Pressemøde

Pressemøde torsdag den 10. februar 2022

Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet.

Danmark og USA har et særligt bånd. Et stærkt værdifællesskab. Og siden afslutningen på 2. Verdenskrig har USA været Danmarks vigtigste allierede og garanten for vores sikkerhed og for vores tryghed gennem NATO.
Det nære og tillidsfulde forhold, vi i dag har til amerikanerne, det ønsker regeringen, og det ønsker USA nu at styrke.
Derfor indleder vi konkrete forhandlinger med USA om en ny forsvarssamarbejdsaftale mellem Danmark og USA.

Vi står i dag over for store, nye og stadig mere komplekse sikkerhedspolitiske udfordringer.
Det gælder terror, hackerangreb og nye former for hybride trusler, vi ikke har kendt til tidligere.

Vi ser også autoritære kræfter, der både udfordrer vores demokrati, vores værdier og hele det internationale verdenssamfund.
Vi ser det aktuelt fra Rusland netop nu.

De mange og stadig mere komplekse udfordringer kommer til at kræve mere af alle os, der kæmper for demokrati, frihed og menneskerettigheder.
Vi har brug for at engagere os og tage ansvar. Og det gælder i særdeleshed i et tæt samarbejde på tværs af Atlanten.

Og vi skal løfte mere selv her i Europa. Det gælder Danmark, og det gælder andre europæiske NATO-enheder.

Når regeringen vælger at indlede forhandlinger med USA om en ny forsvarspolitisk aftale, så er det et udtryk for, at vi ønsker, at Danmark skal løfte mere – at vi vil løfte mere.
Med et tættere dansk-amerikansk samarbejde vil USA få endnu bedre muligheder for at være til stede her i Europa. Og samtidig vil det bidrage til at sikre det amerikanske engagement i Europa – et engagement der er aldeles afgørende, også for danskernes sikkerhed.
Derfor er vi glade for, at USA har rakt ud til Danmark med et forslag om en bilateral forsvarssamarbejdsaftale.

En sådan aftale direkte mellem USA og Danmark, det vil åbne op for et nyt samarbejde og aktiviteter på en række udvalgte militære områder i Danmark.
Hvordan det præcis kommer til at se ud, det er ikke på plads endnu. Det vil afhænge af videre drøftelser med USA, men det kan omfatte amerikanske soldater på dansk jord, amerikansk personel i det hele taget. Militært materiel og udstyr både i kortere og længere tid.
Vi vil også gerne sige klart herfra, at det er et nybrud med mange års og mange årtiers ikke-stationeringspolitik på dansk jord.

Vi gør det her, fordi vi står i en ny og en uforudsigelig tid. Vi skal være klar til, og vi er klar til at gå nye veje for at varetage danskernes sikkerhed og for at forsvare vores demokratiske værdier.

Et øget amerikansk engagement her i Danmark vil styrke vores allieredes tætte militære samarbejde, og det vil forbedre, som jeg sagde det før, USA’s adgang til det europæiske kontinent.
Det her er et vigtigt sikkerhedspolitisk, og det er et vigtigt forsvarspolitisk skridt. Det er et skridt, som andre af vores allierede også har taget i løbet af de seneste år – det gælder eksempelvis Norge.

Vi mener, at beslutningen her vil gavne Danmark, vil gavne USA, og det vil gavne NATO-samarbejdet og NATO-alliancen.
Og det er præcis dét, vi ønsker. Vi ønsker et stærkere NATO. Vi ønsker, at Europa påtager sig en større del af ansvaret i NATO-samarbejdet, og det vil en aftale mellem Danmark og USA understøtte.

Det er komplicerede forhandlinger og forventeligt også en potentiel langstrakt proces. Det siger sig selv, at aftalen skal være i overensstemmelse med Den danske Grundlov. Vi vil naturligvis holde Folketinget tæt inddraget i processen.

Og lad mig lige her afslutningsvis, for en god ordens skyld, understrege, at vores forberedende drøftelser med USA har været længe undervejs.
Det er altså ikke den aktuelle krise her og nu omkring Ukraine og ved den ukrainske grænse, der er anledningen.
Men det er samtidigt klart, at situationen i og omkring Ukraine er en meget, meget, meget klar understregning af, at vi ikke kan tage hverken vores frihed eller fred eller sikkerhed for givet.
Og for os en understregning af, hvorfor det er vigtigt at få lavet et endnu tættere samarbejde med amerikanerne.
Vi har nemlig behov for et stærkt transatlantisk samarbejde, hvor vi står sammen om vores grundlæggende demokratiske værdier og også evner at gøre fælles front mod de autoritære kræfter, der desværre vinder frem.
Med en bilateral-forsvarssamarbejdsaftale kommer vi til at gøre det i endnu højere grad. Det er godt for Danmark, og det er godt for Europa.

Og med de ord til indledning giver jeg i første omgang ordet videre til forsvarsministeren.

Værsgo!

Forsvarsminister Morten Bødskov: Tak for ordet, statsminister!

USA er Danmarks nærmeste allierede. Vi deler værdier. Vi deler demokrati. Vi har opereret militært sammen i mange år. Og det har vi gjort på mange niveauer.

