Tirsdagspressemøde den 27. januar 2009

Det talte ord gælder.
Pressemødet kan ses og høres i videoklippet herover

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet.
På ministermødet i dag har vi givet velfærdsministeren tilslutning til at fremsætte et lovforslag, der skærper reglerne om forældrepålæg og indfører et ungepålæg for unge med adfærdsmæssige problemer.
Det er et forslag, som bl.a. indebærer, at kommunalbestyrelsen skal pålægge unge i alderen 12-17 år at tage imod et relevant tilbud eller udføre forskellige pligter, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Unge kan fx pålægges at tage imod en kontaktperson, de kan pålægges at møde op i skolen, eller de kan blive pålagt at deltage i oprydning efter hærværk i lokalområdet.
Så det er altså et forslag, der går ud på at synliggøre konsekvenserne af negativ adfærd og tydeliggøre, at der bliver stillet krav til de unge.
Så har velfærdsministeren også fået tilslutning til at fremsætte et lovforslag, der skaber bedre kontinuitet og stabilitet i tilværelsen for anbragte børn og unge. Det bliver opnået ved, at de anbragte børn kommer til at opleve færre genanbringelser og færre flytninger, fx får de kommunale myndigheder mulighed for at træffe afgørelse om at videreføre en anbringelse på grund af en stærk tilknytning til anbringelsesstedet, så der fremover bliver taget ordentlig hensyn til, at barnet har en stærk tilknytning til plejefamilien.

Undervisningsministeren har fået tilslutning til at fremsætte et lovforslag, der betyder nogen forenkling i folkeskolen, ved at folkeskolens elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan fremover bliver samordnet i ét dokument sådan, at elever, lærere og vejledere ikke længere skal forholde sig til tre forskellige redskaber. Så det er et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram og vil betyde en stor administrativ forenkling.

Beskæftigelsesministeren har fået tilslutning til at fremsætte forslag om ændring af reglerne om kontanthjælp. Det er den meget omtalte 300-timers-regel, der nu bliver ændret til en 450-timers-regel. Det er en regel, der handler om ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, og der bliver det altså fremover sådan, at for at sådant et ægtepar kan bevare retten til to gange kontanthjælp, så skal begge ægtefæller inden for de sidste to år have haft mindst 450 timers arbejde, hvor de altså hidtil har kunnet nøjes med 300 timer. Så reglen bliver ganske enkelt skærpet.

Og endelig, så har transportministeren fået tilslutning til at fremsætte lovforslag om Silkeborgmotorvejen. Det er dén, der har været meget omtalt, hvilken linjeføring skulle vælges, og nu er der jo indgået en politisk aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale, og det bliver nu omsat i et lovforslag, som transportministeren fremsætter. En linjeføring, der betyder, at der bliver taget mest muligt hensyn til den smukke natur omkring Silkeborg. Og der er så i øvrigt også i samarbejde med kommunen og andre lokale myndigheder besluttet en række forbedringer på strækningen ved Silkeborg by med bedre støjbeskyttelse, udstrakt hensyn til de boligområder, som vil ligge tættest på den nye vej.

Så kan jeg oplyse, at jeg i dag udsender invitationer til det andet økonomiske arbejdsmøde, som går ud på med repræsentanter fra lokale beskæftigelsesregioner m.v. at drøfte, hvordan er beskæftigelsessituationen, og hvordan er forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen i de kommende måneder.
Det andet møde bliver holdt den 20. februar på virksomheden Coloplast i Humlebæk.
Som jeg nævnte på pressemødet i sidste uge, så har vi allerede udsendt invitationer til det første arbejdsmøde, som bliver holdt på Vestas i Århus, den 5. februar.
Så formålet med mødet på Coloplast vil være det samme som mødet på Vestas, nemlig at blive bedst mulig opdateret om den seneste udvikling i beskæftigelsen, og ikke mindst om forventningerne til den fremtidige økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling. Og så diskutere, hvilken indsats der måtte være nødvendig med dem, som sidder med det i det daglige.
Så den eneste forskel på mødet i Århus og mødet på Coloplast, det er, at Coloplastmødet handler om beskæftigelsesregion Sjælland og Bornholm.

