Pressemøde

Pressemøde fredag den 1. juli 2022

Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen: Kære alle sammen! Folketinget modtog i går Minkkommissionens rapport. Den udgør knap 1.700 sider. Vi har selvsagt ikke været igennem alle detaljer endnu.
Men vi har læst sammenfatning og de centrale kapitler. Nogen af os har også, som en del af Kommissionens høringsproces, haft mulighed for at give vores kommentar til Kommissionens udkast til konklusioner. Det er nu op til Folketinget at drøfte rapporten, og hvad der videre skal ske. Og når vi holder pressemøde i dag, så er det for at redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til kritikken. For det er en rapport, der rejser en massiv, markant kritik af processen omkring regeringens beslutning om, at det var nødvendigt at aflive alle mink i Danmark.
Det er en kritik, som vi i regeringen tager meget alvorligt, og en kritik vi selvfølgelig tager til efterretning. Det er også en kritik, der giver os anledning til refleksion over, hvordan vi fremadrettet håndterer lignende situationer, hvis de måtte opstå i Danmark igen, så vi selvfølgelig lærer af de fejl, der er begået – fejl, vi har beklaget, og som jeg gerne i dag igen vil beklage. Det er centralt, og det vender jeg tilbage til.

Jeg vil også her indledningsvis fremhæve, at Kommissionen … undskyld, jeg har hostet i 3 uger, beklager, hvis det kræver noget pause i dag for stemmen.
Jeg vil her indledningsvis fremhæve, at Kommissionen bekræfter dét, jeg selv har sagt siden november 2020 og gennem hele forløbet – både i Folketinget og over for danskerne – nemlig, at jeg som statsminister ikke vidste, at der manglede hjemmel, at jeg har overholdt min sandhedspligt over for Folketinget. Og at jeg ikke havde til hensigt at sige noget, der ikke var korrekt. Dét, som Kommissionen betegner som grov vildledning og en ulovlig instruks, men hvor Kommissionen altså skriver, at jeg, og her citerer jeg Kommissionen: ” … subjektivt ikke havde viden om eller hensigt hertil”.

Kommissionens omfangsrige materiale bekræfter altså, at jeg ikke fik at vide eller blev advaret om, at der manglede hjemmel. Det var et af de centrale spørgsmål, hvis ikke dét centrale spørgsmål, Kommissionen netop blev nedsat til at afdække.
Og konklusionen på det her punkt er meget klar.

Som sagt tager vi Kommissionens kritik til efterretning. Og inden jeg uddyber, hvordan regeringen forholder sig til kritikken, så vil vi gerne have lov til lige at spole tiden tilbage til november 2020, og den situation som Danmark stod i.

Det gør vi på den måde, at sundhedsministeren først redegør for den risikovurdering, vi modtog fra SSI.

Dernæst siger fødevareministeren lidt om, hvordan smitten havde udviklet sig på minkfarmene.

Erhvervsministeren redegør for de mulige konsekvenser for dansk økonomi og eksport.

Og justitsministeren siger lidt om regeringens egen redegørelse for forløbet, som blev udarbejdet dengang.

Det bliver korte indlæg, så der er god tid til jer, der er i rummet. Ca. 2 min. hver.

Og efter de korte indlæg samler jeg op, og det bliver nok lidt længere.

Til sidst bliver der selvfølgelig tid til spørgsmål, og jeg lover, der er ordentlig tid til spørgsmål fra alle, der er i lokalet. Alle kommer selvfølgelig til at kunne få ordet.

Og med de korte ord til indledning, så giver jeg i første omgang ordet videre til sundhedsministeren.

Værsgo!

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!

Ja, lad os lige prøve at spole tiden tilbage dertil, det var det sene efterår 2020, på vej ind i en ekstraordinær vintersæson, den første coronavinter. Vi havde stigende smittetal. Og dét, vi stod på tærsklen til, det viste sig jo at være dét, der blev den anden coronabølge her i Danmark. Der var allerede på det tidspunkt faktisk påbud om mundbind. Der var også et forsamlingsloft på 10 personer, og så meget væsentligt, vi havde ikke nogen coronavacciner – det var altså før vaccinerne blev godkendt og ankom og kunne gøre gavn her. Og vi havde jo heller ikke noget, der mindede om flokimmunitet.

Og den 3. november – jamen, der modtager vi så Statens Serum Instituts risikovurdering for den humane sundhed ved fortsat minkavl.
Og den beskriver bl.a., at der i juni var konstateret et udbrud med en minkvariant på et plejehjem, og herefter stigende coronasmitte i region Nordjylland. Deres tal viser, at omkring halvdelen af den coronasmitte, der var blandt mennesker i Nordjylland, det var pga. minkvarianter. Og der var sket flere mutationer af corona blandt mink, faktisk havde man segmenteret og konstateret 5 forskellige minkvarianter, som jo altså så kunne komme ud i samfundet igen.

Risikovurderingen forklarer også, hvordan flere af minkvarianterne havde mutationer i dét, der hedder spikeproteinet. Det er dét, de danner antistoffer overfor, og det er også det protein, som vaccinerne er baseret på, og derfor er det her et spørgsmål om følsomhed for antistoffer, og det betød, at der jo var en risiko for, at kommende vacciner ville have en nedsat effekt over for smitte med nye minkvarianter.
Og derfor var konklusionen i Statens Serum Instituts risikovurdering den her – jeg citerer: ”En fortsat minkavl under en igangværende covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forbygge covid-19 med vacciner”. Så det havde vi altså et ansvar for at handle på.
Et ansvar for folkesundheden. Et ansvar for de coronavacciner, som var på vej. Og vi havde også et ansvar for det internationale samfund. Covid-19 har jo vist os, hvor vigtigt det er med et stærkt internationalt samarbejde – et åbent samarbejde, men der er også forpligtigelser her, altså vi har som land en forpligtigelse til at indberette vigtig faglig viden om potentielt grænseoverskridende sundhedstrusler – det er både til WHO, og det er til ECDC, altså EU’s agenturs varslingsnetværk, og det skal ske inden for 24 timer.
Og dét er baggrunden for, at konklusionen var, at når sådan en alvorlig risikovurdering lander på vores bord, så har vi en meldepligt, men vi har også en handlepligt af hensyn til folkesundheden, af hensyn til at beskytte vores sårbare og vores sundhedsvæsen og af hensyn til det internationale samfund.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Og fødevareministeren!

Fødevareminister Rasmus Prehn: Jo tak. Jeg står her med to kort, som meget tydeligt viser, hvordan at coronasmitten i minkfarme spredte sig som en steppebrand.
Her på det her kort, der har vi oktober måned, og det er det brune felt, man skal lægge mærke til, og så har vi altså november måned herhenne, hvor man kan se, hvor voldsomt hurtigt smitten går.

Det er sådan, at hvis vi går helt tilbage til september, så var der ni smittede minkfarme. I oktober måned var der 45 besætninger, og den 3. november var der 225 minkbesætninger, der var smittede. Det var altså en voldsom smittespredning, der var tale om.

De gik fra Nordjylland til hele Jylland, selv til Læsø var smitten nået.
Vi taler om en femdobling på bare én måned og om en tyvedobling på to måneder.

Jeg er selv valgt og bosiddende i Nordjylland. Og jeg oplevede selv, hvor skræmte vi var i Nordjylland. Nu var det ikke kun knap seks millioner mennesker, der kunne smitte. Det var også millioner af mink, der kunne smitte. Som ovenikøbet jo sendte smitten tilbage i samfundet, specielt i nye og muterede varianter, som gjorde hele arbejdet og investeringerne i vaccinerne usikre.

Nordjyske borgere og lokale politikere valgte at kontakte mig med skræmmende historier.
Jeg husker særligt bekymringerne over, at der fx var falckreddere og plejehjemsassistenter, som også arbejdede på minkfarme.
Frygten for, at de ville smitte syge og ældre, den var stor, og folk var skræmte, og situationen var utrolig usikker.

Mere end 4.000 danskere blev smittet med coronavarianter fra mink.

Da det så værst ud, så var der 60 % af alle positive coronasvar i Nordjylland, der var relaterede til mink – 60 %.

Husk på, at ingen før havde håndteret en galopperende coronasmitte hos mink.
Ingen havde nogensinde stået i sådan en situation, hverken i omfang eller alvor.
Men der blev kæmpet bravt på mange fronter.
Alle involverede medarbejdere uanset hvor i landet, de befandt sig, knoklede løs for vores allesammens skyld.

Der blev indført et landsdækkende testprogram, som omfattede alle minkbesætninger, uanset om de var smittede eller ej, og der var krav om værnemidler.

På et tidspunkt, der var man så desperat efter at lokalisere smitten, at selv mågernes fødder blev undersøgt. Kunne det måske være kilden til, at smitten den spredte sig som en steppebrand fra minkfarm til minkfarm.

Det handlede ene og alene om folkesundheden og alle hjalp til.

Det gælder jo også minkavlerne generelt. De stod i en meget svær og en meget ulykkelig situation.
Det havde ikke kun økonomiske, men også personlige konsekvenser. Det var aldrig et ønske, at det skulle gå ud over dem.
Men vi kunne ikke ignorere den klare og utvetydige risikovurdering fra Statens Serum Institut, der skulle handles hurtigt.
Derfor står vi også på mål for, at beslutningen var den rigtige.

I perioden 1. september til 30. november 2020 blev der aflivet 4,9 millioner mink i zone 1. Og ca. 6,5 millioner mink i zone 2 – svarende til ca. 75 % af alle mink.
I zone 3, hvor der altså ikke var hjemmel til at påbegynde aflivning – aflivede minkavlerne i samme periode 4 millioner mink. Og her er en lille og ofte overset bipointe – der blev ikke foretaget én eneste myndighedsaflivning i zone 3.

Men når det er sagt, så blev der også begået fejl. Og Minkkommissionen retter også en særdeles hård kritik af det daværende Miljø- og Fødevareministerium samt Fødevarestyrelsen.
Det ser vi naturligvis på med meget stor alvor, og vi tager kritikken til os. Det skal der ikke være nogen som helst tvivl om.

Sagen har allerede haft konsekvenser for ministeriet, som på grund af sagen blev opdelt og fik mig som ny minister og i øvrigt også en ny departementschef.
Men når det er sagt, vil jeg også igen understrege, at vores medarbejdere stod i en historisk svær situation, hvor alle tilsidesatte familier og privatliv og med de bedste hensigter kæmpede det bedste, de havde lært for folkesundheden.
Det håber jeg på, at alle vil huske på.

Tak for ordet!

Statsminister Mette Frederiksen: Så er det erhvervsministeren!

Erhvervsminister Simon Kollerup: Tak for det, og jeg vil redegøre for de mulige konsekvenser, der kunne være for dansk økonomi og for dansk eksport, som vi så ind i, hvis ikke vi handlede hurtigt, og nu er vi jo så tilbage i november 2020. Fordi på det her tidspunkt, der steg smitten voldsomt hurtigt i minkbesætningerne, og mens smitten blandt minkene steg med alarmerende høj fart, så steg også risikoen for de økonomiske konsekvenser, som kunne blive enorme her. Vi risikerede at se ind i et scenarie med globalt stop for import af danske fødevarer. Fødevareindustrien i Danmark den står for tusindvis af danske arbejdspladser. Fødevarer udgør ca. 8-9 % af den samlede danske eksport – det svarer til lidt over 4 % af Danmarks samlede BNP eller sagt i kroner og ører, så det måske er lidt nemmere at få greb om, mere end 100 milliarder kroner årligt. Vi var klar over, at med smitten blandt danske mink, så var verdens øjne rettet mod Danmark og mod danske fødevarer.

Kina havde allerede stoppet import fra Danish Crown i Horsens og i Sæby pga. coronasmitteudbrud på svineslagterierne.
Risikoen ved ikke at handle tids nok, den var, at flere af vores eksportmarkeder kunne lukke for danske varer – ikke kun svineproduktion, og ikke kun minkproduktion, men hele vores fødevareindustri, fordi man så den hurtige smitte iblandt mink.
I de følgende dage, der blev alle relevante ambassader aktiveret, der var rigtig meget på spil, og vi skulle følge situationen nøje. Og vi arbejdede selvfølgelig på, at bekymring for den danske minksmitte ikke skulle føre til et stop for danske fødevarer. Og i det arbejde der var beslutningen om at slå minkene ned en helt central del. Og bekymringen viste sig jo desværre at være reel, for pga. den særlige minkmutation, der lukkede Storbritannien for indrejse for danskere, og det betød også konsekvenser for lastbiler med danske chauffører, der stod for transport af fødevarer. Og det var vel og mærke en beslutning Storbritannien tog, selvom de kendte til vores beslutning om, at minkene blev slået ned. Så havde vi ikke truffet den beslutning, så kunne konsekvenserne have været langt større.
Forventningen var samtidig, at Tyskland ville have fulgt trop, hvis ikke Danmark bremsede smitten, og det ville med al sandsynlighed have bredt sig lynhurtigt til resten af EU.

Stigende smitte blandt danske mink havde konsekvenser, det så vi med Storbritanniens reaktion, og risikoen var, at det kunne få rigtig store konsekvenser – både for dansk økonomi, men også for danske virksomheder og dermed for danske arbejdspladser.

Jeg synes, det her er vigtigt at forstå for at forstå det tidspres, der også lå i november 2020, på os, men også for at forstå det økonomiske pres, da beslutningen skulle træffes.
Så bare for at gentage det, vores fødevareindustri i Danmark, det er tusindvis af danske arbejdspladser. Det er mere end 100 milliarder kroner årligt.
Havde vi ikke handlet med det samme dengang, så havde det også været en handling i sig selv.

Statsminister Mette Frederiksen: Justitsministeren!

Justitsminister Mattias Tesfaye: Tak for ordet!

Minkkommissionens beretning indeholder en markant kritik. Beretningen bekræfter i det væsentlige den redegørelse om forløbet, som på regeringens initiativ blev sendt til Folketinget den 18. november 2020, altså 2 uger før pressemødet. Her vurderede Justitsministeriet den samlede ageren fra myndighedernes side havde medført, at minkavlerne uden for smittezonerne havde grund til at antage, at de var retlig forpligtet til at påbegynde aflivning af deres mink. Og at det samlet set var Justitsministeriets vurdering, at myndighedernes ageren i det samlede forløb måtte, og nu vil jeg godt citere: ” … anses for en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige normer, der har til formål at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende garantier mod uberettigede indgreb fra myndighederne, herunder vejledningspligten”.
Og på den baggrund fandt Justitsministeriet dengang, at forløbet efter en samlet vurdering var – citat: ” … kritisabelt og beklageligt”.

Regeringen har gennem hele forløbet beklaget over for minkavlerne, at det ikke med det samme blev oplyst, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink, da beslutningen blev meldt ud, og det finder Kommissionen også særdeles kritisabelt.

Kommissionens beretning må læses på den måde, at Kommissionen ikke kritiserer forløbet efter, det bliver kendt i offentligheden, at der ikke er hjemmel til at aflive alle mink.

Den 8. november 2020 sendte statsministeren et brev til Folketingets formand om hastebehandling af et lovforslag om midlertidigt forbud mod hold af mink. Og samme dag kommunikerede den daværende fødevareminister om lovforslag til offentligheden.
To dage efter sendte Fødevarestyrelsen et opfølgende brev til minkavlerne, hvor det gøres klart over for minkavlerne, at der er tale om en opfordring til aflivning uden for zonerne.
Der blev igangsat en proces med behandling af lovforslaget i Folketinget, og lovgrundlaget kom på plads ved vedtagelsen af lovforslaget den 21. december 2020.

Parallelt med de skridt, som regeringen tog for at rette op på fejlen, udarbejdede regeringen den nævnte redegørelse om forløbet.

Regeringen har også fra start støttet, at der skulle gennemføres en uafhængig undersøgelse af forløbet, og det er så resultatet af den undersøgelse, der blev offentliggjort i går.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi tager kritikken meget, meget alvorligt. Og det har vi gjort, siden det blev klart, at der blev begået fejl i forløbet.

I forhold til den kritik, der tegnes af Justitsministeriet og ministeriets område:
Justitsministeriet havde gennem hele coronakrisen haft en koordinerende rolle, og det var også tilfældet i forhold til forløbet om aflivning af alle mink.

