræber ordentligt og nøgternt at lægge frem for danskerne, hvad det er for scenarier, der kan udspille sig. Og som altid afhænger det jo primært af én ting – nemlig danskernes adfærd og opbakning til, at vi kommer godt igennem coronakrisen.
Og det, der vel efterhånden står tilbage, det er, at selv med de mest pessimistiske fremskrivninger fra eksempelvis danske medier, så formår danskerne at holde fast i, at vi skal godt igennem denne her krise. Og jeg tror, det er det, vi ser én gang til.

Og så må jeg lige henlede opmærksomheden på, at det her er et pressemøde omkring et kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd, og jeg står i mange andre sammenhænge til rådighed, hvad angår spørgsmål om corona.

Værsgo.

 

Jesper Kongstad, Jyllands-Posten: Tak. Jesper Kongstad fra Jyllands-Posten. Jeg har et spørgsmål til Kristian Jensen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har jo flere gange sagt, at han fører en udenrigspolitik baseret på socialdemokratiske værdier.
Altså, hvordan har du det som tidligere topminister i en V-regering med, at du skal til at føre en politik baseret på socialdemokratiske værdier?

 

Kristian Jensen: Det har jeg gjort op med mig selv, om det vil være en opgave, jeg kan løse. Og det er sådan, at danskerne har lyttet til mig i den offentlige debat, siden jeg blev landsformand for Venstres Ungdom for snart 26 år siden. Så jeg tror ikke, at det gør noget, at jeg tager en lille pause fra debatten og lader andre føre politikken, og så tager den rolle på mig og prøve at være den, det repræsenterer og leder kandidaturet frem mod valget til FN’s Sikkerhedsråd.

Jeg er sikker på, at jeg kan stemme for den politik, som Danmark fører på udenrigsområdet. Det plejer vi at være gode til at søge brede forlig. Og derfor er jeg ikke i tvivl om, at det også vil være muligt for mig at kunne repræsentere Danmark, også med de dessiner, som udenrigsministeren måtte kom med.

 

Jesper Kongstad, Jyllands-Posten: Så lad mig lige følge op med, når du nu fratræder 31. marts, betyder det så også, du forlader andre poster og forlader dine eventuelle bestyrelsesposter, du har?

 

Kristian Jensen: Jeg har spurgt i Udenrigsministeriet, om der er modstrid mellem de bestyrelsesposter, jeg har, og den opgave, jeg skal løse. Det er de kommet tilbage og sagt, at det ser de ikke, at der er nogen modstrid imellem.
Jeg skal selvfølgelig være opmærksom på, at jeg ikke laver noget, der på nogen måde kan mistænkeliggøre, at jeg skulle bruge min indsats i udenrigstjenesten til noget ved siden af.
Men i forhold til de poster, jeg har i øjeblikket, der har udenrigstjenesten vurderet, at der ikke er et problem.

 

Jesper Kongstad, Jyllands-Posten: Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Brian.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Ja tak.

Ja, Kristian Jensen – tillykke med det.

Jeg tror, danskerne går rigtig meget op i corona og genåbning. Vi skal nok følge med i dit vigtige arbejde på Ekstra Bladet.
Så jeg springer et spørgsmål over til dig.

Og jeg har heller ikke nogen spørgsmål til dig Trine Bramsen, så er det sagt med det samme.

Jeg vil bare lige høre Mette Frederiksen – hvordan altså, du er jo børnenes statsminister. Du er brandet som børnenes statsminister.
Hvordan kan det så være, at det altid er dig, der skal trækkes til truget for at prioritere børn, for at hjælpe børn – uanset om de sidder i Syrien, eller om de går i skole i Danmark? Hvordan kan det være egentlig?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg skal ikke trækkes til noget trug. Og der er ikke noget, jeg hellere ville end at have genåbnet alle skoler på et langt tidligere tidspunkt. Jeg bliver jo også nødt til at være den, der holder fast i, at vi skal igennem den her krise, og det skal hele samfundet. Og vi er meget, meget tæt på, at rigtig mange danskere bliver vaccineret. Det går fantastisk godt med den danske vaccineudrulning. Men vi må ikke miste tålmodigheden, inden vi når derhen. Og det er en balance, det er en rigtig svær balance.

En række lande omkring os lukker ned nu og oplever en stigende smitte. Det er lykkes i Danmark at stabilisere smittetallet – ikke mindst også takket være nogle lokale indsatser. Og når vi er i den situation, så er vurderingen altså, at vi kan se ind i en yderligere genåbning. Og der er hele Folketinget, det gælder også regeringspartiet, enige om, at børn og unge skal have et særligt fokus.

Jeg vil gerne virkelig advare mod at koble diskussion omkring corona sammen med den problemstilling, at en række mennesker har forladt Danmark, vendt os ryggen, er terrorister, landsforrædere og støtter af Islamisk Stat.