Så kan jeg oplyse, at fredag og lørdag i denne uge deltager jeg i World Economic Forums møde i Davos. Jeg vil først og fremmest deltage i en række møder med fokus på klimapolitikken og det kommende klimatopmøde her i København, men selvfølgelig vil der også blive drøftet den globale økonomiske krise. Og jeg regner med at have en række samtaler med andre stats- og regeringschefer. På møderne vil jeg fokusere på tre budskaber. –For det første, at den verdensomspændende økonomiske krise kræver koordination og samarbejde på tværs af landegrænserne. For det andet, at der er ikke nogen modsætning mellem at bekæmpe den økonomiske krise og så at bekæmpe klimaforandringer – tværtimod, så er det det samme, der skal til, nemlig at skabe en langvarig, holdbar grøn vækst. Og endelig vil jeg stærkt betone, at der er behov for en intensiv indsats med politiske forhandlinger for at sikre en global klimaaftale i København i december i år.

Så skal jeg til sidst give den servicemeddelelse, at Statsministeriet i går gik i luften med en ny hjemmeside, hvis det skulle være forbigået jeres opmærksomhed. Siden indeholder nogle nye ting, som kan have jeres interesse. Der er mulighed for at følge tirsdagspressemøderne direkte på hjemmesiden. Man kan også gense pressemøderne fra arkiv, hvis der er behov for det. Og endelig så laver vi en udskrift af pressemøderne fremover. Den udskrift bliver lagt ud på hjemmesiden samme dag, som pressemødet har været afholdt. Og så kan jeg også oplyse, at Statsministeriets nye hjemmeside indeholder en række andre nye ting, fx en børn og unge side, som henvender sig til elever i folkeskolen.

Spørger: Ekstra Bladet kan i dag fortælle om en, må man sige, våd tilsyneladende arbejdsfrokost mellem din partifælle Søren Pind og din minister Lars Løkke Rasmussen – 5 fadøl og 20 snapse. Hvad synes du om det?

Statsministeren: Ja, altså – jeg skal først og fremmest sige, at jeg kender ikke noget til det pågældende arrangement eller baggrunden for det. Men kan sige helt generelt, at folkevalgte politikere skal være særdeles omhyggelige i omgangen med borgernes penge.

Spørger: Nu tænker jeg også på niveauet, det var tilsyneladende en arbejdsfrokost, altså et sådant niveau omkring alkoholindtagelsen. Hvad synes du om det, er det et rimeligt niveau?

Statsministeren: Jeg kan i hvert fald sige, jeg har aldrig selv oplevet det. Og vil jo være af den klare opfattelse, at hvis man skal gennemføre arbejdsmøder, så er de bedst tjent med en særdeles moderat indtagelse af drikkevarer.

Spørger: Vil du sige det til din finansminister eller haft talt med ham om den forside?

Statsministeren: Nej, det har jeg ikke, fordi til syvende og sidst er det jo ikke en sag, der vedrører finansministeren. Jeg har forstået, det er en frokost, som har været arrangeret af den daværende borgmester Søren Pind i Københavns Kommune.

Spørger: Den politiske ordfører fra Venstre kalder det et karaktermord på Lars Løkke Rasmussen. Er du enig i den bedømmelse af historien?

Statsministeren: Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at der er kredse, som har en vældig interesse i at køre kampagner mod Lars Løkke Rasmussen. Hvad der ligger bag den pågældende historie, det aner jeg ikke noget om. Men jeg betragter det altså som en sag, der ligger i fortiden, og som først og fremmest jo altså er en sag, der handler om den daværende borgmester Søren Pinds dispositioner i Københavns Kommune.