Justitsministeriet og Rigspolitiet tager naturligvis Kommissionens kritik alvorligt.
Regeringen og myndighederne skulle helt fra start have kommunikeret, at der endnu ikke var hjemmel til at aflive alle mink, men at man i samarbejde med Folketinget ville arbejde for at få lovgrundlaget på plads.
Den kommunikation kom først ud nogen dage senere, og det er, som Justitsministeriet allerede fastslog i forbindelse med redegørelsen fra november 2020, kritisabelt og beklageligt. Borgerne skal kunne regne med, at dét, som regeringen og myndighederne siger, tegner et rigtigt billede af deres rettigheder og af deres pligter, og det skete ikke, og det er dybt beklageligt. Det har regeringen også givet udtryk for, lige siden fejlen blev erkendt.

Regeringen og myndighederne var i en situation, hvor der var behov for at handle hurtigt, som I kan høre fra mine kolleger, men der blev begået fejl, og derfor tager vi selvfølgelig kritikken til os, og vi skal lære af den.

Tak for ordet!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak til ministrene for gennemgang.

Inden jeg samler op, vil jeg gerne sige noget direkte til minkavlerne.
Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan vide, hvordan det har været at være jer og jeres familier i de dage, uger og måneder og nu år, der fulgte. Jeg ved, I mistede jeres livsværk, det er jeg smerteligt bevidst om. Og jeg er oprigtig ked af den usikkerhed, den frustration, den forståelige frustration og sorg, som forløbet har ført med sig.
Det forløb vil jeg gerne, både på mine egne og på regeringens vegne undskylde over for jer.

Og selvom det var en beslutning, der gik hurtigt, det vedkender jeg mig, så var det en nødvendig beslutning, også den dag i dag.
I vores øjne kunne en ansvarlig regering ikke have gjort andet.

Og som det fremgår tydeligt af Kommissionens beretning, så spurgte jeg selv gentagne gange, om det var nødvendigt at slå alle mink ned, på det møde, hvor vi drøftede sagen.
Vi overvejede, om det var muligt at bevare avlsdyrene, for vi ved godt, hvor stor betydning minkavl har haft i Danmark ikke mindst lokalt, og det er i øvrigt også, og har været, en vigtig del af dansk eksport.
Men som sundhedsministeren netop har redegjort for, så modtog regeringen en meget alvorlig risikovurdering – en risikovurdering, som ingen regering uanset farve efter min bedste overbevisning ville kunne have siddet overhørig.

Vi havde et ansvar over for danskernes sundhed. Men i den her situation, der havde vi som regering et ansvar for hele verden. Og det ansvar gjorde det nødvendigt at handle.

Nogle steder der bliver der sat et lighedstegn mellem, at hvis ikke der var begået fejl omkring hjemlen, så var minkene ikke blevet slået ned.
Andre steder bliver det sagt, at hvis ikke der var blevet begået fejl i denne her proces, så havde det ikke været nødvendigt at udbetale erstatning til minkavlerne.
De to sammenhænge, mener jeg ikke er rigtige. For sagen er jo, at hvis jeg havde vidst, at der ikke var hjemmel, så havde jeg sagt det, så havde jeg sagt det allerede på pressemødet.
Og havde vi fået at vide, at der ikke var hjemmel, og var det efterfølgende blevet sagt – ja, så havde der hverken været tale om grov vildledning eller en ulovlig instruks.
Det havde til gengæld betydet, at Folketingets partier så skulle mødes og tage stilling til at tilvejebringe hjemlen, nøjagtig som det er sket i mange andre tilfælde, herunder vores coronahåndtering.
Det var så i øvrigt også dét, der skete efterfølgende. Derfor har Folketinget selvfølgelig også besluttet, at I minkavlere skal have en erstatning.

Nu bliver der igen ribbet op i forløbet, jeg tror, det vækker en masse minder til live, sikkert også nogle af de mere ubehagelig. Og jeg håber, at Kommissionens rapport har været med til at afdække sagen og forhåbentlig betydet, at vi kan komme videre herfra. Det vil jeg i hvert fald gerne gøre mit til.

Hvad er det så for en kritik, Kommissionen rejser. Ifølge Kommissionen har Miljø- og Fødevareministeriet handlet særdeles kritisabelt – det samme har Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen.
Statsministeriet har ifølge Kommissionen handlet meget kritisabelt, og endelig har Finansministeriet og Justitsministeriet ifølge Kommissionen handlet kritisabelt.

En del ministerier og embedsmænd får kritik, ligesom der også redegøres for de enkelte ministre.
Og dét, vi meldte ud på pressemødet, betegnes af Kommissionen som grov vildledning og en ulovlig instruks.
Samtidig slår Kommissionen fast, at jeg hverken havde viden om eller hensigt dertil.

Endelig og endvidere peger Kommissionen på steder, hvor processen kunne have været tilrettelagt anderledes.
Noget af dét, Kommissionen fremhæver er bl.a., at der ikke blev holdt en læsepause under det møde, hvor beslutningen bliver taget, og at sagen efter mødet ikke bliver sendt tilbage til det ansvarlige ministerium for en endelig indstilling.

Det er klart med den kritik, som Kommissionen rejser, så skal der handles, og vi skal se på, hvordan vi kan gøre tingene bedre, derfor vil jeg gerne nu fremhæve en række initiativer.

For det første vil vi drøfte med Folketinget, om der skal indføres dét, man kan kalde en rådføringspligt i krisesituationer. Hvor en regering i en lignende krisesituation forpligtes til at rådføre sig med Folketinget, inden ekstraordinære beslutninger føres ud i livet. Og det er ligegyldigt, om der er hjemmel eller ej – altså om regeringen i princippet vil kunne træffe beslutningen på egen hånd.
En lignende inddragelse af Folketinget eksisterer allerede i forskellige former, når det fx handler om visse udenrigspolitiske prioriteringer og beslutninger.
Og nu vil regeringen foreslå, at der etableres en rådføringspligt for skiftende regeringer mere generelt i situationer, hvor Danmark igen måtte stå i en ekstraordinær krisesituation.

For det andet vil vi gerne foreslå, at der nedsættes et demokratiudvalg. Et sagkyndigt udvalg, der skal forholde sig til den måde, hvorpå skiftende regeringer har indrettet regeringsarbejdet og rammerne herfor.
Vi vil foreslå, at udvalget bl.a. skal se på, hvad den stigende koordination mellem ministerområder betyder, også regeringsudvalg, og hvad det betyder for ansvarsdelingen mellem forskellige minister.
Det vil også være oplagt, at sådan et udvalg kigger på samspillet mellem embedsmænd og politikere, brugen af særlige rådgivere og organisering af regeringens arbejde, og i det hele taget forholder sig til den debat, der har været om de her emner igennem de senere år.

For det tredje vil vi stramme op på en række procedurer i det interne regeringsarbejde og indføre en forretningsorden for møder i regeringsudvalg.
Statsministeriet har allerede lavet en opdatering af de retningslinjer, der bruges, når ministerierne forbereder en sag, der skal drøftes i regeringens koordinationsudvalg, sådan at det nu skal fremgå af materialet, hvad der gælder i forhold til både implementering og lovgivning.
Vi indskærper også, at al væsentlig information skal fremgå af selve sagsfremstillingen og ikke af bilag.
Endelig vil det blive sådan fremover, at i de tilfælde, hvor resultatet af en drøftelse er noget, som ikke har været forudset eller behandlet i mødepapirerne, så skal sagen sendes tilbage til det ansvarlige ministerium til kvalificering, inden beslutning føres ud i livet.

Med de her initiativer handler vi på baggrund af Kommissionens kritik, og det er nogen af de forslag, vi har til, hvordan vi lærer, fordi det skal vi, af det forløb, vi har været igennem.

Er det nok. Det er ikke sikkert, og vi drøfter meget gerne med Folketinget, om der er brug for flere initiativer, som også kan bidrage til at skabe en større åbenhed.

Derfor for det fjerde vil vi lægge op til en drøftelse af et lovforberedende udvalg om offentlighedsloven, der skal se på, hvordan vi giver offentligheden bedre mulighed for at få indsigt.

Kriser er kendetegnet ved, at der ofte er behov for, at der tages beslutninger hurtigt. Det har regeringen gjort, når det har været nødvendigt. Og fordi vi har gjort det, så har det måske også medvirket til nogle gange at skabe et indtryk af en lukkethed omkring regeringen. Det vil vi meget gerne imødekomme, for lukkethed gavner ikke nogen eller noget.
For selvom det engang imellem i kriser og i covid-19 ofte har været nødvendigt at træffe beslutninger hurtigt, så ændrer det selvfølgelig ikke på, at der skal være styr på det helt grundlæggende, fx i forhold til hjemmel og ikke mindst i forhold til hjemmel. Derfor lytter vi også til alle idéer og forslag, der kan medvirke til at sikre, at vi ikke igen i denne her regering eller i en kommende regering står i en lignende situation.
Og på den måde holder vi samtidig fast i, at en regering og Folketinget skal kunne reagere i en krisesituation.

For det er typisk dét, der er ved kriser, at når man ser med afstand tilbage på krisehåndtering, så reagerede man enten for hurtigt eller for langsomt – eller så gjorde man for meget eller for lidt. Det gælder også i forhold til centraladministrationen.

Om flere departementschefer, afdelingschefer og kontorchefer i forskellige ministerier vurderer Kommissionen, at der er grundlag for, at det offentlige drager dem til ansvar for det forløb, som Kommissionen har afdækket.
Den proces går nu i gang.

Kommissionens vurdering af embedsmænd vil blive gennemgået grundigt med inddragelse af fortrinsvis Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Her bliver der altså et selvstændigt arbejdsgiverspor, som der i øvrigt altid er, når der i en kommissionsrapport udtrykkes kritik af embedsmænd.

Men jeg vil gerne understrege én ting, jeg har ikke på noget tidspunkt under hele den danske håndtering af corona, hverken generelt eller i forhold til mink, oplevet andet end nogle dygtige embedsmænd, der forsøger at gøre det bedste for at redde Danmark igennem krisen.

Når man bliver opmærksom på en fejl, så er det for mig helt afgørende, at man gør, hvad man kan for at rette op på den. At man vedstår sig fejlen, og at man ikke skjuler den. Den tilgang har embedsværket for mig at se levet op til i denne her sag.

Og det er måske et lidt overset element i sagen her – i modsætning til andre sager, hvor ministre har fået kritik, eller hvor der har været nedsat kommissioner, så er det i det her tilfælde regeringen selv, der gør Folketingets partier opmærksom på, at der mangler hjemmel.

Pressemødet, som de fleste kan huske, bliver holdt på en onsdag. Fire døgn senere, om søndagen, der kontakter fødevareministeren Folketingets partier. Jeg bliver selv orienteret om aftenen og retter derpå henvendelse til Folketingets formand med anmodning om hastelovning.
Regeringen har ikke på noget tidspunkt forsøgt at skjule den her fejl eller dække over fejlen – tværtimod, så har vi lagt den offentligt frem både over for Folketinget og offentligheden.
Vi iværksatte selv efterfølgende en redegørelse. Justitsministeriet har betegnet hele forløbet som både kritisabelt og beklageligt og konkluderede, som justitsministeren var inde på før, at myndighederne havde tilsidesat grundlæggende forvaltningsmæssige normer.

Det er på mange måder det samme, Kommissionen nu kommer frem til, men med – og det tager vi til efterretning, og vi tager det alvorligt – et mere alvorligt ordvalg.
Sagen fik allerede dengang konsekvenser. Miljø- og Fødevareministeriet blev splittet op i to selvstændige ministerier, og den daværende fødevareminister Mogens Jensen meddelte sin afsked.
Derpå blev der nedsat en kommission til bl.a. at afdække, hvad regeringen, herunder mig selv, havde vidst undervejs. Og her konkluderer de, som jeg allerede har sagt, at jeg har talt sandt over for Folketinget, når jeg har oplyst, at jeg ikke havde viden om den manglende hjemmel.

Vi runder af nu, så der bliver ordentlig tid til spørgsmål.

Dengang corona ramte Danmark, og vi traf beslutningen den 11. marts om at lukke ned, der sagde jeg, at vi stod på ubetrådt land, og vi stod i en situation, som ikke lignede noget, vi havde prøvet før.
Jeg sagde også dengang og stillede spørgsmålet, kommer vi til at begå fejl – ja, og vil der komme flere fejl måske – ja. Det var sådan, jeg sagde dengang.

Jeg ville af hele mit hjerte ønske, at regeringen havde fået at vide, at der ikke var hjemmel til aflivning uden for zonerne. Og at regeringen derfor havde kunnet sige det fra starten – først og fremmest til minkavlerne, men også til offentligheden, selvfølgelig ville jeg det.
For som jeg har sagt det før, hvilket motiv skulle regeringen have haft for ikke at oplyse om spørgsmålet om hjemmel. Motivet fandtes ikke dengang, og det findes stadigvæk ikke.
Regeringen har kun haft ét mål for øje, og det har været at bringe Danmark så godt igennem pandemien som overhovedet muligt.

Jeg står selvfølgelig ved de beslutninger, regeringen har truffet. Jeg står også ved de fejl, som vi har begået undervejs. Alle kender den politiske kritik af de valg, vi har taget. Alle kender også, tror jeg, regeringens begrundelser. Og nu har vi så også Minkkommissions afdækning af forløbet, og deres kradse kritik.
Den tager vi til efterretning. Vi handler på den, og jeg vil gerne igen beklage de fejl, der er begået – ikke mindst over for minkavlerne.
Herfra er det op til Folketinget at vurdere, hvad der videre skal ske.

Tak for ordet!

Og så giver jeg ordet til jer – starter på TV2!

TV 2: Jeg vil bare lige sige indledningsvis, I gør meget ud af det her med tidspres, og hvilken situation, I stod i. Der siger Kommissionen jo, at det har de taget højde for. Og de siger, det kan ikke bruges som en undskyldning – netop i krisetider skal man sørge for, at lovgivningen er på plads osv.

Jeg til gerne høre til det juridiske.
Mette Frederiksen, det kan ende med, hvis Radikale Venstre heller ikke vil have en advokatundersøgelse, at du måske får en næse i denne her sag eller helt slipper. Og I ønsker jo heller ikke selv at få lavet en advokatundersøgelse.
Altså, hvor retfærdigt er det, når almindelige danskere, hvis de overtræder loven, de kan jo ikke slippe med en næse, det vil du kunne i denne her sag, selvom der måske er foregået noget ulovligt. Vi kommer ikke til at finde ud af det, hvis I ikke vil lave en advokatundersøgelse.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det sidste er jeg ikke enig i, fordi Kommissionen siger endda meget klart, at jeg ikke hverken har haft viden om eller hensigt til. Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet advaret, og jeg har overholdt min sandhedspligt over for Folketinget.

TV 2: …, det kan man også blive dømt for. Der er noget, der hedder grov uagtsomhed, det har de ikke taget stilling til.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, det er vigtigt at sige, at Kommissionen konkluderer ret klart – endda meget klart – på min manglende viden om det her spørgsmål og det, at jeg efterfølgende har overholdt sandhedspligten.

TV 2: Men det er ikke dét, Mette Frederiksen, der er barren for, om man har overtrådt ministeransvarsloven – det er grov uagtsomhed, og det ønsker du ikke at få lavet en vurdering af. Hvorfor ikke det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, hvis vi kigger på advokatundersøgelser først, så har der mig bekendt været otte kommissionsundersøgelser igennem den senere tid. Kun én af dem har resulteret i en advokatundersøgelse, så det almindelige er, at Folketinget tager stilling på baggrund af en kommissionsundersøgelse, ikke en advokatundersøgelse. Kigger vi på den advokatundersøgelse – den ene, der har været, som jo handler om Instrukskommissionen – der konkluderede man, at det var ministerens hensigt, at der skulle handles i strid med lovgivningen, at ministeren var advaret af embedsværket, og at ministeren efterfølgende gav usande oplysninger til Folketinget om forløbet.

I det her tilfælde forholder det sig modsat. Jeg havde ikke viden, jeg havde ikke hensigt, jeg er ikke blevet advaret, og jeg har givet rigtige oplysninger til Folketinget.

Når det her er sagt, og det er vigtigt for mig at understrege, så er det Folketinget, der tager stilling til det videre forløb. Det er Folketinget, der tager stilling, det er ikke regeringen, der tager stilling.

TV 2: Jamen, jeg er egentlig ikke så interesseret i den her historieskrivning, du nævner her med, hvad der tidligere er sket. Jeg vil bare høre: Hvad er argumentet for ikke at undersøge, om du har overtrådt loven?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, Kommissionen har jo været nedsat af Folketinget for at afdække, om jeg har gjort noget andet end dét, jeg hele tiden har sagt over for danskerne, jeg har gjort. Og Kommissionen konkluderer klart på dét, og med det mener jeg ikke, at der er grundlag for et videre arbejde, men igen …

TV 2: Men du er jo ikke jurist, det kan du vel ikke vurdere?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er Folketinget, der skal tage den vurdering, og det har jeg …

TV 2: …. og der siger I nej. Hvorfor det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg har stor tillid til, at Folketinget tager stilling til det her.

