Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Tidligere pressemeddelelser

AFR Kongeligt bryllup

I anledning af meddelelsen om Kronprins Frederiks forestående ægteskab med frøken Mary Elizabeth Donaldson udtaler statsminister Anders Fogh Rasmussen:

”Hendes Majestæt Dronningen har orienteret mig om den glædelige nyhed, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik agter at indgå ægteskab med konsulent, frøken Mary Elizabeth Donaldson. Ifølge tronfølgeloven fra 1953 skal Dronningen i Statsråd give samtykke til ægteskabet for at sikre, at Kronprinsens arveret til tronen bevares.

Efter kontakt til Folketingets partier har jeg med Hendes Majestæt Dronningen aftalt, at statsrådsbehandlingen finder sted på det førstkommende statsrådsmøde den 8. oktober 2003 kl. 10.00 på Amalienborg.

I forbindelse med Folketingets åbning den 7. oktober 2003 vil jeg formelt orientere Folketinget om det forestående samtykke til Kronprinsens ægteskab.”