Pressemøde

Pressemøde torsdag den 24. februar 2022

Statsministeriet
Udenrigsminister Jeppe Kofod, statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Morten Bødskov og forsvarschef Flemming Lentfer holder pressemøde i Spejlsalen 24. februar 2022.
Udenrigsminister Jeppe Kofod, statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Morten Bødskov og forsvarschef Flemming Lentfer holder pressemøde i Spejlsalen 24. februar 2022.

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde i Statsministeriet.

I nat iværksatte Rusland en omfattende militær operation mod Ukraine. En fuld invasion. Angreb mod Ukraines hovedstad Kiev og flere af ukrainske byer.

Situationen, den udvikler sig hastigt. Missilangreb har ramt mange steder i Ukraine, og russiske styrker er trængt ind i landet fra flere retninger og er nu for alvor på vej mod Kiev.

I dag er en mørk dag for freden i Verden.

Dét, vi ser, er et militært angreb på en fredelig og på en fri og på en suveræn nation.
Det har ikke nogen plads i Europa, og det har ikke nogen plads i vores tid.

Angrebet er ikke bare et angreb på Ukraine. Det er et angreb på fred og stabilitet. Og det er et angreb på den tid, der har gjort sig gældende siden ophøret af den kolde krig.

Der er nu krig i Europa.

En sætning, vi ikke har kunnet sige på samme måde, heldigvis, i mange år. Og som mange af os havde håbet på, at vores børn ville blive forskånet for.

Ruslands handlinger er fuldstændig uacceptable. Danmark står sammen med vores allierede i en klar fordømmelse og også i klar handling.
Det her skal få store konsekvenser for Rusland.

Mine tanker er hos det ukrainske folk.
Millioner af mennesker i Ukraine er i morges vågnet op til krig – til frygt for deres sikkerhed, for deres børns fremtid – for deres eget og deres kæres liv.

Mine tanker er også hos alle jer fra Ukraine, der i dag bor i Danmark.
Vi er mange i Danmark, der har bånd til Ukraine og til det ukrainske folk.
Måske har I venner og familie i Ukraine, og I frygter, hvordan det skal gå dem.
Vi står sammen med jer, og vi føler med jer.
Og Danmark står på Ukraines side, og vi vil støtte, og vi vil hjælpe.

Den russiske propagandamaskine, den kører stærkt lige nu med falske historier om ukrainsk militær trussel mod Rusland og med sabotage – ja, sågar folkedrab.

Vi ser med andre ord nu Putins sande jeg. Og det er ildevarslende for alle os, der vil sikkerhed, fred og demokrati.

Den russiske invasion er en brutal, og det er en uprovokeret handling. Den strider mod FN-pagten og folkeretten. Og den er et angreb på den regelbaserede internationale verdensorden, som vi har kendt den i årtier, og som vi bygger også dansk tryghed på. Den er også en påmindelse om, at historien – den gentager sig.

Jeg vil gerne understrege, at både Danmark og Vesten har villet dialogen. Vi har forsøgt at finde en diplomatisk løsning helt til det sidste. Men dialog – det kræver en gensidighed. Og Rusland har valgt alene aggressiviteten og brutaliteten.
Men Vesten – vi står sammen.

Den første sanktionspakke mod Rusland, den blev vedtaget i går. Vi har gjort det hurtigt, og vi har gjort det i tæt koordination med de øvrige vestlige lande henover Atlanten. Man sender et klart signal til Rusland om, at EU og Vesten står sammen, at vi hurtigt og effektivt kan blive enige, når det gælder. Men det står også klart, at pakken i går kun er et første skridt.
I dag har situationen allerede fået et helt andet omfang. Det skal have store konsekvenser og store omkostninger for Rusland.

Efter pressemødet her tager jeg selv til Bruxelles, hvor jeg sammen med de øvrige europæiske ledere vil drøfte en styrket indsats – en fælles indsats mod Rusland.

Ruslands brutale aggression skal have konsekvenser, og den vil få konsekvenser.

Samtidig vil NATO naturligvis dagen igennem følge den forværrede sikkerhedssituation tæt, og hvilken betydning det vil få for den transatlantiske sikkerhed.

Med den situation, vi ser ind i nu, så styrker vi naturligvis vores NATO-beredskaber og vores nationale beredskaber.
Det vil henholdsvis forsvarsminister og forsvarschef uddybe.

Herhjemme var der mange, der vågnede i morges, og som det første enten læste eller hørte nyheden om invasionen.
Og jeg tror, der er mange i Danmark, der spørger sig selv eller hjemme ved familien i aften: Hvad sker der med os. Og kan vi blive de næste.

Jeg vil gerne her understrege, der er ikke en konkret trussel mod Danmark. Men der foregår en militær invasion af Ukraine, og det er en trussel mod den europæiske sikkerhedsstruktur. Og det kommer til at få betydning i Danmark.
Vi forventer, det kommer til at få betydning for vores økonomi, for energi og energiforsyning, for dansk erhvervsliv og potentielt derfor også for danske arbejdspladser.
Allerede i dag kan vi se, at de internationale råvarepriser stiger voldsomt.

Regeringen og myndigheder har igennem længere tid forberedt sig på at håndtere situationen, og det har det danske forsvar selvfølgelig også.

Vi arbejder lige nu parallelt i flere forskellige spor. Det gælder først og fremmest de militære beredskaber. Det gælder på Cyber-sikkerhed. Det gælder på hjælp til danske borgere i Ukraine. Sanktioner. Forberedelse på håndtering af mulige flygtningestrømme. Udfordringer med energiforsyningen herunder gas og i det hele taget økonomiske konsekvenser.
Og derfor vil jeg gerne allerede i dag slå fast, at vi – med dét der sker nu – træder ind i en mere usikker tid.

En krig af det her omfang på europæisk jord, det kommer med en pris for os alle sammen.
Der vil opstå udfordringer, som vi endnu ikke kan forudse, og som vi derfor heller ikke helt kan forberede os på. Og der vil være udfordringer, hvor vi skal søge nye svar.

Vi forventer udfordringer på og for dansk økonomi, men også store menneskelige omkostninger – mennesker på flugt. Og her skal Danmark i regeringens øjne stå klar til at hjælpe.
Tre spor: Humanitær hjælp ind i Ukraine. Humanitær hjælp til de nabolande, hvor flygtningene i første omgang vil være og skulle huses. Og derudover skal vi også være parate til selv at tage imod ukrainske flygtningen her.
Vi betragter Ukraine som nærområde, og vi vil indkalde allerede nu Folketingets partier til en første drøftelse af det her.