Danmark har en klar interesse i at udvikle det tætte sikkerhedspolitiske samarbejde med USA.
Vi har en interesse i, at USA tager endnu mere direkte del i vores sikkerhed – også i vores eget nærområde.
Derfor så er det både hensigtsmæssigt og også nødvendigt, at vi nu åbner et nyt kapitel i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik og i forholdet til USA.

Det har været afgørende for vores sikkerhed og tryghed, at Danmark er i kernen af NATO med lande, som vi deler et tæt værdifællesskab med.
NATO og USA er garanten for vores sikkerhed.

Det er derfor, vi står sammen med USA, når vestlige værdier som frihed og demokrati udfordres.

Det gjorde vi den 11. september 2001, hvor USA blev angrebet i deres eget hjemland af terrorister.

Vi skal huske på, hvad NATOs grundlæggere skrev ind i Atlantpagtens allerførste afsnit.
Her gør de klart, at NATO først og fremmest er en alliance, der skal sikre demokrati, frihed, fred og velfærd.
Det er ikke målet i sig selv at opbygge et stort militær. Forsvarsmæssige kapaciteter som findes i alliancen i dag er midlet til at fastholde dét, som er det reelle mål: Altså åbenhed og demokrati – sikkerhed og tryghed.

Det er derfor positivt, at USA har rakt ud til os med ønsket om at indgå en bilateral forsvarssamarbejdsaftale med Danmark.

USA har tidligere indgået en tilsvarende aftale – en aftale med Norge og de baltiske lande, og det er naturligt, at Danmark nu tager sin plads i den gruppe.

En aftale vil sende et klart signal i forhold til dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.
Det er en aftale, som vil åbne for mere samarbejde og flere aktiviteter for udvalgte militære lokaliteter i Danmark.
Det vil kunne styrke vores samarbejde med USA på en række områder.
Det kan gøre øvelses- og træningsvirksomheden nemmere.
Det kan bidrage til at styrke samarbejdet på især maritime og luftmilitære områder.
Det kan bidrage til at øge det amerikanske militærs mobilitet i Europa.
Det kan fremme opmagasinering af vigtigt materiel. Og det kan i det hele taget bidrage til at styrke Danmarks rolle som bagland i NATO.

Et øget amerikansk engagement her i Danmark vil således styrke vores allerede tætte samarbejde med USA, og forbedre USA’s adgang til Europa.
Det vil være til direkte gavn for vores og ikke mindst vores nære allieredes sikkerhed.

Det her handler ikke om, at der skal etableres særlige amerikanske baser i Danmark.
Men vi skal åbne for muligheden for, at amerikanske personeller og materiel kan placeres i Danmark.
Det er naturligt i en situation, hvor Danmark i højere grad fungerer som bagland for NATO i forhold til de udfordringer, vi ser, og i den situation som Europa står i, hvor vi skal løfte mere sammen.

En aftale kan formentlig også gavne lokaløkonomierne i Danmark og vil gavne lokalsamfundets aktiviteter.

Og det siger sig selv, at en aftale vil ske inden for rammerne af Grundloven og vores internationale forpligtelser.

Vi har orienteret Udenrigspolitisk Nævn. Og jeg mødes i eftermiddag med partiernes forsvarsordfører for at orientere dem om amerikanernes ønske om at indgå i en forsvarssamarbejdsaftale.

Herefter vil vi forhåbentlig sammen kunne finde frem til en aftale. En aftale vil tage tid at få forhandlet på plads. Der vil være juridiske detaljer, som vi skal være helt præcise omkring, men jeg er helt sikker på, at det nok skal lykkes.

Og som statsministeren jo også har sagt – vi skal løfte mere i Europa. Det skal vi også i Danmark. Og det gør bl.a. dét at indlede forhandlinger med USA nu om en forsvarssamarbejdsaftale.
Det er godt for Danmark. Det er godt for de værdier, vi tror på og kæmper for, og det gør vi sammen med USA.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Og så giver jeg ordet til udenrigsministeren. Værsgo!

 

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Tak, statsminister!

Det er ikke mange dage siden, at vi præsenterede Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Dér sagde jeg, at vi lige nu står et sted, hvor værdikampen afgøres. Den kamp er desværre kun spidset til siden da.
Kampen føres lige her i Europa, blot 2,5 times flyvning fra, hvor vi står lige nu.

På den ene side står dem, der vil søge at ændre den europæiske sikkerhedsordning med trusler, om nødvendigt med vold og magt.

På den anden side står dem, der insisterer på alle landes ret til at leve frit, fredeligt og forankret i de internationale samarbejder og i alliancer, som de selv vælger.
I den afgørende værdikamp må vi hverken tøve eller bæve. Det gør vi heller ikke. Danmarks svar er klart – for Danmark står ufravigeligt og utvetydigt sammen med dem, der forsvarer friheden og retten til selvbestemmelse.

Vi står urokkeligt og uløseligt sammen med vores allierede. USA er og bliver Danmarks vigtigste allierede.

Styrkelsen af samarbejdet med USA er vigtig for Danmark. Tiden er rigtig for Europa. Og det udenrigs- og sikkerhedspolitiske signal er umisforståeligt … for den bredere Verden.
En aftale mellem Danmark og USA kan bidrage til en vigtig styrkelse af USA’s engagement i Europa til gavn for Danmark, for NATO og for Europa.