Spørger: Noget helt andet. Her i weekenden, der var der lidt debat om, hvad man skal gøre ved den ene tredjedel af de beskæftigede, som ikke er medlemmer af en A-kasse, som jo nu også bliver truet på baggrund af den stigende ledighed. Socialdemokraterne havde en intern debat, og vist også med fagbevægelsen, om, at man skulle give lidt frit lejde til dem. Har regeringen en eller anden redningsplan, eller gør I jer nogle overvejelser omkring den ene tredjedel af lønmodtagerne, som jo kan komme frygtelig i klemme, hvis ledigheden vokser voldsomt.

Statsministeren: Nej, altså, jeg ser ikke noget grundlag for at ændre dagpengereglerne på det punkt. Det er jo de enkelte, der selv beslutter, om de ønsker at være medlem af en A-kasse.

Spørger: Men det er jo en ordentlig deroute, der truer. Det er jo et voldsomt stort tal, en tredjedel, og måske i virkeligheden, altså mange af dem er jo funktionærer, ansat i finanssektoren, det rammer måske endda hårdere igennem her og nu. Er det ikke et problem for – ikke kun for de mennesker – men for samfundet?

Statsministeren: Den grundlæggende løsning er jo at forebygge, at der sker en for kraftig stigning i ledigheden. Og det er jo den situation regeringen hele tiden meget nøje følger for at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Jeg synes, vi skal holde fast i, at det er den enkelte lønmodtager, der selv bestemmer, om man ønsker at være medlem af en A-kasse. Og alle kender jo også godt konsekvenserne, altså hvis man i en periode sparer penge ved ikke at være medlem af en A-kasse og ikke være arbejdsløshedsforsikret, ja så kan man selvfølgelig heller ikke få ydelser fra arbejdsløshedskassen den dag, det måtte blive aktuelt. Så er man altså henvist til kontanthjælp. Det er jo ikke sådan i det danske samfund, at man så ingenting får, så får man altså en anden ydelse, og det er jo den enkelte lønmodtager, der selv træffer den beslutning.
Hvis alle skal garanteres på forhånd, så kan man jo lige så godt nedlægge hele A-kassesystemet og indføre en obligatorisk tvungen arbejdsløshedsforsikring for alle. Og det har jeg ikke hørt A-kasserne har udtrykt noget ønske om.

Spørger: Du siger for det første, at man skal være særdeles omhyggelig i omgangen med borgenes penge. Er man det, når man ”boner” 576 kr. snaps for et frokostmøde med to mennesker?

Statsministeren: Som sagt kender jeg jo ikke noget til det konkrete arrangement eller baggrunden for arrangementet. Spørgsmålet om, hvorvidt afholdelsen af den udgift er i overensstemmelse med de formelle regler, den ligger jo i Københavns Kommune og hos den revision, som har gennemgået bilagene, så det kan jeg ikke kende noget til. Det ansvar ligger selvfølgelig hos kommunen og revisionen. Men jeg fastholder selvfølgelig, hvad jeg har sagt generelt, at jeg synes, folkevalgte skal være meget opmærksomme på, hvilke typer udgifter de afholder for det offentliges regning. Og generelt synes jeg, at når man har sagt ja til at påtage sig et ansvarsfuldt embede, så bør man også vise påpasselighed i omgangen med alkohol.

Spørger: Synes du for det første, Søren Pind har gjort det i forhold til borgernes penge her?

Statsministeren: Jamen, det har jeg svaret på, at jeg kender jo ikke noget til baggrunden for det pågældende arrangement.

Spørger: Men hvis den kvittering, der ligger og er fremvist i Ekstra Bladet er rigtig, er det så udtryk for, at man er omhyggelig og påpasselig med borgernes penge.

Statsministeren: Jo, men jeg vil ikke gå ind i en sag, jeg ikke kender nærmere. Jeg tror, jeg har udtrykt mig tilstrækkeligt klart med det, jeg har sagt.

Spørger: Omkring Lars Løkke Rasmussens forbrug, altså en arbejdsfrokost, hvis det har været det, er det – du siger – særdeles moderat indtagelse af alkohol i arbejdstiden, er det udtryk for det?