I den sammenhæng vil jeg gerne have lov til at kvittere for den meget brede opbakning og meget konstruktive tilgang, vi har mødt fra hele Folketinget i det forberedende arbejde, der har været i gang igennem en længere periode.
Det har gjort det muligt for os at handle hurtigt. Og det bliver vi nødt til at kunne gøre, for vi står i en alvorlig situation for Ukraine, men for hele Europa også.

Lige nu udvikler situationen sig nærmest time for time. Vi følger det tæt, men det nok vigtigste budskab for mig i dag er endnu engang at understrege, at vi forventer, at der nu er tale om en længerevarende international krise – potentielt med store omkostninger for det danske samfund.

Alt, hvad vi gør, gør vi i et meget tæt samarbejde med de øvrige NATO-lande, de øvrige europæiske lande. Og vores vurdering er entydig og klar, at samarbejdet mellem Verdens frie og demokratiske lande er stærkt. Og det er i virkeligheden lyset på én af de mørkeste dage i vores tid.

Og med de ord vil jeg i første omgang give ordet videre til udenrigsministeren – værsgo!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: De billeder, vi ser lige nu fra Ukraine, er hjerteskærende. De minder os om en tid, vi troede var forbi. Det her er én af de mørkeste dage i Europa siden afslutningen af 2. Verdenskrig.
Der er en fuldtonet russisk offensiv mod alle dele af Ukraine i gang, og det er en skamplet på Ruslands historie.

Det internationale samfund har gjort sig alle, og jeg understreger alle, bestræbelser på at finde en fredelig, forhandlet og diplomatisk løsning.

Ukrainerne har udvist nærmest overmenneskelig tilbageholdenhed i lyset af utallige russiske provokationer.
Alligevel har den russiske ledelse valgt at angribe Ukraine militært. Og lad mig sige det helt klart: Rusland bærer det fulde ansvar for den menneskelige lidelse, vi nu er vidne til, og det skal selvfølgelig have konsekvenser.

Tidligere i dag har den russiske ambassadør været hasteindkaldt til samtale i Udenrigsministeriet. Her har vi gjort det klart fra dansk side direkte til det russiske styre, at Danmark på det allerstærkeste fordømmer den invasion Putin har sat i værk. Og at Danmark tager afgrundsdyb afstand fra Ruslands helt utilstedelige aggression mod et frit, selvstændigt og demokratisk europæisk land.

Vi arbejder i tæt koordination med USA og vores andre allierede. Regeringen vil arbejde for, at EU indfører de mest omfattende sanktioner, Rusland nogensinde har set.
Det har vi for få timer siden fået Folketingets enstemmige opbakning til, og det vil jeg gerne sige en kæmpe tak for, at vi står sammen.

Statsministeren vil som nævnt mødes med EU’s øvrige stats- og regeringschefer i aften, hvor sanktioner vil være øverst på dagsordenen. Og vi kommer til at arbejde for en hurtig og en kontant EU-reaktion, der kan mærkes. Der er brug for at tale i et sprog, som Putin forstår.

Sammen med NATO er vi også klar til at tage nye forholdsregler for vores egen sikkerhed. Den europæiske sikkerhed er truet, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til. Derfor har jeg og regeringen hasteindkaldt Det udenrigspolitiske Nævn til et møde senere i dag – her kl. 18. Og her vil regeringen sikre opbakning til, at Danmark kan honorere vores forpligtigelser over for NATO. Der vil blive tale om konkrete bidrag til NATO til at styrke vores kollektive forsvars- og afskrækkelsesprofil. Og følge op på den beslutning, som er taget i NATO om aktivering af vores hele forsvarsaftaler og kapaciteten i forhold til dét.

Jeg kan også oplyse, at det er regeringens ønske at fremsætte et beslutningsforslag, der skal udmønte en række konkrete bidrag til hastebehandling i folketingssalen, og det bliver altså allerede i aften.

Situationen kræver, at Folketinget nu træder sammen om at hastebehandle de bidrag her hurtigt og selvfølgelig i en ordentlig proces, så vi er rustet til den nye situation. Vi kan løfte vores del af ansvaret for alliancens fælles sikkerhed.

Dette har vi drøftet løbende med Folketingets partier, og jeg vil gerne takke for den store alvor og samarbejdsvilje, partierne har udvist i den her forbindelse.

I morgen forventer jeg at rejse til Bruxelles for at mødes med mine EU-udenrigsministerkolleger og følge op her også.

Lad mig så til sidst bare sige lidt om situationen for de danskere, der stadig opholder sig i Ukraine, om Udenrigsministeriets tilstedeværelse.
Vi har indgående opfordret danskere i Ukraine til at forlade landet i de sidste uger netop, fordi situationen kunne udvikle sig så dramatisk og drastisk, som vi har set nu.
Det kan man sige, vi desværre har fået ret i behovet for. Heldigvis er også rigtig mange danskere rejst ud allerede.
Der er på nuværende tidspunkt omkring 100 danskere tilbage i Ukraine. De fleste er fastboende, og som selv har ønsket at blive i landet. Men lad mig understrege, at tallet det er udtryk for et øjebliksbillede og ændrer sig løbende.

Jeg vil gerne understrege her, hvis man er i Ukraine og ønsker Udenrigsministeriets hjælp, så skal man kontakte UM’s globale vagtcenter. Der sidder folk klar ved telefonen døgnet rundt til at kunne vejlede.

Jeg er også nødt til at sige, at vores handlemuligheder nu jo er stærkt begrænsede.
Den danske ambassade i Kiev er midlertidigt lukket pga. sikkerhedssituationen.
Vores diplomater, der for få dage siden oprettede en midlertidig repræsentation i Lviv i det vestlige Ukraine, tæt ved den polske grænse, har nu forladt Ukraine.
Situationen er kritisk, og vores muligheder for at hjælpe folk på nuværende tidspunkt er stærkt begrænset af den seneste udvikling. Det har vi varslet i flere dage nu, og det er desværre præcis, hvad vi ser udfolder sig i de her timer her.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Forsvarsministeren!

Forsvarsminister Morten Bødskov: Tak for det, Statsminister!

Vi fordømmer på det allerskarpeste Ruslands angreb på Ukraine. Det er et fuldstændigt uacceptabelt og også et fuldstændigt uprovokeret angreb.

Danmark støtter aktivt op om NATOs klare afskrækkelsesstrategi og afskrækkelsesinitiativer. Det er helt klar for vores sikkerhed. Og det er afgørende for vores sikkerhed.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke ser nogen direkte militær trussel mod NATO, ej heller en direkte militærtrussel mod Danmark.
Men Ukraine er blevet brutalt overfaldet. Og vores østlige allieredes befolkninger, herunder ikke mindst i de baltiske lande, er i høj grad bekymrede, og det er helt forståeligt.
Derfor så bidrager Danmark også til deres sikkerhed, og det har vi gjort i flere år.