Og i al respekt for den her diskussion – vi ved godt, at der er nogle børn, der af deres forældre er blevet bragt i en ualmindelig vanskelig diskussion, men at nå fra det punkt – til at vi skal løbe en risiko for, at deres forældre, som jo altså har arbejdet imod alt, hvad vi står for i øvrigt, alt hvad der ligger til grund for vores kandidatur. Jeg må bare vedholdende sige, jeg køber simpelthen ikke den præmis, og det er ikke den danske regering, det er heller ikke den danske statsminister, der har bragt de børn til Syrien eller bragt dem til andre steder og bedt dem om at bakke op om Islamisk Stat – det er deres forældre. Og det valg – det har selvfølgelig nogle konsekvenser – desværre for deres børn.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Ja, altså okay. Men altså ifølge Politiets Efterretningstjeneste eller Efterretningsstyrelse, eller hvad I kalder det, så ville det jo være sikrere at få dem hjem.
Det er en anden diskussion.

Hvad er egentlig belægget for – jeg har læst i dag, at regeringen går nu ind for, at børnene i 5. – 8. klasse må komme i skole en dag om ugen.
Hvad er egentlig belægget for, det skal være en dag og ikke for eksempel 12 minutter eller for eksempel alle dage om ugen?
Hvad har du af konkret belæg for en dag – det er det suverænt bedste?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kommer ikke til at gå ind i en konkret diskussion af, hvad angår genåbningen, fordi der er en udmøntning af den politiske aftale, der blev indgået i sidste uge, som forhandles med Folketingets, de partier, der står bag den aftale. Og når vi er klar til at kommunikere omkring det, så gør vi det.
Det her pressemøde, det handler om FN’s Sikkerhedsråd og det danske kandidatur dertil.

Og så et sidste spørgsmål.

 

Nina Holm, Altid Media: Tillykke til Kristian Jensen. Jeg har stort kendskab til hans CV. Jeg ved, at du har været borgmester i Herning Kommune. Og vi har skrevet sammen, så han har svaret på et spørgsmål i forhold til børnene.
Og det andet, jeg vil sige er, at jeg været de sidste år – der kommer et spørgsmål. Jeg har boet de sidste år i Spanien i forhold til en master, så jeg er blevet inddraget i noget i forhold til flygtninge. Og de tog mig, fordi jeg boede i Danmark og havde noget erfaring, så EU har doneret to millioner til forskning i forhold til flygtninge, eller massive flygtninge. Specielt kvinderne og børnene. Men de flygter fra et land til et andet land. De ved ikke, hvad de skal gøre. De taler ikke det samme sprog. De har ikke kultur. Og Skandinavien eller et nordisk land har den erfaring.
Og så nu, når jeg hørte den her, tænke jeg tillykke, fordi jeg vil meget gerne også støtte også sagen. Og Danmark kommer at få massive flygtninge fremover fra nu af.

Det andet, jeg vil sige, mine spørgsmål var i forhold til coronavirus.

Når du stiller op til den Sikkerhed, jo 100 procent du får. Hvordan, hvad skal folk spørge dig i forhold den coronavirus-sag som Danmark har haft? Fordi jeg ved, at vi kommer ikke til at løbe fra de problemer, Danmark har haft i forhold til minksagen for eksempel.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, vi skal lige bede om spørgsmålet.

 

Nina Holm, Altid Media: Hvordan kommer I at svare efter, altså det kommer af, der står her, at sikkerhed står for, at man, den globale pandemi for mig, det er som en krig. Jeg kommer selv fra Cuba, og jeg kender den bakteriologiske krig. Jeg har levet hele mit liv med angst, at jeg kommer dø, at nogen skulle dø.
Jeg har fået denguefeber, jeg har fået sika. Så mit spørgsmål er.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg må bede dig om at stille spørgsmålet nu.

 

Nina Holm, Altid Media: Ja, hvordan kommer Danmark at svare efter de problemer med minksagen? Fordi, hvis vi kommer til problemet ved minksagen. Fordi måske kommer folk at bede om at få en efterretning i forhold til de problemer, som Danmark har været udsat for. Jeg har folk, som ringer mig fra Spanien, fra USA, fra flere lande, og de siger til mig: Nina, kan du fortælle mig om minksagen – Nina kan du fortælle mig? Jeg har talt med folket fra World Health Organization, og de vil ikke tale med mig, de siger, jeg taler med din minister.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Godt.

Jeg prøver at svare på spørgsmålet.
Altså vi er jo i den situation nu, hvor den minkproduktion, vi havde i Danmark, den har vi desværre være nødsaget til, på baggrund af de risikovurderinger der lå, og ændre meget radikalt. Dyrene er blevet aflivet. Og vi har aftalt en større hjælpepakke med Folketingets partier i forhold til at bringe minkavlere videre i deres liv. Og det betyder, at der ikke er en sundhedsrisiko i Danmark i dag forbundet med den produktion, der var.
Mere har jeg ikke at tilføje til det.

Så når vi ikke mere i dag. Tusind tak for I kom.”