Statsministeren: Jeg kender ikke noget til, på hvilket tidspunkt det pågældende arrangement har fundet sted, og hvilken karakter det har haft, så det tør jeg ikke udtale mig nærmere om.

Spørger: Men kan man drikke så meget til en arbejdsfrokost, hvis det er dét, der er tale om?

Statsministeren: Altså, personligt ville jeg ikke være i stand til det. Men jeg ved ikke, om det har været, altså af hvilken karakter, det pågældende arrangement har haft. Så altså, du kan blive ved med at spørge, men jeg tror ikke, jeg kan udtrykke mig meget klarere om det, end jeg har gjort, og jeg tror, alle er klar over min holdning til den slags.

Spørger: Arbejdsfrokosten igen – vil du råde Pind til at betale tilbage?

Statsministeren: Den sag opfatter jeg som en sag mellem Søren Pind og Københavns Kommune og revisionen.

Spørger: Men derfor kan du vel godt give ham et godt råd som partifælle – ville det være klogt af Søren Pind, at han skyndte sig at betale tilbage.

Statsministeren: Altså, da jeg ikke kender baggrunden for arrangementet, formålet med det eller omstændighederne, hvorunder det har fundet sted, så må jeg sige, at den sag må Søren Pind afklare med kommunen. Det er kommunen, der håndterer de pågældende bilag. Det er revisionen, der påser, at udgifter afholdes i overensstemmelse med reglerne, det har jeg ikke nogen baggrund for at sige noget om.

Spørger: Har du tænkt dig at tage en samtale med Søren Pind om det her?

Statsministeren: Jeg er af den meget klare overbevisning, at der er ingen overhovedet i Venstre, der er i tvivl om mit syn på den slags sager.

Spørger: Må jeg til sidst spørge om, hvad er niveauet, synes du, kan man tage beslutninger efter, man har drukket 3 øl.

Statsministeren: Du, det vil jeg slet ikke gå ind i det dér. Jeg ved, hvor mit eget niveau, det ligger. Og når jeg er til arbejdsmøder, så indtager jeg ikke alkohol.

Spørger: Du vil aldrig få skatteyderne til at betale for 3 øl, hvis du går til en arbejdsfrokost.

Statsministeren: Jamen, jeg vil slet ikke gå ind i alt det dér. Jeg ved ikke, hvad baggrunden har været for det pågældende arrangement.

Spørger: Nej, men det er jo ikke et enkeltstående tilfælde. Søren Pind har i flere tilfælde fået skatteyderne til at betale for alkohol, hvor vi taler om mere end 1 og 2 og 3 genstande.

Statsministeren: Ja, det er muligt, du ”ruller op” i de kommende dage. Det ved jeg ikke noget om. Altså, det er en sag mellem Søren Pind og den kommune, hvor han i sin tid var borgmester, og det er kommunen, der håndterer bilag, det er revisionen i kommunen, der påser, at udgifter afholdes i overensstemmelse med reglerne. Og det kan du ikke forlange, at jeg skal kende noget til. Altså, det er jo ikke statens opgave at føre kontrol med det, det er kommunen.

Spørger: Jeg spørger også bare, om du har et godt råd til Søren Pind.

Statsministeren: Jamen det generelle råd har jeg givet til Søren Pind, såvel som til alle andre – nemlig, at man som folkevalgt har et særligt ansvar, og det kræver også påpasselighed – generelt – i omgangen med offentlige midler, og efter min personlige opfattelse, så stiller det også krav om, at man er særdeles påpasselig i omgangen med alkohol.

Spørger: EU-kommissionen åbner nu tilsyneladende mulighed for, at staterne – statskasserne – kan give private virksomheder tilskud, hvis de er kommet i en kreditklemme, og tilsyneladende så er en række lande allerede begyndt at yde virksomheder direkte statsstøtte. Er det en vej, den danske regering vil slå ind på?