Vi er aktuelt ved at opbygge et divisionshovedkvarter i Letland og Estland. Vi har bidraget til NATOs fremskudte tilstedeværelse og også med kampfly i luftrummet over de baltiske lande i flere år. Og forsvaret kan med få dages varsel styrke bidraget til NATOs afskrækkelse, og det kan også blive nødvendigt.

For Danmark er nøglen til Østersøen. Vi står som et knudepunkt mellem øst og vest, som en bro til vores allierede i Norden og til de baltiske lande.
Og vores placering forpligter. Og vores naboskab forpligter. Og vores NATO-alliance forpligter.
Derfor er det også afgørende, vi stiller op, og at vi i de timer og dage, der nu kommer, øger afskrækkelsen yderligere, så det står helt klart for alle, at Danmark vil bidrage til forsvaret af vores allierede.

Vi var blandt de første lande til at bidrage til NATO-indsatsen, da vi blev spurgt. Vi sendte i januar kampfly til Litauen for at beskytte det baltiske luftrum.
Vi sendte hurtigt en fregat til NATOs stående flådestyrke, der opererer i nord og i øst. Vi har samlet en kampbataljon i Slagelse på forhøjet beredskab, som er klar med få dages varsel, til at forstærke vores støtte til vores allierede i øst.

Og vi besluttede i sidste uge at tage fregatten hjem fra Guineabugten, så den kan blive klar til yderligere at indgå i et forhøjet beredskab i NATO.

Vi har fremskudt F16-fly på Bornholm, så vi hurtigt kan være tilstede og afskrække ud over Østersøen.
Og vi vil i aften gå i Folketinget og anmode om, at vores kampfly også kan bidrage til at sikre luftrummet over Polen.
Konkret vil det dreje sig om yderligere to F16-fly i området, således at vi nu har altså 4 F16-fly i Litauen, 2 på Bornholm og altså jo yderligere to, der vil være tilstede i luftrummet over Polen.

Inden længe, der sender vi mere end 200 soldater til NATOs fremskudte tilstedeværelse i Estland. Alt materiel bliver sejlet igennem Østersøen. Forsvaret vil stille en fregat til rådighed. Og vi sender fly i luften, så vores bidrag kan komme trygt frem.
Men vi gør det ikke alene. Vi gør det i et tæt samarbejde med lande i det såkaldte Dief…-samarbejde, som er et samarbejde mellem de skandinaviske lande, Storbritannien og Holland, herunder vil Sverige bidrage med at bistå transporten til Estland.
Det her samarbejde er et stærkt tegn på, at vi står sammen i Europa og i området omkring Østersøen.

Og Danmark har her til morgen støttet, at vi aktiverer NATOs forsvarsplaner, så vi gør det klart for Rusland, at enhver aggression mod vores allierede er en aggression mod hele NATO og også mod Danmark.

Vi står i en meget alvorlig situation, og derfor er det vigtigt, at vi er helt opmærksomme på, at vi skal stå stærkt sammen med vores allierede.

Det er vigtigt for mig at understrege igen, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark. Men vi skal forberede os på nye trusler – det gælder ikke mindst truslerne fra Cyberspace. På Cyber-området – ja, der kan angreb også ramme langt væk fra Ukraine. De kan ramme helt tæt på, også her i Danmark.
Og derfor, så har Center for Cyber-sikkerhed også opfordret myndigheder og kritiske virksomheder til at styrke deres Cyber-sikkerhed. Vi styrker overvågningen af vores kritiske netværk. Og hvis angrebet kommer – ja, så står vi klar til at hjælpe med at genoprette sikkerheden også her.

Som jeg sagde tidligere, så er Danmark forberedt. Vi er også klar til at handle. Vi er helt med fremme i støtten af NATO-samarbejdet og styrkelsen af vores afskrækkelse her. Og vi er med yderligere, hvis det bliver nødvendigt.

Tak for ordet!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Og så forsvarschefen!

Forsvarschef Flemming Lentfer: Tusind tak for det.

Og lad mig begynde med at slå fast, at forsvaret ser ikke nogen konkret trussel mod Danmark eller af danske områder.
Men vi ser selvsagt på situationen nu med den allerstørste alvor.
Russiske styrker har indledt et angreb på Ukraine, og vi har nu en krig i Europa og i NATO’s nærområde.

Danmark har i flere måneder, og det danske forsvar, forberedt sig på eskalering af situationen, som nu er en realitet.

Forsvaret har skærpet beredskabet med bl.a. en kampbataljon i Slagelse på ca. 800 soldater, som kan indsættes på få dage, hvis der skulle blive behov for det.

Forsvaret har fregatter i øget beredskab til overvågning af danske farvande, herunder i Østersøen samt et forstærket afvisningsberedskab med kampfly på Skrydstrup og på Bornholm, som jeg allerede har nævnt.

Men vi er også i gang i NATO-regi. Vi har fire danske F-16 fly udstationeret i Litauen i øjeblikket, som passer på det baltiske luftrum.

Ligesom den danske fregat Peter Willemoes sejler som en del af NATOs stående flådestyrke.

Der er også danske soldater i de danske … eller i NATOs hovedkvarter i Polen og de baltiske lande, som er klar til indsats med det samme.

I første halvdel af marts måned vil vi deployere godt 200 soldater fra hæren til Estland, hvor de indgår som en del af det fremskudte forsvar i NATO-regi i Estland.

Jeg vil gerne sende den allerstørste respekt til de soldater, der nu er indsat, eller som er klargjort. De har med hurtighed og professionalisme taget denne her vigtige og alvorlige opgave på sig.

Det er klart, at Ruslands angreb på Ukraine i dag gør, at vi i forsvaret overvejer, om der er andre ting, vi kan bidrage med i den kommende tid.

Som allerede nævnt i formiddags har NATO iværksat deres fem forsvarsplaner, også den forsvarsplan, som omfatter dansk område og Østersøen og Baltikum.
Det kan betyde, at der i den kommende tid … at Danmark vil blive brugt som springbræt for allierede styrker som arbejder ud af dansk område, og det kan også betyde, at yderligere danske styrker skal indsættes uden for Danmarks grænser.

Situationen er spændt, men forsvaret kan løse de opgaver, som vi har fået.

Lad mig slutte med at gentage endnu engang – forsvaret ser ikke en konkret militær trussel mod Danmark eller danske områder.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Godt!

Det var dét, vi ville sige indledningsvist.
Nu åbner vi op for spørgsmål. DR først og så TV 2 bagefter.

