Pressemøde den 11. oktober 2017

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde i anledning af, at regeringen i dag præsenterer sit udspil til et nyt forsvarsforlig: ”Værn om Danmark”. Og det gør vi på et bagtæppe, som er præget af alvor. Mod øst et stadig mere aggressivt Rusland. Mod syd ustabilitet og opbrud i Mellemøsten og Nordafrika. Mod nord øget aktivitet i Arktis, bl.a. pga. klimaforandringer. Det kræver øget tilstedeværelse, det kræver øget overvågning. Og herhjemme en høj terrortrussel, som desværre er blevet et vilkår og som understreges af de usle angreb, vi har set i år i bl.a. London, i Manchester og Barcelona. Irregulær migration, en stigende cybertrussel.

Så vi er nødt til at sige det, som det er: Det samlede trusselsbillede er mere alvorligt end i nogen anden periode efter murens fald. Vi kan ikke længere bare tage vores sikkerhed for givet.

Evnen til at forsvare Danmark er derfor helt fundamental for enhver regering til hver en tid: Vi må og skal værne om danskernes frihed og danskernes tryghed. Det skal vi gøre som selvstændig nation, men det skal vi også gøre i et tæt samarbejde med vores NATO-allierede.

NATO er en alliance, som er helt uundværlig for Danmark. Og en alliance, som vi, i forhold til vores størrelse, leverer et stort bidrag til. Vi står klar, når der anmodes om bidrag til vores fælles sikkerhed. Det har vi altid gjort, og det skal vi blive ved med. Danmark leverer moderne, relevante og professionelle styrker, der lever op til NATOs målsætninger om styrkers anvendelighed. Vi har ganske enkelt verdens bedste og mest effektive soldater – ikke kun i skarpe situationer, men også når det kommer til en effektiv anvendelse af ressourcerne. Det så jeg fx ved selvsyn, da jeg i december besøgte vores daværende kampflyveenhed i Tyrkiet, som bekæmpede ISIL i Irak og Syrien. Det var en udsendt enhed, som bestod af syv fly og 99 soldater. Mindre end større landes, men den leverede mere slagkraft, end størrelsen kunne antyde, fordi vores dygtige soldater i mange sammenhænge gør tingene smartere og bedre. Og sådan skal det fortsætte. Vi skal styrke forsvaret, men samtidig fastholde en høj ressourceeffektivitet.
Og vi vil styrke forsvaret på fire forskellige områder. For det første skal forsvaret have

flere militære muskler for bedre at kunne bidrage til NATOs kollektive afskrækkelse og forsvar. Konkret foreslår vi bl.a., at der oprettes en brigade. For det andet vil vi styrke forsvarets evne og kapacitet til at kunne bidrage til internationale indsatser. For det tredje skal forsvaret i endnu højere grad bidrage til danskernes tryghed og sikkerhed herhjemme, særligt i forhold til terrortruslen. Og for det fjerde vil vi styrke evnen til at beskytte os mod cyberangreb. Vi er et af de mest digitaliserede lande i verden, men det betyder også, at vi er sårbare over for cyberangreb.

Vi må sige det, som det er: Prisen for fred og sikkerhed er steget. Ville jeg ønske, at det ikke var sådan? Ja, det ville jeg. Kan vi ignorere virkeligheden? Nej, det kan vi ikke – det ville være endnu dyrere. Regeringen vil værne om danskernes tryghed. Regeringen vil give forsvaret det substantielle løft, som vi har stillet i udsigt, og det håber jeg på bred opbakning til i Folketinget.
Og med dét, vil jeg give ordet videre til forsvarsministeren, som vil redegøre for det nærmere indhold af vores udspil.
Værsgo Claus!

Forsvarsministeren: Da den kolde krig sluttede med Murens fald i ’89 og Sovjetunionens opløsning i 1991, så troede vi vel alle, at nu var krig i Europa henvist til historiebøgerne. Nu skulle vi samarbejde, og nu ville det udvikle sig til en ”win-win”-situation for os alle sammen. Og det er jo også rigtigt, at i årene efter der skete der en vis afspænding i Europa, og forsvaret her i landet, men jo også i andre lande, indkasserede en fredsdividende – altså gennemførte besparelser.

Vi ændrede så gradvis det danske forsvar til et form for ekspeditionskorps, som kunne deltage i krig og terrorbekæmpelse, fjernt fra Danmarks kyster, i samarbejde med andre lande – i samarbejde med England, i samarbejde med USA i form af en koalition i Irak/Syrien mod ISIL, i FN-operationer i Mali osv. Men vi kom jo alle til en brat opvågning i 2014, hvor Rusland annekterede Krim og startede den her konflikt i det østlige Ukraine. Et par år før havde man jo rent faktisk gjort det tilsvarende i Georgien, og derfor så må vi jo konstatere, at vi har en verden under hastig forandring.