For det transatlantiske samarbejde er jo også i sidste ende Europas sikkerhedsgaranti, og Danmark vil løfte sin del.

Det handler om vores tryghed og sikkerhed. Det handler om grundlæggende værdier, vi deler med USA.
Og Danmark står ikke alene om at ville have et endnu tættere samarbejde med USA. Mange NATO-lande har allerede lavet aftaler med USA baseret på deres individuelle ønsker og behov. Det gælder fx Letland, Litauen og Polen. Og i Norge mangler en lignende aftale kun at blive godkendt i Stortinget.

Nu skal vi så have videre dialog med amerikanerne om aftalen. Det er klart, at der er mange spørgsmål, som skal besvares før en endelig aftale er klar. Aftalen skal ikke hastes igennem. Regeringen forhandler med det lange perspektiv for øje og med Folketinget tæt inddraget.

Dét er vigtigt at understrege, at det amerikanske engagement hos vores allierede ikke er nyt. Det er en helt konkret styrkelse af samarbejdet om forholdet mellem to kerneallierede til gavn for hele det forpligtende fællesskab i NATO.
Og det er klogt at gøre, som Verden ser ud nu.
Frihed er ikke gratis. I svære tider rykker venner tættere på hinanden. Det gør Danmark og USA.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Det var det, vi ville sige indledningsvis.

Vi starter med DR. Værsgo!

Christine Cordsen, DR: Du siger Mette Frederiksen, at det her også vil være til gavn for danskernes sikkerhed. Men hvordan vil det være dét. Er der ikke netop en risiko for, at det kan gøre Danmark mere sårbar i en i forvejen sikkerhedspolitisk usikker situation.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det mener vi bestemt ikke. Og i forhold til den konkrete sikkerhedspolitiske situation affødt af situationen vedr. Ukraine, så er det vores klare overbevisning, at den eneste aggressive part, der er, det er Rusland.
Og det er klart, at når vi ser et stadigt mere aggressivt Rusland, som jo nu har oprustet på en sådan måde, så man faktisk kan invadere i Ukraine, så reagerer vi på den vestlige side. Det skal vi gøre for at passe på vores befolkninger, men også for at passe på den sikkerhedsstruktur … i Europa, som har givet millioner af mennesker bl.a. de østeuropæiske lande, deres frihed og deres tryghed.
Så svaret er nej til spørgsmålet.

Christine Cordsen, DR: I taler om, at der er nogle juridiske udfordringer, hvis der skal være amerikanske soldater, amerikanske våben på dansk jord.
Hvad er dét i Grundloven, som kan blive udfordret af sådan en aftale?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren først.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jeg tror, det er forsvarsministeren, der svarer på del omkring aftalen, så værsgo!

Forsvarsminister Morten Bødskov: Ja – jamen, det er klart, at det her er en kompleks aftale, men det er dog alligevel betryggende, at lande som Norge og de baltiske lande også har lignende aftaler.
Dét, der er vigtigt at understrege, det er, at nu er der kommet et udkast til en aftale. Det er den proces, der bliver igangsat nu. Først og fremmest handler det om en rammeaftale. Der vil være juridiske spørgsmål, som selvfølgelig skal afklares, og dem vil vi nu selvfølgelig gå i dialog med amerikanerne om, men jeg må sige, at jeg dog alligevel er tryg ved, at når lande som Norge og de baltiske lande også har været i stand til at finde svar på, de eventuelle spørgsmål de også har haft af lignende karakter. Så tror jeg også godt, vi kan finde svar på det.

Christine Cordsen, DR: Når I taler om Grundloven, så er det vel, fordi der kan være et spørgsmål om dansk suverænitet i forhold til pludselig at have fremmede tropper på dansk jord?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Det er klart, at vi laver en aftale, som selvfølgelig – 1) respekterer Grundloven, 2) dansk suverænitet og også vores internationale forpligtelser.
Og det er rammen selvfølgelig for de drøftelser, der vil være.
Men det er også vigtigt at understrege, at det her er nyt, og det er nyt, fordi at godt nok er der en aktuel krise i Rusland og Ukraine, men vi har som land, som lille land, mangeårigt kernemedlemsland af NATO, en klar interesse i at fastholde amerikanernes engagement i Danmark og i Europa. Og det kan det her medvirke til, hvor Danmark de seneste år, med udvidelsen af NATO, jo har fået en lidt anden position i NATO, som kan være med til at sikre, at vi fastholder amerikanerne og deres engagement både i Danmark og i Europa.

Christine Cordsen, DR: Forestiller I jeg, at der fx skal være en amerikansk base på dansk jord – at der skal være opstillet amerikanske missiler, eller kan I blive lidt mere konkret om, hvad det er, I forestiller jer.

Forsvarsminister Morten Bødskov: Ja, det kan vi godt. Altså, det kan være … eksemplerne kunne være sådan øget øvelses- og træningsvirksomhed eksempelvis. Det kan være et styrket samarbejde på det maritime og luftmilitære område for at nævne bare et par eksempler.