Therese Birch, DR: Hidtil har I jo haft den her strategi med diplomati, og så sanktioner på den anden side. Men hvordan skal flere sanktioner så afhjælpe ukrainerne lige nu og her og stoppe Putin, når vi altså alligevel har set et angreb?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren først!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, det er rigtigt, vi har rakt hånden frem – sagt, demokratiet, freden … vendt en vej til Rusland og Putin. Det var også til USA, det er også i NATO-sammenhænge. Og samtidig har vi selvfølgelig truet med omfattende sanktioner – måtte Rusland vælge aggression og invasion, som vi ser nu.

Det er dét, der desværre er sket. Putin har egenhændigt fravalgt diplomatiet, freden og iværksat en krig imod Ukraine. Og derfor, så kommer vi til at vedtage meget omfattende sanktioner – ikke bare i Europa, men også med USA, Canada, Storbritannien og en række andre lande Verden over.

Det her, som Putin har gjort nu, Rusland har gjort nu, er uhørt. Det er et overgreb på folkeretten, også med FN’s generalsekretærs ord, det er noget, som man ikke kan og må gøre, og det skal selvfølgelig have alvorlige konsekvenser i forhold til sanktioner.
Og så vil vi støtte Ukraine alt dét, vi kan – humanitær hjælp, som statsministeren nævner, økonomisk hjælp, anden form for hjælp. Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe det land, der lige nu er udsat for det overgreb, vi ser.

Therese Birch, DR: Og hvor mange flygtning er Danmark så villig til at tage ind?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er alt for tidligt at begynde at sætte et tal på. Altså, vi forventer jo, at der kan opstå nok primært tre situationer omkring flygtninge. Der vil være internt fordrevne i Ukraine, derfor har Ukraine behov for humanitær hjælp og bistand. Det vil vi bistå med, så vil der komme, givet, der er jo ikke nogen, der ved det her, men der vil givet komme et stort pres på ikke mindst et land som Polen, men også Moldova og andre nabolande, der har vi behov hjælp. Og så kan der altså selvfølgelig, med dét der sker, også komme en flygtningestrøm ind i Europa, og der vil Danmark også være villig til at hjælpe – altså med at huse ukrainske flygtninge på dansk jord.

TV 2!

TV 2: Du nævner Bødskov, at I har et beslutningsforslag, I vil have i salen i aften. Er det udelukkende på et dansk bidrag med yderligere kampfly, eller kan der også komme andet i spil, evt. skibe eller nogle af de soldater, der også er klar i bataljonen i Slagelse f.eks.

Forsvarsminister Morten Bødskov: Vi har et meget højt beredskab. Danmark er helt i front i NATO, når det handler om at styrke, kan man sige, NATOs afskrækkelse over for Rusland. Og konkret, med de beslutningsforslag som nu vil blive fremlagt her i aften, så handler det om det mandat vores styrker skal operere på nu i det nye, som vi står i, altså om man vil mere skarpe situation. Og derfor, så er der behov for et nyt mandat og helt konkret – ja, så er der så ønsket om, at man styrker overvågningen – luftovervågningen af Polen, og der vil Danmark så, og vi har allerede to fly over Polen, som bidrager til det.

TV 2: Og statsminister, du nævner også forsyningssikkerhed og noget af dét, som også vil blive et tema i hele den her diskussion – hvordan stiller den danske regering sig over for det faktum, at vi jo altså i Europa aftager en stor mængde gas fra Rusland – gas, som man i andre lande er dybt afhængige af. Hvad er regeringens indstilling – skal vi lukke for de haner og klare os med dét, vi har. Eller hvad gør man i en situation, hvor vi i manges øjne er nødt til også at bruge gas fra Rusland, hvis ikke europæere skal sidde og fryse hjemme i stuerne.

Statsminister Mette Frederiksen: Det her, vi står med, kan komme til at have store konsekvenser også for den almindelige danske familie. Og her er det jo vigtigt at skelne mellem, som forsvarschefen også siger meget klart, der er ingen konkret militær trussel mod Danmark, men en invasion af Ukraine, som vi ser nu, vil potentielt komme til at sætte sig på en måde, så vi alle sammen kommer til at betale en pris. Omfanget, det kan vi ikke vide noget om endnu. Men det er helt rigtigt i forvejen har vi stigende energipriser, det kan der komme yderligere på. Vi ser olieprisen er steget allerede i dag. Det vil sætte sig, når man skal hen og tanke benzin i sin bil.
Der kan komme yderligere forsinkelser på forsyningskæder. Og så kunne jeg fortsætte derudaf.
Og budskabet fra vores side er, at vi nok kigger ind i en langvarig international krise. Det kan komme til at sætte sig, også på en rigtig alvorlig måde. Og det skal vi begynde stille sindet efter.

Hvordan vi præcis tilrettelægger sanktionerne – ja, altså nu har vi fået vedtaget første pakke, nu går vi videre, og der kommer yderligere. Så vi kommer ikke til, kan man sige, at hverken sige ja eller nej til noget. Det er jo noget, vi forhandler sammen med vores allierede.
Men jeg vil ikke lægge skjul på i dag, at en invasion af Ukraine, det kommer med en pris, og den pris kommer til at blive betalt af os alle sammen, tror jeg.

… Den pris, der så skal betales for Rusland, at vi også ender med noget af regningen, fordi noget så konkret som gaspriserne vil komme til at stige i Europa, sådan så alle andre almindelige uskyldige mennesker kommer til også at skulle betale en i forvejen stigende elpris og energipris.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså fra vores side har vi jo bakket fuldstændig op om den tyske regerings beslutning om at sætte godkendelsen af Nord Stream 2 på standby. Og vi mener, det er den rigtige beslutning, vi har … bare for at tage et eksempel, vi har jo været imod Nord Stream 2 hele vejen igennem fra dansk side.
Og jo det kommer til at få konsekvenser det her, og vi kommer heller ikke til at lægge skjul på på noget tidspunkt, at sanktioner … økonomiske sanktioner mod Rusland også kan komme til at have konsekvenser for danske virksomheder og for danske lønmodtagere.
Der er ikke nogen vej udenom. Vi skal reagere, og vi vil reagere, men jo det kan komme med en pris. Det kan også komme med en høj pris det her.
Udenrigsministeren.

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, og det gør det. Men jeg kan garantere for én ting, det er, at prisen vil ikke reagere eller reagere for svagt over for dét, vi er vidne til nu, det kommer med en fremtidig meget højere pris – både økonomisk, men også i forhold til de værdier, som bliver undertrykt nu med den invasion, vi ser. Så det er vigtigt, vi står sammen i Vesten og reagerer – ja, sanktioner koster noget, men hvis vi ikke gør noget, så sætter vi hele den sikkerhedsordning, vi har, over styr. Det kommer vi ikke til at gøre. Vi kommer til at kæmpe for det i Vesten og sammen med vores allierede verden over.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt, så går vi her over. Vi prøver at nå så mange som overhovedet muligt. Bloomberg først!