Statsministeren har redegjort for de udfordringer, vi står overfor. Når man ser på Rusland – altså udfordringen fra Rusland, så opruster de jo. Og de er i stigende grad aggressive i deres adfærd og jo ikke mindst over for de baltiske lande. Russerne gennemfører løbende uvarslede alarmeringsøvelser tæt på grænsen til NATO, og det er i strid med de våbenkontrolregler, der er vedtaget om, hvor man skal indbyde observatører. De opstiller Iskander-missiler i Kaliningrad – missiler, som kan nå København, Stockholm og de baltiske lande, og som kan udstyres med atomvåben. Så det er jo den ting, vi må forholde os til, og som vi forholder os til i det oplæg, vi kommer med.

Så er der jo bekæmpelse af terrorismen. Der deltager vi jo i Syrien, i Irak, i Afghanistan, i Mali osv. Og vi ser jo i Europa frygtelige terrorhandlinger, det har vi jo set igennem de senere år i London, Paris, Nice, Stockholm osv. Berlin. Det er den anden ting, vi skal forholde os til, og som vi forholder os til.

Så er der migrationen, som jo har medført, at mange er søgt til Europa. Og vi kan se pga. den miserable udvikling, der er i nogle afrikanske lande, at det er noget, der ikke sådan stopper lige med det samme.

Og så har vi de senere år jo fået cybertruslen, som i stigende grad påvirker os, og som vi også forholder os til i det udspil, vi fremlægger i dag.

Dét, vi fremlægger, det er et seksårigt forlig fra 1. januar 2018 til udgangen af 2023. Det styrker forsvaret substantielt. Det er jo et forslag, som tilfører forsvaret ressourcer, og det er altså ikke et spareforslag, så det er sådan set noget nyt fra de senere års politiske udvikling på forsvarsområdet. Den stigning, vi præsenterer, er på 20 %, og den vil udgøre 1,3 % af BNP. Når det her løft omsættes til stærkere og mere robust forsvar med nogle moderne militære kapaciteter og styrker forsvarets evne til at deltage i internationale operationer, så leverer vi jo i et meget vidt omfang på NATOs ønsker til udviklingen af Danmarks forsvar. Vi lever op til, at 20 % af budgettet skal gå til materielinvesteringer. Vi styrker jo forsvaret, så vi sammen med de andre lande kan afskrække fra at angribe allierede og jo ultimativt os selv. Så man kan sige i relation til Wales-erklæringen, så har vi jo opfyldt de betingelser, der er: Vi stoppede tilbagegangen. Vi bruger 20 % af budgettet til materielinvesteringer. Og vi bevæger os mod de 2 %, men vi når det jo som sagt ikke i det her forlig, men bevægelsen er den rigtige. For så også som statsministeren siger, vi deltager jo internationalt og er i stand til at operere internationalt og er anerkendt for dét.

Ser vi på Østersøregionen, altså her i Europa, så er det en brigade på godt 4.000 mand, der skal opstilles, og det betyder, der skal investeres i kampvogne, artilleri, luftforsvarsmissiler, føringshovedkvarter, opklaringsenheder, droner, logistik og ingeniører. Og denne brigade skal med et varsel på 180 dage kunne sendes ud overalt i NATOs geografiske område, men jeg tror for de praktiske formåls skyld, så er det jo heroppe og vil være i de baltiske lande, den i givet fald kan sendes ud.

Så udrustes søværnets fregatter med områdeluftforsvar, som kan beskytte os mod missiler og flyangreb, og de udstyres med sonarer, som kan opdage ubåde og med torpedoer osv., så man også kan nedkæmpe ubåde.
Så det er det bidrag, vi kommer med her i Danmark. Og når man siger en brigade, så betyder det jo, at den skal kunne leve sit selvstændige liv, når den er sendt ud af landet. Dét, vi har gjort hidtil, og hvor jeg kaldte det danske forsvar et ekspeditionskorps, der er vi jo afhængige af, at vi opererer sammen med andre. Men når man taler om en brigade, så skal den kunne deployeres uden for landets grænser og klare sig selv. Den skal beskytte sig mod flyangreb osv. Det betyder jo ikke, at NATOs mange brigader ikke arbejder sammen, men det er ikke sådan, at vi skal hen og låne en kanon hos tyskerne, det er ligesom idéen i det her.

Så indeholder udspillet også et styrket internationalt engagement. Vi er jo anerkendt for vores militære kunnen og vores engagementer – og derfor, så er rammen til at deltage i internationale aktioner, bliver den med forliget her øget med 50 %.