Men udgangspunktet er ikke, at der skal være nye amerikanske baser i Danmark. Udgangspunktet vil være på kendte lokationer i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen: TV 2!

TV 2: Jeg vil også gerne spørge lidt mere til det konkrete i aftalen, fordi betyder det her, at vi kan se amerikanske tropper på danske kaserner. Skal der være fast udstationerede amerikanske kampfly på de danske flyvestationer? Skal der være amerikanske krigsskibe på vores flådestationer? Skal der opmagasineres våben.
Hvad er det, der skal … der ligesom … I åbner for, at amerikanerne kan få lov til med den her aftale?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Der er ingen tvivl om, at det er et nybrud, og der bliver taget et nyt skridt i samarbejdet – forsvars- og sikkerhedssamarbejdet – med amerikanerne.

De konkrete projekter vil vi være i dialog med amerikanerne om. Og det er også klart, at selve aftalekonceptet og udformningen af den vil jo ske i tæt dialog både med Udenrigspolitisk Nævn, og det også ske i tæt dialog med Folketinget.

Men det er klart, at dét, der overordnet er tale om her, og som der har været tale om de andre steder, hvor amerikanerne har lavet tilsvarende aftale, det er jo, at det skal bidrage til det amerikanske militærs mobilitet i Europa …. Og det handler jo bl.a. om, at man kan være med til at fremme opmagasineringen af vigtigt materiale.
Som jeg sagde før, ville det også kunne være et tættere samarbejde på det maritime område – på det luftmilitære område.

Men det er for tidligt at sige noget om detaljerne. Nu er der en fase her, hvor vi går i dialog med amerikanerne om en rammeaftale, og så udvikler aftalen sig i en tæt dialog med amerikanerne på konkrete projekter.
Men det her, det vil være eksempler, som kunne tænkes at komme ud af sådan en aftale.

TV 2: Og hvad med det materiel, de våben, som amerikanerne måtte få lov til at stille op. Kommer vi til at stille krav om, hvad det må være – altså vil vi fx tillade atomvåben, en lang række missiler eksempelvis. Kommer der til at være en eller anden kontrol med, hvad amerikanerne kommer til at tage med ind?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Hvis amerikanerne kommer og siger, at de vil have lov til at stille atomvåben op på dansk grund, så er svaret nej!

Men der vil være, som sagt, opbevaring af vigtigt materiel for amerikanerne som et eksempel. Og det er klart, at den konkrete drøftelse og forhandling vil selvfølgelig afgøre, hvad det er.

Det vil være under sikkerhedsmæssig helt forsvarlige forhold, og dét vil vi selvfølgelig tage højde for i den drøftelse, vi har med amerikanerne om en konkret udmelding af en sådan aftale.

TV 2: Og hvordan adskiller denne her aftale sig for det NATO-samarbejde, vi har i dag, fordi de vil jo ikke være – vi er allierede, vi er partnere, og det ville jo ikke være underligt, hvis der var et amerikansk fly, der eksempelvis landede i Danmark for at tanke, inden det fløj videre.
Alt dét kan man jo i forvejen.

Hvad er det, denne her aftale gør, som vi ikke kan i dag?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Det her er en, om du vil, mere permanent aftale, vil det blive. Men det vil også blive en aftale, hvor man kan sige, at det vil adskille sig fra typiske aftaler i NATO på den måde, at det har en måske sådan lidt mere lavpraktisk karakter.
Adgangen til de danske baser, hvad skal opbevares eksempelvis der. Det er nogen af de ting, som vil ligge i en sådan aftale.
Så, kan man sige, det er dét, der er forskellen mellem det traditionelle NATO-samarbejde og så de her bilaterale forsvarssamarbejdsaftaler.

Statsminister Mette Frederiksen: Men det er klart, selvom vi ikke, som forsvarsministeren siger, er på nogen måde færdige med forhandlingerne, og derfor vil der være en række ubesvarede spørgsmål, så tager vi jo med den melding, vi kommer med i dag, som regeringens principielle stillingtagen til, at vi ønsker en stærkere amerikansk tilstedeværelse i Europa og i Danmark. Og det kan både være personelt, og det kan være specialister, rådgivning. Det kan også være amerikanske soldater og materiel, og det er jo militære kapaciteter af forskellig karakter.
Det tager vi principielt stilling til, at det ønsker vi – altså et stærkere tilstedevær.

TV 2: Og så lige et sidste spørgsmål, fordi jeg ved godt, I har været i gang med drøftelserne længe, og det ikke nødvendigvis spiller ind i den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine.
Men hvad er jeres tanker omkring, hvordan det her vil blive opfattet i Rusland. Fordi, når man nu står i en konflikt på grænsen mellem Rusland og Ukraine, så vil det vil ikke være underligt, at Putin ser det her som en provokation, at vi nu indleder et stærkere samarbejde – eller hvordan ser I på det?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren først!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Nej, det er ikke dét, der er opfattelsen overhovedet. Altså man skal huske på, at det er Rusland, som truer sikkerhedsordningen og freden i Europa. Det er ikke os.
Dét, vi gør, og NATO … vi gør i NATO bl.a., er jo, at vi forsvarer os. Vi tager med rettidig omhu de skridt, der er nødvendige for en afskrækkelses- og trusselsprofil, så ved afvisning af de typer trusler, som det ene spor og det andet spor … diplomatiet, som arbejder på højtryk for at finde løsninger.

