Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt I (2011-14)
Pressemeddelelser

HTS Statsministeren holder ordinært pressemøde og besøger DM i Skills i Aalborg

Statsminister Helle Thorning-Schmidt deltager torsdag d. 23. januar 2014 i åbningen af DM i Skills 2014 i Gigantium i Aalborg.

DM i Skills er de årlige Danmarksmesterskaber for elever på erhvervsuddannelserne. Arrangementet løber over tre dage, og der konkurreres i centrale kompetencer inden for uddannelsernes faglige områder. I 2014 deltager elever fra 48 forskellige erhvervsuddannelser.

Efter åbningen af DM i Skills holder statsministeren ordinært pressemøde på Nordkraft i Aalborg klokken 12.30.

***

Deltagelse i pressemødet kræver forudgående tilmelding til pressesekretær Lea Juel Henriksen på mail: ljh@stm.dk senest onsdag den 22. januar 2014 klokken 17.00.

For adgang til pressemødet på Nordkraft kræves gyldigt pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.

Adresse:
Nordkraft
Kjellerups Torv
9000 Aalborg

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, telefon 33 92 22 59.