Et af de emner, som jo har optaget os meget, det er jo: Hvordan kan forsvaret yderligere bidrage til at passe på Danmark? Og terrortruslen er jo i den forbindelse en ret afgørende ting. Og derfor, så arbejder vi jo hele tiden med, hvordan kan forsvaret meningsfyldt støtte politiet, hvis og når det måtte blive påkrævet. Og i dag er der jo et glimrende samarbejde mellem forsvar og politi, og som bekendt overtog forsvaret jo bevogtningen af en række institutioner og har sendt folk til grænsen til at løse nogle opgaver, så vi er jo vant til at arbejde sammen med politiet, men det kan udvikles mere – der vil være et helikopterberedskab, et helikopter ... på højt beredskab til politiets aktionsstyrke, og vi har jo også vores specialoperationsstyrker. Og vi forestiller os at lave et yderligere vagthold med livgarden, som lynhurtigt ville kunne rykke ud. Det er jo den måde, vi meningsfyldt kan udnytte vores samfundsressourcer. Og jeg mener, mange af os, når vi færdes på Nørreport Station, tænker vel: Er det i dag, galningen kommer med en bombe? Der ville det jo være nærliggende, at livgarden hurtigt kunne rykke ud og sikre området, så ingen kom ud og ind, mens politiet løste deres opgave.

Vi har jo så i de senere år oplevet, hvordan cyberkriminalitet, cyberangreb har været stigende. Vi er jo et af de mest digitaliserede lande, og det giver os jo mange fordele, men det giver os jo også meget sårbarhed. Og man kan sige, vi var jo i forsvaret ude for, at russerne hackede det militære, uklassificerede mailsystem for et halvt års tid siden. Men det må man jo tilskrive at være almindelig spionage – altså, søge oplysninger om; hvad tænker de? Hvad gør de? Hvad har de planer om?
Men når vi taler om cyber, så er det jo løftet op på et højere niveau, end det, vi taler om, fordi så er det jo ikke bare at gå ind og prøve at finde nogle oplysninger, så er det jo at hacke ind med henblik på at skade. Det er med henblik på at skade vores infrastruktur, elforsyning, kommunikationssystemer. Det kunne være hvad som helst. I kan huske det der WannaCry-angreb, der var for et halvt års tid siden. Det lammede jo det engelske sygehusvæsen i nogle dage, så man ikke kunne gå ind og få patientjournaler frem og gennemføre operationer. Og derfor, så er vi jo meget på vagt over for cyberangreb. Efterretningstjenesten opgør jo, at vi årligt er udsat for flere hundrede alvorligere angreb på det område. Og derfor så skal vi bruge nogle kræfter på at styrke vores forsvarsevne på det her område.

Personligt må jeg sige, at jeg tror jo, at cyberangreb kan være lige så ødelæggende for Danmark, hvis vi bliver angrebet, som et militært angreb. Fordi hvis man tænkte sig, at man lammede udbetalingen af pensioner, eller vi ikke kunne kommunikere, eller Nets betalingssystem blev lagt ned, så ville der udbryde panik i landet, og det ville jo betyde, at vores egen befolkning mistede tilliden til, at vi kunne beskytte dem. Så vi må ikke undervurdere den risiko, der er på det her område.
Vi har i dag sådan nogle sensornetværk, der sidder på ministeriet, institutioner osv., som kan alarmere, hvis der kommer et angreb af malware. Og det vil vi gerne udbygge, og det lægger vi op til og udbygger, og vi lægger også op til, at flere private virksomheder kommer ind på den måde og får et alarmsystem. Og så vil vi lave et 24/7-overvågningscenter omkring det her.

Vi vil også styrke efterretningstjenestens arbejde på det her område.
Så altså: Dét, vi har fokus på med det her udspil, det er jo at styrke de operative kapaciteter – altså dér, hvor slagkraften er i vores forslag.
Og i 2023 vil der være flere ansatte i forsvaret. Der vil være sket en forskydning, så forsvaret er mindre ledelsestungt, end det er i dag. Og der vil være flere operative enheder og soldater.

Så gør vi jo også ud af at værne, hvad skal vi sige – ånden og de særlige traditioner, og derfor så består jo regimenterne uændrede, fordi det er jo bærere af både ånd og traditioner.

I de senere forlig må man sige, at forsvaret har været ude for, hvad man kunne kalde mikromanagement – altså, der er næsten ingen grænser for, hvor lille en sag kan være, før nogle føler, at den er politisk og så skal rejses i forligskredsen. Der er det min ambition, at vi er mindre detaljeorienterede, og at en moderne organisation som forsvaret får et råderum til at træffe nogle beslutninger. Men vi vil jo så på den anden side jo også gerne fastlægge nogle principper for, hvad er det så for nogle beslutninger, der kan træffes. Og der har vi i vores oplæg, er der fire principper. Det første er, at ingen garnisoner nedlægges. Det andet er, at antallet af flytninger begrænses. Det tredje er, at der skal være regional balance i det, man foretager sig. Og for det fjerde skal der være en faglig samhørighed på de her områder.