Statsministeren: Nej, det har vi ingen planer om. De regler, der er sat op, betyder jo også, at EU har et vist indseende med, hvad der foregår. Vi synes ikke fra dansk side, at det er nogen fornuftig vej at give direkte tilskud til virksomheder. Men den ordning EU nu vil acceptere er en midlertidig ordning, og det er vi glade for.

Spørger: Så det er ikke noget, der kan indgå i en dansk vækstpakke?

Statsministeren: Det har jeg i hvert fald ikke fantasi til at forestille mig. Jeg tror, der er andre veje, som er bedre og mere langtidsholdbare end at begynde og give direkte tilskud til virksomheder.

Spørger: Men det kan komme til at genere danske virksomheder.

Statsministeren: Jo, men det er klart, at i det omfang, at tilskud til virksomheder i andre lande går ind og forvrider konkurrencen over landegrænserne, så kan det jo også ende med at blive en EU-sag, fordi det vil vi jo selvfølgelig ikke finde os i.

Spørger: For 1,2, 3 år siden, da var der rigtig gang i dansk økonomi. Rekordfald i ledigheden, beskæftigelsen steg til fantastiske højder, folks indkomster steg og steg og steg. Og boligprisen røg i vejret, og alle havde det fantastisk. Staten havde det fantastisk. Store rekordoverskud på statens finanser, store nedbringelser af statsgælden. Det var fantastisk. Og så spurgte jeg, jeg tror det var på et tirsdagspressemøde for 11⁄2 år siden – om det var nogle resultater, der kom fuldstændig bag på dig og regeringen – eller var det tilfældigt, at sådan noget kom. Og du svarede – det var overhovedet ikke tilfældigt, det var meget tilstræbt, og det var helt bevidst tilstræbt fra regeringens side.
Nu er situationen den modsatte, nu falder beskæftigelsen. Man regner nu med, at den vil falde med omkring 5.000 om måneden resten af året. Staten regner nu selv med at få et nulresultat for 2009 – måske et fald. Statsgælden, den vil nu stige med mellem 200 og 300 milliarder kroner. Alene sidste år optog Nationalbanken lån for 120 milliarder, og bankpakken koster omkring 100 milliarder. Og nu går det den anden vej.
Hvorfor er det kommet så vidt?

Statsministeren: Jo, altså, det er jo ikke nogen ukendt ting for nogen, at en international finanskrise er kommet skyllende – også ind over os, og det har selvsagt påvirket situationen. Danske virksomheder oplever nu, at de har sværere ved at sælge varer til udlandet. Og i en åben økonomi som den danske, hvor vi er så utrolig afhængig af at handle med omverdenen, der er det selvfølgelig klart, at når der er international økonomisk krise, jamen så smitter den også af på Danmark.
Det vi så kan glæde os over, det er, at vi brugte så de gode år til at konsolidere os, at vi netop brugte de store overskud til at nedbringe gæld i stedet for bare at forbruge dem. I stedet for bare at øse pengene ud, så brugte vi en meget stor del af overskuddene til at nedbringe det offentliges gæld. Så vi nedbragte det offentliges gæld med 200 milliarder. Det har givet lavere renteudgifter, og derfor giver det os i dag en handlefrihed, som betyder, at vi kan sætte stimulanspakker i gang, hvis det er nødvendigt, for at sikre beskæftigelsen.

Spørger: Nu sagde Jyske Banks direktør, Anders Dam, på eurokonferencen i fredags, som du selv deltog i, at de her ting, det er en konsekvens af regeringens økonomiske politik. Han sagde, det er selvforskyldt. Han nævnte, at man har stimuleret den økonomiske aktivitet med en ekspansiv finanspolitik, afdragsfri lån, skattestop – det har været med til at drive det op til en helt fantastisk højde, hvor det slet ikke skulle have været. Altså har han ret i det, at det er et resultat af regeringens økonomiske politik, det vi ser nu.