Det her, vi laver nu, det har ikke, som statsministeren også indledte med at sige, det er ikke noget, der er kommet i stand pga. situationen i forhold til Rusland og Ukraine, det aktualiserer, hvor vigtigt det er, at samarbejde om europæisk sikkerhed, men de skridt er taget før, at amerikanerne henvender sig til os omkring det her.

Og for os er det rigtig afgørende, fordi USA har altid været garanten for dansk sikkerhed, sådan har det været siden, vi skabte NATO-alliancen i 1949. Og sådan skal det fortsat være. Og her løfter Danmark sit ansvar med et ønske om at lave en individuel forsvarssamarbejdsaftale, ligesom andre lande har gjort det.
Og dét, der er fordelen ved de individuelle aftaler, er jo, at vi kan tilpasse dem i forhold til de behov amerikaner har, og vi har, og dermed løfte og sikre, at amerikanerne fortsat har engagement i Europa.
Dét er vigtigt for europæisk sikkerhed, og det er vigtigt også i forhold til at afskrække trusler, som kan ramme os … kan også beskytte i sidste ende danskernes tryghed og sikkerhed.

Statsminister Mette Frederiksen: Nu kan jeg ikke garantere, at alle får lige så mange spørgerunder som DR og TV 2 tiltuskede sig på pressemødet, men jeg skal forsøge, at vi kommer så godt rundt som overhovedet muligt.

Vi starter med Berlingske!

Berlingske: Der har været en diskussion af, hvorvidt vi har været i stand til at i det hele taget at sikre hjælp, hvis vi kommer i den situation, hvor vi skal modtage hjælp fra briterne eller fra amerikanerne, om vi er stærke nok militært til at fastholde de her støttepunkter.
Og du nævner selv, at det her vil betyde, at vi skal løfte mere.
Vil du åbne sløret for, hvad er det, der skal til, for at amerikanerne føler sig trygge ved, at vi også kan have den her aftale og støtter dem og fungerer …
Og det næste spørgsmål, jeg har, det er – gælder denne her aftale rigsfællesskabet, eller er det kun Danmark?

Statsminister Mette Frederiksen: Aftalen her vedrører Danmark. Og det er klart, vi er i tæt dialog med både Grønland og Færøerne i den her sag som andre forsvars- og sikkerhedspolitiske sager – og bekræfter i øvrigt hvor vigtigt det er, at vi nu har fået et kontaktudvalg og har intensiveret samarbejdet også med de øvrige parter i rigsfællesskabet, men aftalen her vedrører Danmark.
Så er der et konkret spørgsmål – forsvarsministeren.

Forsvarsminister Morten Bødskov: Ja altså, vi er helt trygge ved vores samarbejde med amerikanerne. I årtier har vi haft et tæt forpligtende samarbejde med amerikanerne om forsvars- og sikkerhedspolitikken. Og det er klart, at vi bevæger os nu ind i en ny fase af det samarbejde, og det er der ingen grund til at tro andet, end det vil foregå i fuldstændig … efter samme mønster – i tæt dialog, høj troværdighed og en vilje til at finde løsninger som er til gavn for begge parter. Det er dét, der har været grundlaget for det dansk-amerikanske samarbejde igennem årtier.

Berlingske: Er vi militært stærke nok til at overbevise amerikanerne om, at vi kan støtte dem i de her funktioner, det er mere … hvis de kommer.
Der har været en diskussion om, hvorvidt vores militære ledelse var kapacitetsmæssigt i stand til at fastholde de her punkter.

Forsvarsminister Morten Bødskov: Det er vi. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi nu indleder drøftelser med amerikanerne om at udfylde denne her aftale.

Statsminister Mette Frederiksen: Jyllands-Posten!

Jesper Kongstad, Jyllands-Posten: Altså, den norske aftale er jo rimelig vidtgående, den indebærer bl.a., at USA selv har politimyndigheden over sine egne tropper og tager sig af det juridiske med dem, hvis de begår noget ulovlig.
Plus, at amerikanerne har lov til at bygge på eksisterende norske baser.
Er det noget lignende, vi forestiller os her i Danmark.

Og punkt 2, det er, i Norge der har nordmændene ikke indsigt i hvilke våben, de har med, men de har lavet en liste, hvor der står landminer, klyngebomber og a-våben ikke må medbringes.

Skal vi heller ikke have indsigt i, hvad de tager med til Danmark?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Nu er vi her, hvor vi har igangsat drøftelserne om en aftale. Det er en rammeaftale, vi starter med, men der er jo ikke tvivl om, at vi skal ned i den her type af detaljer, som de andre lande også har været.

Det er klart, amerikanerne kommer til Danmark, hvis vi får lavet en aftale, og det føler jeg mig helt tryg ved, vi godt kan, også i bred enighed i Folketinget – ja, så vil der rejse sig spørgsmål a la dém, du rejser dér. Dem tager vi med amerikanerne. Og vi tager dem i bred dialog med Folketinget.

