Statsminister Mette Frederiksens tale ved Krystalnatten den 9. november 2023
Statsminister Mette Frederiksens tale til fakkeloptoget ”Vi står sammen mod antisemitisme” den 9. november 2023
Det talte ord gælder
I dag. For 85 år siden. Tabte vi europæere vores egen civilisation.
Synagoger og skoler blev sat i brand. Gravpladser skændet. Butikker plyndret og smadret. Gaderne flød med glasskår.
Næsten hundrede mennesker mistede livet den nat.
Og tusinder blev arresteret og sendt mod KZ-lejre.
Mennesker blev angrebet. Alene fordi de var jøder.
Krystalnatten i Europa.
En grusom realitet.
Og et forvarsel om det, skulle blive et af de mørkeste kapitler nogensinde i Europas historie.
Holocaust.
* * *
Den nat for 85 år siden var det ikke kun ruderne, der blev knust.
Det blev Europas værdier.
Det blev Europa.
I de følgende år blev næsten 6 millioner jøder brutalt myrdet.
Endnu flere deporteret. Udsat for uværdige handlinger.
Efter Anden Verdenskrig gav vi et løfte i Europa. Vi europæere svor. At det aldrig måtte gentage sig.
Aldrig igen!
Og alligevel oplever vi nu igen episoder, der giver skrækkelige mindelser om vores dystre fortid.
Igen er der jøder, der forfølges. Alene fordi de er jøder.
Alt for mange steder i Europa er hadet tilbage i gaderne.
Også her i Danmark.
Mange jøder lever igen i frygt. Tager kippaen af, når de forlader synagogen. Gemmer Davidsstjernen væk. Holder børnene hjemme fra skole.
Sådan skal det ikke være i vores land.
For sådan er vi danskere ikke.
* * *
Antisemitismen har i århundreder været jødernes voldsmand.
Umenneskelig. Afstumpet. Og farlig.
Historien har lært os. At hvis fordomme og had ikke får modspil. Så spreder de sig.
Først er der ord, der bliver hvisket i en krog.
Senere hæves stemmen i en forsamling.
Forbrydelser bliver begået.
I værste fald meningsløs vold og død.
Hadet er altid farligt. Og antisemitismen er menneskets fjende.
* * *
Kære alle sammen.
Vi danskere er med rette stolte over. At langt de fleste jøder i Danmark blev reddet under Anden Verdenskrig.
Takket være tusindvis af familier, der åbnede deres hjem. Tilbød husly. Et måltid mad.
Skjulte flygtninge i lejligheder, på loftrum og i sommerhuse.
Andre tog spædbørn til sig, som ikke kunne rejse.
Sygeplejersker, læger og portører gemte jødiske medborgere på sygehusene.
Modstandsgrupper lagde flugtruter og distraherede nazisterne.
Fiskere sejlede flygtningene over sundet.
Og studenter roede robåde frem og tilbage til hænderne blødte.
* * *
Det er nu. Det er i de her dage. I de her uger. Og i de her måneder. Vi afgør, om eftertiden igen skal være stolte af Danmark.
Derfor skal Danmark være et land for danske jøder. Danmark skal være et land, som er trygt for alle. Uagtet religion. Uagtet, hvem vi er.
Lad de fakler, der lyser i aften, kaste et lys.
Kaste det lys, der viser os, at sammenholdet i Danmark er stærkere end hadet.
Kaste det lys, der viser os viljen til, at fortidens ondskab ikke får lov at forfølge os ind i fremtiden.
Kaste det lys, som vi alle har brug for i en mørk tid.
Tak for ordet.