Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Flagdagen for udsendte soldater den 5. september 2018

Det talte ord gælder

Deres kongelige højhed.
Ærede udsendte og veteraner.
Kære pårørende.

For en uge siden fejrede vi en national mærkedag. Og et historisk vendepunkt.

Samarbejdspolitikkens ophør. Den 29. august 1943. For 75 år siden.

Modige mænd og kvinder tog kampen op. Satte Danmark på den rigtige side i verdenshistorien.

I onsdags havde jeg den ære at møde flere af dem til en mindegudstjeneste i Holmens Kirke.

I dag er Danmark atter frit. Men kampen for frihed er ikke slut.

Tiden er en anden. Verden har forandret sig.

Men der er stadig brug for mennesker, som går forrest.

Det gør I.

I sætter livet på spil i frihedens navn. Gør Danmark mere sikkert. I bringer store ofre for en vigtig sag.

Det gør jer til forbilleder. For mig, for os alle, for jeres land.

***

I dag markerer vi jeres indsats.

I er ikke de første, som har været udsendt.

I år markerer vi også 70-året for det første danske bidrag til internationale missioner.

Bidrag, som hviler på den erkendelse, at vi nok er et lille land, men vi kan ikke hygge os i smug.

Også vi må yde. Og det gør vi.

Man kan gøre militære bidrag op på mange måder. Men sandheden er, at Danmark yder langt mere, end man kan forvente af et land på vores størrelse.

Ingen – ingen – kan med nogen som helst ret – hævde, at Danmark skylder noget som helst, når det gælder internationale militære bidrag.

At påstå det ville ikke bare være forkert. Det er også helt uacceptabelt.

Takket være jer, kan vi stille os i forreste række og deltage i de sværeste missioner. Gøre en reel forskel i verden.

For I er nogle af verdens bedste soldater. Top-professionelle når missionerne spidser til.

Men ligeså koldt I kan holde hovedet – lige så varme er jeres hjerter.

I tager ikke ud for egen vindings skyld. I tager ud for andre menneskers skyld. For civilbefolkninger ude, for os herhjemme. For jeres land, jeres kammerater, jeres familie.

I går forrest – når andre viger tilbage. Og I gør en forskel.

I krigszoner, som Afghanistan og Irak, hvor mange af jer har deltaget i kampen mod ISIL. I forgårs havde jeg den ære at besøge Jægerkorpset og uddele medaljer til udsendte fra Task Force 61.

Men også steder, hvor freden skal beskyttes.

I starten af året havde jeg den glæde at besøge jer, som har været udsendt til Baltikum.

I Estland, hvor danske soldater er en vigtig del af NATOs fremskudte tilstedeværelse mod øst. I Litauen, hvorfra danske kampfly patruljerede luftrummet.

Og i Kosovo. Hvor jeg i foråret besøgte jer, der bidrager til at bevare freden i et område med komplicerede spændinger.

Uanset hvor I verden jeg møder jer.

Uanset om det er Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet eller andre udsendte myndigheder.

Uanset om jeg taler med soldater, politifolk, sygeplejersker, læger, beredskabsfolk, rådgivere eller andre specialister.

Så bliver jeg altid mødt af den samme ordentlighed, modenhed og korpsånd. Af mennesker, som bringer de værdier med sig, som vi kæmper for.

Af mennesker som gør en forskel. Og gør mig stolt på Danmarks vegne.

***

Kære udsendte og kære veteraner.

Danmark skylder jer stor tak.

Men det skylder vi ikke kun jer.

Det skylder vi også dem, der har stået vagt om hverdagen herhjemme, mens I, deres kære, var af sted.

Jeg er selv far til en, som har været udsendt. Jeg kender uroen i maven. De lange dage. Og søvnløse nætter.

Også I pårørende bringer store ofre. Nogle af jer over flere omgange. Det skylder vi jer stor tak for.

Uden jeres støtte og opbakning. Uden jeres vilje og evne til at bide tænderne sammen. Uden jeres ukuelighed – ville jeres mand, kone, kæreste, far eller barn ikke kunne tage ud i verden med Dannebrog på skulderen.

I år har I alle fået de pårørende hjem igen. Det er vi, det er jeg dybt taknemmelig for.

At vende hjem er ikke altid lige let.

Ingen, der har været udsendt, kommer hjem upåvirket. Mange kommer stærkere hjem. Men nogle kommer hjem med alvorlige ar på krop og sjæl.

Det blev jeg mindet om i morges, da jeg cyklede fra Høvelte til København sammen med fysisk og psykisk skadede veteraner. Den sidste etape i Ride 4 Rehab.

Utroligt stærke mennesker. Som kæmper for en ordentlig tilværelse. Men som er hårdt mærket af deres indsats for Danmark.

Ingen veteraner skal blive glemt. Hverken før, under eller efter missionen. Og uanset, hvornår den har fundet sted.

Derfor vil regeringen fremsætte et lovforslag, som åbner mulighed for i højere grad økonomisk at tilgodese veteraner, som er blevet skadet før august 1996.

***

I dag flager Danmark i solskin. På den 10. flagdag i rækken.

Vi flager ikke i triumf eller selvforherligelse. Men i stolthed over, i respekt for og i anerkendelse af jeres indsats.

Vores frihed er ikke givet. Det har den aldrig været.

Den hviler ene og alene på vores evne til at forsvare os selv – sammen med vores allierede.

Danmark løfter sin del af opgaven. Det gør vi i fællesskab. Men I danner fortroppen. Og for det er vi jer alle dybt taknemmelige.

Tak for indsatsen. Rigtig god flagdag.