Morten Butler, Bloomberg News: Jeg vil godt følge op på min kollega fra TV 2’s spørgsmål i forhold til det her med energipriserne.
Det er en alvorlig situation, og det er selvfølgelig ikke dét, der lige står først for i forhold til den konflikt, der er. Men der sidder, som vi snakkede om, danskere derhjemme, som kommer til at få højere elregninger, energiregninger. Er det noget, som regeringen forestiller sig, at man vil ind og øge en økonomisk støtte til almindelige husholdninger f.eks. Man vedtog en pakke for nylig, som måske kun lige omfatter nogen, men et det et af de værktøjer, som I overvejer?

Statsminister Mette Frederiksen: Der er ikke nogen endnu i Vesten, der kommer til præcis at sige, hvad konsekvensen af det her bliver. Men det kan være, at konsekvenserne er mange, og er dybe.
Sikkerhedspolitisk, økonomisk i forhold til forsyningskæder. Og lad mig sige fra starten, vi kommer ikke til, og det tror jeg ikke, der er nogen regeringer, der kommer til at kunne kompensere for det hele afhængig af, hvordan tingene udvikler sig.

Vi kommer til at holde øje med det her, og det indgår jo i alle vores overvejelser, men vi kommer ikke til at kunne stå i dag og sige, at vi en til en kommer til at kunne kompensere for dét, der kan komme til at ske.
Vi lever i en mere usikker Verden nu. Krig kommer med en pris. Men i vores øjne er der ikke nogen vej udenom. Vi skal svare, og vi skal svare meget konkret og meget direkte på den aggression, der sker. Men det kommer med en pris det her.

Morten Butler, Bloomberg News: Og så har jeg et spørgsmål i forhold til den debat, du skal have med dine kolleger i aften omkring sanktioner.
Der er jo nogen lande, hvor diplomater briefer om, at de har nogle røde linjer i forhold til nogle forskellige områder. Kan du bare helt overordnet sige om Danmark, om der er nogen ting, som vi har taget af bordet allerede og siger, at så langt er vi ikke klar til at gå for nuværende.

Statsminister Mette Frederiksen: Altså for os er det afgørende, når vi taler sanktioner, at Vesten svarer med én stemme. Det gjorde vi i går ved vedtagelsen af de første. Det gør vi senere i dag. Og det er jo også vores klare forventning, at vi gør fremadrettet.

Jeg og vi kommer ikke til på noget tidspunkt at offentliggøre de forhandlinger, vi har sammen med vores allierede. Vi offentliggør det, når vi er klar med de nødvendige sanktioner, men vi kommer ikke til at offentliggøre forhandlingerne undervejs.

Ved siden af...

Peter Sinnbeck, B.T.: Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været en oprustning langs grænsen til Ukraine gennem længere tid. Man har så ikke vidst, om det ville blive en invasion, som vi har set i dag, eller der vil være en konkret militær konflikt i området omkring Lugansk og Donetsk.

Måske til at starte med, har I i virkeligheden undervurderet den trussel, der har været fra Rusland i denne her situation. Har man undervurderet hans luner? Hvad tænker I om det?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså jeg kan sige fra dansk side er det – nej, det har vi ikke. Vi har igennem en længere periode lagt til grund, at der kunne komme en invasion af Ukraine, og det er også dét, vi har forberedt os på.

Peter Sinnbeck, B.T.: Og I har i længere tid været forberedt på, der kom invasion af Ukraine. De har jo … lige nu står der jo ukrainere og kæmper på frontlinjen, og så vidt vides, så har Danmark jo ikke leveret militært isenkram til dem. Det er jo noget af dét, de kommer til at få brug for nu. I snakker meget om oprustning i vores zoner i NATO-regi. Hvad har den danske regering rent faktisk tænkt sig – og nu siger I også, I står side og side med Ukrainerne.
Hvad har I tænkt jer at levere til den ukrainske hær, så de rent faktisk kan bekæmpe Putins tropper?

Statsminister Mette Frederiksen: Forsvarsministeren først!

Forsvarsminister Morten Bødskov: Ja, det er rigtig nok, vi jo principielt har sagt, vi ikke har noget imod også at kunne bidrage med våben. Vi har gennemgået, hvad vi havde på hylderne og fundet, at dét, der var på hylderne, det var noget – dels vi selv skulle bruge – andet, det lå til bortskaffelse, som det hed – det var simpelthen for gammelt og forældet.
Men vi har været i dialog med de ukrainske myndigheder. Det har vi været på Cyber. Det har vi været på en hel række andre områder – på beredskabsområdet også. Og derfor, så har der været en dialog. Og den dialog fortsætter under de meget, meget vanskelige omstændigheder, som jeg tror, alle har forståelse for, ukrainerne er i lige i øjeblikket.
Og derfor er det vigtigt for at understrege:
1) Dialogen har været der.
2) Den fortsætter med de muligheder, vi nu engang har for det. Og det er dét, vi gør helt konkret lige nu.

Statsminister Mette Frederiksen: Og bagved!

Jacob Grønholt, Reuters: Jeg kunne godt tænke mig at spørge statsministeren, hvordan du forstår den trussel, Putin sendte i sin tale i morges om, at vestlige lande som blander sig i konflikten vil blive mødt med, hvad han sagde af konsekvenser, som I aldrig har set lignende i jeres historie. Altså, flekser han med atomvåben, musklerne, eller hvad er det, vi skal forstå?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså jeg tør ikke udlægge, hvad det er, Putin egentlig tænker. Jeg er ikke i tvivl om, at vi ser Putins sande ansigt i den her tid. Det er kynisk, det er skruppelløst, og det er uden respekt jo – både for andre samfund og stater, men også for menneskeliv.
Og derfor er det jo også vores klare opfattelse som regering, at der ikke er plads til nogen form for naivitet fra vestlig side i forhold til Rusland.

Når vi siger, at dét, vi ser nu omkring Ukraine, ikke alene er et angreb på Ukraine, men på den vestlige sikkerhedsstruktur, så mener vi det. Fordi det er en anfægtelse af ikke alene folkeretten, men jo også den moderne tænkning i forhold til selvstændige nationer og selvstændige folk.
Så ingen naivitet. Og en forberedelse på, at fremtiden kan bringe mange forskellige ting.

Jacob Grønholt, Reuters: Okay, og du sagde tidligere, at du tænkte det her kunne være starten på en længerevarende konflikt, eller en krise sagde du.
Altså, hvad ligger der til grund for dét. Hvorfor tror du, den vil være længerevarende. Kigger vi ind i en guerillakrig i Ukraine?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej. Jeg tør ikke vurdere, kan man sige, det militære der foregår på jorden lige nu, og i luften og til vands omkring Ukraine. Men vores forventning er, at vi kigger ind i en længerevarende konflikt. Og som derfor også kan komme til at sætte sig længerevarende spor i den europæiske økonomi.