TV 2: Men hvorfor siger I nej?

Statsminister Mette Frederiksen: Fordi, som jeg også sagde det før, så mener jeg, at konklusionen i Kommissionens beretning er meget klar. Jeg havde ikke viden om, og jeg havde ikke hensigt til, jeg er ikke blevet advaret på noget tidspunkt, og jeg har overholdt min sandhedspligt …

TV 2: … men vurderingen er ikke klar, i forhold til om du har handlet groft uagtsomt eller ej. Og dermed ved vi ikke, om du har overtrådt loven. Så hvorfor ikke få det undersøgt?

Statsminister Mette Frederiksen: Som jeg læser det, er der ikke noget grundlag i den her beretning for at rejse en rigsretssag. Og dermed heller ikke for en advokatundersøgelse.

TV 2: Men hvilken faglighed har du for at læse det? Du er jo ikke jurist. Det kan du jo ikke vurdere.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, men du beder jo om min vurdering, og jeg noterer mig selvfølgelig også …

TV 2: … nej, jeg spørger bare, hvorfor du ikke vil lade nogle fagfolk vurdere det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen det kommer til at lyde lidt, som om at det almindelige er at igangsætte en advokatundersøgelse oven på en kommission. Hvis vi kigger på de otte kommissionsundersøgelser, der har været, så er der én af dem, der har resulteret i en advokatundersøgelse. Og den kommissionsrapport var meget klar i sin konklusion og sin vurdering af, at der var begået nogle fejl, der ville kunne pege hen i retning af en rigsret. Det mener jeg ikke, der er grundlag for her.

TV 2: Så dit argument er, at fordi vi ikke plejer at undersøge, om uagtsomhed er overtrådt, så skal vi heller ikke gøre det her?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, mit argument er dét, at beretningen, hvad angår min egen rolle i det her, er meget klar. Og på den baggrund mener jeg ikke, der er noget, der indikerer en rigsretssag. Og så vil jeg gerne understrege igen, det er suverænt Folketinget, der træffer den her beslutning.

DR!

DR: Din departementschef får en meget, meget hård kritik i den her kommissionsberetning.
Kan hun fortsætte som departementschef i Statsministeriet?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er helt rigtigt, at der er en række embedsmænd, der modtager alvorlig kritik. I det hele taget er der tale om en hård kritik fra Minkkommissionen på hele forløbet – både til regering og til embedsmænd.
Der er en række navngivne embedsmænd, som får en hård kritik af Kommissionen, og det tager vi selvfølgelig alvorligt.

Her er der jo tale om en – altså en medarbejder og flere medarbejdere. Det har vi et system for, kan man sige, der kører for sig selv. Det er blevet igangsat nu. Og her har regeringen behov for rådgivning om, hvad der er det rigtige at gøre. Den rådgivning vil vi få fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

DR: Normalt, eller i hvert fald ofte, er det sådan i sådanne nogen sager, hvor embedsmænd får så hård kritik, at så bliver de hjemsendt i den periode, hvor man finder ud af, hvad der skal ske.
Forestiller du dig, at de her 10 embedsmænd skal hjemsendes, mens der bliver arbejdet med sagen?

Statsminister Mette Frederiksen: Det kommer an på, hvilken rådgivning vi kommer til at få fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Og det arbejde er igangsat nu. Og når vi modtager deres indstilling til forskellige spørgsmål omkring medarbejderne, så kommunikerer vi selvfølgelig omkring det, herunder hjemsendelsesspørgsmålet.

DR: Da du kom til magten for 3 år siden, da var det med et erklæret mål om at samle mere magt i Statsministeriet. Samle mere magt hos politikerne.
Den strategi får også meget, meget hård kritik, og bliver af Minkkommissionen set som en del af problemet i denne her sag.
Har du tænkt dig at gøre op med den måde at styre regeringen på?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, det deler sig i to forskellige spørgsmål – altså, for det første foreslår vi jo i dag en række initiativer for at styrke samarbejdet mellem regeringen … denne her regering og Folketinget med en rådføringspligt. Vi foreslår jo at nedsætte et Demokratiudvalg, som selvfølgelig hænger sammen med den kritik, der rejses både af Kommissionen, men også bredere i den offentlige debat. Og det er selvfølgelig et ønske fra vores side om at styrke samarbejdet og få belyst de forskellige diskussioner, der har været, også omkring Statsministeriets rolle og i det hele taget samarbejde mellem ministerierne.

I forhold til en konkret krisesituation, så tror jeg det … jeg har i hvert fald lyst til at tilføje én ting – det at Statsministeriet indtager en koordinerende rolle, når der er en alvorlig samfundskrise, håber jeg virkelig ikke bliver gjort til et problem. Så er det almindeligt – jeg kan jo selv huske, da jeg var justitsminister under et terrorangreb, der blev møderne holdt i Statsministeriet, fordi det var også en krise, så der er ikke noget mærkeligt i, at en statsminister og et Statsministerium selvfølgelig indgår i krisehåndtering.

Det modsatte ville jo også være mærkeligt, altså prøv at forestil dig, hvis jeg havde fået at vide, at der lå sådan en risikovurdering, og vi potentielt kunne sætte dansk eksport overstyr, og jeg sagde, det ville Statsministeriet og jeg ikke have noget med at gøre.
Så selvfølgelig skal Statsministeriet kunne spille en rolle i en krisesituation, men med den diskussion, der er rejst, og med den kritik, der ligger, der lægger vi jo så nu både op til at diskutere offentlighedslov, til at nedsætte et Demokratiudvalg og til at indføre en rådføringspligt.

DR: Hvor hurtigt forventer du, at der er en afklaring af, hvad der skal ske med de her, altså 10-12 embedsmænd, som får så hård kritik af Kommissionen?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, jeg har ikke fået en tidsmæssig vurdering fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen endnu, men jeg går selvfølgelig ud fra, man går i gang med arbejdet med det samme.

DR: Du mener så ikke, at der er grund til at lave en uvildig advokatvurdering.

Men hvad mener du selv, at der skal ske i forhold til dig. Skal regeringen bare gå fri – eller skal det her have nogen konsekvenser for dig som statsminister, som dén der sad for bordenden, som er dén, der har tilrettelagt den arbejdsproces i regeringen, som får så hård kritik?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, der er tale om en voldsom kritik. Jeg tager det meget alvorligt. Selvfølgelig giver det anledning til refleksioner både i forhold til det forløb, der var og ikke mindst fremadrettet.
Der kan opstå en ny krise, som den her regering eller en kommende regering skal kunne håndtere.

Der er draget nogle konsekvenser oprindeligt af sagen. Der var en minister, der gik af, og herfra er det altså et anliggende for Folketinget og ikke for regeringen og træffe beslutning om, hvad der skal ske.

Så tror jeg simpelthen, vi gør det nu, at vi tager hele blokken herovre, så vi starter på første række.

Spørger: Jeg forstod ikke helt dit svar på TV 2’s spørgsmål: Hvorfor er det, du mener, du ikke har handlet groft uagtsomt?

Statsminister Mette Frederiksen: Med dét, der ligger i kommissionens beretning, der synes jeg, det står ret klart, at dét, jeg har sagt igennem hele processen, står til troende, og det er også dét, Kommissionen lægger til grund.
Og i og med, at der ikke hverken er advarsler, der ikke er viden om, der er ikke hensigt til, så har jeg meget svært ved at se for mig, hvordan det skulle kunne føre til grov uagtsomhed.

Men jeg giver lige ordet til justitsministeren for en uddybning.

Justitsminister Mattias Tesfaye: Der er i forhold til tidligere kommissioner – både i forhold til sagen mod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen og daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg foretaget vurderinger af, om der er … med hvilket …, når man vurderer, hvorvidt der er foretaget groft uagtsomhed handler det bl.a., hvad der er indholdet. Hvor lang tid det har stået på. Og om man har gjort noget for at skjule, at der er begået noget fejlagtigt. Og som statsministeren sagde tidligere, så er det jo meget tydeligt i det her forløb, at der har ikke været nogen hensigt fra ministeren om, at der skulle handles i strid med lovgivningen. Der har ikke været nogen advarsler fra embedsværket om, at det er i strid med lovgivningen. Og ministeren har ikke efterfølgende givet usande oplysninger. Og det er også væsentlige momenter at forholde sig til.

Spørger: Men altså nu var det jo altså den grove uagtsomhed, jeg spurgte ind til, og det kan godt være, det er mig, der ikke forstår, hvordan tingene foregår, men er det ikke meget nærliggende, når man træffer så vidtrækkende en beslutning, som I gør, og spørger, må vi overhovedet det her?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det er jo klart, det er jo noget af dét, der har været diskuteret meget siden den aften i november. To ting til det. Altså, for det første er proceduren nu lavet om i regeringens interne arbejde, så det altid skal stå meget direkte, om der kan være eksempelvis en udfordring i forhold til national hjemmel, men også hvis der er udfordringer i forhold til internationale forpligtelser. Så vi strammer op på proceduren, så man ikke hverken står eller sidder i en lignende situation.

Jeg må også være ærlig at sige, nu jeg har jo været folketingsmedlem i mere end 20 år. Jeg har både været ressortminister. Jeg er statsminister i dag. Jeg har været folketingsmedlem i mange år. Jeg har faktisk ikke erindring om at have siddet i en politisk forhandling eller siddet i et møde, hvor politikere selv har sagt, er der hjemmel til det her. Jeg har gransket min hukommelse, om jeg kan huske på en situation, hvor jeg selv eller andre har gjort det. Og når jeg siger dét, så er det jo, fordi normalvis er det sådan, at vi får forelagt en sag i regeringen, og det uagtet om det går hurtigt eller ej, så lægger vi selvfølgelig til grund, at – dels, det der står i sagen, men også dét, vi drøfter undervejs på mødet, at det kan lade sig gøre. Og jeg kan i hvert fald sige, jeg selv har deltaget i ganske mange møder, hvor der så har været en diskussion om et emne, hvor embedsmændene har sagt, vi er ikke sikre på, at det her det vil kunne lade sig gøre. Eller det kræver, at tingene bliver afdækket yderligere.
Så det er jo meget, meget beklageligt, at vi ikke bliver gjort opmærksom på det. Og det efterfølgende jo også er det, der sætter sig i kritikken fra Kommissionen, og derfor bliver der nu lavet retningslinjer, så det kommer til at stå meget direkte i sagen fremefter.

Brian Weichardt!

Brian Weichardt: Ja tak!

Altså Barbara Bertelsen skrev jo i sin tidligere sms, hvor hun bad dem, hun mente var ansvarlig for minksagen om at trække plastret af og rulle rundt og vise max ydmyghed.

Nu her viser det sig så, at alle i toppen er ansvarlige, og du sad jo for bordenden af det hele.

Og så kommer I så nu med sådan noget mageløs ” syltekrukkeri” om demokratiudvalg og drøftelser og processer og snak.

Hvad med at vise max ydmyghed Mette Frederiksen og simpelthen bare gå af?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg har ikke nogen plan om at fratræde som landets statsminister. Det mener jeg heller ikke, der er noget belæg for.
Det er klart, hvis Kommissionen var nået frem til, at jeg havde løjet undervejs, så havde vi en anden situation, men det har jeg jo ikke på noget tidspunkt tænkt, den ville komme frem til, fordi jeg har virkelig bestræbt mig på at gøre det så godt, jeg har kunnet, også i denne her proces.

Og jeg synes også, det er vigtigt at sige, at der er ikke nogen garantier imod, at der bliver begået fejl, og slet ikke i en krisetid.
Det afgørende i vores syn på embedsmændene må jo være, hvordan reagerer vi på de fejl. Og den her regering har faktisk ikke på noget tidspunkt dækket over, at der er begået en fejl på det her område. Da vi bliver gjort opmærksom på det, der skriver jeg selv et brev … det er regeringen, der gør Folketinget opmærksom på, der er en fejl, ikke omvendt. Og jeg kan ikke give garantier imod, at vi begår fejl – også fremadrettet, der kan opstå en ny krisesituation. Men dét vi kan, det er, at vi kan så at sige gøre vores organisation så stærk som overhovedet muligt – både internt i regeringen, men også i vores samarbejde med Folketinget, og det håber vi, de her initiativer kan bidrage til.

Brian Weichardt: Sandheden er jo, at I ingenting foretager jer, ikke? Jeg ved godt, I står fem personer her og snakker længe, men I foretager jer ingenting. Et demokratiudvalg og en drøftelse og en parathed til at lytte, er det samme som ingenting, det kan alle høre. Du vil ikke engang lave en advokatundersøgelse af dig selv, selvom du siger, du ikke har noget problem. Du vil ikke engang fyre Barbara Bertelsen. Du vil ikke engang fyre rigspolitichefen, der sker ingenting. Og igen, hvordan flugter det med, at ansvarlige skal vise max ydmyghed for demokratiet og for borgerne, når noget ”fucker” så totalt meget op, som det er gjort her?

Statsminister Mette Frederiksen: Først i forhold til den navngivne medarbejder – der kører et separat spor. Det er der tradition for i Danmark, når det handler om medarbejdere og embedsmænd. Her er vi jo arbejdsgivere. Det forløb er sat i gang nu, og der vil regeringen lade sig rådgive af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, for det er rigtigt, der er rejst en hård kritik også af nogle af embedsmændene.

Det er ikke helt rigtigt, at der ikke er draget et ansvar, fordi den daværende minister gik af umiddelbart efter, at det her det kom frem …

Brian Weichardt: … det manglede også bare ...

Statsminister Mette Frederiksen: ... jamen, det var jo sådan set også dét, ministeren sagde på det tidspunkt, at han ikke mente, der længere var tillid fra Folketinget, og derfor gik af.

Og så kan vi jo se forskelligt på de forslag, der lægges frem. Jeg tror, det ville bidrage til at mindske risikoen for, at en regering kan stå i en lignende situation …

Brian Weichardt: … mit sidste … det er bare opklarende … er det … udviser du max ydmyghed over for borgerne og demokratiet ved at lave et demokratiudvalg på baggrund af alt det her?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, jeg tror, hvis det havde stået alene, så synes jeg ikke, det ville have været svar nok, men jeg tror på og håber på, at kombinationen af en ministerafgang på det tidspunkt, at regeringen ikke på noget tidspunkt i det her har dækket over de fejl, der er begået, at vi har beklaget dem, og at vi selv har været med til … og undersøger selv, det er jo også en forskel fra tidligere regeringer, at vi har aktivt bakket op om, at det her forløb er blevet afdækket, og nu har vi så nogle forslag til, hvordan vi kan styrke både organisation og samarbejde med Folketinget fremadrettet.

Vi fortsætter på første række.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Kommissionen vurderer, at du har groft vildledt offentligheden på pressemødet den 4. november, men din bisidder skriver i sit høringssvar, at det begreb slet ikke findes.
Altså anerkender du, at du har groft vildledt befolkningen?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, jeg anerkender Kommissionens ord og lægger dem til grund. Så er det helt rigtigt i sådan en proces her, så er der bisiddere, som kan give nogle holdninger tilkende, men jeg lægger Kommissionens ord til grund.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: … din bisidder så forsøgte at få dig på krogen på det spørgsmål?