Statsministeren: Det vil jo svare til at sige, at skattestoppet i Danmark og de afdragsfri lån i Danmark og regeringens økonomiske politik i Danmark havde skabt subprimekrisen i USA. Altså den er langt ude, ikke også. Det, der er sket, det er, at der er sket et finansielt sammenbrud, der startede i USA, skyllede over Atlanten – ind over Europa – og det påvirker selvfølgelig også Danmark. Det, der ligger fast, det er, at vi er faktisk bedre rustet til så at imødegå problemerne, end så mange andre lande er.

Spørger: Så du fastholder, at den krise, som der nu er Danmark, hvor vi har frygtet, at størstedelen af bankerne vil krakke, at det er noget, der udelukkende er kommet udefra, det er ikke noget, vi selv er skyld i.

Statsministeren: Ja, det er meget klart, at de økonomiske problemer, der er kommet til os og til andre europæiske lande verden over, det er et resultat af den internationale finanskrise. Men heldigvis opførte vi os fornuftigt i de 7 år, hvor økonomien gik fremad. Vi konsoliderede ved at nedbringe gæld, vi sikrede reformer af arbejdsmarkedet, som gjorde, at vi kunne bringe ledigheden helt ned i 45.000. Så selvom ledigheden nu stiger, så er det altså fra et lavere niveau end i andre lande. Så selvom det selvfølgelig er en stor udfordring og stærkt beklageligt, at økonomien nu går den vej, den gør, så kan vi altså trods alt midt i alt dette glæde os over, at vi opførte os fornuftigt, mens tid var.

Spørger: Du siger i forbindelse med Davos-mødet, at der ikke er nogen modsætning mellem krise og så ambitiøs klimapolitik. Men den krise, vi oplever nu, hvordan påvirker den jeres egen Grøn vækst-pakke, som forhandles i de her uger?

Statsministeren: Vore planer på det grønne område, de kører uændret videre. Jeg håber, at vi inden længe kan indgå en bred politisk aftale om den grønne transportplan. I regeringen sidder vi og arbejder med et omfattende udspil under overskriften ”Grøn vækst”, som handler om landbrug og natur, og der vil komme andre initiativer – skattereformen vil også have et grønt element, så alle de planer, vi har på det grønne område, de vil køre uændret videre.

Spørger: Så der er ikke nogen af de ambitioner, du opridsede senest på jeres landsmøde og i nytårstalen, der er ikke nogen af de ambitioner, der bliver påvirket, mener du, af finanskrisen?

Statsministeren: Absolut kun i den retning, at vi selvfølgelig overvejer, om der er en række af de grønne initiativer, man kan rykke frem, hvis det bliver nødvendigt, som led i at stimulere økonomien. Altså jeg ser en sammenhæng mellem grøn vækst og så det at sikre os imod en for kraftig stigning i ledigheden.

Spørger: Du har ofte som leder af en regering, du vel selv vil kalde, trods alt, borgerlig liberal, fremhævet alle de mange ekstra penge, I bruger på den offentlige sektor, ca. 50 milliarder i realkroner om året.
Nu viser en undersøgelse, og flere undersøgelser, at et flertal af danskerne tror, at der er skåret ned, det vil sige, danskerne har ikke mærket – et flertal af danskerne har ikke mærket 50 milliarder ekstra om året. Hvordan har du det med det?

Statsministeren: Jamen, det er da et centralt spørgsmål, vi hele tiden må stille os selv og prøve at finde gode svar på. Fordi det er en kendsgerning, at der i dag bruges omkring 50 milliarder mere om året til offentlig velfærd, end da vi overtog ansvaret i 2001. Og hvis det så samtidig er sådan, at undersøgelser viser, at mange mennesker opfatter den offentlige sektor som om, velfærdsservicen er nedslidt. Så spørger man sig selv, hvad i alverden er de 50 milliarder så gået til. Og det er selvsagt også noget, regeringen er meget optaget af.
Jeg har set, at repræsentanter fra kommunerne siger, at en meget stor del af pengene er gået til at hjælpe særligt udsatte grupper og særligt tunge velfærdsopgaver. Og det kan godt være, det er en del af forklaringen. Så kan man selvfølgelig også sige, det er jo også en del af sigtet med velfærdspolitikken at hjælpe dem, som i særlig grad har behov.