Det er vigtigt at understrege, at vi laver nu en aftale og en proces om en aftale, som respekterer Grundloven. Respekterer vores internationale forpligtelser, men som har som hovedsigte, at vi skal have sikkerhed for, at vi får et tættere amerikansk engagement i Europas sikkerhed. Det er vigtigt. Det er afgørende. Og det er dét, der er hovedsigtet med den her øvelse, som vi nu sætter ind.

Statsminister Mette Frederiksen: Altinget.

Andreas Krog, Altinget: To hurtige spørgsmål.
Kommer der til at være nogen betaling fra USA til Danmark for det her?
Og tror I, at det her vil give mindre pres, når der er NATO-topmøde i juni. Altså, at I vil blive banket mindre oven i hovedet med, at vi ikke bruger de her 2 % af BNP?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, må jeg ikke først i forhold til Wales-målsætningen og -erklæringen, som vi jo bakker op omkring.
Så dét, vi foretager os i dag, har ikke en sammenhæng med dét.
Altså, vi er af den overbevisning, at Danmark skal bruge flere penge på vores forsvar – det har vi sagt igennem en årrække, og gør det jo i det nuværende forsvarsforlig, der er en ret kraftig forøgelse af forsvars… og vores forventning er klart, at vi også kommer til at skulle tilføre yderligere ressourcer i et kommende forsvarsforlig.

Og så er der det andet konkrete spørgsmål …

Forsvarsminister Morten Bødskov: Der er ikke nogen betaling her. Det her – det er et ønske om at lave en bilateral aftale på forsvarsområdet mellem to allierede, som i årtier har stået hinanden når. Og det er jeg helt sikker på, at vi også her kan finde ud af, så der er ingen betaling på gulvet …

Statsminister Mette Frederiksen: … der ligger måske også i spørgsmålet sådan en indikation af, at vi gør amerikanerne en tjeneste. Og jeg vil sådan set gerne hver eneste gøre amerikanerne en tjeneste. Men når det er … principielt, hvis vi kunne det og kan det. Men det her gør vi jo, fordi vi mener, det er det rigtige for Danmark, og det er det rigtige for Europa. Og der er jo og har været i en årrække løbende diskussioner om det amerikanske engagement på det europæiske kontinent. Der håber jeg selvfølgelig også, at man vil se, at når amerikanerne meget aktivt rækker hånden ud mod os og ønsker et tættere samarbejde, så er det jo så en understregning af, at amerikanerne ønsker at være mere tilstede i Europa og i Danmark – heldigvis.
Altså, vi kan næsten ikke gentage det nok. Den primære årsag til, at Europa har været fredeligt med undtagelse af det dystre, dystre, dystre kapitel i moderne historie – nemlig Balkankrigen, men når vi er trygge og frie og har været det siden afslutningen på 2. Verdenskrig, så er det altså amerikanernes fortjeneste og ikke så mange andres.

 

Andreas Krog, Altinget: Nu nævnte du selv næste forsvarsforlig – er det regeringens ambition, at det næste forsvarsforlig skal munde ud i, at vi er på 2 %, eller er det nok for jer, at næste forsvarsforlig slutter med, at vi er højere end de der 1,34 % … tættere på 2 %.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer ikke til at forhandle forsvarsforliget, hverken her eller i alle mulige andre offentlige sammenhænge. Det er en af de, jeg vil gerne sige, vigtigste politiske aftaler, der er i Danmark og meget, meget afgørende for meget i vores samfund. Og i de drøftelser, der vil der indgå mange diskussioner, herunder økonomien. Det tager vi med Folketingets partier.
Men vi er ikke i tvivl om, set med regeringens briller, at vi har behov for i Danmark at bruge flere penge på vores sikkerhed og dermed på vores tryghed.

Andreas Krog, Altinget: Men de der 17 milliarder om året, som det vil koste at komme op på 2 %.

Statsminister Mette Frederiksen: Det jeg går og beder finansministeren om, det holder vi som regel for os selv, indtil man ser det konkret resultat.

Ja, Ritzau!

Ritzau: I siger selv, at vi er meget afhængige af USA og USA er garant for vores sikkerhed, og USA har lagt ud politisk og diplomatisk.
Kan vi reelt sige nej til USA, når USA beder om noget?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg ved ikke, om andre regeringen ville sige nej. Vores udgangspunkt, det er selvfølgelig at sige ja.
USA er vores vigtigste allierede, sådan har det været igennem mange år. Vi har en i mine øjne entydig interesse i – både set med danske briller og europæiske briller – at fastholde og udbygge et stærkt amerikansk engagement i Europa og i det transatlantiske.
Så jeg ved ikke, om andre regeringer vil svare anderledes.
Vores intuition og vores umiddelbare reaktion har hele vejen igennem været positiv, og det er den også fortsat.

Andreas Krog, Altinget: Der har jo tidligere i historien været ret store politiske dramaer i Danmark om, hvad amerikanerne nu blev valgt … på rigsfællesskabets grund.
Denne her regering, hvilke røde linjer har I i forhold til, hvad amerikanerne skal kunne gøre på dansk jord?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, forud for sådan en aftale af den her karakter, der møder vi jo amerikanerne i en gensidighed – hvad er dansk forsvar for en størrelse, hvad er de amerikanske ønsker. Hvad er de transatlantiske bånd, og på hvilke grundlag arbejder NATO.
Nu har forsvarsministeren jo allerede i dag tilkendegivet, at der er bl.a. en rød linje på atomvåben, så hvis der skulle opstå et ønske fra amerikansk side om atomvåben på dansk jord, så har vi defineret fra starten, der siger vi nej. Bloomberg!