Statsminister Mette Frederiksen: Man kan sige, jeg har ikke været genstand for mange kommissionsundersøgelser. Jeg har indgået i Tamil … Tamil … nej, ikke Tamil-sagen, Tibet – jeg var ikke engang myndig på det tidspunkt – Tibet-sagen, og så selvfølgelig Minkkommissionen. Der foregår en juridisk diskussion, og der bliver afgivet nogle høringssvar. Nu ligger beretningen, og den tager regeringen til efterretning, og det er den, vi lægger til grund.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Det er 600 dage eller lidt mere end 600 dage siden, at der blev holdt det her pressemøde. Siden da har vi hørt en hel masse forsvarsargumenter, bl.a. fra dig og fra hele regeringen. Altså, pressemøder kan ikke være en ordre eller en instruks. Myndighederne aflivede ikke nogen dyr uden for zonerne. Din bisidder har sagt, at der måske alligevel var lovhjemmel, og at der slet ikke foregik noget ulovligt. I har sagt, man skulle huske, I var under hårdt pres og det hastede som død og djævel. I har sagt, at ansvaret ligger hos Ressortministeriet og Ressortministeriet alene. Alle de argumenter, alle de forsvarslinjer, de bliver fejet af banen i denne her kommissionsundersøgelse.
Hvad er dit svar til det?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er for det første, at vi tager Kommissionens kritik til efterretning. Det er en alvorlig kritik, og den tager vi også med den alvor, som skal lyde.
Jeg vil tilføje, at jeg håber på, også i forhold til den kritik, der er rejst af embedsmændene, at man også husker på sammenhængen, for som jeg sagde det før, så har jeg vitterligt i det her forløb ikke oplevet andet end nogle mennesker, der har givet alt, hvad de havde igennem mange, mange måneder for at redde vores land igennem krisen.
Det ændrer ikke på, selvom tingene i en krise engang imellem går hurtigt, det gjorde det ikke kun her, det har det også gjort på andre tidspunkter, så skal fundamentale ting som hjemmelspørgsmålet selvfølgelig være på plads.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Et enkelt spørgsmål til fødevareministeren, det er faktisk lidt i forlængelse af dét, jeg lige sagde. Du nævner det også i dit oplæg, altså det her med, at det var en vigtig og måske lidt overset pointe, at der ikke blev aflivet dyr uden for … myndighedsaflivninger uden for zonerne. Altså, det er jo et argument, der klokkeklart i Kommissionens vurdering siger – det er ikke et argument, der undskylder noget som helst, fordi dét, der er sagen, det er, at minkavlerne de blev groft vildledt og havde en forventning om, at de var tvunget til at gå i myndighedernes sted og aflive dem alene.
Hvorfor bliver du selv, efter at Kommissionen nu er kommet med den her rapport, som I siger, I tager til efterretning, ved med at komme med det argument, når det bliver forkastet af Kommissionen?

Fødevareminister Rasmus Prehn: Vores vurdering er, at det sætter tingene i et perspektiv, der er vigtigt. At der sådan set i den største del af de minkaflivninger, der sker, er lovhjemmel. Og at vi også tilbageviser det billede, som nogen prøver at tegne af, at myndighederne også var ude og slå mink ned i zone 3, hvor der ikke var lovhjemmel.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Men du siger … I siger, at I tager Kommissionens beretning til efterretning, men du gentager en undskyldning, som Kommissionen siger ikke er gyldig.
Altså, hvordan kan de to ting hænge sammen?

Fødevareminister Rasmus Prehn: Vi tager beretningen meget alvorligt. Og vi tager den kritik til os, som der skal tages til sig. Men når det er, vi gentager det her, så er det jo, fordi at det er vigtigt at understrege, at myndighederne var involverede i zone 1 og i zone 2, ikke i zone 3. Og det bare vigtigt for os at få understreget det billede også, fordi der er nogen mennesker, der har ageret på vores allesammens vegne for at passe på vores folkesundhed, som nu udsættes for en kritik, også i offentligheden. Der tror jeg bare, det er vigtigt så, at perspektivere det og sætte det ind i den rigtige ramme – hvad skete der, hvad skete der ikke. Er det så ikke at undskylde for noget andet – ja, det må vi så tage til efterretning. Men det er billedet, der er vigtigt.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi til næste …

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: … et spørgsmål til statsministeren.

Statsminister Mette Frederiksen: Okay.

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: Kommissionen forholder sig også en lille smule til, hvordan du agerede efter … eller efter det kom frem, at der ikke var lovhjemmel, bl.a. så skriver de, at dit svar til minkavlerne i et TV 2-program om, at de ikke kunne få lov til at beholde nogle af deres dyr bidrog til en uklar opfattelse blandt minkavlerne.
Altså, hvorfor var det, at du … eller var det en fejl, at du blev ved med at sige til minkavlerne, også efter det kom frem, der ikke var hjemmel, at de skulle slå deres dyr ihjel?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver lige først ordet til justitsministeren i forhold til perioden efter, det bliver offentligt kendt.

Justitsminister Mattias Tesfaye: Ja, som vi læser Kommissionens beretning, så er der ikke nogen kritik af regeringens håndtering af sagen efter, at det er blevet offentligt kendt. Det tror jeg er vigtigt. Men det er klart, det ændrer jo ikke på, at der er en markant kritik af forløbet frem til, at det bliver offentligt kendt.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi på næste række …

Michael Hjøllund, Jyllands-Posten: … mit spørgsmål er, der står … Kommissionen siger, at det var med til at give en uklar opfattelse hos minkavlerne, også efter det kom frem – altså, det er jo det modsatte af dét, der lige blev sagt Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, som justitsministeren lige har sagt, som vi læser Kommissionens beretning, så er den kritik, der rejses, og den er alvorlig, det er på forløbet omkring beslutninger og pressemødet.
Så er det rigtigt, at jeg deltager i Aftenshowet eller Go’ aften Danmark noget tid efter, hvor jeg får et spørgsmål, som jeg i hvert fald på det tidspunkt … jeg lægger til grund, at minkavlerne på det tidspunkt godt ved, at der er en hjemmelsudfordring, fordi der er i de dage … det er også en af grundene til, jeg sidder i studiet den aften, der er der en meget, meget voldsom kritik af regeringen, og der er en meget omfangsrig offentlig debat. Så jeg må sige … altså på det tidspunkt lægger jeg til grund, at minkavlerne godt ved, at der ikke er lovhjemmel, og at jeg derfor nok svarer mere ud fra sådan et folkesundhedsperspektiv, om jeg synes, at minkene skal slås ned pga. folkesundheden. Og det mener jo ikke blot regeringen. Det mener … altså, det mener Folketinget jo også efterfølgende, fordi hjemlen kommer på plads, og minkene … jeg skulle til at sige desværre blev slået ned – altså, vi har jo ikke haft noget ønske om at slå minkene ned, hvis ikke det var, fordi det var en reel udfordring for vores folkesundhed.

Så bagved!

Rolf Larsen, Hverdagsnyt: Statsministeren siger selv i dag og beklager meget, hvad der er sket, og du beklager også med hensyn til, at du gerne vil prøve at komme videre nu – fra nu af.

Jeg ved, det var meget avlerne imod eller de gerne ville vide, hvordan den beslutning, den blev taget i Koordinationsudvalget. Der er ikke, som jeg forstår det, et referat fra dette møde, hvor den blev taget.
Kan du begynde at åbne op for, hvordan den egentlig blev taget, den der beslutning, i det møde, den blev taget i. Du snakker også noget om en læsepause, der burde have været.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, jeg siger, at Kommissionen har sagt, at man kunne også have etableret en læsepause.
Jamen altså, hvordan foregår beslutningen i Koordinationsudvalget – det er rigtigt, der ikke på den måde tages referater af møder i regeringens Koordinationsudvalg. Men dét, der er situationen er jo, at vi modtager en meget hård risikovurdering fra sundhedsmyndighederne, det er på den baggrund, at der indkaldes til et møde i regeringens koordinationsudvalg. Det er ikke i sig selv overraskende eller mærkeligt, en beslutning af den her kaliber vil nå regeringens koordinerende udvalg enten Økonomiudvalg eller Koordinationsudvalg.
Mødet afholdes virtuelt, fordi vi er i coronaisolation mange af os, fordi vi er nærkontakt på det tidspunkt. Og så er der en drøftelse, og der rejses en række spørgsmål, og så træffes beslutningen om, at minkene skal slås ned.

Rolf Larsen, Hverdagsnyt: Ikke ved afstemning, men ved almindelig …

Statsminister Mette Frederiksen: … jeg har ikke hørt om afstemninger i regeringens koordinationsvalg heller. Jeg vil sige, jeg har siddet som ressortminister i både økonomi- og koordinationsudvalg, og nu sidder jeg som statsminister i et koordinationsudvalg. Jeg har aldrig oplevet en afstemning.

Rolf Larsen, Hverdagsnyt: Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi bagved, Henrik!

Henrik Hoffman-Hansen, Kristeligt Dagblad: Det store mysterium i det her, det er, hvordan 10 ledende embedsmænd kan få så hård kritik for ikke at have gjort dét, de skulle i denne her sag.

Du har hele tiden … eller I har peget her på det med tidspresset, og alle de pres der var omkring os.
Men ser du på nogen måde, at din egen …, at du selv har haft en indflydelse på, at så mange, så dygtige embedsmænd kunne gøre noget, som får så hård kritik fra Kommissionen her.

Statsminister Mette Frederiksen: Der er en hård kritik fra Kommissionen på hele forløbet, og den gælder både på regering og på embedsmænd.
Jeg håber selvfølgelig, man vil tage tidspresset med sig i sin vurdering af os, fordi vi var under et tidspres, og det var vi af flere årsager, som der er blevet redegjort for – altså 1) var vi jo reelt bekymret for dansk eksport og for Danmarks omdømme, men vi havde også en række forpligtelser af mere sådan teknisk karakter over for WHO og ECDC. Altså, når man undervejs i sådan en pandemi oplever noget, der er så voldsomt, så skal man dele den oplysning med resten af verden.

Og da vi får risikovurderingen og selvfølgelig ikke mindst … altså, ét er, at vi på det her tidspunkt ser stigende smitte, og vi ser også, at rigtig mange af de menneskelige tilfælde af covid-19, der bliver fundet, ikke mindst i Nordjylland har en sammenhæng med mink.
Men dét, vi selvfølgelig er rigtig bekymret for på det her tidspunkt, det er jo, om det kan underminere vaccinen, fordi det er også dét, der indgår i overvejelserne.
Så jeg tager selvfølgelig ansvaret for, og jeg har ansvaret for, at det ikke er en langstrakt proces. Vi var under et tidspres. Og jeg mener den dag i dag, at det var nødvendigt at træffe den her beslutning.

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at selvom man er i et tidspres, så er der nogle grundlæggende ting, der skal være på plads, herunder et hjemmelspørgsmål.

Jeg har ved tidligere lejligheder sagt, at jeg betragter det som en fejl, der er blevet begået, som har at gøre med situationen, fordi vi har et dygtigt embedsværk i Danmark, og det håber jeg også er, selvom der rejses kritik, det håber jeg også er dét, der står tilbage. Og vi har ovenikøbet et embedsværk i Danmark, som har – altså virkelig gjort meget for vores land igennem denne her krise.

Henrik Hoffman-Hansen, Kristeligt Dagblad: Men det er nærmest det første, man lærer på jurastudiet, at der skal være hjemmel. Og alligevel, så har du bl.a. en departementschef, og du har førende jurister, også i de andre ministerier, og alligevel så kan det her gå i dagevis, uden at det kommer frem, eller man finder ud af – hov, vi mangler noget her.

Er der noget i den måde, som du har tilrettelagt det her på, selvfølgelig det koordinationsudvalgsmøde, som du skulle have gjort på en anden måde.
Hvad er årsagen til, at så kloge og dygtige mennesker kan overse det her?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg kan jo ikke andet end gisne om, hvorfor den her fejl opstår og tilskriver den egentlig først og fremmest, at der var tale om en beslutning, der træffes hurtigt. Det ændrer jo så ikke på, at det jo ikke først i starten af november, at vi som regering bliver opmærksomme på, der er problemer omkring minkproduktionen i Danmark i forhold til COVID-19. Altså, diskussionen har jo stået på på det her tidspunkt over ganske mange uger. Myndighederne har også forsøgt at inddæmme smitten, der har været forespørgselsdebat i Folketinget. Og noget af den kritik, som Kommissionen rejser er jo, at man har været bekendt med, at der var en hjemmelsudfordring nogle andre steder, og det burde man have gjort opmærksom på.

Så ved siden af!

Anders Raaschou, Landbrugsavisen: Jeg taler med en del minkavlere stadigvæk, som du også har talt til i dag. Og for dem er én af miseren her jo meget avlsdyrene, der røg med, så hele grundsubstansen i den danske minkbranche røg.
Du siger, du spurgte det på Koordinationsudvalgets møde, men blev de rigtig spurgt. Vi ved også, at veterinærfolk ikke rigtig havde været ind over vurderingen fra SSI. Blev de rigtig spurgt. Og stadig i dag, er det det rigtige, at man ikke tog en runde mere på dét?

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, tak for det spørgsmål. Det er jo et af de centrale spørgsmål. Det var også noget, der fyldte, da vi skulle træffe beslutningen her, det er der ingen tvivl om. Fordi én ting er at slå dem ned, der alligevel skal slås ned pga., at de skal jo pelses alligevel kort tid derefter, men jo også avlsdyrene.
Og jeg kan så tydelig huske den der dag, hvor jeg brugte jo en del … grundig tid på at forberede mig til mit ansvar som sundhedsminister var jo at præsentere sagen for regeringen, det humane sundhedsperspektiv, og talte også med Statens Serum Institut præcis om det her element. Og dét, der jo står i deres risikovurderinger meget, meget klart, at én ting er nu og her, hvor man jo ikke kunne følge med på trods af, at man slog alle de smittede ned plus en stor zone med omkringliggende minkfarme. Selv da var der den stigning, som fødevareministeren jo redegjorde for.
Vi kunne ikke følge med, og smitten muterede og angreb mennesker igen. Så det hidtidige var altså ikke tilstrækkeligt, derfor var vi nødt til at gøre noget mere. Og i og med, at avlsdyrene, man kunne måske tro, det er en lille … men det ved du alt om fra Landbrugsavisen selvfølgelig, men det er jo flere millioner, det er omkring 4 millioner avlsdyr, det i givet fald ville have været – en enorm stor gruppe … et stort reservoir, og der var vurderingen også meget konkret beskrevet i risikovurderingen, at hvis man havde haft de avlsdyr, der så ville kunne føde nogen nye hvalpe osv. næste år – jamen, de ville så heller ikke, formentlig ikke i særlig tid i hvert fald, have en modstandsdygtighed over for covid. De ville altså kunne på ny blive smittet. Og dét, der også står i risikovurderingen, det var, vi så på ny skulle have meget hårde nedlukninger af landet og stå i en ny situation. Så derfor var dét, der er vores konklusion, at ikke kun dem, der alligevel skulle pelses, men også avlsdyrene skulle væk.

Anders Raaschou, Landbrugsavisen: Men man ved i dag, det tog jo tid at pelse eller skal man sige aflive alle mink – 14 dage, eller hvor meget det var. Og i hvert fald dét, som rigtig mange minkaflevere talte om, som jeg taler med – kunne man måske have sagt – vi tager dem, der skal pelses først, så kan vi tage avlsdyrene bagefter, når vi er lidt klogere på, hvad det egentlig handler om det her?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, og der var situationen jo bare dén, at smitten steg så voldsomt – altså, vi endte jo med flere end 200 minkfarme på ganske få uger var smittede. Og det var jo ikke sådan, at det kun lige var nabofarmen, for de var også slået ned, som en del af sikkerhedszonen. Det var jo langt væk fra dér, hvor det startede først i de nordjyske områder. Og det vil sige, smitten var på det tidspunkt blandt mink i Danmark, blandt de 17 millioner mink, var på vej helt ud af kontrol, og på vej direkte tilbage til samfundet til mennesker.

Så går vi til Bjarne Steensbæk!

Bjarne Steensbæk: Ja altså, det kunne lyde som om, du forsøger på at genindføre folkestyret.
Hvorfor skulle det tage dig tre år?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg synes jo faktisk det danske folkestyre har vist noget af det aller-allerfineste igennem den her krise. Der er truffet så mange beslutninger, man knapt kan tælle dem, når det handler om håndtering af COVID-19, og det er jo … i nogen sager har det været alle Folketingets partier, men derfra rigtig mange af Folketingets partier. Folketinget har arbejdet dag og nat – både sammen med myndigheder og sammen med regeringen, så jeg synes, det danske folkestyre virkelig har vist sit værd. Vi har indgået omkring 300 politiske aftaler igennem de her tre år. Og ca. 90 % af dem, altså 270 har været brede hen over den politiske midte, og det er jo et folkestyre, der samarbejder.

Bjarne Steensbæk: Men dét, som du blev kritiseret for, det er den måde, som du styrer på eller lader Statsministeriet styre på. Eksempelvis er der sms’er til myndighedspersoner, som ikke lige får sagt dét, I forventer, og hvor beskeden er ”kujon”. Er det slut med at styre på en måde, hvor myndighedspersoner får den slags at vide?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, jeg tror allerede dengang, at de sms’er kom frem, der beklagede afsenderen, altså departementschefen her i Statsministeriet, den ordlyd, der har været.

Bjarne Steensbæk: Men det er jo også en, som du har ansvar for.
Når man sådan kigger på forløbet, og der er jo ting, man undrer sig over, og folk spørger, hvorfor er der ikke i højere grad blevet sagt nej – man kunne eksempelvis have bedt om den læsepause, som Kommissionen også er inde på – er det så, fordi at folk med den stil, du har kørt, er blevet bange for at sige nej?