Så med disse principper vil jeg håbe, at vi kan få et mindre detaljerigt forsvarsforlig.

Men altså som sagt, det her er jo en substantiel investering i forsvaret, og vi skal jo også sikre, at forsvaret stadig er en god arbejdsplads.

Til sidst vil jeg bare sige – forligskredsen er jo indkaldt til møde her i eftermiddag, og vi vil bruge de kommende dage til at starte processen. Det er en form for sættemøde i dag, men vi skal jo have gang i, hvad skal vi sige, spørgsmål/svar-øvelsen i forbindelse med de her forhandlinger. Men det starter vi altså i eftermiddag.

Statsministeren: Tak for det!
Ja, spørgsmål, DR!

Spørger: De ekstra penge, I vil bruge på forsvaret, hvor skal de komme fra?

Statsministeren: De skal komme fra skatteyderne, ligesom alle andre penge, vi bruger. Det kan jo ikke være anderledes. Og det vil vi selvfølgelig også diskutere med partierne. Der er jo en samtidighed i det her, sådan at vi diskuterer forsvarsforlig, mens vi i øvrigt også arbejder med finansloven. Og det er jo en kombination af, at der så er noget råderum, og så har regeringen selvfølgelig også nogle overvejelser om, hvordan det råderum kan styrkes yderligere, og det diskuterer vi med partierne.

Spørger: Altså I har nogle forslag til besparelser andre steder, som I bare ikke vil lægge frem nu.

Statsministeren: Jamen, det vigtige for at komme i gang i denne her diskussion, det er jo at starte med, hvad er det, forsvaret har brug for. Er partierne, og det håber vi jo, de er, enige med regeringen i, at forsvaret har brug for et løft af denne her størrelsesorden, vi taler 4,8 milliarder kroner i slutåret, så skal vi nok også finde ud af at få samlet den regning op.
TV2!

Spørger: Et spørgsmål til jer begge to i virkeligheden. Hjort, du var inde på, at vi med det her, hvis det vedtages selvfølgelig, lever op til Wales-topmødets intentioner – dét, der blev skrevet under på derovre af Thorning-Schmidt. Men stod der ikke lige netop i det dokument, at der i 2024, der skulle man op på de 2 procentpoint – så lever vi op til det, og hvad er jeres vurdering? I har jo begge to mødtes med jeres respektive modparter i den amerikanske regering – altså, hvad er jeres vurdering af, hvad reaktionen bliver på, at Danmark kun når op på 1,3 %, som du sagde?

Forsvarsministeren: Hvis du studerer ordlyden i Wales-erklæring, så hedder det, at vi imod ’24 skal bevæge os mod 2 %. Der har ligesom i den offentlige debat bredt sig den opfattelse, at man i Wales skrev under på, at det skulle være 2 %. Vi opfylder jo, efter vores opfattelse, ånd og bogstav i Wales-erklæringen, fordi den sagde: Vi skal stoppe tilbagegangen. 20 % af budgettet skal gå til materielinvesteringer. Vi skal bevæge os frem mod 2 %, og vi skal i øvrigt jo kunne deltage i internationale aktioner. Når du så spørger, hvad reaktionen er, så forventer jeg jo sådan set, at der er en positiv reaktion, fordi det vi opfylder med det her papir, det er jo de henstillinger, som NATO er kommet med, og hvor man jo siger til de forskellige lande, hvor det skal styrkes, og det er jo dét, vi opfylder, hvor specielt brigaden jo er en vigtig ting.

Spørger: Ja, du har mødtes med præsident Trump selv, Lars Løkke Rasmussen, altså han har været meget eksplicit om, at det var 2 %, og det var nu og med det samme. Altså regner du også med, at det bliver positivt modtaget ved ham?

