Statsministerens tale ved mindegudstjenesten i Holmens Kirke for Danmarks faldne den 5. september 2010

Det talte ord gælder

Deres Kongelige Højhed, kære pårørende, kære soldater.

Jeg stod her for nøjagtig ét år siden. Samme dato. Samme sted. Samme bestemmelse.

For ét år siden markerede vi indførelsen af en officiel dansk flagdag for udsendte i international tjeneste. Det var en vigtig dag.

Med den 5. september har vi nu fået det årlige samlingspunkt, som alle vores udsendte fortjener. En markering af det officielle Danmarks dybe respekt for og anerkendelse af den indsats, som alle vores udsendte har ydet og yder for frihed, fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.

Men den 5. september er også på bare ét år vokset fra en officiel markering til en dag, hvor vi samles uden forbehold. Hvor vi mødes menneske til menneske. Hvor vi giver os selv mulighed for at reflektere – og mindes.

For mig er den 5. september desuden et stærkt symbol på de valg, som vi træffer i livet. Et symbol på den måde, vi vælger at leve vores liv på. Et symbol på det modigste valg af alle – det valg, de udsendte i international tjeneste har truffet, når de frivilligt drager ud for at gøre en forskel langt fra Danmarks grænser.

Unge mænd og kvinder, vokset op i et trygt og frit Danmark, vælger hjemmets tryghed fra for at kæmpe for frihed i verden.

Det valg nærer jeg stor beundring for. Men jeg ved også, at det ikke kan stå alene. Jeg ved, hvor meget opbakningen fra familien betyder: fra mor og far, søster og bror, ægtefælle, kæreste og nær ven. I har måttet leve med usikkerhed og bekymring. Men jeres støtte har også været afgørende for den udsendtes mulighed for at udføre sit vanskelige og farlige hverv.

At være udsendt i international tjeneste indebærer også for mange, at de tænker over livet på en ny måde. Til daglig tager vi meget for givet. Men at sætte sig ned og skrive et brev til sine pårørende inden udsendelse, at konfrontere sig selv med ubærlige forhold i lande langt hjemmefra – dét sætter hverdagen i perspektiv. Dét får hjertet til at banke med større kraft. Dét gør det tydeligere, hvad der tæller.

Det er et personligt valg. Det er et valg, der desværre kan have tragiske konsekvenser. Det har vi set alt for mange gange.

Det forgangne år har været særdeles hårdt for vores udsendte og deres pårørende. Det har været et hårdt år for Danmark. Vi har haft mange dræbte og sårede, særligt i Afghanistan. Hver gang en soldat bliver hårdt såret eller dør, er det en tragedie. Ét tab af liv er altid ét tab af liv for meget.

De danske soldater løfter fortsat en kæmpe opgave i Helmand-provinsen. Af hensyn til vores sikkerhed. For at give afghanerne håb. For at kæmpe for fred og frihed. Det er en indsats, som altid vil blive husket for modet, for professionalismen, for selvopofrelsen. Det er en indsats, som alle soldater og pårørende med rette bør være stolte af.

De udsendte i international tjeneste yder deres for Danmark. Derfor har vi i Danmark en forpligtigelse til at yde vores, når de kommer hjem igen.

Vi har udsendte, som vender styrket hjem. Som vender hjem med oplevelsen af, at have hjulpet medmennesker. Men der er også udsendte, der vender hjem med ar på krop og sjæl - ar, som fordrer hjælp.

Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund, men vi er stadig kun ved at lære, hvad det vil sige at være veteran efter udsendelse i international tjeneste. Det skal vi blive bedre til. Derfor ser jeg frem til lanceringen af vores veteranpolitik.

Til jer pårørende vil jeg sige: Jeg ved godt, at intet, jeg eller vi siger eller gør i dag – eller i morgen – kan mindske den ufattelige sorg, som I må føle. Intet kan erstatte det tab, som I har lidt.

Jeg vil derfor kun håbe, at I tager imod denne dag i den ånd, som den er givet. Og med den mulighed, den rummer for samhørighed og for eftertænksomhed. I skal vide, at jeres tab ikke bliver glemt.

Til slut vil jeg sige til alle: Takket være den indsats, som modige mænd og kvinder har ydet, så har Danmark vist – for os selv og for det internationale samfund – at vi er parate til at kæmpe for en bedre verden. At vi er rede til at yde en indsats for at skabe fred. At vi står vagt om sikkerheden. Det vil vi altid gøre.

Tak til alle, der på Danmarks vegne siden 2. verdenskrig har ydet en indsats for frihed, fred og sikkerhed ude i verden.

Æret være vore faldnes minde.