Statsminister Mette Frederiksen: Det har jeg ikke nogen oplevelser af. Altså, vi har jo et utal af møder i regeringen på kryds og tværs – både af ministre og ressortministre og også med embedsmænd. Og jeg oplever en direkthed i vores politiske drøftelser, så nej, det er ikke et billede, jeg kan genkende.

Bjarne Steensbæk: Er det fremover slut med at sende sms’er: ”kujon”?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja altså, jeg forventer ikke, at der er nogen, der bruger det ordvalg. Og som jeg husker det, så blev der undskyldt for det ordvalg dengang, også til den pågældende modtager.

Bjarne Steensbæk: Men det her, det er jo virkelig noget, der er blevet italesat af tidligere departementschefer, folk der har været departementschefer gennem 15 år, og der mener, at den måde, som der blev kommunikeret på, det kan man godt grine lidt af. Men de siger samtidig, det er jo noget, der sætter sig i systemet. Og faren ved den måde, og det er jo et system, du har ladet køre, det er altså, at det bliver sværere at sige nej, så din selvrefleksion, som du italesætter i indledningen på det her pressemøde, gælder det også den måde, man styrer på?

Statsminister Mette Frederiksen: Men jeg tror, kommunikation er vigtigt. Og jeg tilhører ikke selv dem, der bare griner af det eller siger, det er ligegyldigt, altså ord har en betydning og indgår selvfølgelig i vores samlede både vurdering af hinanden og i vores samarbejde.
Så jeg synes, vi, hvad enten man er politiker, eller man er embedsmand, skal efterstræbe af tale i et ordentligt sprog, og det er ligegyldigt hvilket kommunikationsmiddel, man benytter sig af.

Bjarne Steensbæk: Så dem, der fremover ikke er helt enige, de er ikke længere ”kujoner”.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, som jeg husker det, blev der altså undskyldt direkte for det ordvalg allerede dengang, og det synes jeg selvfølgelig også var på sin plads at gøre.

Så ved siden af!

Kristine Korsgaard, Altinget: Og det er lidt i forlængelse af det. Du taler om, at det her giver anledning til refleksioner, hvilke refleksioner gør du dig om dit eget lederskab i kølvandet på det her?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det gør jeg mig løbende refleksioner over. Det gør I andre jo også, så det er jo selvfølgelig genstand også for en offentlig diskussion, og sådan bør det også være.

Det er klart, når man står i en krisesituation a la dén, vi har været igennem, så er der nogle forløb, som jeg ikke vil anbefale, skulle gøre sig gældende i en ikke krisesituation.

Og fx hvis vi tager et nedslag på dét, vi taler om, det her Koordinationsudvalg, der siger jeg jo, det står også i Kommissionens beretning ved mødets start, at alle har en meget særlig forpligtigelse til at bringe alt frem på bordet, der er væsentligt, fordi man ikke kan lægge til grund, at alle har kunnet nå at orientere sig i al materiale. Det er jo ikke en fremgangsmåde, der i en ikke-krisetid vil være anbefalelsesværdig.
Både Folketinget og regeringen har rigtig meget materiale at arbejde med, men det er klart, at under normale forhold, der lægger vi jo selvfølgelig til grund, at man har læst det cover, som lægger til grund for den beslutning, man efterfølgende træffer eller den drøftelses, man skal have.

Der kan i nogen krisesituationer være nogen andre vilkår, og de kan opstå igen, men jeg har selvfølgelig en meget særlig forpligtigelse til nu at gøre, hvad jeg kan for, at den her situation ikke opstår igen, og at vi står i en lignende situation.
Fordi, hvis man skruer tiden tilbage – hvis vi nu forestiller os, at regeringen var blevet gjort opmærksom på, at der ikke var hjemmel, så havde vi kunne sige det på pressemødet, og så havde vi kunne undgå alt det, vi står i, og vi havde også kunne undgå den smerte, som selve processen, tror jeg, har været med til at påføre minkavlerne.

Kristine Korsgaard, Altinget: Men det lyder som om, at det igen er meget med tidspresset og omstændighederne, der gør det. Men hvilke refleksioner har du gjort dig om dit eget ansvar i det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg har jo det overordnede politiske ansvar, og jeg tror også, det er vigtigt at sige, det er ikke sådan, at en statsminister ikke også kan blive gjort ansvarlig i andre spørgsmål. Altså, hvis en statsminister i Danmark får at vide – der er ikke hjemmel til det her, og alligevel lader tingene køre, så havde vi stået i en anden situation.
Hvis jeg var blevet advaret som landets statsminister, så havde jeg ikke i mine øjne kunne nøjes med at tage kritikken til efterretning eller i en ressortdiskussion eller noget tredje, så ville det jo have været mig, og det gælder også for en anden minister, som havde gjort noget, som ikke ville være acceptabelt.
Så det er ikke sådan, at en statsminister ikke også kan være ansvarlig, hvis man eksempelvis bliver advaret af en embedsmand om … regeringen, det kan jo også være en minister er i gang med at gøre noget, der er forkert, så skal man jo reagere.

Kristine Korsgaard, Altinget: Men du køber ikke rigtigt den der med, at din måde at lede regeringen på i sig selv har haft en betydning for den måde forløbet blev på?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg kan … altså, spørgsmålene går jo i retning af, om man kunne have tilrettelagt den her proces på en anden måde, og det mener Kommissionen, at man godt kunne. Det tager vi til efterretning og vil gøre, hvad vi kan for, at vi ikke står i en lignende situation.

Kristine Korsgaard, Altinget: Du have en tidligere ministerkollega, Christian Friis Bach, som jo for nogle år siden gik af, efter han var blevet fejlinformeret af sit embedsværk, og så gik han af, fordi han sagde, at ansvaret … altså, man kan ikke have, at der sker fejl øverst i ens ministerium, så må man tage ansvaret som den øverst politiske ansvarlige. De to ting hænger sammen. Så når din departementschef får så hård kritik her for den måde, hun har ageret på, så kan man ikke skille det ad, siger han.
Hvad tænker du om det argument?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, to ting, der kommer til at være et selvstændigt spor i forhold til embedsmænd i Centraladministrationen, og det er … det kører for sig, som det i mine øjne også skal gøre, når der er tale om medarbejdere. Og som jeg sagde det før, så har vi behov for at lade os rådgive af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Så i forhold til det her med, at man er øverst ansvarlig som minister – altså, den daværende fødevareminister gik jo af og meddelte, at han fratrådte embedet på baggrund af den her sag.

Så går vi over til den blok herovre – først … vi kan sagtens starte med B.T.

Anders Løvenhardt, B.T.: Den 12. november 2020, der sagde statsministeren i Go’ aften live: Det er regeringens Koordinationsudvalg, der tog beslutningen. Det er mig, der har ansvaret på de beslutninger, der bliver truffet dér, Men beslutningen var ikke forkert. Og den beslutning det var altså den ulovlige aflivning af alle danske mink.

Mette Frederiksen, synes du, du har taget ansvaret for det, når du her i dag frikender dig selv, mens at 10 topembedsmænd, der blot har fulgt den politiske linje, du har lagt, nu skal måske sandsynligvis igennem tjenestemandssager?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er jo vigtigt for mig at understrege, at det er ikke regeringen, der har lavet Minkkommissionens beretning. Dét, vi diskuterer i dag, og dét Folketinget skal forholde sig til, det er dét, Minkkommissionen siger. Og hvis vi zoomer ind på min person, så siger Minkkommissionen, at der er tale om noget objektivt forkert, altså i forhold til vildledning og instruks, men at jeg ikke subjektivt havde viden herom. Jeg har ikke haft til hensigt at gøre noget forkert. Jeg er ikke blevet advaret undervejs.
Kommissionen siger, jeg har overholdt min sandhedspligt over for Folketinget, og jeg vil så tilføje, hvad jeg ikke personligt synes er helt uvæsentligt, at i det øjeblik jeg bliver gjort opmærksom på, at der mangler hjemmel, så gør jeg Folketinget opmærksom herpå.

Anders Løvenhardt, B.T.: Men som der også står i Kommissionen, så tager de ikke stilling til grov uagtsomhed i forhold til de to politikere, der bliver kritiseret – altså dig selv og tidligere fødevareminister Mogens Jensen. Så altså, der er jo ikke … kan man sige, Kommissionen frikender jo ikke dig på nogen måde, det er jo dig selv, der frikender dig selv her i dag.

Statsminister Mette Frederiksen: Det gør jeg ikke – altså først og fremmest er det Folketinget, der skal tage stilling til det her.
Jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før, ud af otte undersøgelseskommissioner er der én, der har resulteret i en advokatundersøgelse. Og den kommission, der ligger til grund for det adskiller sig ret grundlæggende fra dét, vi ser i den her kommissionssammenhæng, fordi her bliver der talt om fortsæt, og der bliver talt om, at man er blevet advaret, og der bliver talt om, altså sandhedspligten i forhold til Folketinget. Og det er en meget, meget væsentlig forskel fra dét, der står i Minkkommissionens beretning.

Anders Løvenhardt, B.T.: Og så lige en sidste ting. Vi taler meget jura her. Hver dag, så kommer mange danskere … de mærker konsekvenser af nogle ting, de gør, som ikke … de kommer til at køre over for rødt lys, fordi de er stressede i deres arbejde. De bliver fanget i nogle meget, meget grimme aftaler, fordi de ikke har læst det med småt.
Lige nu, der har vi en regering, som ikke får nogen konsekvenser rent politisk, fordi de ikke har læst deres papirer og ikke havde tid til det.
Hvad tænker du egentlig, det gør for den demokratiske samtale, du snakkede om, og den tillid der skal være til magthaverne i Danmark?

Statsminister Mette Frederiksen: Først justitsministeren i forhold til det her med at overholde lovgivningen.

Justitsminister Mattias Tesfaye: Ja, til at starte med tror jeg, det er vigtigt at gentage, hvad også statsministeren har sagt tidligere. Den daværende minister gik jo af. Det havde jo også politiske konsekvenser for regeringen, det forløb der var.
Det næste – det … ifølge grundloven, Folketinget, der rejser tiltale mod minister eller handlinger som tidligere minister har gjort. Og ifølge lov om ministeransvarlighed i den paragraf, jeg også kan se, der har været diskuteret lidt i medierne, paragraf 5, står der, at det skal være med forsæt eller groft uagtsomt. For at kunne vurdere dét, er det jo godt, at der er udarbejdet en kommissionsrapport. Og hvis vi kigger … der er ikke nogen sådan simpel måde at udlægge uagtsomhed og grov uagtsomhed på i den juridiske litteratur. Men hvis vi kigger på Folketingets praksis for, hvornår man tidligere har igangsat forløb, der er endt med en rigsretssag, så er det relevant, hvad vi også har nævnt tidligere. Det er relevant, hvad der var ministerens hensigt. Og her er det – altså, hvis vi lægger kommissionen til grund, og det må vel trods alt være det grundlag, vi står på, så var det ikke ministerens hensigt her, at der skulle handles i strid med lovgivningen. Det var det altså ikke.

Og det næste var, at der var ingen advarsler, hverken mundtligt eller skriftligt til de ministre, vi taler om her.

Og det sidste er, at efterfølgende blev der ikke givet usande oplysninger. Og der adskiller det her forløb sig altså i sit indhold fra, hvad vi fx så i forbindelse med Instrukskommissionen, der medførte en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Det er jo ikke os, der skal træffe beslutninger om det, det er jo Folketinget, men det her er altså relevante momenter at lægge vægt på.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi … jeg kender ikke navnet!

Mikkel Nielsen, Frihedsbrevet: Jeg skal bare lige forstå det rigtigt. Du mener ikke, at der er behov for en uafhængig advokatundersøgelse for at vurdere, om du selv har brudt loven. Men du har behov for hjælp fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for at se, om du kan beholde din departementschef Barbara Bertelsen.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes ikke, man kan stille det op på den måde. Altså, justitsministeren har lige redegjort for det her i forhold til en advokatundersøgelse. Og ser man på det historiske i forhold til det her, så er det jo Folketinget, der træffer beslutning om, hvad der skal ske på baggrund af en kommissionsundersøgelse. Og kun i et tilfælde har man valgt at benytte sig af advokater, hvor kommissionens beretning på det tidspunkt meget klart indikerer, at der er grundlag for en rigsret. Det er der ikke tale om her.

Så i forhold til, hvordan håndterer man et medarbejderspørgsmål.
Der er vi jo i en anden sammenhæng. Der er vi i et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold. Der er en almindelig procedure omkring det. Og dét, der i vores øjne er det rigtige at gøre i denne her situation, det er, at den Medarbejder- og Kompetencestyrelse, som har nogen forudsætninger for at vurdere de her sager, herunder de spørgsmål, der er rejst tidligere, skal så rådgive regeringen.

Mikkel Nielsen, Frihedsbrevet: Da I selv stiftede regeringen. Der skiftede I jo en række centrale embedsmænd ud. Det var dig selv, der tog fat i Barbara Bertelsen, i hvert fald ifølge hendes forklaring og ansatte hende i Statsministeriet. Derfor kan du vel også selv skifte ud nu i Statsministeriet. Hun får jo ret alvorlig kritik.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er ikke korrekt, at regeringen udskiftede en række embedsmænd, da regeringen den tiltrådte. Altså, vi har uafhængige neutrale embedsmænd i Danmark. Den tradition, synes jeg også, skal fortsætte.
Der har været en afgang fra nogle embedsmænd, som der også har været under tidligere regeringer.

Mikkel Nielsen, Frihedsbrevet: Men ifølge Barbara Bertelsen, med den forklaring hun giver til Minkkommissionen, der er det jo dig, der tager fat i hende for at ansætte hende. Det er din interesse. Derfor kan du vel også godt skille dig af med hende igen.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er helt rigtigt, at det er statsministeren, der ansætter departementschefen i Statsministeriet. Det er der ikke noget nyt i. Jeg tror næsten, det er umuligt at forestille sig, at en statsminister ikke selv indgår i det ansættelsesudvalg, som ansætter departementschefer. I det hele taget er der jo et ansættelsesudvalg i regeringen, og det adskiller sig ikke fra tidligere regeringer.

Jeg giver lige ordet til justitsministeren først, og så kan jeg komme tilbage.

Justitsminister Mattias Tesfaye: Jamen, før jeg var justitsminister var jeg jo udlændinge- og integrationsminister. I forbindelse med opfølgning på Instrukskommissionens rapport, der var der også et personalespor med nogle ansatte, der havde været i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern, og under normale omstændigheder ville man jo så få bistand som minister fra den personaleafdeling, der er i ministeriet. Men pga. inhabilitet, der fik jeg som tidligere integrationsminister hjælp fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til at skulle håndtere de personalesager. Det er det samme, der sker her, at fordi det handler om departementschefer i nogle ministerier, så kan vi ikke bruge personaleafdelingerne i de ministerier, så bruger vi Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Og der er ikke noget grundlag for, at der skulle være inhabilitet eller andet. Der er ikke noget problem med, at de ministre, hvad enten det er mig selv, eller det er statsministeren, håndterer de sager i samarbejde og efter rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Mikkel Nielsen, Frihedsbrevet: Så lad mig prøve at spørge på en anden måde, hvor det måske ikke er så ansættelsesretligt, men mere i forhold til tillid. Altså, det er jo en meget, meget alvorlig kritik, som kommer mod Barbara Bertelsen. Har du som statsminister stadigvæk tillid til den rådgivning, hun vil give dig?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det har jeg. Jeg har tillid til alle de embedsmænd, der er ansat i centraladministrationen, og det indeholder også og angår også dem, der udtrykkes kritik for. Det er klart, når man så modtager en kritik fra Minkkommissionen af den kaliber, som vi gør her, så skal det forhold afdækkes ordentligt, og det mener vi, det bedst bliver ved inddragelse af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Mikkel Nielsen, Frihedsbrevet: Et andet spørgsmål til dig Mette Frederiksen.
Hvorfor kontaktede du Berlingske for at give interview, inden Minkkommissionen var kommet med deres beretning. Og hvorfor var det et krav, det skulle udkomme i papiravisen, inden Kommissionen kom med deres beretning.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, to ting til det. Altså, for det første kommenterede jeg ikke på Kommissionens beretning, inden den udkom. Det gør vi først nu.

Mikkel Nielsen, Frihedsbrevet: Men du var alligevel ude at kommentere, at du ikke mente, der var behov for en uafhængig advokatundersøgelse …

Statsminister Mette Frederiksen: Men det er, fordi jeg svarer på de spørgsmål, som journalisten stiller mig. Jeg synes, det var rigtigt at give en mere generel kommentar umiddelbart før offentliggørelsen.