Og herovre på anden række!

Anders Redder, Jyllands-Posten: Der er jo rekordmange flygtningen rundt omkring i Verden. Der har faktisk været det i et par år. Alligevel så sagde du, så for et år siden, næsten for præcis et år siden, at den socialdemokratiske regerings mål, det er, nul asylansøgere i Danmark.
Nu vender du så på en tallerken og siger: Regeringen er klar til at modtage ukrainske flygtninge.
Hvorfor har det her meget klare mål om nul asylansøgere i Danmark lige pludselig ændret sig natten over?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det har det ikke. Og der er aldrig noget, der ændrer sig natten over. Vores holdning er fortsat, at vi bør få etableret et nyt asylsystem, hvor vi hjælper flygtninge i deres nærområdet. Dét, der er anderledes med den her konflikt i forhold til andre af Verdens konflikt- og brændpunkter, det er, at det her er vores nærområde, og derfor har vi også et særligt ansvar.

Anders Redder, Jyllands-Posten: Et spørgsmål mere. Du lavede selv bro til det. I arbejder for et modtagecenter i et endnu ukendt tredje land. Lad os lege, at I var lykkedes med at finde et land, der kunne huse den modtagelse. Og lad os lege, at det var Rwanda. Hvis man så så ukrainere, der bankede på døren til Danmark – råbte asyl – ville I så forestille jer, at de skulle sendes til Rwanda i det her tilfælde?

Statsminister Mette Frederiksen: I al respekt, så er tiden ikke rigtig til at lege lige nu.

Værsgo!

Theis Ehler Molin, Zetland: Berlingske spørger i dag, om Putin er blevet sindssyg. Og jeg skal nok lade være med at bede dig om at spekulere i det. Men hvad er jeres analyse af Putins sådan langsigtede mål med den invasion, der er sat i gang i dag?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren først!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Jeg vil ikke spekulere i Putins psykologi. Men bare sige, at dét, vi ser ind i nu, det er, hvad man kan kalde en ny normalitet – altså dét, som Rusland og Putin har gjort, er jo et overgreb på folkeretten. Et overgreb på om et land kan have grænser, som bliver respekteret af nabolandet i Europa. Et overgreb på den frihed, som hvert europæisk land har. Den orden der bygges op efter Den Kolde Krigs afslutning. Det er dét, vi ser med Putins handling – et groft overgreb på ovenikøbet med ingen respekt for menneskeliv, og at ukrainerne som lider den dag i dag – civile og militæret.
Det er vi nødt til at forholde os til. Og det kommer vi til at gøre sammen. Og vores styrke er det sammenhold, vi har i hele Vesten – både Europa over Atlanten med USA, Canada, Storbritannien osv. Og vi kommer også til at, i lyste af denne her situation, have en anden tilgang til Rusland fremover. Det kan jeg godt garantere.

Theis Ehler Molin, Zetland: Hvad for jer at se, hvad arbejder I ud fra et motiv for et langsigtet mål for Putin med den nuværende invasion?

Udenrigsminister Jette Kofod: Jo, men man kan jo sagtens spekulere i, han holdt jo selv en tale forleden dag. Og han har skrevet op og ned, også sidste sommer. Og det er vi bare nødt til at forholde os til, at præsidenten for Rusland har de tankegange, og det forholder vi os til.
Vi er en del af Verdens stærkeste militære alliance i NATO, og qua det kan vi – os som danskere – sove trygt om natten.
Og vi er også klar til med vores allierede at tage de nødvendige skridt.

Så vi arbejder – altså Ukraine har i mange år været den største modtager af dansk naboskabsbidrag og -bistand. Vi har været længe engageret i de lande. Vi er også engagerede i andre lande i Øst- og Centraleuropa – og vores nabolande, og det vil vi intensivere i den kommende tid. Det vil der være behov for.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil bare tilføje, vi betragter jo ikke det her som udtryk for spontanitet. Og jeg har godt set, der er nogen, der sådan siger, at det er sådan en pludselig indskydelse, rabler det fuldstændig for manden. Vi lægger ikke til grund, at der er tale om spontanitet. Og det er i vores øjne jo en udfordring af det internationale verdenssamfund byggende på fælles vedtagne spilleregler – demokratiske spilleregler og vel et ønske om en tilbagevenden til en verdensorden, hvor det er den stærke … de stærke kræfter der så skal have lov til at bestemme. Og det kan vi kun advare imod. Der er en grund til, at Verden gik væk fra den verdensorden over til noget mere moderne.

Journalist Kaj Joensen, Det Færøske Nyhedsbureau: Nu eksporterer Færøerne en masse fisk til Rusland, og de eksporterer … altså fisk står for en fjerdedel af eksporten, og man har ikke boykottet Rusland indtil nu.
Synes du, at det er rigtigt, at Færøerne bliver ved med at eksportere Fisk til Rusland, som situationen står lige nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det sanktionsspor, vi har valgt at forfølge, er et enigt Vesten. Og der forventer jeg jo selvfølgelig, at det netop er et enigt Vesten, herunder også Færøerne. Når vi når dertil, hvor det er sanktioner, som også har en relevans i forhold til Færøerne.

Journalist Kaj Joensen, Det Færøske Nyhedsbureau: Bare lige for at opklare det – vil det sige, at hvis det kommer så langt, at man boykotter madvarer til Rusland, så bør Færøerne også være med?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså vi kommer ikke til at gå ind i gisninger om sanktioner på noget tidspunkt i det her forløb. Vi melder ud, når vi har en fælles forståelse sammen med vores allierede om, hvilke sanktioner vi ønsker at sætte i spil. Men jeg har en forventning, og det gælder for os alle sammen, at det er et enigt Vesten, der reagerer, og det inkluderer selvfølgelig også Færøerne.

Og så herovre!

Frederik Jessen, Altinget: En udelukkelse af russiske banker fra det såkaldte SWIFT-system, det betegnes af eksperter som det sanktionsvåben, der vil ramme Rusland hårdest.
Mener regeringen, at det våben det skal tages i brug nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ja, som statsministeren har sagt, vi går ikke ind i detaljer omkring den pakke af sanktioner, som man skal vedtage i EU og sammen med vores vestlige partnere. Men jeg kan garantere for én ting, det er, at vi fra den danske regering, sammen med vores partnere, arbejder for den hårdeste mulige reaktion over for dét, vi har set her fra Ruslands og Putins side. Altså, det får hårde økonomiske konsekvenser, og vi vender tilbage til, hvad det bliver, når vi vedtager pakken.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så tror jeg, det er Børneavisen, der sidder ved siden af. Værsgo!