Statsministeren: Ja, det er min bestemte forventning, at man i den amerikanske administration vil hilse det her udspil velkomment. Det er jo helt åbenlyst, at vi ikke når 2 %. Det ville i øvrigt heller ikke være muligt. For det første ville det ikke være muligt at finde pengene lige nu og her. For det andet ville det heller ikke være muligt for det danske forsvar, med det tidsinterval vi arbejder med, på en meningsfuld måde at kunne lave et sådant løft. Det er et substantielt løft, vi giver forsvaret. Vi opererer også med en seksårig periode, netop for at give forsvaret mulighed for at kunne implementere det her, bl.a. de nye kapaciteter, der skal købes ind. Og som forsvarsministeren siger, så er Wales-målsætningen jo andet og mere end 2 %. Altså – for det første, at man stopper den nedadgående udvikling, det har vi gjort. At man bevæger sig op imod de 2, det gør vi. At der er en stor del af budgettet, der bliver brugt på investeringer, det indfrier vi, og at vi i øvrigt har en stor mobiliseringsevne, og det har vi. Og det er mit bestemte indtryk, at der står enorm respekt om vores forsvar. Det er også mit indtryk, det har jeg haft lejlighed til at diskutere med den amerikanske præsident, at der også står respekt omkring vores ressourceeffektivitet. Jeg gav selv et eksempel på det før, og det er jo dér, hvor man altid skal være lidt varsom med kun at have sådan nogle absolutte målsætninger om, hvor mange penge, man skal bruge, men jo også se på, hvordan man bruger dem. Og det danske forsvar er meget, meget effektivt til at bruge pengene. Altså bruger pengene på en effektiv måde.

Værsgo!

Spørger: Det knytter sig også til det substantielle løft. Nu kan jeg se, at de fleste penge de gives i de to sidste år med 4,8 milliarder i 2023. Når man ser på den forventede vækst i de kommende år, betyder det vel reelt set, at kurven først peger opad om fem-seks år. Hvordan hænger det sammen med et substantielt løft i forhold til NATO?

Forsvarsministeren: Jeg kan jo konstatere, at de ting jeg underskriver af aktstykker til Finansudvalget, det er jo beslutninger, der er truffet for fire år siden, og hvor man jo har været igennem undersøgelser af, hvad er det bedste materiel. Det skal så certificeres. Og jeg må bare erkende, at investeringer i forsvaret, det er ikke noget, der lige kommer på den måde. Derfor vil profilen være, at vi starter jo med at implementere de her ting, og forsvaret skal jo i gang med at lægge implementeringsplaner for det her, og så vil vi jo senere i forligsperioden få leveret missilerne. Vi vil få leveret artilleri osv. Så altså, det er jo en af de virkeligheder, der er i dag, at man ikke bare politisk kan komme med 2 milliarder og så sige: Omsæt det til et eller andet. Altså der er en indkøringsproces, og derfor har vi denne her profil på det.

Statsministeren: Ja, Nordjyske. Ja, I slås om den ... ja!

Spørger: Jeg tager den så. Claus Hjort, du nævner et spørgsmål om missiler. I lægger bl.a. op til, I gerne vil have nogle længererækkende missiler. Det er noget, russerne er meget opmærksomme. I hvilken grad frygter i for en modreaktion fra deres side?

Forsvarsministeren: Altså, det er for mig en underlig diskussion. Russerne opstiller missiler i Kaliningrad. De kan udstyres med atomvåben. Og så taler vi om nogle missiler, der kan skyde deres missiler ned, eller der kan skyde deres fly ned, hvis de angriber. Hvordan kan det på nogen måde blive en offensiv ting? Det har jeg svært ved at forstå. Derfor, hvis de påstår dét – jamen, så påstår de dét. Men det er jo ikke sådan, at jeg betragter Putin og hans venner, som sandhedsvidner i de her sager.

Statsministeren: Værsgo!

Spørger: Jeg har et spørgsmål til hver måske. Altså, hvis nu Færøerne til april stemmer for selvstændighed, vil der så være nogle penge fra forsvaret at spare på det område?
Og noget mere konkret – længere sydpå – når I taler om regional balance skal være den samme, vil det sige, at det område – fx Nordjylland – der er en stor tyngde i dag med mandskab, der vil der være den samme tyngde relativt i dag og den samme mængde redningshelikoptere fx?

Statsministeren: Jeg vil lige svare på den del, der har med balancen i Rigsfællesskabet at gøre først, og så kan forsvarsministeren svare på det andet spørgsmål.
Færøerne skal ikke stemme om selvstændighed til april. Det er ikke på nogen dagsorden på Færøerne.

Spørger: Nå, men det er så en ny oplysning.

Statsministeren: Nej, det er det ikke. Dét, der i givet fald skal stemmes om på Færøerne, det er et forfatningsforslag, som respekterer Færøernes position, og hvad kan man sige, Færøernes statsretlige position. Så det er et identitetspapir, som så evt. kan ligge til grund for en senere beslutning engang i fremtiden om løsrivelse. Men der er ingen, der skal stemme på Færøerne om selvstændighed.

Spørger: Så det får ingen indflydelse på forsvarsbudgettet?

Statsministeren: Alene af den grund gør det ikke. Og den anden del af spørgsmålet!