Bloomberg: Ja, jeg kunne godt tænke mig at følge op på min kollegas spørgsmål til forsvarsministeren før i forhold til, hvordan sådan en aftale her kunne adskille sig fra det generelle NATO-samarbejde.
Og der tror jeg, der blev sagt, at den havde en mere permanent karakter.
Hvad ligger der i, at det er en mere sådan permanent aftale. Hvordan skal det forstås?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Det skal forstås på den måde, at først og fremmest er der her tale om en rammeaftale og den videre dialog vil så på konkrete projekter udmønte den rammeaftale – og de kan have kortere og længere karakter alt afhængig af, om det er på det maritime område, det er på det luftmilitære område, det handler om opmagasinering af materiel. Det er sådan, det skal forstås.
Og så først og fremmest, så er det jo udover, at det er et nybrud, det er et vigtigt signal, så er det jo selv med de konkrete projekter en intention fra begge parter … det vil være om at forstærke de tætte bånd mellem Danmark og USA.

Bloomberg: Og så har jeg et spørgsmål i forhold til, jeg tror også, der blev nævnt indkøb af materiel. Vil der i sådan en aftale her ligge en forpligtelse til, at Danmark næste gang, vi skal have nye fly eller hvad det nu måtte være, at det så er fra USA, vi køber det?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Det er ikke regeringens udgangspunkt. Som jeg sagde før, det kommer ikke med betaling det her, det er en gensidig aftale, bilateral aftale, mellem to gode venner, der gennem årtier har stået hinanden skulder ved skulder i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik – og nu udbygger det, fordi Europa er forandret, fordi truslerne ændrer sig – ikke bare nu og her, men jo også strukturelt. Og derfor har Danmark en klar interesse i at fastholde amerikanernes engagement i Europa, og det har vi bidraget til igennem årtiers medlemskab af NATO. Nu udbygger vi den indsats ved tætte bånd og endnu tættere samarbejde med amerikanerne om den her aftale.

Statsminister Mette Frederiksen: Politiken!

Politiken: Ja tak!
Altså I har nævnt, at der er en rød linje omkring atomvåben. Er det jeres indgang til de her forhandlinger, at Danmark i snart sagt alle spørgsmål har vetoretten i forhold til, hvad der fx må opmagasineres på de her amerikanske områder i Danmark?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Det er en dårlig indgang til en ny og et nybrud i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, hvis man starter med at læse en hel masse vetoer op. Sådan har Danmark og amerikanerne ikke samarbejdet. Og det kommer vi heller ikke til her.
Det er klart, som statsministeren sagde, at der er selvfølgelig en hel særlig sag omkring atomvåben, men det foregår i tæt dialog. Det foregår på baggrund af, hvad er der af behov på begge sider af bordet. Og vil der være en interesse for at gå videre dér, det er jeg helt sikker på, og jeg føler mig helt tryg ved, som er sket i andre lande, Norge eksempelvis, at vi også vil kunne lave en aftale her. Men der er ingen tvivl om, at det er et nybrud, hvor man vil se nye samarbejder på eksempelvis de udvalgte områder, som jeg nævnte før.

Politiken: Kan vi se, altså kan I ikke se, at der kunne opstå – der kan være en risiko for i en fremtidig konfliktsituation – det her er jo noget langsigtet, altså hvor den danske suverænitet kan komme til at støde sammen med et amerikansk ønske om militær effektivitet.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, der er en række juridiske spørgsmål, der skal afklares. Og når vi vælger at melde ud politisk i dag, så er det jo for også at invitere danskerne med ind i det rum, at når en regering ønsker at træffe en beslutning af den her karakter, som er et brud med knap 70 års politik på dansk jord, så vil vi gerne være transparente og åbne omkring det. Og der vil være juridiske spørgsmål. Og der kan også være situationer, hvor der er interesser, der støder mod hinanden, og det er det arbejde, som allerede er gået i gang, og hvor vi må forvente, at der er en række afklaringer, der skal på plads endnu, og derfor lægger vi heller ikke til grund, at vi har en aftale, hverken om en uge eller en måned. Det må tage den tid, det tager. Og ja, der vil være nogen både juridiske, men også politiske diskussioner. Dem må vi tage hen ad vejen.

Politiken: For at nævne et eksempel – altså, Vietnamkrigen, der er det ikke mit indtryk, at alle i jeres parti var enige med alt, hvad den amerikanske administration ønskede dér.
Og sådan en – jeg mener jo bare, der kan jo godt opstå en situation, hvor USA og Danmark ikke ser fuldstændig ens på det om 25 år – det skal man vel tænke ind, når nu man sådan noget her!