Clara Vind, Den Uafhængige: Jeg skal bare lige have det skåret helt ud i pap. Altså, er der nogle advokater eller personer i Kommissionen, der har vurderet, om du har brudt loven i Minksagen i forhold til uagtsomhed?

Statsminister Mette Frederiksen: …

Clara Vind, Den Uafhængige: Det er bare et ja eller et nej.

Statsminister Mette Frederiksen: Justitsministeren først i forhold til hvad …

Clara Vind, Den Uafhængige: … jeg vil faktisk helst høre det fra dig, hvis det er muligt. Bare et ja eller nej, om der er nogen, der har vurderet …

Statsminister Mette Frederiksen: … jeg giver ordet til justitsministeren i forhold til opdraget fra kommissionen.

Justitsminister Mattias Tesfaye: Ifølge den lov, der regulerer kommissionsundersøgelser, så kan kommissioner ikke foretage retlige vurderinger af ministre, så af indlysende årsager, så er der ikke foretaget retlige vurderinger af ministres ansvar i den kommissionsundersøgelse.

Clara Vind, Den Uafhængige: Ok, så det er et nej, det er der ikke nogen, der har vurderet.
Hvorfor er det så, det ikke skal undersøges. Altså, nu behøver du ikke at sige det med, at det er Folketinget, det er op til, fordi jeg vil gerne høre, hvorfor er det, du ikke vil have det bliver undersøgt, hvis det er, det kan blive vurderet, om du har brudt loven på det område.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er jo ikke helt ligegyldigt, at det er op til Folketinget. Det er nu engang den arbejdsdeling, der er mellem en regering og et Folketing, og det respekterer …

Clara Vind, Den Uafhængige: … det er bare ikke dét, jeg spørger ind til, hvorfor er det, du ikke vil have det. Altså, hvis det er, at det ikke er blevet vurderet, om du har brudt loven på det område, hvorfor er det så, du ikke vil have, at det bliver undersøgt?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, altså for det første må vi jo ikke nå derhen, hvor vi siger, det er ligegyldigt, hvad arbejdsdelingen mellem et Folketing og en regering er. Det er Folketinget, der træffer beslutninger …

Clara Vind, Den Uafhængige: … helt ærlig, undskyld, det er ikke dét, jeg spørger om. Jeg spørger om, hvorfor det er, du ikke vil have, der er noget, der bliver undersøgt, hvis det er, det ikke er blevet vurderet, om du har brudt loven.

Statsminister Mette Frederiksen: Men du sagde i dit spørgsmål. Du var ligeglad med arbejdsdelingen ...

Clara Vind, Den Uafhængige: … nej, jeg siger, det har jeg ikke brug for, du kommer ind på, fordi jeg spørger, hvorfor det er, du ikke synes, at det er, det skal igennem en advokatundersøgelse.

Statsminister Mette Frederiksen: Og jeg synes ikke, det er ligegyldigt, hvad arbejdsdelingen er mellem en regering og et Folketing. Så det er Folketinget, der beslutter det her.
Så bliver jeg i dag, meget naturligt, spurgt til, hvordan vi vurderer fra regeringens side, om det er det rigtige at gøre at sætte en advokatundersøgelse i gang. Og der har både justitsministeren og jeg selv redegjort for, hvad er almindelig praksis i Folketinget. Almindelig praksis i Folketinget er, at det er Folketinget, der tager stilling på baggrund af en kommissions beretning. Der er én undtagelse, og det er Instrukskommissionen, hvor beretningen for den Kommission er meget tydelig i forhold til et skyldsspørgsmål. Det forholder sig modsat i den her beretning.

Clara Vind, Den Uafhængige: Kan du så garantere, at du ikke har brudt loven i forhold til uagtsomhed, hvis det er, du ikke vil have lavet en advokatundersøgelse. Kan du stå og garantere det nu så, hvis du ikke vil have en undersøgelse, der kan kigge på det?

Statsminister Mette Frederiksen: Men det er jo ikke så meget et spørgsmål, om jeg vil have en undersøgelse eller ej. Jeg bliver spurgt til, om jeg mener, det er det relevante skridt at tage. Og på baggrund af den beretning, der ligger, står det i mine øjne meget klart, at der er tale om et kritisabelt forløb – et meget kritisabelt forløb. Der er et ansættelsesretligt spor, der går i gang. Der er en minister, der er gået af …

Clara Vind, Den Uafhængige: … men nu er det jo ikke op til dig – altså, som flere herinde har sagt, så har du jo ikke kompetencerne til at kunne se på det her. Hvis du har kompetencerne til dét, så kan du vel også fortælle nu, om du kan garantere, at du ikke har brudt loven på det område. Fordi hvorfor er det ellers, at man ikke skal vurdere det. Er du bange for så, at det lige pludselig viser sig, at du har brudt loven?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, men det er Folketinget, der træffer den beslutning …

Clara Vind, Den Uafhængige: … og I har sagt nej til det!

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, altså, det er Folketinget, der træffer beslutningen, og der er slet ikke holdt møde …

Clara Vind, Den Uafhængige: … men I vil jo ikke have advokatundersøgelse – ikke så meget, hvad de andre partier tænker. Det er mere dét med, at I ikke vil have den undersøgelse.

Statsminister Mette Frederiksen: For mig at se, og der bliver selvfølgelig en vis gentagelse der, er det vigtigt at respektere arbejdsdelingen mellem regeringen og Folketinget. Det er Folketinget, der træffer beslutningen, ikke regeringen.
Jeg bliver så i dag spurgt, om jeg mener, der er grundlag for det, og på baggrund af den beretning, der ligger, så mener vi ikke, der er grundlag.

Så går vi videre til …

Spørger: Ja altså, i den her vurdering af, du fremhæver selv, at Kommissionens vurdering er, at du jo ikke har vidst – du vidste ikke bedre, da I gav en ulovlig ordre. Så taler I hele tiden om det med, om der var hensigt, og det kan jo godt være, at det er mig, der har misforstået uagtsomhed – eller … men jeg tror altså, det er regeringen, der har misforstået, hvad uagtsomhed egentlig handler om, fordi det handler jo ikke om hensigt, det handler om, man har været opmærksom på, eller man har været tilpas påpasselig med. Og her virker det jo netop som om, at man ikke har været opmærksom på eller påpasselig med. Altså, kan du prøve at sige, hvorfor er det ikke uagtsomt, at man for det første, når man gennemfører ny lovgivning, ikke spørger: Har vi hjemmel til det. To – hvorfor tager man ikke en læsepause, når man, som du også er inde på, gør opmærksom på, at ikke alle informationer er tilgængelige. Og tre, hvorfor sender man det ikke tilbage til ministeriet bagefter. Hvorfor er de alle tre ting ikke uagtsomme?

Statsminister Mette Frederiksen: Justitsministeren!

Justitsminister Mattias Tesfaye: Vi taler for det første om grov uagtsomhed. Og som jeg sagde før, så er der ikke i den juridiske litteratur sådan en fuldstændig klarhed over, hvad er uagtsomt og hvad er groft uagtsomt. Men vi kan jo se, hvad der har været folketingspraksis tidligere. Og vi kan i hvert fald stille os selv nogle almindelige sund fornuftspørgsmål.
Burde en statsminister, en sundhedsminister eller andre kende til den lovgivning, der hører til i Fødevareministeriet, som handlede om – var der hjemmel til at slå mink ned i bestemte smittezoner. Er det noget, vi må kunne forvente, at en statsminister kan på rygraden. Altså, det mener jeg almindelig sund fornuft er – det bør man ikke bare kunne forvente.

Og punkt to, så er det altså rimelig grundlæggende, at når politikere, når ministre mødes for at diskutere, om der skal træffes beslutninger, så må de kunne forvente, at embedsmændene lægger juraen frem, dvs. hvis ikke der er hjemmel, så skal det jo på bordet. Vi kan ikke have et politisk system, hvor ministre hver eneste gang, der skal træffes en beslutning skal kigge rundt og spørge embedsmændene aktivt – er der hjemmel til det.

Og derfor har det betydning, om der var en hensigt til at bryde loven. Det har betydning, om man er blevet advaret. Og det har også betydning, og det vil jeg også godt understrege, har ministrene efterfølgende i dialog med Folketinget eller offentligheden talt usandt – og der er altså bare en væsensforskel på det forløb, vi taler om her, og det forløb der fx var med Instrukskommissionen.
Og siger ikke det her for at negligere, at det her – det er alvorligt. Vi tager det her til os. Vi har læst det med det med … altså, vi kommer til at læse det hele meget nøjagtigt, og vi har allerede læst noget af det meget nøjagtigt. Men hvis man fx kigger ned i Instrukskommissionens redegørelse, så skriver de: At med en høj grad af sikkerhed kan de lægge til grund, at Inger Støjbergs hensigt med praksisændring var, at der skulle ske en undtagelsesfri adskillelse af parrene på trods af, at hun var blevet advaret.
Og når det handler om Minkkommissionen, så står der: Mette Frederiksens udmeldinger på pressemødet den 4. november objektivt set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.

Vi bliver nødt til at holde fast i dét, som er lagt til grund for Kommissionen, som er udgangspunktet for, vi har de her diskussioner med hinanden.
Og igen det er med den fulde respekt for, at det var Folketinget, der træffer denne her beslutning.
Men hvis du spørger mig – er der tvivl om noget her, så vil jeg sige: Nej, der er ikke grundlag for, at der skal rejses en rigsretssag – det er der altså ikke.

Spørger: Det kan godt være, at du så siger, at hensigten spiller en rolle, men uanset hvad så er det ikke nok – altså, det er jo ikke det eneste man kan blive vurderet på i denne her sag. Og den mest sikre måde at finde ud af, om I har ageret groft uagtsomt, om regeringens leder har ageret groft uagtsomt, det er vel at få det undersøgt.
Så jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvorfor argumentet for ikke at få det undersøgt er, at der ikke var en hensigt til det.
Hvorfor er det ikke relevant at få undersøgt?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at det sædvanlige, hvis man kan tale om det, når det handler om undersøgelseskommissioner er ikke, at der kommer en advokatundersøgelse. Der har kun været en advokatundersøgelse i et tilfælde, hvor …

Spørger: … men det er heller ikke sædvanligt, at der bliver slået mink ned ulovligt – altså, du kan vel ikke bare sige, at præcedens er en anden, så derfor så forholder vi os bare ikke rigtig til …

Statsminister Mette Frederiksen: … nej, men selvfølgelig er det vigtigt at se på, hvordan arbejder Folketinget. Og det er jo som udgangspunkt Folketinget, der træffer beslutningen oven på den her beretning. Så …

Ny spørger: … formand for Folketinget … eller ikke formand, men altså du har vel en, altså …

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg ved ikke, hvordan I håndterer det som to journalister, der er en, der bryder ind i den andens talerække …

Spørger: … nej, men du var i gang med at svare et eller andet …

Statsminister Mette Frederiksen: … ja, jeg kan simpelthen ikke ... ja

Spørger: Jeg kan prøve med et spørgsmål så.
I forhold til tilliden mellem befolkningen og centraladministrationen og regeringen, så virker det jo som om på de indledende reaktioner på det her, at den har, i hvert fald nogen steder, lidt et alvorligt knæk. Hvordan ser du selv på … I har maks. et år tilbage i den nuværende konstellation som regering – altså, kan befolkningen overhovedet stole på, hvad I laver det næste år, indtil Folketingsvalget og embedsværket, efter så sønderrivende en kritik.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det kan befolkningen, og det har befolkningen kunnet hele vejen igennem. Vi har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at vi har skulle håndtere nogle store kriser, og der også har været en risiko for, at der er blevet begået fejl undervejs.
Og det her, det er en fejl, det er en beklagelig fejl. Jeg har undskyldt for den i dag til landets minkavlere. Vil gerne gøre det igen. Og jeg forstår godt, at der blandt nogen af landets tidligere minkavlere og familier er både frustration og også vrede over forløbet, fordi forløbet blev meget dramatisk, fordi det viser sig efterfølgende, at der ikke er den hjemmel, og det er beklageligt. Og jeg sagde det før, og jeg mener det af hele mit hjerte, at jeg ville da ønske, at den her proces havde været anderledes, så vi ikke havde stået i den situation, hverken dengang eller i dag. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at man hele vejen igennem har haft og kunne have tillid til regeringen og kan have tillid til regeringen og også i fremtiden kan have tillid til denne her regering – også embedsmændene.

Spørger: Men det siger Kommissionen vel … tegner ved et lidt andet billede til, hvor meget man har kunne have tillid til regeringen i denne her konkrete sag.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, Kommissionen forholder sig ikke til et tillidsspørgsmål, hverken til embedsmænd eller til regeringen, den forholder sig til processen, og her afgiver den en meget voldsom kritik, som vi tager alvorlig, og som vi også ønsker at handle på baggrund af.

Jeg tror, det er …

Elisabeth Svane, Politiken: Lidt tilbage til refleksionerne. Har du samlet – altså, da du starter, så samler du jo mere magt i Statsministeriet end normalt. Når du ser tilbage, og hvis nu vi ser på tider, hvor vi ikke er i akutte kriser, men sådan mere almindelig, hvor der selvfølgelig også er kriser – er der samlet for meget magt i Statsministeriet.
Har man været for lukket om sig selv – har du været for lukket om dig selv?

Statsminister Mette Frederiksen: Der er i hvert fald blevet tegnet et billede af en lukkethed, og der har været en oplevelse af lukkethed. Og den har også været udtalt fra nogen af vores kolleger i Folketinget, og det har været udtalt af jer – det ønsker vi selvfølgelig at tage alvorligt.

Dét, at Statsministeriet – både ministeren og ministeriet har en koordinerende rolle under krise vil jeg virkelig appellere til, vi kan fastholde i landet.
Jeg ville selv synes, det vil være et ledelsessvigt ud over det sædvanlige, hvis jeg i en alvorlig samfundskrise tog et skridt tilbage og sagde, det må nogle andre tage sig af. Det er vel derfor, man har en statsminister, det er for at løse kriser. Man har det jo også af andre årsager. Men når der er alvorlig samfundskrise, så skal statsministeren selvfølgelig være involveret i det arbejde, og sådan plejer en statsminister altså også at arbejde. Det har vi også set under tidligere kriser.

Men den her diskussion omkring lukkethed ønsker vi at gå ind, kommer med en række forslag – et demokratiudvalg, rådføringspligt, men jo altså nu også et lovforberedende arbejde i forhold til en ny balance i forhold til offentlighedsloven.

Elisabeth Svane, Politiken: Men er det så også, fordi der – et er, nu snakker vi igen om kriser, men hvis vi bare taler om at lede landet – har det været for meget – altså, har der været samlet for meget magt, har I været for lukkede?

Statsminister Mette Frederiksen. Altså, hvis vi kigger på det her med den styrkelse medarbejdermæssigt, der er sket af Statsministeriet, så er der ca. 4.000 akademikere ansat i ministerierne i Danmark. De 65 er ansat i Statsministeriet. Jeg er ikke sikker på, tallet er kendt. De 4.000 er altså i ministerierne, i alt – 65 er ansat her. Det er jo ikke – det tror jeg godt, man kan høre, når man siger 65 over for 4000, større er styrkelsen … styrken af statsministeriet faktisk ikke. Og jeg tror, hvis ikke jeg husker helt fejl, så er de 20-25 akademikere, som er indeholdt i de 65, jeg tror faktisk ikke engang, de var ansat i november 2020.

Der har jo løbende i coronahåndteringen været en diskussion hos nogen af, om statsministeren, og det er jo mig, har spillet en for stor rolle i det hele taget – helt tilbage fra 11. marts, nedlukning af Danmark i første omgang. Vores vaccinestrategi, antallet af pressemøder holdt her. Og jeg vil sige, jeg synes, det er meget, meget svært at se for sig, at en statsminister ikke spiller en afgørende rolle, når landet er i krise, og her var det jo altså danskernes liv, der var på spil.
Jeg må også sige, nu var jeg lige sammen med nærmest alle mine vestlige kolleger i går og i forgårs og dagen før i Madrid i forbindelse med NATO – altså, det er mit indtryk, at det her også er dét, der har været gældende i de andre lande med få, meget, meget få undtagelser – altså, at statsministeren har spillet en aktiv rolle i håndteringen af corona, fordi det ikke bare er en sundhedskrise, det var en samfundskrise.