Irene, Børneavisen: Jeg tror, at mange børn er bekymrede for, om der er risiko for krig i Danmark eller Verdenskrig.

Hvad siger I til det?

Statsminister Mette Frederiksen: Hvis jeg nu starter, så kan forsvarschefen også sige et par ord.

Det er vores meget, meget klare forventning, at der ikke er en direkte trussel mod Danmark. Og derfor, hvis man sidder som barn derude og følger med nu eller i morges vågnede op og hørte radioavisen og tænkte: Åh nej, kan det være sådan, at det ligesom rykker ind her i min skolegård eller på min vej, så mener vi ikke, at det er dét, der kommer til at ske.

Forsvarschefen!

Forsvarschef Flemming Lentfer: Tak for det1

Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller der. Du skal tale med de voksne, og jeg er sikker på, de voksne gerne vil passe på, og jeg kan i hvert fald sige til dig, at alle de soldater, som går i den uniform, som jeg har på – vi gør alt, hvad vi kan for at passe på jer!

Statsminister Mette Frederiksen: Ekstra Bladet!

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: For at følge op på Børneavisens glimrende spørgsmål, så sagde udenrigsministeren, at der er brug for at tale et sprog, Putin forstår. Jeg tror ikke, der er ret mange, der kan være i tvivl om, at han kun forstår et sprog, hvis vi skal være helt ærlige og droppe alt det andet, mens I holder møder i Bruxelles og snakker om sanktionspakker, så invaderer han bare lande.

Godt, vil vi gå i krig for Ukraine eller vil vi ikke?

Statsminister Mette Frederiksen: Udenrigsministeren først!

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Nej, dét, vi vil gøre, det er at støtte Ukraine alt dét, vi overhovedet kan. Vi vil vedtage de mest omfattende sanktioner, Vesten har vedtaget mod Rusland nogensinde. Og så vil vi arbejde for fred. Altså, må jeg minde om, at dét, vi ser, det er en krig, der kan potentielt koste rigtig, rigtig mange mennesker livet midt i Europa. Det har vi alle sammen en forpligtigelse for at arbejde imod. Og så må vi forholde os realistisk til dét, som Rusland og Putin står for i dag, og det vil vi gøre sammen med vores allierede i NATO ikke mindst og i EU.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så er det herovre!

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: … man har to spørgsmål ikke?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vi prøver lige at nå alle medier igennem.

Philip Madsen, Børsen: Nu afviser I at tale sådan konkrete sanktioner, men har I alligevel gjort klart, hvor store økonomiske tab Danmark må få på grund af sanktionerne?

Statsminister Mette Frederiksen: Vores meget, meget klare ønske og intention er, at vi følges ad i sanktionerne. Det har vi gjort indtil nu. Det kommer vi til at gøre også senere i dag. Og det er også vores klare forventning, at vi gør fremadrettet, og det vil sige, fra vores vedkommen vedtages de jo i EU-sammenhæng, men i en meget, meget tæt koordinering – transatlantisk både med Canada og med USA – UK som en vigtig samarbejdspartner her også, men også eksempelvis et land, som Norge.
Og det vil sige, vi går sammen, og det er i dét samarbejde – et meget, meget tæt samarbejde vi tilrettelægger sanktionerne.

Og vi kommer ikke til undervejs, hverken at redegøre for den ene eller den anden overvejelse i de sammenhænge, men jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før for at være åben og transparent – vores vurdering er, at vi står i en ny tid i en mere urolig Verden, og det ved vi med vores erfaringer, at det kommer med en pris, og derfor skal vi begynde som land, som Danmark ude i de danske familier i de danske husholdninger at lægge til grund, at der kan komme nogle stød ind i den danske økonomi, der kan sætte sig på forskellig vis, vi ved ikke præcis hvordan. Det kan være stigende priser, som vi allerede er i gang med at opleve. Men der kan også komme andre stød, og det vil vi gerne sige meget direkte og meget åbent og ærligt i dag.

Knud Meldgaard, Omnibus: Jeg har et spørgsmål til udenrigsministeren.
Stoltenberg har i inviteret både Finland og Sverige til et møde i morgen for at diskutere en eventuel optagelse i NATO-samarbejdet. Men jeg ser det sådan, og sådan er der mange kommentatorer, der har set på det under dagen på TV, at med Finland og Sverige som eventuelle medlemmer af NATO, så forrykkes hele magtbalancen i Østersø-området, og Rusland vil helt givet betragte de to landes eventuelle medlemskab som en fjendtlig handling, der truer i deres baggård.

Hvordan ser udenrigsministeren og regeringen på et sådant eventuelt medlemskab, der pludselig truer – ikke bare de to lande – men dermed også Danmark?

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Må jeg slå fast, at NATO er ikke en angrebspagt, det er et forsvarssamarbejde. Og de lande, der er med i NATO, herunder Danmark, vi er med, fordi det er med til at garantere vores sikkerhed, vores tryghed – dét, at vi kan sove trygt om natten. Og derfor, så er al anden påstand fra russisk side eller fra anden side om, at NATO skulle true Rusland, det er – undskyld udtrykket – noget vås. Det er sådan, at vi har et samarbejde tæt, også med vores finske og svenske venner, om sikkerhed, og at ethvert europæisk land, også Finland og Sverige, selvfølgelig har ret til at vælge deres egen sikkerhedsordning, det skal ingen andre blande sig i.

Statsminister Mette Frederiksen: Og her midtfor.

Kristian Corfixen, Politiken: Jeg synes egentlig, det var et meget fair spørgsmål Jyllands-Posten stillede. Altså, du … statsminister du siger, der er nogle familier i Ukraine lige nu, som er vågnet op i morgen og nu frygter for deres liv, frygter for deres børns liv. De skal tage stilling til deres fremtid.
Hvis de vandrer imod Danmark eller rejser mod Danmark. Kan de forvente, at de kan ende i et modtagecenter i Rwanda, som I jo har sagt i regeringen, at det er jeres klare planer, kommer op at stå?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi har et ønske om et nyt asylsystem. Det mener jeg fortsat er det rigtige at arbejde ud fra, og vi har samtidig med dét et ønske om at flygtninge i højere grad hjælpes i deres nærområder, og at vi så at sige får styr på flygtningesituation blandt andet med en øget brug af kvoter, så tingene kan komme til at foregå både humant og mere ordentligt. Der er ikke et modtagecenter endnu, og derfor er det, kan man sige i forhold til den aktuelle situation, en ikke reel problemstilling, som der løftes. Og jeg svarer på reelle spørgsmål. I forhold til de flygtninge, der er i Ukraine, så er der i vores øjne tre spor – vi forventer, at der bliver behov for øget humanitær bistand ind i Ukraine, at der bliver behov for hjælp fra Danmark i forhold til nabolande, og at vi også på dansk jord kommer til at huse ukrainske flygtninge.