Spørger: Hvad vil I gøre for at finde ud af, hvor pengene er blevet af?

Statsministeren: Jamen, det er faktisk noget, vi for lang tid siden har sat gang i. Nu er det jo ikke sådan, at vi ikke ved, hvor pengene er blevet af. Altså, fordi de er jo bevilget til regionerne, og det er gået til sygehusene. De er bevilget til kommunerne, og det er gået til skoler, til daginstitutioner, til ældreboliger, så vi ved jo godt, hvor pengene er bevilget, det ved vi godt. Men det, der er det gode spørgsmål, det er jo selvfølgeligt, hvorfor er der så mange, der oplever det som om, servicen ikke er blevet bedre lokalt. For vi har da en forpligtelse politisk til at sikre, at når vi bevilger 50 milliarder ekstra, så skal det også kunne både ses og mærkes.

Spørger: Det er en anden fugtig sag, nemlig den om Friis Arne Petersen i USA, som har kørt sprutkørsel, overtrådt hastighedsbegrænsningen og løjet for lokale myndigheder om forholdene. Hvad siger pressens minister til, at udenrigsministeren ikke vil kommentere det forhold, når nu det har så store politiske konsekvenser, oven i købet på et tidspunkt, hvor Danmark gerne vil stadfæste det gode forhold til USA?

Statsministeren: Jamen, jeg har ikke nogen kommentar til, at udenrigsministeren vælger at lade Udenrigsministeriet klare det, det er jo en personalesag. Udenrigsministeren bestemmer da selv, om han vil udtale sig.

Spørger: Mener statsministeren, at det er gode signaler på Danmarks vegne – at have den opførsel som ambassadør for Danmark.

Statsministeren: Jamen, altså, jeg vil i det hele henholde mig til den udtalelse, der er kommet fra Udenrigsministeriet, som jeg er meget enig i, og den understreger, at selvsagt – så har vi en klar forventning om, at danske diplomater overholder love og regler i de lande, hvor de opholder sig. Det siger sig selv.

Spørger: Hvad siger du til, at han har haft mulighed for i mere end et år at gøre opmærksom på det over for de danske myndigheder, men ikke har benyttet sig af den mulighed.

Statsministeren: Jamen, altså, nu kender jeg jo ikke baggrunden for det, eller hvilken kommunikation der har fundet sted. Og kan helt henholde mig til, hvad Udenrigsministeriet har fastslået i udtalelsen – nemlig, at hvis en diplomat kommer ud for en sådan hændelse, så bør man underrette Udenrigsministeriet derhjemme om det.

Spørger: Men du er stadig tryg ved, at det er ham, der skal skabe kontakten mellem Danmark og Obama?

Statsministeren: Ja, jeg synes, at Friis Arne Petersen udfører et dygtigt arbejde som diplomat. Det er selvfølgelig stærkt beklageligt, at han haft en konflikt med lovgivningen i USA. Jeg har forstået, det har de amerikanske myndigheder taget sig af, og så mener jeg sådan set ikke, der er mere i den sag.

Spørger: EU-kommissionen foreslår, at skibsfart skal med i en international klimaaftale. Og hvis det ikke sker, så skal EU tage europæiske forholdsregler. Kan Danmark støtte, at Europa går enegang i forhold til at pålægge skibsfarten CO2-reduktioner.

Statsministeren: Altså vores klare udgangspunkt er, at det ville være fornuftigt, at skibsfart, såvel som flytrafik, er omfattet af en global klimaaftale. Men jeg vil godt sætte streg under ordet global. For hvis der skal være mening i at lade skibsfart og flytrafik fx omfatte, så skal der være tale om et verdensomspændende regelsæt, fordi ellers så udsætter vi jo europæiske flyselskaber og europæisk skibsfart for urimelig konkurrence. Det betyder så, at så vil alle bare flytte fragten over på skibe, der kommer andre steder fra end fra de europæiske lande. Så jeg er tilhænger af at lade skibsfart og flytrafik omfatte af en global aftale, men så skal der også være tale om et globalt regelsæt, så der er lige konkurrencevilkår over hele kloden.
Ja, vi skal til at runde af.