Forsvarsministeren: Altså det er vigtigt for os at opretholde en regional balance. Der er jo en balance i dag. Og når vi står over for at skulle vedtage et forlig, der tilfører ressourcer – jamen, så er det jo ikke et spareforslag, vi kommer ud for. Hvis du så tager Nordjylland, der er det jo sådan, at for hver 1.000 indbyggere i Nordjylland, der er der ansat syv i forsvaret. Og hvis du tager Midtjylland, så for hver 1.000 indbyggere er der ansat tre i forsvaret. Så man kan til jer i Nordjylland jo beroligende sige, at I er rimelig forfordelt i den regionale balance, vi taler om.

Spørger: Vil det være det samme fremover?

Forsvarsministeren: Ja, jeg siger, der skal være en balance.

Statsministeren: Bagved ...

Spørger: Tak. Nu lige for at fortsætte lidt med de der missiler – ikke nogle løsgående – men bare missiler.
Tidligere har det været på tale, at Danmark skulle tilslutte sig det ballistiske missilskjold eller forsvarssystem. Den formulering, I har lagt i pamfletten, vi fik her, der står der bare, at man vil anskaffe sig langtrækkende missiler på sigt. Er det stadigvæk intentionen, at Danmark skal være med i BMD?

Forsvarsministeren: Altså, det er jo vedtaget. Og den plan kører jo efter det planlagte. Og der er jo i det nuværende forsvarsforlig afsat penge til dét, så det er ikke noget, der kræver nye initiativer i det her forsvarsforlig. Det undersøges jo teknisk – altså der er nogle tekniske undersøgelser i øjeblikket om radarer på fregatterne kan arbejde sammen, eller om de modvirker hinanden. Om man i givet fald vil kunne sætte en sådan radar på, det er jo en radar, vi taler om, om man kan sætte en radar på land osv. Det er jo noget ... et samarbejde, tror jeg, med Holland og Tyskland, og når vi får resultatet af dét – jamen, så vil vi jo være i stand til at udmønte den beslutning, der allerede er truffet.

Statsministeren: Der er lidt flere spørgsmål ovre i den anden side af salen. Vi tager sådan en, to, tre, fire stykker, lidt afhængig af længden, og så vil der jo rimeligvis også være mulighed for at tale med forsvarsministeren efterfølgende.

Spørger: Ja, jeg vil gerne høre, den her brigade, som hæren skal kunne stille. Der er mange, der har talt om, at det vil betyde, at der skal ansættes væsentligt flere folk i hæren, for at det kan lade sig gøre at have 4.000 udsendelsesparate folk. Det vil jeg gerne høre nærmere om.

Forsvarsministeren: Altså, det er jo ikke 4.000 oven i det, vi har i dag. Vi har jo en række af grundelementerne i en brigade i dag. Og derfor, så er det jo noget, der bliver lagt oven i. I den periode, vi har, når vi har brigaden, så udelukker det jo ikke, at vi kan sende folk til Afghanistan eller til Irak eller til Mali, fordi når brigaden skal sendes ud og altså være fuldt formateret som en brigade, så gives der jo et varsel på 180 dage. Og det er selvfølgelig klart, at hvis det varsel kommer, og den beslutning bliver truffet – jamen, så bliver der jo nogle prioriteringsspørgsmål, som man måtte skulle træffe til den tid. Så altså grundelementerne er der, men når vi har målet om en brigade, så det betyder det, vi skal investere i alt, havde jeg nær sagt, altså som jeg nævnte før med droner og opklaringsenheder, ingeniørtropper, artilleri, pansrede mandskabsvogne, og hvad der hører med til sådan en brigade.

Spørger: Jesper Kongstad fra Jyllands-Posten: Vi har et opklarende spørgsmål til forsvarsministeren, som måske griber mere ind i din fortid som finansminister. Det er et opklarende spørgsmål til de her 1,3 %. Altså, hvis man spørger Det Økonomiske Råd, og de laver en fremskrivning, så siger de, at BNP i 2023 vil være 2.627 milliarder. Og hvis du tager 1,3 % af det, så skal vi afsætte 34 milliarder kroner til forsvaret i 2023. Kan du forklare, om det er det korrekte tal?

Statsministeren: Det er meget nemt at forklare, fordi vi baserer os jo på Finansministeriets vurderinger af dansk økonomi, og ikke andre. Så dét, der ligger til grund for udspillet her, det er jo Finansministeriets egne skøn. Og så skal der jo i tilknytning til det også siges, at dét vi har været inde og se på, det er jo ikke procentregning, men det er kroner og øre. Og det er vores vurdering og vores udspil, at det danske forsvar med fordel kan tilføre os penge med den her profil, sådan at vi i ’23 har en ramme, der er 4,8 milliarder større. Og så kan der være en BNP-udvikling, der gør, at vi kommer nærmere de 2 %. Der kunne teoretisk også være det modsatte. Det er jo ligesom pengene, der styrer her.