Elisabeth Svane, Politiken: Men vi er vel enige om, vi er ude af corona, måske bare for en stund, så er det også derfor, der skal til at laves en mere sådan normal magtfordeling, eller hvordan ser du på det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, selvfølgelig er der meget forskel på at stå i en akut krisesituation, og det er jo ligegyldigt, om det er en myndighed, eller der er embedsværket, eller det er Folketinget, eller det er regeringen og så arbejde i en mere almindelig gænge. Og den bekymring, der har været i forhold til lukkethed, den vil vi gerne imødekomme. Og et af de ønsker, vi ved, der er, i hvert fald fra nogen i Folketinget, det er jo en ændring i forhold til offentlighedsloven, og det arbejde foreslår vi sat i gang nu.

Elisabeth Svane, Politiken: Er det nogen af dine støttepartier, der har rådgivet dig om nogen af de her initiativer, I kommer med nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, man kan sige det på den måde, at diskussionen omkring offentlighedsloven er jo ikke ny, og det har været et stærkt ønske fra flere forskellige partier igennem en længere tid, at der bliver et arbejde igangsat på det her område.

Elisabeth Svane, Politiken: Det sidste, det er meget kort og meget … omkring de her 10 embedsmænd, nu er det Personale- og Moderniseringsstyrelsen … nej, hvad hedder det Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, ja …

Statsminister Mette Frederiksen: … det skal ikke skille os ad, vil jeg sige …

Elisabeth Svane, Politiken: Hvor hurtigt skal det gå, fordi man må formode de her folk, de går på ferie nu. Altså, da Kistrup kom med en rapport i forhold til tilsynet med Efterretningstjenesten, så blev fem sendt hjem relativt hurtigt, hvor lang tid kommer der til at gå med det her? Og er det dig, der skal tage ansvaret i forhold til din departementschef?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg må sige, jeg har ikke fået en tidslinje endnu fra Styrelsen om, hvordan det her arbejde det kan tilrettelægges.

Så ved siden af!

Spørger: Du sagde indledningsvist, at du af hele dit hjerte gerne ville have vidst, at der ikke var lovhjemmel der. Og det er lige præcis det spørgsmål, det skulle din departementschef Barbara Bertelsen have afklaret og spurgt til, siger Kommissionen meget klart og slår fast, at hun også er jurist, og det er helt elementært, står der her.
Hvordan kan du fortsat have tillid til hende, når hun kan lede dig ud i sådan en krise som den her?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, vi har jo vidst nu igennem ret lang tid, at der ikke var en afklaring på hjemmelspørgsmålet forstået på den måde, at regeringen blev ikke på det Koordinationsudvalg gjort opmærksom på, der manglede hjemmel. Og det er en fejl. Og det er jo også på den baggrund, at vi modtager en meget, meget hård kritik fra Kommissionen. Og den kritik indeholder så også en direkte kritik af en række embedsmænd, og der går en proces i gang, fordi der er tale om medarbejdere.

Spørger: Men gør det noget ved din tillid til hende, den her proces her?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg har generelt tillid til embedsmændene, og det gælder også departementschefen i Statsministeriet. Og jeg må også sige igennem hele den her krise, jeg har i hvert fald ikke haft anledning til at se andet end nogle embedsmænd, som har arbejdet solen sort og givet alt og gjort, hvad de kunne for at få Danmark godt igennem krisen, så jeg har tillid.

Spørger: Men det lyder som om, at I siger, at det her er noget, der skulle gå stærkt, og det lyder, som om det næsten er en detalje på en eller anden måde, at I ikke har vidst det. Er det dét. Altså, hvordan ser du på det …

Statsminister Mette Frederiksen: … nej, jeg synes ikke, det ville være en rimelig udlægning. Altså vi har sagt nu igennem snart 2 timer, at vi tager den her kritik meget alvorlig. Der er tale om en voldsom kritik fra Kommissionen. Vi tager den til efterretning. Vi sidder den på ingen måde overhørig. Det er en alvorlig kritik. Det skal tages alvorligt. Det skal det både hos os som regering. Det skal det også i Centraladministrationen.
Jeg mener ikke, der er grundlag for at sige, at der er noget, der er detaljer i den kritik, der er rejst af Minkkommissionen.

Bageste række!

Sine Vestergaard, Børsen: Som Morten Buttler på Bloomberg også lige nævnte, så har sagen jo skabt en ret stor mistillid, i hvert fald i dele af befolkningen, til regeringen, til myndighederne. Og jeg er ikke helt sikker på, jeg endnu har forstået, hvis I er så sikre på, at der ikke er grundlag for en rigsretssag, hvad ville der så være i vejen for at få lavet en advokatundersøgelse, om ikke andet så for at få renset luften?

Statsminister Mette Frederiksen: Justitsministeren!

Justitsminister Mattias Tesfaye: Ja altså, for det første, jeg ved ikke om, der er så meget ekstra at tilføje, men jeg synes, det hører med til historiefortællingen, at for det første, det var regeringen selv, der igangsatte en redegørelse allerede tilbage i november 2020, som kom frem til, at det var meget beklageligt, og det var et kritisabelt forløb. Vi støttede den undersøgelseskommission, der er blevet nedsat nu. Vi tager dens konklusioner til efterretning. Vi står på deres konklusioner. Når vi kigger på de konklusioner, så er det ifølge grundloven, Folketinget – og dermed en politisk beslutning, om der skal rejses en tiltale. Den politiske beslutning står selvfølgelig oven på kommissionens rapport. Når vi kigger ned i den rapport, så ser vi ikke noget grundlag for, ikke nærheden af et grundlag for, at der skal rejses en tiltale pga. af noget af dét, vi har sagt før, der er ikke fortsæt, der er ikke hensigt, der er ingen advarsler. Der er ingen urigtige oplysninger, der er blevet givet videre til Folketinget. Og måske med en enkelt tilføjelse, vi ikke har nævnt indtil videre, som jeg også synes er væsentlig – nemlig, det er relevant, hvordan ministeren har reageret, da det stod klart, at der var blevet begået fejl. Og her er reaktionen jo – hurtig og resolut at oplyse Folketingets formand om, at man vil fremsætte et lovforslag og sikre sig, at der kommer lovhjemmel, og det gjorde der jo faktisk også til december ved, at et flertal af Folketinget erklærede sig enige i, at der var behov for at slå de mink ned.

Signe Vestergaard, Børsen: Skal det så forstås sådan, at hvis nu De Radikale beslutter sig for, at de gerne vil gå med på en advokatundersøgelse, sådan så der er flertal for det i Folketinget, så vil I egentlig synes, det kunne være fint nok?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil gerne sige, det er ikke regeringen, der træffer beslutning om det videre forløb, det er Folketinget. Og vi kommer ikke til at udtale os om Folketingets beslutning, før Folketinget har taget stilling til denne her sag.

Berlingske …

Sine Vestergaard, Børsen: … nej, må jeg ikke godt … der er mange, der har fået mange flere spørgsmål.

Statsminister Mette Frederiksen: Jo, jeg troede, det var fordi …

Sine Vestergaard, Børsen: … jamen, jeg har en hel seddel ...

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, du er så velkommen, det var ikke for at afbryde.

Sine Vestergaard, Børsen: Statsministeriets departementschef, rigspolitichefen, også andre departementschefer, justitsministeriets departementschef har fået kritik for at have begået grove tjenesteforteelser.
Er den danske centraladministration i krise lige nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, jeg mener ikke, vi har en centraladministration i krise. Jeg mener, der er rejst en alvorlig kritik, som både regering og embedsværk skal tage meget alvorligt. Helt generelt mener jeg, vi har meget, meget, meget dygtige embedsmænd i Danmark. Vi har en stærk embedsmandstradition, hvor vi ikke har politiske embedsmænd, men vi har neutrale embedsmænd, som fortsætter deres arbejde, når regeringer udskiftes.
Den kritik, der rejses, den skal vi tage alvorlig. Det er jo en kritik, der handler om et konkret forløb i en krisehåndtering. Det er ikke en kritik af, hvordan embedsmændene arbejdede i går eller i det hele taget arbejder.

Sine Vestergaard, Børsen: Hvis vi så ser på selve forløbet og Kommissionens rapport, det virker jo som om et af de helt store problemer, eller noget af dét, der virkelig gik galt, det var, at Miljø- og Fødevareministeriet blev kørt ud på et sidespor, så de folk der sag fx den person og Justitsministeriet, der sad og skrev covered … hun vidste jo reelt set intet om mink. Altså, Justitsministeriet fik den her koordinerende rolle, så fagligheden måske gik tabt, og det er lidt mine ord, men det er det indtryk, jeg har, efter jeg har siddet og fulgt alle afhøringerne.
Hvis ansvar var det, at den fejl skete, at Miljø- og Fødevareministeriet på den måde blev kørt ud på et sidespor.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, Kommission lægger jo til grund, at der udtrykkes forskellige grader af kritik, herunder til det daværende Fødevareministerium. Man kan sige helt grundlæggende, dét, at der er en koordinerende funktion i regeringen, er ikke noget nyt. Det er meget svært at forestille sig i en krisesituation, at der ikke foregår en koordination imellem forskellige ministre, forskellige ministerier, og forskellige samfundsområder er en del af den krise, som pågår i samfundet. Og dét, at der er en koordinerende rolle, og det kan være fra Justitsministeriet i nogle tilfælde, det kan være fra Finansministeriet i nogle tilfælde eller fra Udenrigsministeriet eller Statsministeriet, det er typisk de ministerier, der koordinerer, ændrer ikke på, at det enkelte ressortministerium har ansvaret for den lovgivning og for de aktiviteter, som foregår på det område. Dét, at man koordinerer noget, ændrer ikke grundlæggende på den arbejdsdeling, man har i en regering eller blandt ministerierne.

Sine Vestergaard, Børsen: Så mener du stadig, at det var Miljø- og Fødevareministeriets hovedansvar, at sagen gik galt?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, jeg noterer mig dét, som Kommissionen har sagt omkring de forskellige ministerier. Jeg har ikke mere at tilføje til det. Det er Kommissionens ord, vi lægger til grund.

Signe Vestergaard, Børsen: Så har jeg også lige et spørgsmål til Magnus Heunicke omkring avlsdyrene – det her dyr det hele handler om.
Jeg er simpelthen … du nævnte, at det handlede om 4 millioner avlsdyr, der ville skulle overleve. Jeg beklager, hvis det bliver lidt teknisk nu, men der var jo minksmitte i nogle risikozoner. Der var jo ikke nogen, der var i tvivl om, at de dyr selvfølgelig skulle aflives, også avlsdyrene.
Men var I overhovedet opmærksomme på, at hvis man kun talte om at bevare avlsdyr fx på Sjælland og Bornholm, hvor der ikke var minksmitte, at så var der et meget mindre antal avlsdyr – altså, var det overhovedet noget, der var inde på jeres lystavle, da I træf beslutningen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, vi havde faktisk lige præcis for at finde ud af … diskussionen jeg havde med vores myndigheder, som min grundige … eller forstået på grundig forberedelse … netop finde ud af, hvor meget vil en avlsdyrspopulation være. Og hvis man læser risikovurderingen vil man også kunne se, at vurderingen er, at man ikke vil kunne holde det til risikozonerne, at den spreder sig først ned gennem Jylland, men jo også, det må man også sige, historien har jo så vist også, at vi stod på tærsklen til en meget hård anden bølge i Danmark, anden coronabølge, hvor smitten jo ikke kun var i Nordjylland, det var hele Danmark. Der var meget smitte på Vestegnen også, kunne vi se i den der periode, men hele Danmark var jo udsat for smitte, og dvs. risikovurderingens ord om, at vi måtte lægge til grund, at i og med at smitten ville bevæge sig blandt mennesker, så ville man også tage den smitte med ind på farmene og kunne smitte mink, som så igen ville smitte tilbage til menneskerne.
Det synes jeg, man må sige, det var skarpt set, og det var en rigtig beskrivelse. Et andet element, som var beskrevet, som havde fokus, det var en meget tidlig fokus jo på nye varianter, og noget vi har set herefter, det er jo også, at coronavirus muterer og angriber os med nye varianter. Det var to centrale pointer, som jeg synes eftertiden har vist var rigtige at holde fokus på.

Sine Vestergaard, Børsen: Der er flere vidner i Kommissionen, der har forklare, at Kåre Mølbak faktisk på det møde den 2. november gav udtryk for, man godt ville kunne bevare en mindre population af avlsdyr.
Var det noget, du overhovedet fik at vide, og undersøgte I det egentlig godt nok?

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, jeg var ikke med på det pågældende møde. Det var jo et møde med nogle, jeg tror, minkavlere og sådan noget, så … men jeg har selv drøftet det med Kåre Mølbak op til vores møde i regeringen, og også værd at bemærke til mødet, hvor vi indkaldte partilederne, der var SSI jo også repræsenteret og kunne redegøre for situationen. Man kunne lave nogle modeller med meget, meget få avlsdyr, det ville jo uanset hvad jo være en helt anden liga end den minkproduktion, som vi har.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så tror jeg så, vi går videre til Berlingske nu.

Tobias, Berlingske: Mit spørgsmål er til dig Mette Frederiksen. Når nu man sådan ser store alvorlige, nogen vil kalde det skandalesager i virksomheder eller måske også nogle gange andre steder i det offentlige, så ser man, at den øverste chef, direktøren for det hele, går sin vej.
Nu står du på toppen af et system, hvor tre departementschefer og chefen for politiet har begået så alvorlige forseelser, at Kommissionen finder, at de kan blive draget til ansvar. For dem … vil du ikke … jeg tror måske godt, man kan undre sig over som almindelig dansker, hvorfor du som den øverste chef ikke trækker dig i sådan en situation.
Vil du fortælle lidt mere om, hvorfor du ikke synes, du skal gøre det?

Statsminister Mette Frederiksen: Der kan godt være en situation, hvor en statsminister også kan gøres ansvarlig for nogle af de ting, vi har diskuteret i dag. Altså, hvis det nu havde foregået på den måde, at vi var blevet gjort opmærksom på, der ikke var hjemmel på mødet, jeg havde hørt det, og sagt til de andre – vi kører alligevel. Så ville jeg ikke mene, at jeg havde grebet situationen rigtigt an. Hvis jeg havde modtaget advarsler omkring det her undervejs som landets statsminister – altså, enten noget, der pågår mig selv, eller noget, der foregår i et ministerium og ikke reagerer, så er man i en anden situation som statsminister. Men når man ser Minkkommissionens beretning, så siger den jo i forhold til min person, at jeg ikke havde viden. At der ikke var nogen hensigt. Jeg har overholdt min sandhedspligt i forhold til Folketinget. Og derudover har jeg også handlet. Og når Kommissionen når frem til, for mit eget vedkommende, at de ting er opfyldt, så mener jeg ikke, det rigtige ville være at gå af. Til gengæld sagde den daværende fødevareminister på baggrund af det her forløb, at han som ressortminister ikke længere havde tillid fra Folketinget og derfor trak sig.

Tobias, Berlingske: Der er jo også andre ting, som vi har kredset meget om i dag, som kan drage en statsminister i juridiske problemer, og det er jo det med grov uagtsomhed, som vi har kredset så meget om.
Jeg synes ikke, der er kommet et helt klart svar fra dig på, om du ved … altså, ved du, at du ikke har handlet groft uagtsomt?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, jeg mener ikke, der er grundlag for, at jeg har ageret eller reageret groft uagtsomt.

Tobias, Berlingske: Kommissionen har ikke taget stilling til det. Så den vurdering kommer jo fra dig, er du enig i det?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er Folketinget, der træffer beslutning herfra, og hvis vi lige …

Tobias, Berlingske: … men hvad … det er bare, fordi …

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil gerne svare på spørgsmålet. Jeg giver lige først justitsministeren ordet i forhold til, hvad der er opdraget for Kommissionen.

Justitsminister Mattias Tesfaye: Kommissionen kan henholde til loven, ikke foretage retlige vurderinger af ministre. Men de kan godt foretage bevisvurderinger. Det er jo dét, de har foretaget. Og det er byggeklodserne til, at vi så som politikere kan foretage en vurdering om, vi mener, der er grundlag for en rigsret. Og det er jo ifølge grundloven en politisk beslutning, der træffes i folketingssalen. Men den træffes jo ikke fuldstændig i blinde. Den træffes jo oven på de konklusioner, som Kommissionen træffer. Og der kigger vi selvfølgelig på, hvad er byggeklodserne. Og hvis du spørger mig, nu er jeg jo justitsminister, men jeg er jo også medlem af Folketinget, og derfor skal jeg jo også som folketingsmedlem forholde mig til det, og der er det … jeg synes, det er rimeligt indlysende – der er ikke noget fortsæt, der er ikke nogen hensigt, der er ikke nogen advarsler, der er ikke talt usandt. I det øjeblik, man finder ud af det, så retter man op på det. Og i øvrigt så har den ansvarlige ressortminister gået af.
Jeg synes, når vi kigger på byggeklodserne, altså på bevisvurderingen, så mener jeg ikke, der er så meget at rafle om her.
Men igen må jeg lige understrege – jeg er medlem af Socialdemokratiet. Vi er medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe. Der er flere partier i Folketinget, og det er jo Folketinget, der skal tage stilling til, hvordan det her skal håndteres fremadrettet.