Kristian Corfixen, Politiken: I har selv sagt, det kan blive et langstrakt forløb. Og regeringen har selv sagt, at Rwanda det skal helst ske på et tidspunkt, selvom det tager lidt tid, ikke. Så jeg spørger bare igen. I fremtiden – en dag, kan de forvente at blive sendt til Rwanda, hvis jeres planer om det her modtagecenter lykkes?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg forholder mig til, hvordan tingene er, og vi har ikke endnu etableret et modtagecenter, og det vil sige, hvis vi huser asylansøgere, og hvis vi godkender asylansøgninger, så er det på dansk jord. Vi betragter, set med regeringens briller, Ukraine som en del af vores nærområde.

Jesper Kongstad, Jyllands-Posten: Statsminister Mette Frederiksen, du sagde for nylig i et interview med Jyllands-Posten, at regeringen var parat til at bruge flere penge på det danske forsvar, hvis krisen eskalerede. Man kan roligt sige, krisen er eskaleret nu. Skal der bruges flere penge. Er i klar til at putte flere penge i ind i forsvaret nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at i det kommende forsvarsforlig, som vi er godt i gang med at forberede, der kommer vi til fra dansk side, ikke alene at bruge flere penge, men også at bruge markant flere penge. Og jeg håber selvfølgelig også, at dem der har været i tvivl om nødvendigheden af dét følger meget nøje med i de internationale begivenheder. Når vi så kigger på den aktuelle situation, og det kan jeg sige meget direkte, hvis forsvarschefen kommer til regeringen og siger: Vi har behov for en øget bevilling for at kunne gøre dette eller hint, så vil vores udgangspunkt være at sige ja, og dermed altså et positivt udgangspunkt.

Hans Skovgaard, Berlingske: Morten Bødskov kom jo egentlig med en fin opremsning af den materielle status i Danmark – enten, så skulle vi selv bruge det, eller også var det for gammelt til, at vi kunne sende det Ukraine.

Nu siger du så, hvis forsvarschefen kommer og beder om flere penge, så er I sådan set indstillet på dét.

I det nuværende forsvarsforlig, der er afsat 1,5 % af BNP i 2023. Vi lovede i 2014, at vi skulle op på 2 %. Er det en fejl, at vi ikke er kommet det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, to ting til dét. Altså, for det første er det vigtigt at sige, at vi arbejder stadig på den præmis, at vi skal nå op på de 2 %, som er dét, vi har tilsluttet os som en del af Wales-erklæringen. Der er jo sket, i meget, meget store dele af den vestlige Verden, en nedeskalering af vores forsvarsudgifter efter ophøret af Den Kolde Krig.
Hvor der sker et skifte i de fleste landes forsvarstilrettelæggelse med et øget tilstedevær internationalt i nogle af de internationale brændpunkter og for mange landes vedkommende en nedskalering af de nationale beredskaber.

Nu er vi i en anden situation, når vi i dag siger, at vi forventelig kigger ind i en længerevarende international konflikt, så vil det jo også kunne afspejle sig i vores nationale prioriteringer i vores eget forsvarsbudget.

Og så skal vi lige for, at vi når de sidste medier herovre!

Amanda Holmen, Radio4: Og jeg har et spørgsmål til dig Morten Bødskov.

Det estiske forsvarsministerium, de siger til os, at de har et ønske om, at der bliver udstationeret flere NATO-soldater i området. Og du nævnte selv, og forsvarschefen nævnte også, at der bliver sendt 200 danske soldater af sted i starten af marts, men de erstatter allerede eksisterende soldater, og der er altså en forhåbning om, at der bliver sendt flere.
Hvorfor ikke sende de, du nævnte 800 mand, der er i Slagelse og klar til at rykke med samme?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Man kan sige det sådan, at der er en god grund til, at de ca. 800, som nu er samlede i Slagelse, er samlede i Slagelse, og er samlet i Slagelse på forhøjet beredskab. Det er, fordi de skal være klar til at indgå i en forøget NATO-reaktion. Og det er dét, der er mandatet for det.
Og det er klart, i forlængelse af det i, som jeg sagde i min indledning, så er det svært ikke at misforstå, at Danmark har et meget, meget stærkt fokus på de baltiske lande. Det har vi haft igennem flere år. Og fokus for dét, vi laver nu, er også dér.

I forlængelse af dét, som statsministeren sagde før om de nye rammer for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, så er det helt åbenlyst, at det baltiske område, Østersøen – det bliver et meget, meget vigtigt område for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, så …

Amanda Holmen, Radio4: … sende flere end de her 200 afsted, når der jo er 800 mand, der er klar til at rykke, hvis de ikke skal rykke nu, hvornår skal de så rykke?

Forsvarsminister Morten Bødskov: Det er, fordi vi er medlem af NATO, og i NATO er der en beslutningsstruktur, som afgør, og som opfordrer til den slags ting. Så hvis der kommer en opfordring, så er det noget, som Danmark helt åbenlyst vil tage meget seriøst og meget alvorligt. Der er jo ligesom en sammenhæng i de reaktioner, vi har lavet, med at samle dem i Slagelse. Der er en sammenhæng med det meget store ansvar, vi har taget over for de baltiske landes sikkerhed og tryghed igennem flere år. Og en direkte sammenhæng til dét, at vi jo nu her inden for få dage ser, at mere end 200 ekstra vil tage til Estland. Så der er en meget, meget direkte sammenhæng mellem dét, vi gør her, og det ansvar vi har tænkt os at for de baltiske lande.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så tager vi et sidste spørgsmål bagved!

Clara Vind, Den Uafhængige: Lige her som rosinen i pølseenden vil jeg godt lige bruge et spørgsmål på det kommende forsvarssamarbejde med USA.

Har amerikanerne ytret ønske om, at amerikanske tropper specifikt skal udstationeres på Bornholm?

Statsminister Mette Frederiksen: Forsvarsministeren!

Forsvarsminister Morten Bødskov: Nej, det har de ikke. Og vi er som sagt på et stadie i samarbejdet og drøftelserne med amerikanerne om den her nye samarbejdsaftale, hvor det er rammeaftale, vi drøfter i første omgang. Og den vil der være fin dialog med Folketinget om.
Dér, hvor vi vil se øget amerikansk tilstedeværelse, det vil være på allerede kendte danske flybaser – eksempelvis, og baser. Der er ikke tale om det andet.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt – jeg tror, vi kom nogenlunde omkring i hvert fald de fleste medier. Ekstra Bladet beder om ordet igen, men det bliver der desværre ikke tid til.

Tak, fordi I mødte frem.