Spørger: Jeg vil bare høre – burde den danske regering ikke besegle det der enestående gode forhold til USA’s regering ved at sige ja til at modtage nogle af fangerne fra Guantanamo-lejren, som jeg kan forstå skal lukkes?

Statsministeren: Allerførst vil jeg sige, at jeg hilser med stor glæde, at præsident Obama har besluttet at nedlægge Guantanamo-lejren. Jeg har jo sagt det flere gange under mine besøg hos præsident Bush, at det var vores klare opfattelse, at lejren burde nedlægges. Og nu sker det så, og jeg hilser med stor tilfredshed den beslutning, som Obama har truffet.
Vi fik en henvendelse, jeg tror, det var tilbage i 2007, om at modtage fanger fra Guantanamo, og vi fandt på det tidspunkt ikke grundlag for at modtage sådanne fanger, og det var et synspunkt, regeringen delte med et meget bredt flertal i Folketinget. Jeg ser ikke, at der er noget nyt i situationen, der skulle ændre den beslutning, men det er selvfølgelig sådan, at kommer der en henvendelse fra USA, så vil vi selvfølgelig vurdere den henvendelse, ligesom vi vurderede det sidst, vi fik en henvendelse fra USA.

Spørger: Kunne det være noget, som kunne bløde op på – jeg kan forstå, at ambassaden i Washington arbejder for et møde med Obama, er der noget nyt dér?

Statsministeren: Nej, sådan tror jeg ikke, man kan blande tingene sammen.

Spørger: Men de arbejder for et møde med Obama?

Statsministeren: Jo, men det tror jeg alle verdens lande gør.

Spørger: Jeg vil godt lige omkring fanger og Afghanistan – der står i Politiken i dag, at EU-trojkaen afleverede en protest til den amerikanske viceudenrigsminister Jones i 2002 – kort efter, at USA havde sagt, at de havde en anden holdning til Geneve-konventionerne end almindeligt – var Danmark bekendt med den protest?

Statsministeren: Ja, vi var vel selv med til at formulere den. Og det, det handlede om, det var jo, hvad skal vi sige, fortolkningen af internationale konventioner. Dem, der blev taget til fange – var de krigsfanger, eller hvordan skulle de opfattes? Og det havde EU så et synspunkt på, og det er vi selvfølgelig en del af.

Spørger: Men du har sagt senere hen, at du er overbevist om, at USA ville overholde konventionerne. Hvordan stemmer det overens med protesten?

Statsministeren: Jamen, det stemmer meget fint overens, fordi det EU-henvendelsen drejede sig om, det var spørgsmålet om fortolkningen af konventioner, men helt uanset diskussionen om konventionerne, så forsikrede amerikanerne, at de ville behandle fanger humant i overensstemmelse med international ret. Og det er det afgørende i den her sag.

Spørger: Fik EU altså et tilfredsstillende svar dengang?

Statsministeren: Ja, altså, om det var EU eller landene hver især, der fik svar, det ved jeg ikke. Vi hæftede os i hvert tilfælde ved den forsikring fra amerikansk side om, at uanset hvilken status man ville give fangerne, så ville de under alle omstændigheder blive behandlet humant i overensstemmelse med principperne i de internationale konventioner, og det har vi lagt til grund hele vejen.

Spørger: Hvordan kan det være, det først kommer frem nu, at der var sådan en protest demarche, som det hedder?

Statsministeren: Jamen, der er jo ikke noget som helst nyt i det. Det var jo en almindelig debat, der foregik på det tidspunkt. Jeg har selv deltaget i utallige debatter i Folketinget om lige præcis det dér spørgsmål. Så i det hele må jeg sige, at den sag dér, er der ikke noget som helst nyt i. Det har været kendt stof hele vejen.
Tak for i dag”.