Tobias, Berlingske: Én af byggeklodserne i Kommissionens beretning er, at Kommissionen ikke har taget stilling til, hvorvidt du Mette Frederiksen har handlet groft uagtsomt. Hvad vil du gerne sige til de borgere, der tænker, at det er belejligt, at man som statsminister selv kan vurdere, hvorvidt man har handlet groft uagtsomt eller ej.

Statsminister Mette Frederiksen: Men det kan man ikke. Det er …

Tobias, Berlingske: Hvorfor skal vi så ikke have en advokatundersøgelse?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er Folketinget, der træffer den beslutning. Det er ikke …

Tobias, Berlingske: … du er formand for Socialdemokratiet. Dit parti kan sige – vi ønsker faktisk en advokatundersøgelse – både for din egen skyld og for dem der gerne vil … de andre partier, der gerne vil have den.
Altså, der er jo ikke noget problem. Du har jo ikke gjort noget, det siger du jo selv. Hvorfor så ikke bare få den lavet?

Statsminister Mette Frederiksen: Men nu er det jo ikke et spørgsmål, hvad jeg siger. Pressemødet i dag handler om, hvad Minkkommissionen siger. Og Minkkommissionen slår fast, at jeg ikke havde viden om. Jeg havde ikke til hensigt. Altså, der er ikke noget subjektivt i forhold til det her. Og jeg har overholdt min sandhedspligt.

Jeg vil så dertil tilføje, at regeringen ikke på noget tidspunkt har forsøgt at skjule den her fejl. Det er regeringen, der gør Folketinget opmærksom på, at der er begået en fejl. Og vi har handlet herpå.
Det er vigtigt for os at holde fast i den arbejdsdeling, der er mellem en regering og et Folketing. Det er Folketinget, der træffer beslutningen her. Det arbejde indgår Socialdemokratiet i. Når I spørger os i dag, om vi mener fra regeringens side, at der på baggrund af Minkkommissionen er anledning til en rigsret, så er det vores vurdering, at der ikke er noget, der peger i den retning.

Tobias, Berlingske: Kunne dit eget parti – ja eller nej, stemme for en advokatundersøgelse?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er et anliggende for Folketinget, og folketingsgruppen kommer til at melde, hvad folketingsgruppen mener om den sag.

Tobias, Berlingske: Jeg har ikke mere.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover … og så … der er nogle journalister, der er begyndt at gå, så når vi alle.
Vi starter her!

Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: Nu er der kommet en 1.600 sider lang rapport fra Minkkommissionen, som de færreste åbenbart har læst, men det er min klare opfattelse, at hele den beretning den kommer ikke til at handle – den handler ikke om mink, som jo egentlig er baggrunden for det hele, den handler mere om kritik af regeringen. Så det er altså en rapport, der er skrevet i bagklogskabens klare lys, og som man så har taget til efterretning.

Et spørgsmål til statsministeren og bagefter et spørgsmål til en af de herrer – sundhedsministeren eller fødevareministeren.

Vil du på baggrund af hele minkaffæren, vil du så som statsminister tage initiativ til, at man … nu har vi jo ikke flere mink tilbage i landet, vil du tage initiativ til, at man nedlægger minkerhvervet, eller vil du, som leder af en socialdemokratisk regering, fremover lægge navn til genoplivningen af et – set med mange menneskers øje, mine bl.a. – et ualmindeligt afskyeligt erhverv. Vil du tage initiativ til det?

Statsminister Mette Frederiksen: Fødevareministeren først!

Fødevareminister Rasmus Prehn: Ja.

Det er sådan, at dét, der er gældende nu, er et midlertidigt forbud mod minkhold. Og det er jo en beslutning, der er truffet alene af hensyn til folkesundheden. Så foretager vi også ikke noget herfra, vil det være sådan, at det midlertidige forbud, det rinder ud ved årsskiftet.

Dét, vi har foretaget os i Fødevareministeriet, det er så at indhente ny rapport fra SSI og fra DK-VET, for at få en vurdering af, hvad er risici, hvad er muligheder. Og der arbejdes så stadigvæk på højtryk i forhold til at få et beslutningsgrundlag for – vis og såfremt at man lader det midlertidige forbud rinde ud, hvilke foranstaltninger skal man så foretage sig på minkfarmene for at kunne starte op igen.

Vi skal være opmærksomme på, at der jo i november 2020 var de her over 1.200 minkfarme. De har nu været igennem et erstatningsforløb. Der er så i omegnen af 15 minkfarme, som er i det, der hedder dvaleordningen, og som formentlig vil have interesse i at starte op. Og der skal vi have fundet frem til, hvilke retningslinjer skal de følge for at starte op. Og det er et arbejde, vi knokler med at få færdigt, sådan så at der kan være nogle retningslinjer klar, inden at der er mulighed for igen at have minkhold i Danmark.

Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: Ja, men det er bare lige som om, at jeg savner et eller andet udspil fra regeringen, fra statsministeren eller fra jer om, at man må vel have en holdning til, at det er ganske forfærdeligt, vi har de her. Der er sket så meget … det er der ikke tid til i dag at gå igennem. Alle de trakasserier, der er kommet for dagen under hele denne her minkepisode. Jeg vil fx gerne spørge dig eller Magnus Heunicke om, har I nogle tal for, hvor mange mink – det er jo et rygte, som har svirret, jeg talte med to folketingsmedlemmer den anden dag – et rygte, der har svirret i lang tid, at der er hundredtusinder af mink, som i dagene op til aflivningen blev fragtet til udlandet, bl.a. til Polen.
Altså, når jeg kan sidde og tale med seriøse folketingsmedlemmer om den slags ting og seriøse forretningsfolk, så må der vel være et eller andet om det.
Har I nogen viden om det?

Fødevareminister Rasmus Prehn: Vi er jo nødt til at forholde os til fakta, og hvad myndighederne kan indberette til os. Og så vil der altid være rygter om det ene og det andet.
Dét, vi ved, det er, at langt, langt størstedelen af dem, der var minkavlere i november 2020, de nu har søgt om at få en nedlukningserstatning, og det er så sager, der er ved at blive behandlet. Så den almindelige opfattelse hos minkavlerne har været, at efter det her forløb, og formentlig også andre årsager, så ser de ikke sig selv som værende minkavlere i fremtiden.

Der er så en gruppe på de her omkring 15, der har valgt at være i dvale, fordi de ser, at der kan være måske en fremtid her. Og det er dét, vi forholder os til.
Vi har et midlertidigt forbud, som ene og alene har handlet om folkesundheden, og nu arbejder vi på et beslutningsgrundlag for, hvad skal man leve op til, såfremt at der åbnes op her pr. 1. januar 2023.

Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: Bare ganske kort. Du svarer ikke på spørgsmålet, har du noget kendskab til, du kalder det et rygte – jeg kalder det efterhånden et faktum, at der er mink, der er flyttet fra danske minkfarme bl.a. et ret betragteligt antal avlshanner er flyttet til udlandet.
Er det en skrøne, eller er det noget, du tror eller ved?

Fødevareminister Rasmus Prehn: Jeg har hørt historien, men det er ikke noget, som myndigheder har tal på eller andet.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så Politiken!

Politiken: Mette Frederiksen i dit argument imod en advokatvurdering, der henviser du til, at det ikke er sædvane, det er der ikke præcedens for, hvis man ser bort fra en Instrukskommissions beretninger og spillet derefter.

Men der var jo faktisk en ret interessant detalje ved dommen mod Inger Støjberg, nemlig at rigsretten gør op med, at der skulle gælde en såkaldt alvorlighedsbetingelse, som man troede tilbage fra Tamil-sagen. Præsident for højesteret og vel også for rigsretten Jens Peter Christensen har formuleret det på den her måde: Dermed kan man firkantet sagt lettere blive dømt i rigsretten, end man kunne foranlediges til at tro efter dommen i Tamil-sagen, da det er enhver overtrædelse af ministeransvarlighedsloven, der er strafbar.

Mette Frederiksen, hvis nu en advokatvurdering, hvis der skulle komme sådan en, og den skulle nå frem til, at du ud fra Kommissionsberetningen nok kan dømmes for at have handlet groft uagtsomt, vil det så i dine øjne alligevel være for vidt at lave en rigsretssag på, hvis præmissen er, at de skulle nå frem til – ja, hun kan nok dømmes for grov uagtsomhed.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg kan jo ikke udtale mig om en potentiel situation. Jeg kan udtale mig om den beretning, der ligger for Minkkommissionen, og den, mener jeg ikke, peger i retningen af en rigsretssag.

Politiken: Men mener du, at grov uagtsomhed er noget man må kunne regne med at slippe af sted med som statsminister uden at skulle stå til ansvar for det juridiske.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg mener ikke, der er tale om grov uagtsomhed, det har justitsministeren allerede redegjort for.

Politiken: Okay.

Du siger, du har fuld tillid til Barbara Bertelsen stadigvæk. Jeg tror, vi er mange, der godt kunne tænke os at have været en flue på væggen i Statsministeriet i går, da beretningen blev offentliggjort. Det er lige så meget sådan en fascination, altså er det hende, der har rådgivet dig om, hvad du skulle sige på det pressemøde her for at kunne slippe af krogen?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg var ikke i Statsministeriet i går, da beretningen den blev offentliggjort. Jeg var i Madrid i forbindelse med NATO-topmødet.

Spørger: Havde du telefon med?

Statsminister Mette Frederiksen: Om jeg havde min telefon med? Ja …

Spørger: Har du været i kontakt med Barbara Bertelsen om, hvad du skulle sige på det her pressemøde?

Statsminister Mette Frederiksen. Ja, selvfølgelig er jeg i kontakt med den departementschef, der er i Statsministeriet.
Men jeg bliver nødt til at sige – altså, når der er tale om et medarbejder … et ansættelsesforhold og et arbejdsgiverforhold, så kører det i sin egen proces på almindelig vis i lighed med andre sammenlignelige sager. Og der vurderer vi altså fra regeringens side, at vi skal lade os rådgive af den styrelse, der arbejder med medarbejderspørgsmål.

Spørger: Og du siger så også, at det er dig, der har det overordnede ansvar i en sag som den her.
Men er sagen ikke, at du gjorde ved din tiltræden en dyd ud af at samle magten omkring dig, men er det ikke netop dét, der er årsagen til, den her forcerede proces og alle de fejl, der er sket på trods af, at Kommissionen når frem til, men I havde tid til at tjekke om tingene var, som de skulle være.
Er det ikke dig, der har hovedansvaret pga. din stil?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, det har været rigtigt at styrke vores demokrati. Og jeg mener en af forudsætningerne for at styrke vores demokrati, det er også, at der er et Statsministerium, som har nogle muskler i forhold til noget koordinationsarbejde bl.a. Det var jo ikke med tanke på eller med henblik på at skulle håndtere en global pandemi.
Dét, vi diskuterer i dag, er en del af håndteringen af den globale pandemi, hvor vi altså fra regeringens side dengang, og det påtager jeg mig selvfølgelig et ansvar for, var meget optaget af, at tingene skulle gå hurtigt.

Det er ikke sådan, at mink først bliver et diskussionsemne, hverken i Folketing eller i regering i starten af november måned. Som vi hørte det før, så er smitten jo steget hen over en periode, hvor det ikke er lykkedes at få den inddæmmet. Så det er heller ikke sådan, at der ikke har pågået arbejde omkring mink, bl.a. i det daværende Fødevareministerium.
Men da vi får risikovurderingen til vores kendskab i første omgang i Sundhedsministeriet, efterfølgende en række ministerier – ja, der er så en pligt til at informere den omkringliggende omverden. Og det er dét, der gør, at vi både af hensyn til danskernes folkesundhed, men også vores ansvar for Danmarks omdømme, herunder dansk eksport, at vi bliver nødt til at reagere hurtigt.

Så har Kommissionen nogle vurderinger af, at man godt kunne have tilrettelagt arbejdet anderledes, og det tager jeg selvfølgelig til efterretning.

Spøger: Og et sidste spørgsmål. Til manges overraskelse kunne Enhedslisten lige efter udvalgsmødet i går konkludere, at der ikke var begrund til at lave en advokatvurdering. Peter Hvelplunds begrundelse for det lyder til forveksling, som det I siger i dag.
Kan du sige lidt om, hvad kontakten har været mellem jer … mellem dig og støttepartiernes partiledere om, hvilken linje der bliver lagt herefter?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil gerne respektere den arbejdsdeling, jeg mener, der bør være i en sag som den her mellem Folketinget og regeringen, og dvs. regeringen, vi kan redegøre for vores vurdering, og så kan Folketingets partier redegøre for deres vurdering.

Spørger: Er jeg den sidste?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, så nu har du bare mikrofonen!

Spørger: Nu har vi jo siddet her i 2 timers tid, hvis man tager jeres reenactment i begyndelsen der med. Og jeg har ikke hørt dig på et eneste tidspunkt sige, at du selv har begået fejl. Du har talt om, at der er blevet begået fejl, altså en passiv form.
Vil du sige de ord: Jeg har begået fejl?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil meget gerne beklage den her proces. Jeg vil også gerne sige undskyld for den i forhold til landets minkavlere. Og der er begået fejl.

I forhold til min egen rolle, der henholder jeg mig til de ord, som Kommissionen skriver – altså, at jeg ikke havde viden om, jeg havde heller ikke nogen hensigt til, og jeg har overholdt min sandhedspligt.

Spørger: Du har talt om offentlighedsloven, I ville begynde at kigge på den. Der er det store problem i forhold til den lukkethed, du gerne vil, som du selv gerne vil komme i møde, det er ministerbetjeningsreglen paragraf 24, som gør, at meget af den kommunikation, der foregår omkring en minister, det kan holdes hemmeligt.

Vil du afskaffe den paragraf?

Statsminister Mette Frederiksen: Justitsministeren!

Justitsminister Mattias Tesfaye: Jeg tror, det er for tidligt at konkludere på, hvad der vil være det konkrete indhold. Men dét, vi i hvert fald har sagt i dag, det er jo også en reaktion på dét, vi hører fra mange af Folketingets partier, at der er et ønske om at diskutere offentlighedsloven, og vi er indstillet på at diskutere muligheden for at nedsætte et egentlig lovforberedende udvalg med henblik på at ændre offentlighedsloven.
Om det er den ene eller den anden regel, det vil vi godt afvente.

Spørger: Men den her paragraf 24, ministerbetjeningsreglen, det er jo det store lukkethedsværktøj, det der altid får kritik. Så derfor vil jeg gerne høre, om I mener, der er noget problem med den lukkethed, der i øjeblikket er om den politiske proces.

Justitsminister Mattias Tesfaye: Der var for nylig en diskussion i Folketingssalen om bl.a. den her paragraf. Der var et forslag om helt at afskaffe den. Det er vi ikke tilhængere af. Men vi er åbne for at diskutere, hvordan den skal skrues sammen, og vi vil også godt afvente, hvordan sådan et evt. lovforberedende udvalg, hvad de kommer frem til.

Spørger: Godt, og så kan vi måske slutte lidt på en happy note.
Din departementschef Barbara Bertelsen, hun har fået rigtig meget kritik både i rapporten og i det hele taget.
Kan du sige lidt om, hvorfor du synes, hun er en god departementschef.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, Barbara Bertelsen har jo en lang karriere i den danske centraladministration, i øvrigt under skiftende både ministre og regeringer. Og det betyder jo, at både skiftende ministre og regeringer har haft tillid til den pågældende person, men også nydt godt af den rådgivning og det arbejde.

Hvad angår coronahåndtering, så er jeg ikke selv i tvivl om, at Barbara Bertelsen har spillet en vigtig rolle i, at Danmark er kommet så godt igennem krisen, som den er.

Nu rejses der fra Kommissionens side en alvorlig kritik, også af departementschefen her i Statsministeriet, og der påbegyndes nu et spor i forhold til de embedsmænd, der udsættes for kritik.

Spørger: Og er du enig med hende i, at der ikke er … eller med hendes bisidder i, der ikke er grundlag hverken i bevismaterialet eller teorien for den kritik, der bliver rettet mod hende?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg henholder mig alene til Kommissionens beretning, ikke hvad der har været af juridiske diskussioner undervejs. Så fik I alle sammen ordet, endda flere gange. Tak skal I have!