Skal vi tage norsk ...

Spørger: Nej, det er nu godt nok grønlandsk, men okay! Grønlands Radio. Bogstaverne sidder lidt anderledes på det norske.
Når jeg lige kigger ned over de fire punkter, I har skrevet om Arktis, så kan jeg se, I vælger at videreføre det forlig, I indgik i december, tæt på de 120 millioner kroner om året til forsvarsopgaver i Arktis. Og det eneste nye, jeg så lige kan se umiddelbart, det er, at I vil afsætte ressourcer til forureningsbekæmpelse og oprydning efter amerikanernes tilstedeværelse. Hvordan og hvor meget kommer man i Grønland og på Færøerne for den sags skyld til at kunne mærke, at forsvaret også deroppe for et substantielt løft, som I siger?

Forsvarsministeren: Jamen, det har vi været meget optaget af. Nu er den arktiske strategi jo fra december måned, og den er jo ved at blive udfoldet. Og en del af baggrunden for den er jo, at vi jo ved meget lidt om, hvad der er af aktivitet i det arktiske område. Og derfor vil der snart blive opsendt en såkaldt nanosatellit, hvor vi gør forsøg med at danne os et billede af, hvad der sker i regionen. Så bliver der tilført med miljøberedskab osv. Så har der fra Grønland været et ønske om, at forsvaret gør en særlig indsats for grønlandske unge. Og der forestiller vi os, at vi vil lave, for grønlandske 9. klasser, mulighed for, at de kan få en praktik på søværnets patruljeskibe i Grønland. Der har været ønske om, at vi fortsætter Forsvarets Dag i Grønland, så man får mulighed for at deltage. Og så er der blevet påpeget en, hvad skal man sige, et problem – nemlig danske værnepligtige, de får jo 500 kroner om måneden til at rejse hjem for, og alle, der har været på Grønland, der ved hvad flybilletter til Grønland koster, kan jo sige sig selv, at der kommer man ikke langt for 500 kroner. Derfor vil vi jo nok lave et system, at hvis grønlandske unge melder sig som værnepligtige, at så skal vi finde en økonomisk kompensation for transport, der svarer til, hvad udgiften er. Så det er nogle af de initiativer, vi tager. Men når vi ikke har udbygget det afsnit mere i forsvaret, så er det jo fordi, vi netop nu er ved at rulle den strategi ud, der blev vedtaget i 2016 i december måned.

Statsministeren: Skal vi tage et sidste spørgsmål dernede på bageste række!

Spørger: Så tillader jeg mig lige at stille to, som har lidt med hinanden at gøre.
Claus Hjort, du siger, at flere private virksomheder skal have de her alarmsystemer i forhold til cyberangreb. Vi har jo set Mærsk fx blive angrebet. Kan du ikke prøve at uddybe, hvordan et forsvarsforlig kan gå ind og pådutte private virksomheder, hvordan de skal tage sig af cyberangreb. Det var det ene.
Og det andet. Det her løft på 4,8 milliarder kroner i 2023, er der nogen danske forsvarsvirksomheder fx, der kan, hvad skal man sige, få en bid af kagen ved at byde ind på de her opgaver?

Forsvarsministeren: For det første vedr. de her virksomheder, så er det jo åbent for danske virksomheder at byde ind på de ting, som måtte komme i udbud i perioden. Og glædeligvis er danske virksomheder på det her område jo meget videnstunge og meget konkurrencedygtige, så selvfølgelig vil der være en klar mulighed for de danske virksomheder.
Sig lige et stikord til dit første spørgsmål.

Spørger: Cyber.

Forsvarsminister: Nå cyber. Det er jo ikke et spørgsmål, om vi vil pådutte nogen noget. Men hvis du ser det angreb, der var i Mærsk, så startede det i Ukraine, fordi russerne bruger Ukraine som et laboratorium for cyberangreb. De har lammet energiforsyningen osv. Og det ”kravlede” jo så hele vejen i Mærsk-systemet rundt til alle egne i verden. Og det er, synes jeg, jo er en klar øjenåbner for mange, at det er altså den slags ting, man kan blive udsat for. Vi har så truffet det valg i forbindelse med det her forsvarsforlig, at det vi foreslår på cyberområdet, det kan holdes inden for den nuværende lovgivnings rammer. Så dét at sætte sensorer op, der kan advare mod angreb, det koster selvfølgelig nogle penge, og det er jo derfor, vi vil afsætte penge i forsvarsforliget til at gøre det billigere at få de her sensorer op.
Men der udestår jo en politisk diskussion, vi skal have på et tidspunkt. Nemlig diskussionen om, hvad nu hvis angrebet er lykkedes, og det er kommet ind i it-systemet. Der er det jo ret afgørende, at man kan følge, altså i Mærsks tilfælde, at man kan gå ind og se, hvor gik det hen fra Ukraine, for at kunne, hvad skal man sige, beskytte sig mod det der. Men der bevæger vi os jo ind i, at så er du nødt til at være inde i it-systemet, og så kommer der jo hele den her diskussion omkring personfølsomme oplysninger osv. Jeg tror, der var en avis, der bragte en historie om, at så kunne efterretningstjenesten komme ind og se patientjournaler. Problemet er, at alle de her ting er krypterede, og det kan ligge i et røntgenbillede, det kan ligge i whatever derinde, og der sagde man så, så skulle de sidde og snage i patientjournaler. Jeg vil bare sige for at berolige, der er intet, der interesserer forsvarets efterretningstjeneste mindre end folks tarmproblemer.