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, der er nogle juridiske forhold, der skal afklares i en ikke dagsaktuel kontekst, kan man sige. Fordi det har en mere grundlæggende rækkevidde eller en mere grundlæggende konsekvens, og det vil vi selvfølgelig se i et lidt længere perspektiv. Så vi tager ikke let på det juridiske. Og vi må forvente, at det kommer til at tage noget tid. Og det er selvfølgelig også – altså, vi ønsker jo ikke en aftale med USA, kan man sige, for 2022. Vi ser også det her som en langsigtet investering i en fortsat udvikling, også af den europæiske sikkerhedsstruktur. Information!

Information: Lige for at få det skåret det helt ud i pap. I slår klart fast, at der ikke kan udstationeres atomvåben på dansk jord. Men vil du som socialdemokratisk statsminister kunne acceptere, at amerikanske krigsskibe kunne anløbe dansk havn bevæbnet med atomvåben?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, der vil vores holdning som udgangspunkt være den samme.

…: Der er meget fokus på forsvarsefterretningstjenesten for tiden. Kan den her aftale komme til at indebærer, at der er øget samarbejde mellem amerikanerne og forsvarsefterretningstjenesten?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Det er for tidligt at sige noget om nu. Der er jo selvfølgelig et internationalt samarbejde. Det har været til gavn for Danmark i årtier og i væsentlige situationer.
Men det kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt.

Det her handler først og fremmest om som sagt et bilateralt forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde, hvor amerikanernes tilstedeværelse i Europa giver stærkere forankret. Det er dét, det først og fremmest handler om.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, herovre!
Og så tror jeg …

Lars Bonde, Jyllands-Posten: To spørgsmål.
Det første rent praktisk er, hvornår I fik den her henvendelse fra amerikanerne?
Og mit andet spørgsmål er, om du kan forklare, hvorfor vi tidligere havde denne her ikke-udstationeringspolitik. Og hvorfor du nu mener, det er rigtigt at gå væk fra den?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren først!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, at vi fik henvendelsen for ca. et år siden eller nogle år siden. Og i øvrigt har vi også inddraget og orienteret Folketinget om dét – dengang, før vi selv havde haft lejlighed til at kigge dybt i materialet fra regeringens side.
Og så har vi orienteret Udenrigspolitisk Nævn i dag om regeringens beslutning, om at vi nu starter en forhandling, som kan vare, som statsministeren siger, måneder – måske år. Norge tog 3 år. Vi vil gerne gøre det hurtigere. Men der er en række spørgsmål, der skal afklares, så det kan være en længere proces.
Så det er dét, der er vigtigt.

Og så i forhold til det andet. Vi lever i en anden tid, hvor vores ønske fra den her regerings side, det er at styrke vores bånd mellem USA og Danmark. USA har, som jeg nævnte, været garanten under dansk sikkerhed i mange årtier.
Den Verden vi kigger ind i nu, der bliver det kun vigtigere – både for Danmark som sådan, men også for Europa. Vi bidrager til at fastholde det amerikanske engagement, det er den her type aftale med til at sikre. Og så er der også helt konkret et ønske om, at vi selvfølgelig, når vi kan samarbejde også ude i operationen og rundt omkring i Verden, så kan vi også samarbejde selvfølgelig her på dansk jord på den måde, som der bliver lagt op til.
Så det er et ønske om et tættere transatlantisk samarbejde … USA.

Statsminister Mette Frederiksen: Det ser ud som om, vi kom hele vejen rundt.
… Brian Weichardt, du skal også lige have lov at være med!

Brian Weichardt: Tak!
Det er fordi, at I har jo et pressemøde, kan jeg forstå, for at have åbenhed, så danskerne er med i processen.
Atomvåben er en rød linje. Det er den eneste, jeg har hørt. Er der andre røde linjer end atombomber i Danmark? Har I andre røde linjer?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi siger klart, at skulle der være et amerikansk ønske om atomvåben på dansk jord, så er svaret nej.
Og så har forsvarsministeren allerede redegjort for, vi kommer ikke til derudover at være meget præcise som en indledning til de her forhandlinger.
Og det er selvfølgelig, fordi vi vil det her. Det er ikke noget, vi gør nødtvunget eller for at gøre nogen en tjeneste. Vi vil det. Vi mener det. Det er et rigtigt brud med 70 års politik på dansk jord. Og derfor går vi ind til det her med, kan man sige, rank ryg og åbne øjne.
Det betyder ikke, vil jeg gerne understrege, at der ikke kan opstå et ønske eller en diskussion undervejs, hvor vi af forskellige årsager må sige – det kan vi ikke indgå i. Men vi kommer ikke til at lave en lang dosmerseddel, som Washington får i hånden, inden vi for alvor går i gang med forhandlingerne.

Brian Weichardt: Så undrer det mig, at man har en rød linje om atomvåben, fordi I sagde på det allerførste spørgsmål, der blev stillet, at det her, det øger ikke utrygheden i Danmark. Det skader ikke sikkerheden i Danmark, at USA rykker ind med, hvad de nu har. Men hvis ikke det gør det alligevel, så kunne man også godt tillade atomvåben.
Så hvorfor har man overhovedet en rød linje dér, hvis det ikke skader sikkerheden alligevel?

Statsminister Mette Frederiksen: Fordi den danske regering ikke ønsker atomvåben på dansk jord.

Tusind tak, for I mødte frem i dag!”