Statsministeren: Godt, det bliver det allersidste spørgsmål!

Spørger: ... denne her del af, hvor forsvaret skal aflaste politiet. Kunne I blive lidt mere konkrete på, hvad det er – altså, når det eksempelvist er et vagthold hos livgarden. Altså, hvor stort er et sådant vagthold? Når der står her, at der er en infanteribataljon på 500 mand, hvor skal de så komme fra, og hvor skal de ligesom stå på lur, skulle jeg til at sige, stå klar for at aflaste politiet? Hvad er tankerne, og så i den forbindelse også – har det her noget som helst indflydelse på den opgave, som soldaterne altså nu varetager for politiet, og som I, så vidt jeg husker, oplyste i første gang gik 1⁄2 år. Sådan lidt samlet, hvad bliver egentlig forsvarets opgave i forhold til politiet efter det her ...

Forsvarsministeren: Jamen, forsvarets opgave, altså hvis du tager livgarden, som er et konkret forslag, så skal der være 160 mand, der indkaldes til et ekstra vagthold 4, som så kan være i beredskab, og som vil kunne sendes overalt i landet inden for et par timer. Og i hovedstaden, hvis det er et terrorangreb her, jo på meget kortere tid, kan man være og sikre området, så politiet kan få fred til at arbejde med deres ting. En let infanteribataillon kan selvfølgelig sendes ud af landet, men den vil også kunne sættes ind i Danmark, hvis der kommer et større terrorangreb, og det er klart, titlen antyder jo, at det jo ikke kampvogne og sådan noget, vi taler om her, det er folk, der hurtigt kan flyttes rundt. Så det er jo nogen af de ting, der er også et spørgsmål om at aflaste politiet i Frontex-operationer, hvor det giver mening. Vi deltager jo i øjeblikket med Challenger-fly i Middelhavet, og der deltager politifolk ... Det var jo også en oplagt ting, som forsvaret kunne løse med mandskabet. Og så er det jo rigtigt, som du siger, de aftaler, der er lavet indtil nu, de varer 1⁄2 år, og så må vi jo se. Men det er jo ikke sådan, at jeg forudser, at denne her problemstilling går væk, det gør den desværre ikke, og derfor så vil vi jo skulle træffe nogle beslutninger. Nu får vi jo flere folk i forsvaret i kraft af det her forlig, men det varer jo et stykke tid, før det er fuldt opbygget, så der kommer nogle prioriteringsspørgsmål hen ad vejen i relation til det her. Det er helt uundgåeligt.

Statsministeren: Men man skal måske lige lægge til, at det er jo ikke sådan, at man med denne her beslutning har en beslutning om, at livgarden så i større omfang, end livgarden gør aktuelt, skal bistå politiet. Det er jo mere ud fra den tanke – det er ud fra den tanke, at ved at opbygge en kapacitet, der er stærkere hos livgarden end dén, vi har i dag, så får vi et fjerde vagthold i øvrigt på Gothersgade Kaserne i hjertet af København, som i en situation, hvor vi måtte få brug for dem, er til stede. Det er jo sådan, det er tænkt, hvis der skulle ske dét, vi alle sammen frygter, men jo ikke kan udelukke, at der kom et terrorangreb på Danmark, så vil vi have en skarpere kapacitet stående til rådighed bygget op omkring livgarden, som øjeblikkelig i hjertet af København kunne sættes ind.

Godt, jeg tror, vi stopper her og siger tak for den store interesse, og jeg er helt indforstået med, der er ubesvarede spørgsmål, og der vil jo være rig lejlighed til bilateralt at kunne få svar på dem.

Ellers er vores ønske jo at række ud bredt til Folketinget – startende i dag – med det håb, at vi kan lave en bred seksårig aftale, der styrker det danske forsvar, sådan som vi har skitseret det her i dag.

Tak skal I have.”